Vor Taro 2b724

Esperanto-Dansk Ordbog

Esperanto-Dansk Ordbog Preben Bagger

Esperanto-Dansk Ordbog Forfatter Preben Bagger Redaktion Jacob Nordfalk Peter Weide Jytte Sunekær

ˆ tiu verko estas disponebla lau˘ la permesilo Ci Krea Komunajô Atribuite 4.0 Tutmonda. Vi povas legi la tutan permesilon cˆ e: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.eo 1. udgave, 1. oplag Trykt i xxx, 2014, xxx ISBN xxx http://javabog.dk/esperanto/dana_vortaro_bagger/

Forklaringer agr an ark art astr Bem: bibl bio bl.a. bo ca dgl dvs edb el eo fag fig fil fin fk f.Kr. fon fot fx fys gastr geo geol geom gl. glds gram hist itr jernb jf jur kem lit mar mat med mek merk met

landbrug anatomi arkitektur, bygninger kunst, fra kunstens verden astronomi, astrofysik Bemærk(ning) bibelsk biologi blandt andet, blandt andre botanik cirka daglig tale det vil sige elektronisk databehandling (IT) elektronik, elektricitet (vedrørende) esperanto, dets kultur, historie m.m. fagsprog figurligt, overført filosofi finansielt, økonomisk forkortelse (for) før Kristus fonetik fotografering for eksempel fysik gastronomisk, madlavning geografi geologi geometri gammel, gamle gammeldags, forældet, eller på vej til at blive det grammatik historie, historisk intransitiv jernbane jævnfør jura kemi litterært maritimt, søfart matematik medicin, lægevidenskab mekanik merkantil, handel meteorologi

m.fl. mht mil min m/k m.m. mus my ogs o.l. osv pga PIV poet pol psyk rel spo spr sta teat tek teks tr tra typ UEA vedr. vha zo årh.

med flere med hensyn til militært mineral(ologi) mand/kvinde med mere musik, sang mytologi, myte også og lignende og så videre på grund af Plena Ilustrita Vortaro poetisk, poesi politik, politisk psykologi religion sport, fritid sprog, sprogvidenskab statistik teater, film teknik tekstiler, tøj transitiv trafik, transport typografi, bøger Universala Esperanto-Asocio vedrørende ved hjælp af zoologi århundrede

|

viser ordelementerne i sammensatte ord: bon|ven|ig|i byde velkommen

~

viser, at opslagsordet gentages: uforandret dek|kelk|e post ~da sekundoj med tilføjelse af endelse danc|ad|o lerni~n (dancadon) med udskiftning af endelse danc|i

La kuloj ~as (dancas)

i et sammensat ord baskul|o ~ponto (baskulponto/baskuloponto) =

viser et synonym, dvs et ord der stort set har samme betydning

→

betyder i stedet anbefales

,

sættes mellem næsten ensbetydende oversættelser af opslagsordet

;

sættes mellem mere forskellige oversættelser

ogs

viser, at ordet har andre oversættelser end den nævnte. De andre udledes af grundˆ ordets eller et parallelt -ig- eller -ig-ords oversættelser. Den efter ogs viste oversættelse kan enten være én, der ikke kan udledes af grundordets oversættelser, eller én som brugeren af andre grunde bør gøres opmærksom på

dgl

Daglig tale er ment som en anbefaling af det pågældende ord til normal sprogbrug uden for specialisternes kreds. I modsætning til de esperantoord, der er dannet ud fra de noget sterile latinske betegnelser, rummer de her anbefalede langt mere af dagligdagens saft og kraft, og de er derfor lettere at huske. Sammenlign fx ordene for gåsefod og for hundestejle: •

kenopodi|o - anser|pied|o gåsefod

•

gasteroste|o - dorn|fiˆs|o hundestejle

•

Visse dgl-navne må fx gøres til genstand for særlig omhu, idet de tilsvarende nationale navne dækker forskellige arter i forskellige sprog.

Rækkefølge Opslagsordene, herunder sammensatte ord, er ordnet alfabetisk. Flerordsudtryk er opført under det første ord, medmindre dette er la eller et andet småord.

Uddybninger Uddybninger står i parentes. Hvis der er et komma foran parentesen, gælder den alle foregående ord eller udtryk med komma imellem, fx anˆco blad, tunge, (i blæseinstrument). Hvis der ikke er komma foran parentesen, gælder den kun det ord eller udtryk der står lige foran parentesen, fx ajn som helst, ligegyldigt (hvem, hvilken). I tilfælde hvor der ikke findes en generelt anvendelig dansk oversættelse, gives en forklaring i parentes lige efter opslagsordet; en oversættelse må så i hvert enkelt tilfælde formuleres på basis af denne forklaring og eventuelle eksempler.

Transitivitet Verber der kan – men for manges vedkommende ikke nødvendigvis skal – have genstandsled, ˆ kaldes transitive (tr). Det gælder fx for mangi:

ˆ bananon (med genstandsled) Jeg spiste en banan. Mi mangis ˆ kiam ni venis (uden genstandsled) Han spiste da vi kom. Li mangis

Verber der ikke kan have genstandsled, kaldes intransitive (itr). Også verber, der kun kan have genstandsled i meget begrænset omfang i særlige tilfælde, er intransitive. Et sådant særligt tilfælde kan fx være at genstandsleddet og det pågældende verbum består af samme ord i forskellige former. Således kan dormi og vivi normalt ikke have genstandsled, men man kan godt sige: Ili vivis feliˆcan vivon. De levede et lykkeligt liv. Verberne markeres i ordbogen kun med tr eller itr, hvor dette skønnes at være til praktisk nytte. For det første er alle verber med ˆ henholdsvis transitive og intransitive, og for det andet ses den praktiske sprogbrug -ig- og -igofte af de anførte eksempler.

-a

9

A -a 1. (endelsen til dannelse af tillægsord, fx homa menneskelig, af homo menneske); 2. (del af tabelord, med bet. egenskab); 3. (ses anvendt som endelse i pigenavne der tiles eo) a.K. [fk] = antau˘ Kristo f.Kr. før Kristus abako 1. [mat] kugleramme (til regning); 2. [ark] abacus (øverste del af søjlehoved) abatejo abbedi, (kloster ledet af en abbed eller et af de ældste kristne ordner), (jf ˆ monahejo) abato abbed, klosterforstander abdiki abdicere, frasige sig tronen; frasige sig, give afkald på formandskabet, formandsposten, ~ je la prezidanteco el. ~ la prezidantecon abdomeno underliv, bug, bughule; (hos insekter) bagkrop; (jf ventro(kavo), subventro) abelˆcelaro bikage abelejo bigård ˆ abelmangulo biæder (fugl) abelo bi (insekt) abelsvarmo bisværm abelujo bikube aberacio afvigelse, aberration, ([astr] forskydning af synslinjen; [fys] linsefejl; [bio] ændring i arveanlæg) ˆ Abigano Abidjan (Elfenbenskystens hovedstad) abikonuso grankogle abio ædelgran (abies, en nåletræsslægt med ca. 40 arter) (jf piceo) Abisenio (-ujo) Abessinien (nu Etiopien), (jf Etiopujo, Etiopio) abismo afgrund, dyb; svælg (fx mellem rige og fattige lande) abiturienta ekzameno studentereksamen abituriento student (person med studentereksamen; jf studento) ablativo ablativ (kasus i visse sprog) abnegacio forsagelse, (selvopofrelse; offervilje) abnorma abnorm aboco abc; begynderbog; (udt: a'boco; jf U'sono, a-i'doso) aboli afskaffe, ophæve, (fx ~ la mortpunon dødsstraffen, ~ la sklavecon slaveriet) abolicii → aboli abomaso [zo] kallun (drøvtyggernes fjerde mave) abomena afskyelig (afskyvækkende) abomeni afsky (fx ~ certan odoron en vis lugt), væmmes ved, være led ved

abundokorno abomeninda afskyelig (som fortjener afsky) abomeno afsky, væmmelse, lede; senti ~n al ˘ io nære afsky for noget (pri, kontrau) aboni abonnere på, holde, (fx ~ gazeton en avis) abonilo abonnementsblanket aborigeno 1. [my] indfødt i Latium, 2. indfødt, medlem af oprindelig befolkning; (jf praloˆganto, indiˆgeno) abortajô 1. [med] abort (for tidligt født foster); 2. dødfødt projekt eller idé aborti [itr] abortere (nedkomme i utide); løbe ud i sandet (fx La projekto ~is.) abortigi fremkalde abort; få til at løbe ud i sandet (fx ~ ribelon) abortigo abortindgreb aborto [med] abort (selve forløbet) abrikoto [bo] abrikos abrotano [bo] ambra (gl. læge- og duftplante) abrupta brat, abrupt Abruzoj [geo] Abruzzerne (bjergkæde i Italien) absceso byld; [fig] råddenskab, dårligdom absciso [mat] abscisse (tal på x-aksen) absido [ark] apsis (korrunding i kirke) absinto absint (grøn malurtlikør); [bo] malurt absoluta absolut, ubetinget; enevældig absoluta tonsentivo absolut gehør absolutismo [hist], [pol] enevælde absolvi [tr] frikende, (= malkondamni); give syndsforladelse, (= pekliberigi) absorbi [tr] absorbere, optage (opmærksomheden), fængsle; ~ita opslugt (jf sorbi) abstinado afholdenhed abstinenco → abstinado abstini [itr] afholde sig (~ de io fra noget, fx alkohol, tobak, sex), leve afholdende (fx Li ~as cˆ iun vendredon.) abstrakta abstrakt abstraktajô abstraktion; noget abstrakt (fx Geometria punkto estas ~.) abstrakti tænke abstrakt; abstrahere (de fra) absurda absurd, meningsløs, fornuftstridig abulio [med] [psyk] abuli (sygelig viljeløshed) abunda rigelig, overdådig; ~ je rig på, med overflod af, (fx ~ je ideoj); ~j (ogs) masser af, en masse, (fx ~j ideoj) abundi være rigelig, overdådig; ~ je være rig på, vrimle med; Ideoj ~as. Der er masser af ideer, det vrimler med ideer. abundo overflod (fx ~ da fruktoj); El ~ de la koro la buˆso parolas. Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. abundokorno overflødighedshorn

abutilo abutilo [bo] abutilon, klokkelygte, japanlygte -ac- (efterstavelse for plantefamilier); roz~o rosenfamilien. Bem: ~ føjes til navnet for en karakteristisk slægt, som så navngiver familien acerba besk, bitter, (smag); bidende, skånselsløs (kritik) acero [bo] (træslægten) løn; platan~ ahorn; suker~ sukkerahorn (sukkerløn) acetata acido eddikesyre; (= acetacido) acetato acetat (salt af eddikesyre) acetileno acetylen (luftart til fx svejsning) aceto eddikesyre; (= acetata acido) acetono acetone (opløsningsmiddel) acida sur; ~ pluvo sur regn acida cˆ erizo [agr] [bo] [gastr] (skygge)morel , sur-kirsebær (syltekirsebær) acideta syrlig acido syre (kemisk forbindelse) acidrezista syrefast Acoroj Acorerne (portugisisk øgruppe) -aˆc- (efterstavelse for ringe kvalitet, ringe værdi, uegnethed; temmelig nedsættende); cˆ eval~o krikke, øg, (gammel, udslidt hest); vest~o laser, pjalter, (udslidt, snavset tøj) aˆc! pokkers! (udråb for utilfredshed) aˆca ussel, ringe, elendig aˆcetebla kan købes, (som er) til salg, til at købe, til fals aˆceti købe (fx ~ ion de iu) aˆceto køb; fari siajn ~jn ordne sine indkøb aˆcetpovo købekraft aˆcetumi gå på indkøb, købe ind -ad- (efterstavelse for gentagen eller varig handling); vizit~i difinitan drinkejon have sin gang på et bestemt værtshus; salt~i de loko al loko styrte rundt fra det ene sted til det andet; Li cerbum~is pri la sekvoj. Han spekulerede i et stykke tid over konsekvenserne. Bem: ~ har dobbeltfunktion ved navneord for redskaber, fx martelo hammer. Her viser ~ både handling og varighed: martel~o hamren, modsat fx vizito (handling) og vizit~o (varighed). En kort handling må så udtrykkes ved fx martelbato hammerslag ˆ [mus] adagio (langsom sats, stykke) adago Adamo Adam; komenci de ~ begynde med Adam og Eva Adampomo adamsæble adapti tile, afe, (fx ~ ion al io); bearbejde (fx ~ romanon al filmado adaptere en roman til en filmproduktion)

10

itanco ˆ tile sig adaptigi adaptilo mellemstik; adapter; overgangsrør adasismo brug af fortærsket rim (rim på efterstavelse, fx amadas/vidadas). Bem: metoden var populær i eo-poesiens barndom, men er for længst gået af mode ade vedvarende, hele tiden adekvata ende, adækvat Adelajdo [geo] Adelaide (hovedstad i South Australia) Adeno [geo] Aden (Al Adan, havneby i Yemen) adepto tilhænger; indviet, adept adheri [fag] hænge sammen, adhærere; ~ al klæbe sig til, hænge ved, (fx en armita betono la fero ~as al la betono) adiabata [fag] adiabatisk (uden tilførsel eller afgivelse af varme, fx om opstigende lufts afkøling) adianto [bo] venushår (en bregne) adiau˘ farvel; (jf gˆ is revido!, gˆ is!) ˘ Kabo [geo] Kap Farvel Adiaua ˘ (~ iun) sige farvel (til én), tage adiaui afsked (med én) adicii lægge sammen (fx ~ 4 kaj 2), lægge til (fx ~ ion al io), addere adjektivo [spr] tillægsord, adjektiv adjekto [spr] biordsagtigt led, biled, adverbial adjudiki (bort)licitere, udbyde i licitation, (fx ~ konstruon de ponto) adjunkto medhjælper adjutanto [mil] adjudant (officer hos hærchef o.l.) istracio istration, forvaltning(-sinstitutioner) Bem: → istrejo (for stedet), istrado (for handlingen) istrado istration, forvaltning, (af noget) istranto (især ulønnet, lejlighedsvis; jf -ist-) istrejo istration, forvaltning, (sted; jf -ej-) istri istrere, forvalte, bestyre, (ion); lede (fx institucion) istristo (især professionel, lønnet, eller mere permanent; jf -ist-), istrativ medarbejder istro se istrado iralo [mil] iral (øverste officer i flåden) iri beundre, se op til, (fx ~ iun pro io ~ nogen for noget) irinda beundringsværdig itanco [el] ledningsevne, ittans

oni oni formane (fx ~ iun al io), påminde; irettesætte (fx ~ iun pro io); rykke (fx for betaling) onilo rykker(brev) adobo [ark] adobe (sol- eller lufttørret bygningsmateriale af ler blandet med halm e.l.) adoleskanto ung i pubertetsalderen adoleski være i pubertetsalderen adolto voksen; (= plenkreskulo) adonido [bo] adonis (plante); somera ~ sommeradonis, junkeren i det grønne adoniso adonis (smuk (ung) mand; efter yngling i græsk mytologi) adopti adoptere; tage til sig (fx ~ metodon), være med på (fx ~ modon); antage; tillægge sig (fx ~ vivstilon) adori tilbede, dyrke; være besat af, være vild med, (fx ~ muzikon); ~anto (ogs) fan, (= fano) adorpoˆsto fanbreve; (= fanpoˆsto) adrenalino adrenalin (karsammentrækkende hormon; mængden øges ved ophidselse) adresato modtager, adressat adresi adressere, sende; rette (fx ~ dankon al iu) adreso adresse Adriatiko [geo] Adriaterhavet adsorbi [tr] [kem] adsorbere, optage i sin overflade adstringi [tr] [med] sammentrække, astringere adulario [min] adular (slags feldspat) adulteri forfalske, forringe (dvs. tilsætte noget værdiløst) ~ lakton per akvo forfalske mælk ved at tilsætte vand adulti [itr] være sin ægtefælle (sin kone, sin mand) utro (begå ægteskabsbrud); [rel] dyrke afguder advento [rel] advent (sidste 4 uger før jul) adverbo [spr] biord, adverbium adversa (som yder modspil, som kæmper imod); ~ advokato modpartens advokat; ~ partio modpart; ~ sorto vanskæbne adversulo modpart, modspiller, modstander advokato advokat, sagfører adzo skarøkse (til tømrere og bødkere) aera luft-; luftig, flygtig; ~ kastelo luftkastel; tute libera, kiel birdo ~ fri som fuglen i luften aerarmeo [mil] luftvåben, luftstyrke aerdukto (varm)luftkanal, udluftningskanal ˘ et dæk), puste op aeri pumpe (fx ~ pneuon

11

afineco aero luft; projektoj en ~ luftige projekter aerobia [bio] iltkrævende, aerob aerogramo 1. [tra] aerogram (let luftpostbrev); 2. [met] (et diagram, som viser forholdet mellem temperatur og luftfugtighed i atmosfæren) aerolito (→ meteorˆstono) meteorsten, meteorit aeroplano flyvemaskine; (= aviadilo, flugmaˆsino) aerosolo aerosol (fint forstøvet stof) aerpirato flykaprer aerponto luftbro aersako airbag, luftpude, (sikkerhedsudstyr i biler) aerˆsipo luftskib aertubo slange (i dæk) aerujo luftbeholder, luftflaske (fx til frømand) aerumi [tr] udlufte (jf ventoli), lufte ud; lufte (tøj) afabla venlig, imødekommende; esti ~ al (kontrau) iu være venlig imod én afazio afasi (tab af taleevnen) afekcia følelsesmæssig, emotionel; ~ ligo al io en følelsesmæssig tilknytning til noget afekcii gøre indtryk på, røre, virke følelsesmæssigt på, (fx ~ iun); påvirke (fx ~ apartan organon et bestemt organ) afekcio sindsbevægelse; følelsesudbrud; påvirkning afektema skabagtig, krukket, affekteret afekti foregive (fx ~ interesiˆgon at være interesseret), lade som om; skabe sig, gøre sig til, stille sig an; ne ~u! lad være at skabe dig! afelio [astr] aphelium (punkt fjernest fra solen) aferisto forretningsmand m/k; forretningsfører afero sag, ting, anliggende; forretning (fx kurantaj ~j løbende forretninger); Unu ~ estas juro, alia praktiko. Ét er jura, noget andet er praksis. ˆ aferˆsargito chargé d'affaires (diplomat af lavere rang end ambassadør) Afganio, Afganujo [geo] [pol] Afghanistan afgano afghaner ˘ afido bladlus; dgl folilauso afikso [spr] affiks (for- eller efterstavelse) afina 1. beslægtet (mht. humør, karakter o.l.); 2. [kem] affin (tilbøjelig til at indgå kemisk forbindelse); 3. [mat] affin (om afbildning) afinacii rense flydende metal (fx ~ krudferon en sˆtalon råjern til stål) afineco åndeligt slægtskab; [kem] [mat] affinitet

afiˆsi afiˆsi [tr] meddele (ved plakat eller opslag), skilte med (fx ~ grandan rabaton stor rabat); sætte plakater op; malpermesite ~! opslag forbudt! afiˆso plakat, opslag aflikti plage, pine, (psykisk); bedrøve, bekymre; La kritiko ~as min. Kritikken går mig på.; ~ita (ogs) oprevet (fx ~ post la akcidento efter ulykken) aflikto smerte (psykisk), bekymring aforismo aforisme, fyndord, strøtanke afranki sætte frimærker på (fx ~ leteron et brev), frankere (per med) afranko porto afrikanso afrikaans (sprog i Sydafrika) afrikato [fon] affrikat (lukke- + hæmmelyd, fx cˆ , gˆ , c) Afriko [geo] Afrika afta febro mund- og klovsyge afto småblære, sår, (i mundens slimhinde) afusto [mil] lavet (undervogn til kanon) agaci (~ iun) irritere (nogen), gå (nogen) på nerverne, forårsage hvinen i tænderne på (nogen) agaco irritation, nervepirrende ubehag (fremkaldt af sur frugt, kras støj o.l.) agado (langt) virke, gerning; [lit] [teat] handling agamo [zo] agam (en øgleslægt) agapanto [bo] skærmlilje agar(agar)o agar(agar), (gelédannende stof, fortykningsmiddel og stabilisator) agariko bladhat, paddehat; dgl lamelfungo; ~j (ogs) champignonfamilien (omfatter bl.a. champignoner og fluesvampe) agaro [fk] → agaragaro agar agato [min] agat (flerfarvet halvædelsten) agavbrando agavebrændevin agavo [bo] agave (plante af liljefamilien) agavvino [gastr] pulque (agavevin) agema foretagsom, virkelysten agendo notesbog (med dagens program), agenda agentejo bureau (fx novajˆ~ nyhedsbureau); agentur (agents kontor) agento agent, repræsentant agenturo agentur (ret til kommerciel repræsentation af en vare) agi handle, optræde, gøre noget; ~ afable al ˘ iu optræde venligt over for én; (kontrau) Se vi tiel ~os... Hvis du gør sådan...; [fys] virke; Forto ~as sur la korpo. Der virker en kraft på legemet. agiti agitere; ophidse, forurolige; [kem] røre om i; ~ la popolamason kontrau˘ la reˆgo. Ophidse folkemængden mod kongen.

12

agreso agitilo [kem] omrører agla vido falkeblik aglo [zo] ørn aglofiliko [bo] ørnebregne aglofloro [bo] akeleje; (jf akvilegio) aglomerado agglomerering (det at klumpe fx virksomheder sammen) aglomerajô agglomeration, koncentration, (fx mange virksomheder på ét sted); [geol] agglomerat (fx sammenpressede lavaarter) aglomeri hobe sammen (fx ~ fabrikojn); sammenpresse aglutina lingvo agglutinerende sprog (hvor afledning og bøjning sker ved tilføjelser til en uforanderlig stamme, fx hom-a-j-n; eo er et sådant sprog) aglutini [tr] [fag] agglutinere (sammenklæbe eller sammenføje) agmaniero handlemåde agnekapabla handlingslammet agnoski anerkende; ~ ies rajton anerkende nogens ret agnostika [fil] agnostisk (som anser virkelig erkendelse for umulig) agnostikismo [fil] agnosticisme ago handling, gerning; montri ion per ~ vise noget gennem handling agonii være i dødskamp; [fig] synge på sidste vers (fx tiu epoko nun ~as) agonio dødskamp, agoni agopunkto [fys] angrebspunkt (fx ~ de forto en krafts) agorafobio pladsangst, agorafobi agordi [mus] stemme (fx ~ violonon stemme en violin); [fig] stemme (fx sindets strenge); [el] indstille, afstemme (et apparat til ønsket frekvens) agordisto (de piano) klaverstemmer agoro agora, torv (i oldtidens Grækenland) agrabla behagelig (~ al iu, ~ por iu for én); hyggelig (fx ~ kunesto samvær); tiltalende (fx ~ persono), rar agrable behageligt, rart, dejligt; estis ~! det var hyggeligt! agrafi hægte (fx ~ robon en kjole); lukke (fx ~ kolˆcenon en halskæde) agrafingo malle (til hægte) agrafo hægte; smykkespænde, lås (til halskæde o.l.); holder, klemme; sårklemme agregajô aggregat (fx maskinenhed) agregi aggregere, samle, bringe sammen, (fx ~ maˆsinan kompleton en maskinenhed) agresa aggressiv (fx ~ tono) agresema aggressiv (tilbøjelig til aggression) agresi overfalde (fx ~ landon et land), angribe (uprovokeret) agreso aggression, overfald, angreb

agrikulturo agrikulturo landbrug agrimonio [bo] agermåne (en slægt i rosenfamilien) agro ager, mark agrokultivado agerbrug agronomio landbrugsvidenskab, agronomi agronomo agronom agropiro [bo] kvik(græs); dgl kviko agrostemo klinte; disigi la ~n de la tritiko skille klinten fra hveden agrostido hvene (græs, fx til græsplæner) agutio [zo] guldhare, aguti, (sydam. skovdyr) ˆ (et antal år) gammel; pli ~ ol ældre end; aga esti 5 jarojn ~ (= esti 5-jar~) være 5 år gammel; (jf maljuna, malnova) ˆ være (et antal år), være i en alder af (et agi antal år); ~ 5 jarojn (= esti 5-jara) være 5 år ˆ agio agio (kursværdi minus pålydende) ˆ agiotado agiotage (hård børsspekulation, fx med kurspleje) ˆ agioti [itr] drive agiotage; (jf spekuli) ˆ alder ago aha! aha!, nå!; (udt: 'aha) ahimso [rel] ahimsa (ikke-vold. bud i hinduismen) ˆ ak! (udråb for forbavset beklagelse) ah! ˆ ahila tendeno akillessene; ogs [fig] for akilleshæl (ømt punkt) ˆ Ahilo Akilles (hovedperson i Iliaden) AI [fk] Amnestio Internacia Amnesty International aidoso AIDS (sygdom der nedbryder kroppens immunforsvar). Bem: ordet er dannet af bogstaverne a, i, d, s udtalt på eo: a-i'doso aikido aikido (japansk selvforsvarsteknik); (udt: a-i'kido) ailanto [bo] skyrækker (træ); (udt: a-i'lanto); dgl cˆ ielarbo aino (jf ajnuo) AIS [fk] Akademio Internacia de la Sciencoj Det Internationale Videnskabelige Akademi (San Marino); aj! av! ajajo [zo] fingerdyr, ai-ai; (= fingrobesto) ajatolo [rel] ayatollah (religiøs leder inden for islams shiitiske retning) ajlero et fed hvidløg ajlo hvidløg ajn som helst, ligegyldigt (hvem, hvilken, hvor, hvornår, hvordan osv.); Donu al mi iun ~ libron. Giv mig en hvilken som helst bog.; Kiu ~ venos, ne enlasu! Lige meget hvem der kommer: luk ikke op!; la plej malfacila jaro iam ~ det vanskeligste år

13

akcelilo nogen sinde; Tia atingo, kiel ~ parta, tre helpus. En sådan opnåelse, hvor begrænset den end måtte være, ville hjælpe meget. Bem: formen iu ~ bruges i hovedsætninger, mens kiu ~ (og de andre ki-former) fortrinsvis hører hjemme i bisætninger ajna hvilken som helst, vilkårlig, (fx ~ nombro); sen ~ premo uden nogen form for pres ajnulo en hvem som helst; s-ino ~ fru hvem som helst ajnuo ainu (medlem af ainufolket i Japan) ajugo læbeløs (plante) ajuto dyse, strålespids; tud -ajˆ- (efterstavelse for noget konkret med tilknytning til rodordet; bela smuk bel~o noget smukt ; konstrui at bygge konstru~o en bygning; ovo et æg ov~o mad eller ret lavet af æg (fx omelet) ajâ garantio realsikkerhed; (jf persona garantio) ajô ting, genstand, (som kan sanses). Bem: malpura ~ (en snavset ting) er ikke det samme som malpur~ (snavs) ajûra gennembrudt, åben, (med dekorative åbninger); la ~ silueto de la Ejfelturo Eiffeltårnets fletværkssilhuet ajûro dekorativ åbning (i stof eller tøj) akacio [bo] akacie (plante) akademio akademi (kulturinstans, ikke en højere læreanstalt) Akademio de Esperanto Esperanto-Akademiet (vejledende og rådgivende sprogligt organ med rødder tilbage til 1905; nuværende struktur fra 1948). Officielt organ: Aktoj de la Akademio Akademio Internacia de la Sciencoj Det Internationale Videnskabelige Akademi (videnskabelig institution med eo som det centrale arbejdssprog; hjemsted San Marino) akajûnukso [bo] akajounød, elefantlus akajûo akajou (velsmagende frugtstilk af tropetræet Anacardium occidentale) akantiaso pighaj akanto [bo] akantus (plante) akapari opkøbe (for at presse prisen op), hamstre, erhverve (på andres bekostning); ~ la potencon sætte sig på magten akaro mide akceli [tr] fremskynde, fremme, (~ ion); [fys] accelerere (fx ~ partiklojn) ˆ at blive accelereret, øge farten; La akceligi ˘ ~as rapide. Bilen accelererer hurtigt. auto akcelilo speeder, gaspedal, (= gaspedalo); [fys] accelerator

akcenti akcenti fremhæve, betone, accentuere, (~ ion) akcento [spr] tryk (fx ~ sur la dua silabo på anden stavelse), betoning, accent akceptebla acceptabel (som kan accepteres; jf akceptinda); esti ~ (ogs) gå an akceptejo reception (fx i hotel); (jf akcepto) akcepti tage imod (~ iun, ion); gå med til, acceptere; godkende (fx formandens beretning); optage (fx ~ en la gimnazion i gymnasiet); vedtage (fx ~ per voˆcdonado ved afstemning); antage (fx en bestemt form) ˆ ogs slå an akceptigi akceptinda acceptabel (som fortjener accept) akcepto modtagelse, ogs reception (fest; jf akceptejo) akcesora medfølgende, hørende med, underordnet, bi-, accessorisk; esti ~ komme i anden række; ~ problemo et andenrangs problem akcesorajô tilbehør akcia kompanio aktieselskab akcidento ulykke(stilfælde) akcio aktie (andel i aktieselskab) akcipitro [zo] høg akcipitroherbo [bo] høgeurt akciulo aktionær; jarˆcefkunveno de ~j generalforsamling (i aktieselskab) akcizenda afgiftspligtig (om vare) akcizi (ion) lægge afgift på (noget) akcizo punktafgift (fx på vin, tobak, benzin) akˆcento accent (fx dialektal, fremmed) akeno [bo] [fag] nøddefrugt Akerono [my] Akeron (flod i underverdenen) akerontio [zo] dødningehoved (sommerfugl) akileo [bo] røllike; dgl milfolio akiri erhverve, skaffe sig, opnå, (fx ~ ion je malalta prezo); ~ por io permeson opnå tilladelse til noget akiro ogs tilegnelse (fx ~ de nova lingvo) aklami modtage eller hilse (~ iun, ion) med bifald(sråb) aklamo bifald, akklamation; elekti iun per ~ vælge én med akklamation aklimatizi → alklimatigi akklimatisere akno bums, filipens akomodi [tr] tile, indstille; ~ la rimedojn al la celo afe midlerne efter målet ˆ at blive tilet, ogs akomodigi akkommodere (om øjne) akompanantaro (et) følge

14

akropolo akompani ledsage, følge(s) med, eskortere; følge med, være en følge af, (fx tiuj problemoj, kiuj ~as la transiron); [mus] akkompagnere; Filantropio ne cˆ iam ~as riˆcecon. Velgørenhed går ikke altid hånd i hånd med rigdom.; Li ~is la donacon per jenaj vortoj. Han overrakte gaven med disse ord. akonito [bo] stormhat, venusvogn; dgl kaskofloro Akonkagvo [geo] Aconcagua (højeste bjerg i Andesbjergene) akordi [itr] harmonere, e sammen; være enige Tomato kaj ajlo bone ~as. Tomat og løg er godt sammen.; ~ kiel akvo kaj fajro være forskellige som ild og vand; (jf agordi) akordiga mæglings-; forligs-; ~ propono mæglingsforslag akordigi forlige; bringe i harmoni, harmonisere; ~ horloˆgon kun la radio stille uret efter radioen ˆ komme overens, blive enige; akordigi komme i harmoni, blive harmoniseret akordiono [mus] harmonika, akkordeon akordo harmoni (inter mellem); enighed; overensstemmelse (fx en ~ kun i overensstemmelse med); [mus] akkord; [gram] kongruens (fx at tillægsord retter sig efter navneord i tal); veni en ~n pri io komme til enighed om noget akoro [bo] kalmus (vokser fx ved åer) akra skarp, spids, bidende, hvas, ram; (også [fig]) akrediti akkreditere (fx ~ ambasadoron); bemyndige, (jf akreditivi) akreditilo akkreditiv (fuldmagt til ambassadør) akreditivi akkreditere (bemyndige en person til at disponere over beløb hos tredjemand, fx ~ iun per mil dolaroj cˆ e banko A) akreditivo akkreditiv (anvisning til at disponere over et beløb hos tredjemand, fx en bank); (= kreditletero) akrega knivskarp akreo acre (engelsk mål, ca 0,4 ha) akrido [zo] markgræshoppe akrigi skærpe, slibe, spidse akrila akrylagtig, lavet af akryl, akryl- (fx -fiber) akrobato akrobat, (cirkus)artist akrocefalo [zo] rørsanger; dgl kanbirdo akromata akromatisk (uden farvespredning) akronimo akronym, forbogstavsord (fx FN); jf siglo) akropolo akropolis (især Athens)

akrostiko akrostiko akrostikon (digt hvis linjers begyndelsesbogstaver danner ord; [bibl] digt hvis linjers begyndelsesbogstaver er ordnet alfabetisk) akselo armhule; [bo] bladhjørne aksingo hjulnav aksiomo aksiom (alment accepteret sandhed); [mat] grundsætning aksiso taphvirvlen (2. halshvirvel) akso [tek] aksel; [mat] [fys] [astr] akse; [pol] akse (fx Berlin-Rom-aksen) aksoido → aksiso (der stemmer overens med int. terminologi) aksumi rotere (om en akse) aktina aktinisk (om stråler: kemisk virkende) aktinidio [bo] kiwifrugt; dgl cˆ ina groso aktinio 1. [bo] søanemone, dgl marrozo; 2. [kem] aktinium (grundstof, Ac) aktiva aktiv, foretagsom aktivado aktivitet (vedvarende), virke (fx Ilia ~ estis senˆcesa. De var i uafbrudt aktivitet.) aktivajô aktivitet (en konkret), projekt (fx ~j por junuloj aktiviteter for unge) aktiva participo tillægsform i aktiv (på eo findes tre former: -anta, -inta, -onta) aktiveco aktivitet, foretagsomhed, (som egenskab eller karakteristisk træk); Li pruvis sian ~n per multaj aktivajôj. Han beviste foretagsomhed ved mange aktiviteter. aktivisto aktivist (politik, miljø m.m.) aktivo aktivitet; [fin] aktiver; [gram] aktiv; ~ kaj ripozo alternis aktivitet og hvile afløste hinanden aktivulo aktiv, frivillig medarbejder (i en forening, et parti o.l.); La projekto fiaskis pro manko de ~j. Projektet blev en fiasko pga mangel på aktive folk. akto akt (i teaterstykke); akt (stykke), dokument; (officiel) handling, akt (fx forsonings-); ceremonia ~ (fx vielses-); ~ de akuzo anklageskrift aktori spille (som skuespiller), optræde, (fx ~ en Hamleto) aktoro skuespiller aktuala aktuel, nuværende (fx ~ adreso); la ~ malfortiˆgo den momentane svækkelse; Kien iru la ~ civilizo? Hvilken retning bør vor tids civilisation tage? aktualigi opdatere (fx ~ adresaron en adresseliste), aktualisere; (jf gˆ isdatigi) aktuario aktuar (forsikringsberegner) akumulatoro akkumulator akumuli [tr] ophobe, akkumulere

15

akvoskii ˆ akumuliganta rento rentes rente akupunkturo akupunktur akurata akkurat, punktlig, præcis (til aftalt tid); esti ~ pri sia laboro være akkurat i sit arbejde akustiko akustik (et rums lydforhold); læren om lydforhold akuˆsi nedkomme; [fig] barsle (fx ~ je dika verko el. dikan verkon med et digert værk); ~ je gˆ emeloj nedkomme med tvillinger; (jf naski) akuˆsistino jordemor akuˆso nedkomst, forløsning akuˆsologio fødselsvidenskab, obstetrik akuta akut (modsat kronisk); klar og gennemtrængende (stemme, lyd); ~ inteligento skarp intelligens; ~ angulo spids vinkel akuza akto anklageskrift akuzanto én der anklager; (jf akuzisto) akuzativo akkusativ, genstandsfald akuzi anklage, beskylde, (fx ~ iun pri io nogen for noget) akuzisto [jur] anklager akuzito (den) anklagede akvaforto radering; ætset kobberplade akvamarino akvamarin (blågrøn smykkesten); (jf smeraldo) akvarelo akvarel (vandfarvemaleri) akvario akvarium akvatinto akvatinte (grafisk ætseteknik) akvedukto akvædukt, (romersk) vandledning; (jf akvodukto) akvi vande planter (jf akvumi) akvilegio [bo] akeleje (plante), dgl aglofloro akvilono [lit] nordenvind akvo vand; glaso da ~ et glas vand; ~ al lia muelilo vand på hans mølle akvocikuto [bo] gifttyde (plante) akvodidelfo [zo] pungodder akvodukto vandledning, vandrør akvoelektrejo vandkraftværk akvokirlo malstrøm (jf vortico) akvokoko [zo] rørhane akvokondukilo rende, kanal, (eller andet der leder eller styrer vand); vandledning, vandrør, (jf akvodukto) akvokreso [bo] brøndkarse akvolavi skylle (fx ~ telerojn tallerkener) akvolilio [bo] åkande akvomarko vandmærke akvomelono vandmelon akvonivelo vandstand akvonukso [bo] hornnød (vandplante) akvopesto [bo] vandpest (vandplante) akvoprovizado vandforsyning akvorado vandhjul akvoralo [zo] vandrikse (fugl) akvorezista vandfast, vandtæt akvoskii stå på vandski

akvosoldato akvosoldato [bo] krebseklo (plante, jf stratioto) akvotelero [bo] vandnavle (plante) akvumi vande (med spreder, fx ~ la rozojn vande roserne), oversprøjte, gennemvæde; fugte, stænke, (fx ~ gladtolajôn strygetøj) al (præposition, som viser retningen af handlingen) til, ind til, (fx iri ~ la urbo tage (ind) til byen), hen (over, ud, ned osv.) til (fx iri ~ sia onklo), mod (fx direkti sian atenton ~ iu rette sin opmærksomhed mod nogen), imod (fx Tion vi ne faru ~ li. Det må du ikke gøre imod ham.); (til at ˆ donis gˆ in ~ li. Hun danne hensynsled) Si gav ham den.; de tempo ~ tempo fra tid til ˆ anden; Sajnas ~ mi. Det forekommer mig.; Venis ~ mi en la kapon. Det faldt mig ind.; preni ~ si la liberecon tage sig den frihed -al (del af tabelord, med bet. årsag) alabastro [min] alabast (en slags fin gips) Alaho Allah (det arabiske ord for Gud). Bem: Allah, der også bruges af kristne arabere, bør på eo normalt gengives ved Dio alarma alarm-, alarmerende; la ~ stato de la lando landets alarmerende tilstand alarmi alarmere (~ iun, ion), slå alarm; esti ~ita pro io være alarmeret (opskræmt, foruroliget) over noget alarmkrio nødråb alarmrakedo nødraket ˘ alaudfalko [zo] lærkefalk ˘ alaudo [zo] lærke Albanio, Albanujo [geo] [pol] Albanien albano albaner albatroso [zo] albatros (stormfugl) albergo [poet] kro, herberg albino albino (uden pigment i hud, hår m.m.) Albiono [poet] Albion (poetisk for England) ˆ lægge til (fx ved landgangsbro), albordigi komme (svømme, sejle) ind til kysten eller bredden albumino [kem], [bio] albumin (simple proteiner) albumo album alburno 1. [bo] splintved (modsat kerneved; dgl sukligno); 2. [zo] løje (karpefisk; dgl blankfiˆso) alcela målrettet, målbevidst alcentrigi centralisere alceo [bo] (→ rozalteo) stokrose alciono [zo] isfugl alˆcemilo [bo] (→ alkemilo) løvefod

16

alie aldehido [kem] aldehyd (dannes ved iltning af alkoholer) aldhobojo [mus] engelskhorn aldo [mus] 1. alt (mellem sopran og tenor); 2. bratsch, (= aldviolono) aldona tillægs-, yderligere aldone derudover, desuden, oven i købet aldoni tilføje, tilsætte, (fx ~ ion al io) aldonvalora imposto moms; (jf AVI) aldviolono [mus] bratsch alegorio allegori (billedlig fremstilling) alegro [mus] allegro (hurtig, livlig sats) aleksandro aleksandriner (versemål) alelekti tilvælge (om nævn, bestyrelse o.l.) supplere sig med (fx ~ novan membron et nyt medlem) Alemanio [geo] den tysktalende del af Svejts alemano svejtser fra den tysktalende del aleno syl aleo allé alergio allergi, overfølsomhed alero tag(udvidelse) over husindgangen alerono [tra] balanceklap (på flyvinge) Aleutoj [geo] Aleuterne (øer mellem Alaska og Kamtjatka); (udt: Ale'utoj) alfa alfa (første bogstav i det græske alfabet). Bem: som andre bogstaver, også Esperantos, har ~ i sin grundform ingen endelse alfabetigi alfabetisere; (jf legipovigi) alfabeto alfabet alfaradiado [fys], [kem] alfastråling (udsendelsen af heliumkerner af visse radioaktive stoffer, fx uran) alflui strømme til, (om flod) alfo [bo] alfagræs, espartogræs ˆ fastsmede (fx ~ ion al io); [fig] alforgi (fast)nagle alfronti stå over for (fx ~ problemon); stå ansigt til ansigt med; gøre front imod ˆ synke (gå) til bunds alfundigi algebro [mat] algebra (bogstavregning) algo [bo] alge; ~j (ogs) alger (gruppe af sporeplanter) algoritmo [edb] [mat] algoritme (regneprocedure) ˆ algeriano algerier ˆ Algerio [geo] Algeriet ˆ Algero [geo] Algier (by i Algeriet) ˆ algustigi tile (fx ~ maˆsinpecon en maskindel); indstille (fx ~ teleskopon) alia anden, andet; ~j andre; unu la ~n hinanden, hverandre, (jf reciproke); tiu au˘ ~ en eller anden, denne eller hin; ~j tempoj, ~j moroj nye tider, nye skikke alianco forbund, alliance alibio [jur] alibi; [pol] ([fig]) skalkeskjul alie på anden måde, anderledes; ellers; inter~ blandt andet; (jf aliel)

aliel aliel på anden måde, anderledes. aliflanke på den anden side aliformigi give en anden form, omforme, forvandle aligatori [spr] (tale sammen på et nationalsprog der kun er modersmål for nogle af deltagerne); (jf krokodili) aligatoro [zo] alligator (slægt af krokodiller) aligita membro kollektivt medlem (fx af UEA via en landsforening) ˆ tilmelde sig (fx ~ al la kongreso), slutte aligi ˆ vi ~is? Har du meldt dig til? sig til; Cu ˆ aligilo tilmeldingsblanket aliigi forandre, ændre; sorˆce ~ homon en porkon trylle et menneske om til et svin alikonstruo ombygning aliland a udenlandsk aliland e i udlandet alimento underholdsbidrag, alimentation alineo [typ] afsnit; indrykning alinome alias, også kaldet, det samme som alio noget andet; tio au˘ ~ dette eller hint; nek io, nek ~ hverken det ene eller det andet alirebla tilgængelig aliri gå hen (al til, imod), nærme sig; gribe an (fx ~ al problemo el. ~ problemon gribe et problem an aliro adgang; libera ~ fri adgang, tilgang alismo [bo] skeblad (plante) aliso [bo] krognål (plante) aliteracio [spr] bogstavrim, allitteration, (fx 'i ny og næ') aliulo en anden (person) alivesti (sin) klæde (sig) om; forklæde (sig), klæde (sig) ud, (jf kaˆsvesti, maskovesti; travestii) alivorte med andre ord alizeo [met] at(vind) alizo [bo] akselbær (frugt af akselrøn) ˆ tilkende, tildele, (fx ~ ion al iu) aljugi alkala [kem] alkalisk, basisk alkalo [kem] alkali ˘ alkao (→ auko) alk alkekengo [bo] jødekirsebær, ballonplante alkemilo [bo] løvefod; dgl leonpiedo alkemio alkymi (guldmageri) alklaki klikke på noget (med musen); ~ menuon klikke en menu frem alklimatigi akklimatisere, tile til (andet) klima; vænne til (andre) forhold; ˘ ~ tropikan planton en Europo akklimatisere en tropisk plante i Europa alko [zo] elg, elsdyr alkoholajô [gastr] alkoholisk drik, spiritus alkoholo alkohol

17

Alpoj alkonduka vojo indfaldsvej alkonduki føre (herhen, til); ~ al (ogs) føre frem til; ~u lin cˆ i tien! Før (bring) ham herhen! alkovo [ark] alkove (indbygget sengested) alkudri sy i (fx ~ butonon en knap) alkuri løbe hen (~ al til) alkuro ogs tilstrømning; [spo] tilløb ˆ vænne sig (til); ~ al io vænne sig alkutimigi til noget; ~ fari ion vænne sig til at gøre noget allasebla tilladelig allasi åbne mulighed for, tillade, (fx La teksto ~as du signifojn.); modtage, lade slippe ind, (fx Li ne ~as intervjuistojn) alligi binde (fx ~ ion al io); knytte (fx ~ iun al si); ~ sîpon al la kajo fortøje et skib til kajen alloga tillokkende, tiltrækkende, attraktiv allogajô attraktion allogilo blikfang; appetitvækker almanako almanak (kalenderbog) ˆ ô tilbehør (fx til hovedret) almangaj almenau˘ i det mindste, mindst, i hvert fald almeti tilføje (fx ~ ion al io); lægge (tæt ved, ind mod), sætte (fx ~ la botelon al la buˆso flasken for munden) almozi tigge (betle, bede nogen om almisse); Kiu tro ripozas, baldau˘ ~as. (direkte oversat) Den der hviler for meget, kommer snart til at tigge. almozo almisse almozpeti tigge; (= almozi) alno [bo] el, elletræ alnomo tilnavn alo fløj (fx af en bygning, i et parti, næsefløj), længe; vinge (fx fly-, møllevinge); flanke alofono [fon] allofon (variant af sproglyd) alojo legering (metalblanding) ˆ forlænger (-rør, -stykke); [fin] alongo allonge (til veksel) aloo [bo] aloe (slægt af liljefamilien) alopekuro rævehale (græs); dgl vulpovosto alozo [zo] majsild, stamsild alpa alpe-, alpin Alp-Adrio Alpe- og Adriaterhavsregionen (Norditalien, dele af Østrig, Bayern, Slovenien, Kroatien, Vestungarn) alpa kapro [zo] stenbuk alpako alpaka (slags uld eller uldstof) ; [zo] (tamform af lama) alparo pari, pålydende værdi (fx af obligationer); (= nominala valoro) alpa rozo [bo] alperose, rododendron alpa violo [bo] alpeviol alpo [geo] alp (højt, svært tilgængeligt bjerg); alpegræsgang; (jf monto) Alpoj [geo] Alperne

alporti alporti bringe, komme med, (fx ~ ion al iu), medbringe; hente; føre med sig, medføre; Unu hirundo printempon ne ~as En svale gør ingen sommer. alpreni antage, indtage, (fx ~ alian sintenon en anden holdning); tage til sig, bestemme sig for; acceptere, gå med til; ~ novan statuton vedtage (bestemme sig for) nye vedtægter ˆ nærme sig, komme nærmere; alproksimigi ~ al la vero nærme sig sandheden alproprigi tilegne; (= proprigi) alsalti springe hen til; ~ al iu el. ~ iun styrte (storme) hen til én alstrebi (~ ion) tilstræbe (noget) alsupri bevæge sig (gå, køre, klatre osv) opad, stige (fx om fly); ~ monton bevæge sig op ad et bjerg; (= supreniri) alsupro opstigning; La ~ estis kruta. Opstigningen var stejl. alta høj ˆ gå til bords altabligi altajô (en) høj; [fig] højdepunkt altano [ark] udsigtsterrasse; (jf balkono) altaro [rel] alter alta tajdo højvande altebenajô → altebenejo altebenejo højslette, plateau alteco højde (som egenskab af noget); La ~ de la montoj estis impona. Bjergenes højde var imponerende.; (jf alto) alteo [bo] lægestokrose, althaea; (jf rozalteo) alterigi lande noget (fx ~ aviadilon et fly); [el] forbinde til jord, jorde ˆ lande (fx om fly eller skibe) alterigi alterna veksel-, skiftende, vekslende; ~ kultivado vekseldrift; ~ kurento vekselstrøm alternativa alternativ (fx energi, livsstil) alternativo alternativ (en anden mulighed) alternatoro [el] vekselstrømsgenerator alterne skiftevis, på skift alterni [itr] afløse hinanden, veksle (fx mellem plus og minus); La sezonoj ~as. Årstiderne skifter.; Silento kaj tondro ~is. Det vekslede mellem stilhed og torden. altforno højovn altigi forhøje, hæve, (fx prisen) ˆ stige (fx om priserne), vokse, blive altigi højere altiri [tr] tiltrække altitudo absolut højde (dvs over havet), (= absoluta alto); (stjerne)højde (astronomisk koordinat) altkomisaro højkommissær; ~ de UN por rifuˆgintoj FNs højkommissær for flygtninge

18

amaso altlernejo højskole; højere læreanstalt; popola ~ folkehøjskole altmaro højvande (jf alta tajdo) altnaza storsnudet, hoven alto højde; ~ de 9 metroj en højde på 9 meter; ~ de triangulo en trekants højde; absoluta ~ absolut højde (dvs over havet; jf altitudo) altpremo [met] højtryk altranga højtstående (af høj rang) altrudi påtvinge, pånøde (fx ~ ion al iu); ~ sin trænge sig på ˆ altrudigema påtrængende, anmassende altruismo uegennytte, altruisme altsalto [spo] højdespring aluato [zo] brøleabe; dgl bleksimio aludi hentyde til, antyde; berøre (omtale flygtigt); ~ ion (el. ~ al io) ~ per gestoj antyde noget vha fagter; ~ pri io al iu antyde noget over for én alumeto tændstik aluminio [kem] aluminium (grundstof, Al) alvali [itr] bevæge sig (gå, køre, klatre osv) ned i(mod) dalen alveni ankomme; komme, nå frem, (fx ~ al la urbo til byen, ~ al klara decido til en klar beslutning), indfinde sig alveolo hulhed (i organismen); lungeblære alvoki [tr] tilkalde; opfordre (fx ~ al bojkoto til boykot, ~ al partopreno til at deltage); ringe op (på telefonen); indkalde (som vidne; soldat); anråbe (fx Gud); ~ al si iun kalde én til sig alvokito (en) tilkaldt; ~ pagas modtager betaler (telefon) alvokordono indkaldelsesordre Alzaco [geo] Alsace, Elsas, (provins i Frankrig); (= Elzaco) -am (del af tabelord, med bet. tid) amajô hjertebarn (fx Tiu libro estas mia ~. Den bog er mit hjertebarn), øjesten; [glds] kærlighedsaffære amalgamo [kem] amalgam (kviksølvlegering) amando [gastr] mandel (den spiselige kerne af en mandelfrugt, jf migdalo) amanito [bo] fluesvamp; dgl muˆsfungo Amano [geo] Amman (Jordans hovedstad) amanto elsker; (stor) ynder amara bitter, besk amaranto [bo] amarant (plante) amarilido [bo] belladonnalilje amasa masse- (fx ~ senlaboreco massearbejdsløshed) amasigi samle (i massevis), ophobe amaskomunikilo massemedie amaso bunke, masse, hob; ~ da brutoj kvæg i hobetal; mobilizi la ~jn mobilisere masserne

amata cˆ evaleto amata cˆ evaleto kæphest (yndlingsemne, fiks idé, jf sâtokupo) amato (den) elskede amatoro amatør Amazonio [geo] Amazonas (stat (region) i Brasilien) Amazono [geo] Amazonas (flod i Sydamerika) amazono amazone, 1. kraftig, sportstrænet kvinde, 2. [my] medlem af krigerisk kvindesamfund i Lilleasien) ambasadejo ambassade (lokalerne) ambasado ambassade (stab) ambasadoro ambassadør ambau˘ begge, begge to, begge dele; akceptebla por neniu el ~ ikke acceptabel for nogen af de to ˘ ambauflanke på begge sider ˘ ambauseksa tvekønnet ˘ ambauseksema biseksuel ambicii stile efter (fx ~ la rolon de gvidanto rollen som leder), have som mål ambicio ambition, ærgerrighed; mål ambigua tvetydig, dunkel; (udt: ambi'gu-a) ambivalenco ambivalens (dobbelthed i følelseslivet, fx had-kærlighed) amblo pasgang (gangart hos fx kamel) amblulo pasgænger amboso ambolt (smedeunderlag; øreknogle); esti inter martelo kaj ~ stå for skud fra to sider, sidde som en lus mellem to negle ambrozio 1. ambrosia (udsøgt måltid; 2. [my] udødeliggørende gudespise) ambulanco ambulance; felthospital (jf lazareto) ambulatorio ambulatorium (klinik) amebo [zo] amøbe amelo stivelse amen! amen!; diri ~ al io sige ja og amen til noget amendi [jur] ændre, tilføje, (noget i et forslag eller en tekst, fx ~ la duan paragrafon) amendo ændring(sforslag) (handlingen) amento [bo] rakle (blomsterstand hos fx birk) americio [kem] americium (grundstof, Am) Ameriko Amerika (kontinentet, ikke USA); (jf Usono) ametisto [min] ametyst (violet ædelsten) amfetamino [kem] amfetamin (stimulerende stof) amfibia amfibisk; amfibie- (fx -køretøj) amfibio amfibium (dyr der kan leve både i vand og på land); [zo] padde amfiteatro amfiteater

19

amplifi Amforo [astr] Vandmanden (stjernebillede i dyrekredsen) amforo amfora (græsk vase) ami [tr] elske; (jf amori, amajô) amika venskabelig, venlig (stemt), venligsindet; esti ~ al iu være én venlig stemt; esti en ~j rilatoj kun iu have venskabelige forbindelser med én; ~ riproˆco venskabelig kritik; (jf afabla) amikajô vennetjeneste, (konkret) tegn på venskab; fari ~n al iu vise én en vennetjeneste amikeco venskab ˆ blive venner; ~ al iu slutte venskab amikigi med én amiko ven amikumi hygge sig blandt venner, og få nye amindumi flirte (med); ~ la filinon flirte med datteren amnestio amnesti (kollektiv benådning) Amnestio lnternacia Amnesty International (forening for frigivelse af politiske fanger) amo kærlighed (~ al til); (jf amoro, amajô) amofilo [bo] klittag, hjælme (hårdfør plante); dgl sablogreso amoko raserianfald, amoktilstand amoniako ammoniakvand (salmiakspiritus); [kem] ammoniak amorfa amorf (uden krystalstruktur) amori (~ iun) elske med nogen, dyrke sex med nogen amoristino ludder, prostitueret, jf cˆ iesulino, publikulino, putino Amoro [rel] Amor (romersk kærlighedsgud) amoro elskov, erotik, sex amortizi amortisere, afvikle (~ prunton et lån); afskrive, nedskrive, (= deprezi) amorveka erotisk tiltrækkende, sexet ampeloprazo [bo] perleløg, sylteløg ampelopso [bo] vildvin; (Parthenocissus); dgl sovaˆga vito ampero [el] ampere (måleenhed for strømstyrke) ampleksa omfattende, stor ampleksi omfatte, indeholde, rumme, (~ ion) ampleksigi udvide, forøge, (gøre omfattende) ampleksigita udvidet, forøget; 2a eld., reviziita kaj ~ anden reviderede og forøgede udgave amplekso omfang, størrelse; ~ de jupo en nederdels vidde amplifi [el] forstærke (fx ~ tension en spænding)

amplitudo amplitudo [fys] amplitude (største udsving) ampolingo [el] fatning (til elpære) ampolo [el] (el)pære; [med] ampul amputi amputere (fx ~ piedon en fod), fjerne (en legemsdel) amuleto amulet (beskytter, lykketing) Amuro [geo] Amur (flod i Østasien) amuza morsom, underholdende amuzi [tr] more, underholde, (fx ~ la gastojn gæsterne); ~ sin per io more sig med noget ˆ more sig (fx ~ pri io over noget) amuzigi -an- (efterstavelse for medlem, indbygger); klub~o klubmedlem, insul~o øbo; Bem: rusi~o er en indbygger i Rusland (Rusio), men ikke nødvendigvis russer (ruso). anagalo [bo] arve (plante) anagramo anagram (ombytningsord, fx ave af Eva, lampe af palme) anakardio [bo] anacardium (plante); (jf akajûo) anakondo [zo] anakonda (kvælerslange) anakoreto anakoret, eneboer (jf ermito) anakronismo anakronisme (fortidslevn, noget utidssvarende; tidsangivelsesfejl) analfabeto analfabet Analiza Skolo Den Analytiske Skole (sproglig retning der ønsker at eo-s udvikling baseres på streng logik, snarere end på tradition; ret lille skole, grundlagt ˆ af Rikardo Sulco) analizi [tr] analysere, undersøge analo annal, årbog analoga analog, tilsvarende; esti ~ al svare til, være analog med ananaso [bo] ananas anapesto [lit] [poet] anapæst (versefod) anariko [zo] havkat (koteletfisk) anarkiismo [pol] anarkisme (ideologi) anarkiisto anarkist anarkio anarki (tilstand uden statsmagt); [fig] lovløshed anarkiulo uborgerlig person, boheme anaro flok; medlemsskare anasido [zo] ælling anasiri vralte (som en and) anaso [zo] and anatemo bandlysning anatomio anatomi (om organismers bygning) anatomo anatom anˆco [mus] blad, tunge, (i blæseinstrument) anˆcovo 1. [gastr] ansjos eller brisling i krydderi; 2. [zo] ansjos andanto [mus] andante (jævn, rolig sats) Andoj [geo] Andesbjergene

20

animismo Andoro [geo] Andorra (stat i Pyrenæerne) androgeno mandligt kønshormon andromedo [bo] rosmarinlyng Andromedo [astr] Andromeda (stjernebillede) anekdoto anekdote (historie med pointe) aneksi indlemme, annektere; udbygge (med anneks), tilføje; ~ statistikojn al raporto knytte statistik til en rapport anelido [zo] ledorm; ~j (ogs) ledorme (række af orme, Annelida) anemio blodmangel, anæmi anemometro vindstyrkemåler, anemometer anemono [bo] anemone anestezi [tr] bedøve (fx ~ pacienton en patient), give anæstesi aneto [bo] dild angeliko [bo] angelik, kvan angilo [zo] ål angino [med] halsbetændelse; dgl gorˆga inflamo angio [an] kar (fx blod-, lymfe-) angiospermo [bo] (plante af gruppen dækfrøede blomsterplanter); ~j (ogs) (gruppen) dækfrøede anglikano [rel] anglikaner (medlem af den eng. Kirke) Anglio England; (= Anglujo) anglo englænder anglosaksa angelsaksisk (vedr. de engelsktalende lande; oldengelsk) Angolo [geo] [pol] Angola (stat i Afrika) angoro angst; kval(er) anguleca kantet angulilo vinkel (redskab); desegna ~ tegnetrekant angulo hjørne, krog; vinkel; cˆ e la lip~ i mundvigen; trans la ~ lige (rundt) om hjørnet; tri~ trekant angulˆsoto [spo] hjørnespark (i fodbold) angura kapro [zo] mohairged; (jf mohajro) Anguro [hist] Angora (nu Ankara); (jf Ankaro) angviso [zo] stålorm ˆ angelo [rel] engel ˆ angelradiko [bo] angelik, kvan anheli være forpustet, hive efter vejret, være stakåndet, (fx ~ pro kurado pga løb) ˆ melde sig ind, blive medlem anigi anilino [kem] anilin (til farver) animalo [zo] dyr (fællesbetegnelse for menneske og dyr, fx la animala regno dyreriget; (jf besto, zoo) animi besjæle, gøre levende; puste liv i, sætte fut i; animere, tilskynde; ~ la pezan atmosferon bryde den tunge stemning animismo [rel] animisme (religion hvor alt i naturen er besjælet)

animo animo sjæl; eˆc ne unu ~ ikke en sjæl; la ~ de la entrepreno sjælen i foretagendet anizo [bo] anis (frugten), (bruges fx til likør) anizujo [bo] anis (planten) Ankaro [geo] Ankara (Tyrkiets hovedstad) ankau˘ også; ~ ne heller ikke ankorau˘ endnu, stadig(væk) ˘ ankoraufoje endnu en gang ankri lægge for anker (fx ~ sîpon); forankre (også [fig]); (jf ankrumi) ankro [mar] [tek] anker; rotor (i elektrisk generator), (= rotoro); muranker (bygningsanker) ankrumi [itr] ligge for anker; (jf ankri) ankuzo [bo] oksetunge (plante); dgl bovlango ano medlem (af forening, gruppe osv) anobio dødningeur (borebille); dgl morthorloˆgo anodo [el] anode, positiv pol anodonto [zo] dammusling anofelo [zo] malariamyg; dgl malaria moskito anomalio anomali (afvigelse fra reglen) anonci annoncere; meddele, bekendtgøre; bebude; Bv. ~ min al la ministro. Meld mig venligst hos ministeren. anonima anonym (uden opgivet navn) anono [bo] annona (planteslægt) anorako [teks] anorak (vindjakke med hætte) anoreksio spisevægring, anoreksi; dgl manˆgofobio ansergrifo [zo] gåsegrib, gul grib anserido [zo] gæsling ansero [zo] gås anserpiedo [bo] gåsefod (plante) anservice i gåsegang anso håndtag, hank anst. [fk] anstatau˘ anstatau˘ i stedet for; Bem: ~ kan have n-form efter sig: Mi helpis sîn ~ Petron Jeg hjalp hende i stedet for at hjælpe Peter.; Mi helpis sîn ~ Petro. Jeg hjalp hende i Peters sted. ˘ anstatauanto stedfortræder, suppleant ˘ træde i stedet for, erstatte, afløse; anstataui Mia kolego ~os min je la dua. Min kollega afløser mig kl. to. ˘ anstatauigi sætte i stedet for, udskifte, erstatte; Mi provis ~ ilin per aliaj. Jeg prøvede at udskifte dem med andre. -ant- (efterstavelse for nutids tillægsform i aktiv); dorm~a sovende; Li estis dorm~a kiam mi venis. Han sov (var sovende) da jeg kom. Bem: med endelsen o betyder ~

21

˘ antausigno normalt en person, fx esper~o én der håber; med endelsen e svarer ~ ofte til en dansk og- eller mens-konstruktion: stari ˘ gap~e stå og glo; plant~e, mi audis ... mens jeg plantede, hørte jeg ...; med nægtelsen ne og endelsen e er betydningen ofte 'uden at': Li staris longe, ne moviˆg~e. Han stod længe uden at røre sig.; (jf -ist-) antagonismo antagonisme, strid, fjendskab antagonisto modstander, antagonist antarkta antarktisk; (= sudpolusa); la ~ cirklo den sydlige polarcirkel antau˘ (om sted) foran, for; (om tid) før, i (fx tri minutoj ~ la dua tre minutter i to), for ... siden (fx ~ du tagoj for to dage siden); ~ cˆ io frem for alt, først og fremmest; ~ tiaj postuloj over for sådanne krav; timo antau˘ la patro frygt for faderen; ˆjeti perlojn ~ la porkojn kaste perler for svin ˘ (om sted) forreste, for-; (om tid) antaua forrige, sidst, foregående; la ~ . . . la posta førstnævnte . . . sidstnævnte ˘ vokalo [spr] fortungevokal (på eo: antaua i, e) ˘ antaubrako [an] underarm; (jf subbrako) ˘ cambro entré; forværelse antauˆ ˘ antaudiri [tr] forudsige ˘ (om sted) foran, forfra; (om tid) antaue først, tidligere, før, på forhånd, forud ˘ antauen fremad, videre ˘ antauenigi (~ ion) fremme (noget) ˘ antaufabriki præfabrikere ˘ antaugardi sikre, forebygge; ~ infanon kontrau˘ malsano per vakcino sikre et barn mod sygdom vha vaccine ˘ antaugusto forsmag ˆ antau˘ goji glæde sig til (fx ~ la feston til festen) ˘ antauhiera u˘ i forgårs ˘ [itr] være foran, være forud; via antaui horloˆgo ~as dit ur er foran ˘ gi ˆ komme foran, komme forud antaui ˘ gi ˆ (~ iun, ion) være forudindtaget antauju (over for nogen, noget), dømme (nogen, noget) på forhånd ˘ go ˆ fordom antauju ˘ antaukongreso forkongres (kultur- og turisttræf forud for eo-s årlige verdenskongres) ˘ antaulasta næstsidste ˘ antaunomo (→ individua nomo , persona nomo) fornavn ˘ antauparolo forord ˘ antausenti ane, have på fornemmelsen; Mi ~is tion. Jeg havde det på fornemmelsen., Det anede mig. ˘ antausigno varsel, (godt el. dårligt) tegn; vink

˘ antautagmezo ˘ antautagmezo formiddag ˘ antautempa for tidlig (fx ~ akuˆso nedkomst); forhastet (fx ~ sciigo meddelelse); Ni estas ~j. Vi er for tidligt på den. ˘ antautempe for tidligt, før tiden; ~ morti dø før tiden ˘ antautuko forklæde ˆ ˘ antauulo forgænger; ~j (ogs) forfædre; Si estas via ~. Hun er din forgænger (i embedet). ˘ antauvidi [tr] forudse antemido [bo] gåseurt antemo kirkesang (med tekst fra biblen), anthem; hymne antenario kattefod; dgl katpiedo anteno antenne; følehorn antero [bo] støvknap (indeholder plantens pollen) anti- (del af visse int. ord, med betydningen imod, modsat, anti-). Bem: der er tendens til at erstatte anti med ˘ søg også under kontrau˘ eller den kontrau; pågældende rod antibiotiko antibiotikum (fx penicillin) anticiklono højtryksområde, anticyklon; (= ˘ kontrauciklono) anticipa foregribende, forskuds-, forhåndsanticipe på forhånd anticipi foregribe, tage forskud på, komme i forkøbet, anticipere, (fx ~ ion) ˘ antidoto modgift; dgl kontrauveneno antikorpo antistof (dannet i organismen) antikva gammel, gammeldags, forældet, antikveret; antik; old- (fx -græsk) antikvajô antikvitet (antik genstand) antilido [bo] rundbælg Antiloj [geo] Antillerne (ørække i Caribien) antilopo [zo] antilope (hjortelignende hovdyr) antimono [kem] antimon (grundstof, Sb) antipatia usympatisk; (= malsimpatia) antipatio antipati, modvilje; (= malsimpatio) antipodo antipode (diametralt modsat punkt på jorden; [fig] total modsætning) ˘ antirino [bo] løvemund; dgl leonfauko antisemitismo antisemitisme; (= ˘ kontraujudismo) antisemito antisemit (jødehader); (= ˘ kontraujudisto) ˘ antisepsa (→ kontrausepsa;) antiseptisk antitezo antitese (modtese; [lit] sammenstilling af modsatte begreber, fx godt og ondt) ˘ antitoksino (→ kontrautoksino) antitoksin (antistof mod bakteriegifte)

22

apatio antoksanto [bo] gulaks (duskgræs) antologio antologi (litteraturudvalg) antonimo antonym (ord med modsat betydning) antracito antracit (meget rent kul) antrakso [med] miltbrand (infektionssygdom) antrop- (del af visse int. ord, med bet. menneske-, vedr. mennesker) antropoidoj [zo] antropoider (østaber og vestaber); (simioj) antropologio antropologi (læren om mennesker og kulturer) anturio [bo] flamingoblomst; dgl flamengofloro Antverpeno [geo] Antwerpen anuitato annuitet (faste renter og afdrag på lån) Anunciacio [rel] Marias bebudelse (25. marts) anuro [zo] springpadde; dgl senvostulo anusa anal (vedr. tarmåbningen) anuso [an] endetarmsåbning aorto [an] aorta (den store legemspulsåre) apaˆco apache(indianer) ˆ apanage (årpenge til fyrste) apanago aparataro [edb] maskinel hardware; (jf hardvaro) aparato apparat aparatulo pamper; (= karieristo) aparta særskilt, for sig, enkelt- (fx -personer), (den) enkelte; særlig, speciel, (fx kun ~ intereso); per ~ fervoro med enestående ildhu apartajô særkende, ejendommelighed; enemærke(r), område (forbeholdt for); Tio estas ~ de Danio. Det er noget specielt for Danmark. apartamento lejlighed (bolig) aparte især, særlig, specielt; alene, (hver) for sig; ~ de bortset fra; teni sin ~ holde sig for sig selv apartenajô ejendom, besiddelse; særtræk; aranˆgi kongreson kun cˆ iuj gˆ iaj ~j arrangere en kongres med alt hvad dertil hører aparteneco tilhørsforhold (fx politisk, organisatorisk) aparteni al tilhøre; høre under; tilkomme; Tiu provinco ~as al la plej riˆcaj. Den region hører til blandt de rigeste.; Ne ~as al sî juˆgi. Det tilkommer ikke hende at dømme. apartigi skille, udskille; sondre, skelne apartismo apartheid (diskriminerende raceadskillelsespolitik) apatia apatisk, sløv, ligeglad apatio apati, sløvhed, ligegyldighed, ufølsomhed

apelacii apelacii appellere (fx til offentligheden; [jur] til højere instans); påberåbe sig (fx velerhvervede rettigheder); ~ kontrau˘ verdikto el. ~ verdikton al supera instanco appellere en dom til en højere instans apelo [mil] appel (sammenkald af soldater, politibetjente, fanger o.l.) apenau˘ næppe, knap (nok), med nød og næppe; aldrig så snart apendicito [med] blindtarmsbetændelse apendico appendiks, tillæg; vedhæng (på blindtarmen) Apeninoj [geo] Appenninerne (bjergkæde i Italien) aperi vise sig, dukke op, komme til syne; fremtræde; stå, blive bragt, (i avisen), komme i (fx på mandag), (ud)komme (fx hver uge), blive sendt (i TV); ~ senkulpa vise sig at være uskyldig; ~ mensoganto ˆ ne ~is al la vise sig at være en løgner; Si festo. Hun mødte ikke op til festen. Bem: ~ cˆ iutage vise sig (udkomme, dukke op osv) hver dag; ~ cˆ iutaga vise sig at være en daglig foreteelse aperigi vise, bringe for en dag; offentliggøre, bringe (i avisen, TV) aperitivo [gastr] aperitif (drink før måltidet) aperta åben; (= nefermita, malfermita, senkaˆsa) aperturo åbning, hul, (= malfermajô); (i optik) blænderåbning; [ark] fri højde (fx under bro) apetita appetitvækkende, tillokkende, appetitlig apetito appetit apio vild selleri; dgl sovaˆga celerio ˘ aplaudi klappe (ad, fx ~ aktoron), applaudere; bifalde (fx ~ iniciaton et initiativ) apliki anvende, bruge; ~ al iu la famajn vortojn de la poeto bruge digterens berømte ord på (om) én aplombo (selv)sikkerhed (i optræden) apogbrako armlæn apogeo højdepunkt (fx af karriere); [astr] apogæum (position længst fra jorden) apogi støtte; læne, stille (noget mod fx en væg); sin ~ sur rezono støtte sig på fornuft; ~ sin kontrau˘ muro læne sig op ad en mur; ~ proponon støtte et forslag apogrelo gelænder ˆ lænestol apogsego apokalipsa apokalyptisk; [fig] gådefuld, dommedags-

23

-arapokalipso apokalypse, åbenbaringsskrift (især om dommedag); la (A)~: Johannes' Åbenbaring apokrifa apokryf, opdigtet, af tvivlsom oprindelse. apologio apologi, forsvarsskrift Apolono Apollon (græsk og romersk gud) apopleksio [med] slagtilfælde, apopleksi apostato frafalden (fra religion, politik o.l.), afhopper aposteriora aposteriorisk (erfaringsbaseret, modsat apriorisk). Bem: eo er et aposteriorisk sprog, da det bygger på elementer fra nationale sprog apostolo [rel] apostel; [fig] ivrig fortaler apostrofi apostrofere (~ ion); [lit] anvende apostrofe, (jf apostrofo). Bem: i eo kan endelsen o i navneord, samt a i la, erstattes med apostrof apostrofo 1. apostrof ('); 2. [lit] apostrofe (tale til fraværende eller tænkt person) apoteko apotek apoteozo apoteose (forherligelse, ophøjelse, forgudelse; [teat] storslået slutscene; [hist], [rel] guddommeliggørelse) apozicio apposition (forklarende navnetillæg, fx Oslo, Norges hovedstad) apreci [glds]; → aprezi apreti appretere (mekanisk og/eller kemisk (efter)behandle fx tekstiler, læder eller papir for at give materialet fx stivhed eller glans) apreturo (substansen, som bruges for at appretere) aprezi [tr] værdsætte, sætte pris på aprezo værdsættelse; montri sian ~n påskønne aprila sˆ erco aprilsnar Aprilo april apriora apriorisk (teoretisk baseret, modsat aposteriorisk) apro vildsvin; dgl sovaˆga porko aprobi [tr] godkende, billige; vedtage; ~ita per 7 voˆcoj kontrau˘ 2 vedtaget med 7 stemmer mod 2 aproksimi [tr] [mat] approksimere (beregne tilnærmet) apud ved siden af (udt: 'apud). Bem: ~ angiver nærhed, normalt uden berøringskontakt, (jf cˆ e) apuda tilstødende, nabo-; ~ angulo nabovinkel apudulo sidemand m/k, sidekammerat apuso [zo] mursejler -ar- (efterstavelse for helhed af væsener eller ting af samme slags); adres~o adresseliste, la hom~o menneskeheden, lup~o ulveflok

arabesko arabesko arabesk (ornament af slyngede figurer; [mus] lunefuldt slynget melodi) arabistiko arabiske studier arabo araber arakido jordnød arako [gastr] arrak (orientalsk, berusende drik) aralio [bo] aralie (plante) Aralo [geo] Aralsøen (i Asien) araneo [zo] edderkop ˆ aranganto arrangør ˆ [tr] arrangere, tilrettelægge, ordne, arangi sørge for; rede (seng); [mus], [teat] arrangere, bearbejde, udsætte; sin ~ indrette sig (fx komfortabelt), tage opstilling (fx om hær) ˆ arrangement, ordning, arango tilrettelægning; [mus] [teat] arrangement, bearbejdelse, udsættelse arao [zo] ara (slægt af langhalede papegøjer) ˘ araukario [bo] araucaria, abetræ ˘ arbalaudo [zo] hedelærke arbalesto [mil] armbrøst (gammelt krigsvåben) arbarizi beplante med skov (fx ~ monton) arbaro skov; Pro multe da arboj li ~n ne vidas. Han kan ikke se skoven for bare træer. arbarrando skovbryn arbarstrigo [zo] natugle arbedo busk (træagtig); (jf arbusto, arbeto) arbeto lille eller lavt træ; (jf arbedo) arbitra vilkårlig, arbitrær; egenmægtig arbitracianto voldgiftsmand, opmand arbitracii afgøre ved voldgift (fx ~ konflikton) arbitracio voldgift ˆ [fin] arbitrage (valutahandel og arbitrago kursspekulation) arbitre vilkårligt, efter forgodtbefindende arbo træ; ~ de sciado kundskabens træ; (jf ligno) arbomarteso skovmår; (= marteso) arbopipio [zo] skovpiber (gråbrun spurvefugl) arbusto busk (mindre end arbedo og kun træagtig til et stykke over roden, fx lyng, ˘ hindbærbusk); (jf arbedo, staudo) arbuto [bo] jordbærtræ; dgl fragarbo arˆcinstrumento strygeinstrument arˆco [mus] bue; [tra] strømaftagerbøjle Ardenoj [geo] Ardennerne (bjergkæde i Belgien) ardeo [bo] hejre (storkefugl) ardezo 1. [min] skifer; 2. [hist] (lille) skifertavle (til skolebørn)

24

arkaismo ardi gløde (være glødende, fx La metalo ~is.); være fyrig, lidenskabelig; La vangoj ~is. Kinderne glødede. arenario [bo] sandvåner (plante) areno arena, skueplads, kampplads areo areal, område arestejo arrest (lokale), detention aresti [tr] anholde, arrestere, sætte fast ˆ anholdelse (det at blive anholdt) arestigo aresto anholdelse (handlingen at anholde) argano boretårn (→ borturo); ogs kran (frarådes) Argentino [geo] Argentina argilo [min] ler ˘ argonauto [bo] papirsnekke (ottearmet blæksprutte) ˘ Argonauto [my] argonaut (en af de græske helte der hentede Det Gyldne Skind) argono [kem] argon (grundstof, Ar) argumenti argumentere, gøre gældende; Ili ~is lian nescion pri la faktoj. De gjorde gældende at han var uden kendskab til de faktiske forhold. argumento argument (også [mat]) ˆ argentano [kem] nysølv (legering af kobber, nikkel og zink) ˆ argenti [tr] forsølve; [fig] give sølvskær (som fx i måneskin) ˆ argentmevo [zo] sølvmåge, havmåge ˆ argento [kem] sølv (grundstof, Ag) ˆ argentokardo [bo] bakketidsel, (jf karlino) -ari- (efterstavelse for grundtal i talsystem); la dek~a sistemo titalssystemet arida tør (ørkenagtig) ariero bagtrop arierulo forsvarer (i fodbold) arigi samle (sammen), bundte ario [mus] arie aristo 1. [bo] stak (stikkende vedhæng på korns avner) 2. [zo] følehår på antennerne af nogle tovingede insekter aristokratio aristokrati (styre eller person-gruppen) aristokrato aristokrat (adelig person, eller medlem af privilegeret overklasse) aristolokio [bo] slangerod Aristotelo Aristoteles (græsk filosof) aritmetiko [mat] aritmetik (læren om tal) arja arisk (i relation med stammerne og sprogene, som blev persisk eller indisk; brugt af nazismen om den hvide, ˘ ikke-jødiske 'race'); (jf hindeuropa, hindirana) arkado [ark] søjlegang, buegang, arkade arka ( ik ) a gammeldags, forældet, arkaisk; (udt: arka'ika) arkaismo arkaisme (forældet ord eller udtryk; [lit] tilstræbt gammeldags

arkaˆjo ˆ sprogstil); "Arhaismo" estas ~. Formen ˆ arhaismo er en arkaisme. arkajô bue (i bygningsværk, fx bro-); [glds] hvælving, (jf volbo) arkana kryptisk, gådefuld, hemmelig arkeo [rel], [mar] ark (Noahs) arkeologio arkæologi arkeologo arkæolog arkigi gøre buet; krumme (ryg) Arkimedo Arkimedes (græsk filosof) arkipelago [geo] øhav, arkipelag arkitekto arkitekt arkitekturo arkitektur arkivo arkiv (dokumenter eller sted/bygning); meti en ~n arkivere arko bue (fx i bygning; til afskydning af pile; del af kurve), (jf arˆco); vest~ bøjle (til tøj); ~j sub la okuloj rande under øjnene; tro streˆci la ~n spænde buen for højt arkta arktisk; (= nordpolusa); la ~ cirklo den nordlige polarcirkel Arkta Maro [geo] Det Arktiske Hav (Ishavet) arkteo [bo] burreplante (arctium) (jf lapo) arktio 1. [zo] bjørnespinder (sommerfugl); 2. (jf arkteo) arlekeno harlekin; gøgler, nar armadelo [zo] bæltedyr armajô bevæbning, våben; armering (til kabler o.l.); [hist] rustning, harnisk, (jf kiraso) armaturo [tek], [ark] forstærkning, skelet (fx stænger, tråde i støbte ting); [fig] (ogs) struktur; [fys] anker (til magnet) armea militær, militærisk Armenio [geo] Armenien; (= Armenujo) armeno armenier armeo militær; hær, armé armerifuzanto militærnægter armerio [bo] engelskgræs armi bevæbne (fx ~ iun per pafilo); væbne (fx ~ sin per pacienco væbne sig med tålmodighed); forstærke, armere (fx beton, kabel); [hist] iføre rustning, (= kirasvesti) armilo våben armistico våbenstilstand armita betono jernbeton, armeret beton arniko [bo] guldblomme (gl. lægeplante) aro ar (= 100m2) aro samling, bunke, flok; [mat] mængde; ~ da simioj en flok aber aroganta arrogant, overlegen, hovmodig arogi være fræk (ublu) nok til; ~ al si (ion) formaste sig til (noget), (uretmæssigt) tillade sig (noget)

25

asbesto aroki rokere (i skak) aromherbo [bo] krydderurt; (jf spicherbo) aromo aroma, krydret duft, vellugt aropa dosiero [edb] katalog (samling af filer) aroruto salep (stivelse fra fx marantaplanten) ˆ [mus] arpeggio (brudt akkord) arpego arsenalo [mil] arsenal (våbenlager, tøjhus; [fig] lager, fx af vittigheder) arseniko arsenik (giftig arsenforbindelse) arseno [kem] arsen (grundstof, As) arta kunstnerisk; [glds] kunstig, (jf artefarita) artajô kunstværk; [glds] kunstprodukt artefakto artefakt (noget menneskeskabt) artefarita kunstig, kunst-; ~ reno kunstig nyre artemizio [bo] bynke arterio [an] pulsåre, arterie; [tra] færdselsåre arterisklerozo åreforkalkning arteza artesisk (om brønd eller boring hvor vandet kommer op af sig selv) artfajrajô fyrværkeri; (= piroteknikajô) artifiko kneb, kunstgreb, list artiklo vare, artikel; (jf artikolo) artiko [an] led; [tek] forbindelsesled (fx kardanled) artikolo artikel (i avis, ordbog, lov, trosbekendelse o.l.; [gram] kendeord); (jf artiklo) artiktordo forstuvning artikulacio artikulation (udtalemåde) artikulo [zo] leddyr (dyr af rækken leddyr, fx insekt, krebsdyr); ~j (ogs) (dyrerækken) leddyr artilerio [mil] artilleri artisto kunstner; (jf akrobato) artiˆsoko [bo], [gastr] artiskok (spiselig kurvblomst) arto kunst artr- (del af visse int. ord, med bet. led-) artrito ledbetændelse, gigt artropodo [zo] leddyr (dyr af rækken leddyr), dgl artikulo; ~j (ogs) (dyrerækken) leddyr artrozo [med] slidgigt artsketado [spo] kunstskøjteløb arumo [bo] dansk ingefær, aronsstav arvikolo [zo] mosegris, vandrotte -as (endelsen for nutid). Bem: 1. : indirekte ˆ diris ke tale har samme tid som direkte: Si sî est~ malsana. Hun sagde hun var syg., 2. : eo bruger nutid om noget der har varet nogen tid og varer endnu: Mi loˆg~ cˆ i tie du jarojn. Jeg har (nu) boet her i to år. asafetido dyvelsdræk (slags plantemedicin) asbesto [min] asbest

ascendi ascendi (→ alsupri, supreniri) bevæge sig (gå, køre, klatre osv) opad, stige asekuri forsikre; [fig] sikre (fx Laboro ~as kontrau˘ mizero. Arbejde sikrer én mod nød.); ~ domon kontrau˘ fajro forsikre et hus mod brand asekuro forsikring; forsikringskontrakt; brul~ brandforsikring; ~ pri vivo, viv~ livsforsikring asembleo forsamling (fx lovgivende, FNs general-) asemblero [edb] symbolsk maskinsprog, assembler, (oversætter af program til maskinsprog) asepso [med] aseptik (infektionsforebyggelse) aserti påstå, forsikre; Li ~as la malon. Han påstår det modsatte.; ~ sian lojalecon forsikre om sin loyalitet asesoro dommerfuldmægtig, retsassessor; bisidder; popola, laika ~ lægdommer, domsmand asfalto asfalt asigni bevilge, tildele, anvise, bestemme (til, for); [jur] stævne; ~ monon al bevilge penge til; asimili assimilere (fx ~ fremdan homgrupon), optage (i sig, fx næringsstoffer); tilegne sig, leve sig ind i, forstå, (fx matematik, nogle regler) asimptoto [mat] asymptote (ret linje som en kurve nærmer sig, men aldrig når) asisti assistere, bistå; yde bistand, rådgive, tage sig af; ~ al iu el. ~ iun pri io assistere én med noget asiza jûriano nævning asizo nævningedomstol askalono (bør undgås) (jf sâloto) skalotteløg (chalotteløg) askarido [bo] spolorm (tarmparasit) asketo asket (strengt afholdende person) askorbata acido [kem] askorbinsyre; dgl vitamino C aso es (i kortspil) asociajô association (tankeforbindelse) ˆ asocii forene, sammenslutte; associere; Si ~as la vorton belo kun la flava koloro. Ordet skønhed får hende til at tænke på den gule farve. ˆ (ogs) sættes i forbindelse (~ al asociigi med, fx io ~as al Esperanto) asocio forbund, forening; ideassociation; samfund (fx mikrobe-); forbindelse (fx molekyle-) asonanco halvrim, vokalrim, assonans asparago [bo], [gastr] asparges

26

-ataspekti se ud; fx ~ bele se smukt ud aspektismo = itismo aspekto udseende; side (af en sag), synsvinkel, aspekt (også [gram], [astr]) aspergi (over)bruse (nænsomt, fx ~ ion per akvo); [rel] bestænke (med vievand, fx ~ iun) aspergilo sprøjte med forstøver, kande med spreder; [rel] vievandskost, aspergillum aspergilo [bo] vandkandeskimmel (skimmelsvamp) asperulo [bo] skovmærke, bukkar aspidistro [bo] aspidistra (stueplante) aspido [zo] 1. egyptisk kobra, aspis-slange; (Naja haje); 2. navn for forskellige giftslanger aspidvipuro [zo] giftsnog; (Vipera aspis) aspiko [gastr] kødgelé, aspic aspiracio [spr] aspiration (pust ved udtale af fx h, k) aspiri (~ ion, ~ al io) stræbe, hige, (efter noget); være opsat, forhippet, (på noget) asplenio [bo] radeløv (bregne) aspra ujævn, ru, (overflade); grov, barsk, (fx ~ karaktero) astateno [kem] astat (grundstof, At) asterio [zo] søstjerne; dgl marstelo asterisko [typ] stjerne, asterisk, (*) astero [bo] asters asteroido [astr] asteroide (småplanet) astigmata [med] astigmatisk (med bygningsfejl i øjet; (i optik) med afbildningsfejl) astmo [med] astma (sygdom med åndenød) astragalo [bo] astragel (plante); [an] rulleben (i fodroden); [ark] astragal (halvrund liste på søjleskaft) astro [astr] himmellegeme (fx stjerne, komet) astrologo astrolog (stjernetyder) ˘ astronautiko rumfartsvidenskab, astronautik ˘ astronauto astronaut, rumpilot astronomio astronomi astronomo astronom Asunciono [geo] Asuncion (Paraguays hovedstad) aˆskenazo ashkenazisk jøde; [hist] polsk-tysk jiddisch-talende jøde; (jf sefardo) -at- [spr] (efterstavelse for nutids tillægsform i iv); skrib~a der er ved at blive skrevet. Bem: med endelsen o betyder ~ normalt en person, fx adres~o modtager, adressat; [kem] (efterstavelse for de almindeligste salte med

ataki sammensatte negative ioner); acet~o acetat (salt af eddikesyre) ataki angribe; gå i gang med; Febro ~is lin. Feber ramte ham.; ~ novan taskon tage fat på en ny opgave atako angreb; anfald, udbrud; ~ de rido latteranfald; ~ de kolero vredesudbrud ataˆseo attaché, medarbejder, (fx presse-) atavismo atavisme (nedarvning fra fjerne forfædre) ateismo [rel] , [fil] ateisme (filosofi der benægter gud(er)s eksistens) ateisto ateist (tilhænger af ateisme) ateliero atelier (kunstnerværksted) atelo [zo] klamreabe; dgl svingsimio atenci begå attentat mod; krænke, træde under fode, øve vold imod; ~ ies vivon stræbe én efter livet atenco attentat; overgreb atendejo ventesal, venteværelse atendi vente (på, fx ~ iun); forvente (fx ~ ion de iu noget af én) atendo venten, vente-; forventning Ateno [geo] Athen (Grækenlands hovedstad) atenta opmærksom (~ pri, al på) atentema årvågen atenti være opmærksom (på), lægge mærke til, tage notits af; e på; ~ konsilon lytte til et råd; ~u! pas på!; ~ la infanon e på barnet (men: varti la infanon e barnet atentigi gøre opmærksom på (fx ~ iun pri io) atento opmærksomhed; direkti sian ~n al rette sin opmærksomhed mod atestanto vidne atestantoj de Jehovo [rel] Jehovas vidner atesti bevidne, bekræfte; vidne (om); ~ favore al iu vidne til fordel for én; Tio ~as saˆgon. Det vidner om klogskab. atestilo certifikat, bevis, attest atesto bekræftelse; udtalelse, vidnesbyrd; vidneudsagn; attest, bevis, (jf atestilo); Unua ~ estas la vesto. Klæder skaber folk. Atilo [hist] Attila (hunnisk erobrerkonge, 5. årh.) atingebla opnåelig atingi nå (fx Li ne povis ~ la tenilon. Han kunne ikke nå håndtaget); nå frem (op, ud osv) til (fx la domon huset); opnå (fx ˆ devas ~ la redaktejon antau˘ la sukceson); Gi 5a de Feb. Det skal være redaktionen i hænde inden 5. feb.; ~ la trajnon nå toget atingo resultat, opnåelse, præstation atismo [spr] atisme (sproglig retning der ser eo-s iver alene som tider; til

27

˘ audaci simpel aktiv, fx skribis, svarer derfor kun én ivform: estis skribata, mens estis skribita er førdatid; (jf itismo). Bem: atismen frarådes af Akademio de Eo, den er i modstrid med modelsætningerne i Fundamento. Atlantido Atlantis (sagnø i Atlanten) Atlantiko [geo] Atlanterhavet atlanto 1. [an] ringhvirvlen (→ atlaso). Bem: atlaso stemmer med int. terminologi; 2. [ark] atlant (bærende led i en bygningskonstruktion, udformet som en mandlig figur) atlaso 1. [lit] atlas (kortsamling eller billedværk); 2. [an] ringhvirvlen (øverste halshvirvel) Atlaso [geo] Atlasbjergene (Nordafrika); [my] Atlas (græsk kæmpe der bar himlen) atletiko [spo] atletik, fri idræt atleto [spo] atlet (idrætsudøver; stærk person) atmo [fil] atman (den personlige bevidsthed ifølge indisk filosofi, menneskesjælen) atmosfero atmosfære (luftlag; stemning; [fys] måleenhed for tryk) atolo [geo] atol (ringformet koralø) atomcentralo atomkraftværk, (jf nukle(o)energia centralo) atomkerno [fys], [kem] atomkerne atomo [fys], [kem] atom atonala [mus] atonal (uden påviselig grundtone) atrakcio attraktion atribui tildele (fx ~ premion al iu); tillægge, tilskrive, mene at (noget) skyldes; ~ al io gravecon tillægge noget betydning; ~ la venkon al hazardo mene at sejren skyldes en tilfældighed atributo (væsentlig) egenskab, særkende, kendetegn, attribut; symbol atrio 1. [ark] atrium, indre gård; 2. [an] forkammer atriplo [bo] mælde (plante) atrofio atrofi, svind (i et organ) atuti spille trumf, stikke med trumf; sætte trumf på; super~ (iun) overtrumfe (nogen) atuto trumf (i kortspil, ogs [fig]) au˘ eller ˘ av! au! au˘ ... au˘ enten ... eller ˘ Aubrietio [bo] blåpude ˘ auda høre-; auditiv ˘ audaca dristig, vovelig; fræk ˘ audaci vove, driste sig til (fx ~ eniri); Ili ~is spiti la onon. De vovede at trodse formaningen.

˘ audado ˘ audado hørelse; det at høre, høren (på, efter) ˘ audaparato høreapparat ˘ audi høre (Mi ne ~is tion.); [bibl] bønhøre ˘ audienco audiens, foretræde ˘ audigi gøre hørbar, lade høre, opløfte (sin røst); ~ sian voˆcon få ørenlyd ˘ gi ˆ blive hørt; Kvankam ~is plendoj. Selv audi om der lød (hørtes) beklagelser. ˘ audilo [tek] (ethvert apparat, som omdanner el. bølger til lyd og skal holdes tæt på øret) ˘ auditorado høring ˘ auditorio auditorium, forelæsningslokale; ˘ (= auskultejo) ˘ auditoro [jur] dommer i en høj domstolsinstans ˘ audo lydindtryk, høreoplevelse; Unu vido ˘ pli taugas, ol dek ~j. Ét blik er mere værd ˘ end ti forklaringer.; (jf audado) ˘ audvida audiovisuel (der henvender sig både til hørelse og syn) ˘ auguri spå, varsle (om), indvarsle (fx ~ pli bonan tempon bedre tider) ˘ Augusto august ˘ aukciisto auktionarius ˘ aukcio auktion; en ~ på en auktion; vendi per ~ sælge på auktion ˘ auko [zo] alk (nordatlantisk kystfugl) ˘ aulo [ark] aula, festsal ˘ aurelio [zo] (hvid) vandmand, øregople; dgl vitromeduzo ˘ aureolo glorie (også [fig]), dgl glorkrono; [astr] ring (fx om solen) ˘ aurikulo [bo] aurikel; gˆ ardena ~ haveaurikel ˘ auro aura; [med] varsel om epilepsianfald ˘ aurori gry (også [fig]); ~as nova epoko en ny epoke ser dagens lys ˘ auroro morgenrøde (også [fig]); (= matenruˆgo) ˘ auskultado vedvarende lytning; ogs afhøring; høring ˘ auskultejo auditorium (bygningen) ˘ auskultema lydhør, villig til at høre efter, til at lytte ˘ auskulti lytte, høre efter; ~ konsilon lytte til et råd; Al kiu ~? Hvem skal man nu rette sig efter? ~u! (ogs) Ved du hvad!? ˘ ˘ auskultilo 1. tek = audilo; 2. [med] stetoskop ˘ auskultumi lytte til (med stetoskop); ~ la pulmojn lytte til lungerne ˘ auspicio protektion, regi; (fremtidsudsigt, varsel; ~j (ogs) auspicier ˘ australiano australier

28

avano ˘ Australio [geo] Australien ˘ austro østriger ˘ Austrujo Østrig ˘ autarcio selvforsyningspolitik, autarki ˘ autejo garage, sted til en bil ˘ autenta autentisk, ægte, egentlig; ~ informo en pålidelig oplysning ˘ autentigi godtgøre ægtheden af ˘ ˘ autentika → autenta ˘ autismo autisme (sygelig indesluttethed) ˘ autismulo autist ˘ autisto bilist ˘ i bil ˘ auto bil; per auto ˘ autobiografio → membiografio selvbiografi ˘ autobuso bus, rutebil; (= buso) ˘ autodafeo kætterbrænding, autodafé ˘ autodidakte → memlerne, meminstrue ved selvstudium ˘ autodidakto → memlerninto, memstudinto selvlært, autodidakt ˘ autofloto bilpark ˘ autografo autograf, egenhændig underskrift ˘ autokratio [hist], [pol] enevælde ˘ autokrato [hist], [pol] enehersker ˘ autoktono → aborigeno; praloˆganto urbeboer (medlem af oprindelig befolkning) ˘ ˘ automacio → automatigo; ˘ automata automatisk ˘ automatigo automatisering ˘ automato automat ˘ ˘ automobilo automobil; (= auto) ˘ autonoma selvstyrende, autonom; (= memrega) ˘ autoriparejo bilværksted ˘ autoritata myndig (bestemt); (jf plenaˆga) ˘ autoritatisma ogs autoritær ˘ autoritato myndighed, autoritet; anseelse; ~j myndigheder, autoriteter ˘ autoro [lit] forfatter; skaber, ophavsmand; (jf verkisto) ˘ ˘ autorrajto ophavsret; (= autora rajto) ˘ ˘ soseo [tra] motorvej; (= autovojo) autoˆ ˘ autovojo [tra] motorvej ˘ autuno efterår (også [fig]) avalo vekselgaranti, -kaution avanci avancere, blive forfremmet, (fx ~ pro ˘ pga merito pga fortjeneste, ~ pro servdauro anciennitet); rykke frem (gøre fremskridt), vinde terræn avancigi forfremme avancinta avanceret; fremskreden; ~ malsano en fremskreden sygdom; (jf avancita) avancita avanceret (fx ~ metodo, ~ tekniko). Bem: avancita er egentlig en kort form af avancigita; (jf avancinta) avangardo fortrop; foregangsmænd m/k; avantgarde avano [mil] forreste linje

ˆ avantago ˆ fordel, fortrin avantago avanulo [spo] angriber (fx i fodbold) ˘ avara nærig, påholdende, gerrig; ~ je laudoj karrig med ros; ~ pri io påholdende med noget avari være nærig (med), påholdende (med); ~ al iu la manˆgajôn ikke unde én maden avarulo gnier avataro [my] en guds inkarnation, avatar; [fig] forvandling avela dormomuso [zo] hasselmus avelo [bo] hasselnød avenflokoj [gastr] havregryn aveno [bo] havre; sovaˆga ~ flyvehavre aventuro eventyr (oplevelse eller hændelse); (jf fabelo) avenuo avenue (bred gade med beplantning) ˆ gennemsnitlig, gennemsnits- (fx averaga -alder; la ~ dano gennemsnitsdanskeren; (jf meza) ˆ gennemsnit; [mat] middelværdi averago averio havari (på skib eller ladning); fejl (fx ~ en komunika centro), (teknisk) sammenbrud averso forside (fx af mønt); ret (af stof) averti advare; advisere; ~ iun kontrau˘ io advare én mod noget AVI [fk] Aldonvalora imposto; fx pagi AVIon betale moms aviadilo [tra] flyvemaskine aviado [tra] flyvning, luftfart avida havesyg, begærlig, som tørster (efter) avidi være havesyg; begære, efterstræbe; ~ riˆcecon el. ~ je riˆceco tørste efter rigdom avino bedstemor avio [tra] fly; (= aviadilo) avizi meddele, advisere, (fx ~ iun, ke ... ) avizo meddelelse, seddel; vejledning (i brug, fx i telefonboks); ~ pri uzado de medikamento anvisning i brug af et lægemiddel avo bedstefar avoceto [zo] klyde (vadefugl) avokado [bo], [gastr] avokado (tropisk frugt) azaleo [bo] azalea (arter af rododendron) azenikardo [bo] æselfoder (plante) azeno [zo] æsel; [fig] fjols, kvaj, dumrian ˆ Azerbajgano [geo] Aserbajdsjan (stat i Asien) azilo asyl, fristed azilpetanto asylansøger azimuto [astr] azimut (astronomisk koordinat) Azio [geo] Asien

29

bakaˆjo Azoroj [geo] (→ Acoroj) Azorerne Azova Maro [geo] Asovske Hav (indhav ved Krim) azteko azteker (indianerfolk i Mexico)

B ba! (udråb for ringeagtende ubekymrethed) babelo sted med sprogforvirring (fx La hotelo estis vera ~.) Babelo [bibl] Babel (navn for Babylon); [fig] babelstårn babilaˆci pjadre, skvadre, kværne; plapre ud med (fx ~ privatajôjn private ting) babilajô! (sikke noget) snak! babilema snakkesalig, sludrevorn babilema silvio [zo] gærdesanger babili (små)snakke, sludre, (fx ~ pri io); fortælle (ligegyldigheder); ~ malsaˆgajôjn diske op med tåbeligheder babilona saliko [bo] sørgepil, grædepil; (= plorsaliko) Babilonio [hist] Babylonien Babilono Babylon (hovedstad i Babylonien) babiruso [zo] hjortesvin babordo [mar] bagbord (venstre side af skib) bacilo [zo] bacille (stavformet bakterie) baˆceloro bachelor (person med kortere ˘ universitetsuddannelse); (= bakalauro) btono [spo] bton (fjerboldspil) Bafina Golfo Baffinbugten (mellem Grønland og Canada) ˆ bagage bagago ˆ bagagportilo bagagebærer bagatelema tilbøjelig til at hænge sig i småting, pedantisk bagatelo bagatel, ubetydelighed; ~j (ogs) småting Bagdado [geo] Bagdad (Iraks hovedstad) bagro [tek] gravemaskine (til jordlag, sand, kul o.l.) bahaismo [rel] bahaisme (er imod religiøs strid, da alle religioners profeter er sendt af Gud) Bahamoj [geo] Bahamas (stat i Vestindien) Bahao [rel] Baha-ullah (bahaismens profet) ˆ [rel] Bakkus (vinens gud) Baho bajadero bajadere (indisk tempeldanserinde) Bajkalo [geo] Bajkalsøen (i Sibirien) bajoneto [mil] bajonet bajto [edb] byte, oktet (8 bit); (= bitoko) bakajô bagværk

˘ bakalauro ˘ bakalauro bachelor (person med kortere universitetsuddannelse); (= baˆceloro) bakanalo drikkelag, sviregilde, bakkanal bakelito bakelit (formstof, fx til fatninger) ˆ [rel] Bakkus (vinens gud); (= Baho) ˆ Bakho baki bage (fx ~ panon brød); (ovn)stege; tilberede (i ovn); brænde (fx mursten); [fig] udtænke, udklække, (fx ~ planon) bakterio [zo] bakterie balaajô fejeskarn; ragelse balado [lit], [mus] ballade (fx dansevise, folkevise) balai feje (fx ~ ion per ~ilo); (om miner) stryge; ~ antau˘ sia pordo feje for egen dør balailo (feje)kost; nova ~ bone balaas nye koste fejer bedst balalajko [mus] balalajka (strengeinstrument) balanci gynge, vippe, vugge, svinge; ~ jese la kapon nikke bekræftende; La vento ~is la branˆcojn. Grenene svajede i vinden. balanciero uro (i ur); udligger (til båd); transmission (plejlstang + krumtap); (jf balancilo) ˆ svaje, gynge (fx frem og tilbage), balancigi vippe (fx op og ned); La pesilo ~as cˆ irkau˘ 8 kg. Vægten svinger (lige) omkring 8 kg. balancilo vippe, gynge; pendul; desuden = balanciero (jf baskulo) balano 1. [zo] rur (havkrebsdyr; dgl marglano); 2. [an] glans (yderste del af penis) balasto [mar] ballast Balatono [geo] Balatonsøen (i Ungarn) balbuti stamme; tale dårligt (på et fremmedsprog), hakke i det; fremstamme (fx ~ pardonpeton en undskyldning) baldakeno baldakin, tronhimmel baldau˘ snart; Li ~ alkutimiˆgos! Han vænner sig hurtigt til det!; kiel eble plej ~ så snart som muligt ˘ snarlig, nær forestående; gˆ is baldaua ~ revido! på snarligt gensyn! Balearoj [geo] Balearerne (bl.a. Mallorca) baleno [zo] hval baleto ballet; balletmusik balgo bælg (fx i harmonika, mellem togvogne) Balio [geo] Bali (ø i Indonesien) balistiko ballistik (projektilbevægelse) balisto [hist] [mil] kastemaskine, stenkaster balkanigi balkanisere (splitte op i små stater) Balkano [geo] Balkan(halvøen) Balkanoj [geo] Balkanbjergene (Stara Planina)

30

bankizo balkono [ark] altan, balkon; sidi sur la ~ sidde på balkonen (fx i teater) balo bal balono ballon balotado afstemning (skriftlig, hemmelig); elektita per la unua ~ valgt ved første afstemning, i første omgang, i første valgrunde balotejo afstemningssted, valgsted baloti stemme (vha stemmeseddel, fx ~ pri io om noget, ~ por au˘ kontrau˘ io for eller imod noget); (jf voˆcdoni, elekti) balotilo stemmeseddel baloto stemme; stemmeafgivning balotujo stemmeurne, valgurne; (= urno) ˆ Baltaj Statoj = Baltio Balta Maro [geo] Østersøen balteo skrårem, skulderrem, (til våben o.l.) Baltio [geo] De Baltiske Stater, Baltikum, (Estland, Letland, Litauen) balto balter balustrado rækværk, gelænder, balustrade balzamabio [bo] balsamgran balzami balsamere; gøre vellugtende; La abioj ~is la venteton. Granerne gjorde brisen balsamisk. balzamino [bo] springfrø, flittiglise; dgl netuˆsumino balzamo balsam (vellugtende eller lindrende væske; lindring, trøst) balzo balsatræ bambuo [bo] bambus banado badning banala banal, ordinær, fortærsket bananmuˆso bananflue banano [bo] banan ˆ bandage, (støtte)forbinding bandago banderolo banderole; korsbånd bandito bandit, voldsmand bando bande, flok; band, gruppe, (fx rock-; → grupo) bangalo [ark] bungalow (enetages villa med lavt tag) Bangladeˆso [geo] Bangladesh ˆ [mus] banjo bango bani [tr] bade (nogen, noget), give bad; ~ la bebon bade den lille; ~ sin, sin ~ tage bad, bade (fx en apuda lago i en nærliggende sø) ˆ tage bad, bade; La branˆcoj ~as en la banigi akvo. Grenene hænger ned i vandet. banjano [bo] banyan (figentræ, helligt for hinduer) bankalsono badebukser bankbileto pengeseddel; (= monbileto) bankedo banket, festmiddag bankiero bankier; bankør (i spil) bankizo havisflade (i polarhav), pakis, storis

banko banko bank (pengeinstitut); ~ de sango blodbank Bankoko [geo] Bangkok (Krung Thep, Thailands hovedstad) bankroti [itr] gå fallit (fx La firmao ~is.); spille fallit (fx Liaj ideoj ~is.) bankuvo badekar; (jf banujo) bano bad (fx damp-, fod-, sol-); preni ~n tage bad; fari inter iuj sango~n foranstalte et blodbad blandt nogen bantamo bantam- (fx i boksning: -vægt); dværghøne, -hane (fra Java) banto sløjfe (fx ~ de sûlaˆcoj på snørebånd) bantuo bantu (afrikaner af bantufolkene) banujo badekar; (jf bankuvo) baobabo [bo] abebrødtræ, baobabtræ, (i tropisk Afrika) bapti døbe; navngive (fx ~ sîpon per vino); [fig] forringe, fortynde, forfalske, (~ per akvo med vand, fx ~ vinon) baptisto døber; baptist (trossamfund); Johano la Baptisto Johannes Døberen bapto dåb, (ogs) ricevi sian aer~n, fajro~n få sin luftdåb, ilddåb baptopatr(in)o gudfar (-mor) baptujo døbefont barajô spærring (fx vej-); dæmning, dige barako barak (midlertidig bygning) barakti sprælle (fx ~ per la piedetoj med de små ben), slå om sig; kæmpe (fx ~ kontrau˘ malfacilajôj med vanskeligheder); trænge sig på (~ en ies kapo i ens hoved, fx ideer, planer) Barato [geo] [pol] Indien; (jf Hinda Unio) Barbado [geo] [pol] Barbados (stat i Caribien) barbarismo grov sprogfejl, sprogligt regelbrud, barbarisme barbaro barbar (uciviliseret, rå person) barbfiˆso [zo] barbe (flodfisk, akvariefisk) barbio = barbfiˆso barbiro barber; (= razisto) barbo skæg barbobeno [el] drosselspole (til regulering af vekselstrøm) Barcelono [geo] Barcelona bardo [mus] visesanger, folkesanger; skjald, barde Barejno [geo] Bahrain (arabisk stat) bareliefo basrelief (relief med kun svagt fremhævede figurer), = basa reliefo ˆ ogs få mave, lægge sig ud bareligi barelo tønde (beholder; måleenhed); ˘ Tomme tønder ~ malplena sonas plej laute. buldrer mest. ˆ [mar] lastbåd (pram, lægter, junke) bargo

31

batalilo bari spærre (fx ~ al iu la vojon vejen for én); dæmme op for; sætte en stopper for, ˘ hindre; ~ ion kontrau/de evoluo afskære noget fra at udvikle sig barierkuro hækkeløb bariero bom (fx grænse-); skranke (fx i retslokale) barikado barrikade barilo hegn, stakit, stengærde; hindring; salti trans la ~n hoppe over hegnet; stari trans la ~ stå på den anden side af hegnet; rampi tra la ~ kravle gennem hegnet bario [kem] barium (grundstof, Ba) baritono [mus] baryton (stemme mellem tenor og bas) barkarolo [mus] barkarole (gondolsang) barko [mar] bark (slags sejlskib) baro [fys] bar (måleenhed for lufttryk); (jf milibaro) baro barriere, hindring; [mat] grænse (supera ~ øvre, suba ~ nedre); ~ kontrau˘ evoluo en hindring for udvikling baroko barok (stilperiode) barometro [fys] barometer (til måling af lufttryk) barono baron, friherre barpafado [mil] spærreild barto [zo] barde (hornsi i bardehvalers mund) barumo flodbølge (ved flodmunding) basbalo [spo] (→ bazpilko) baseball baseno bassin (fx svømme-, havne-); [geo] afvandingsområde basketbalo [spo] (→ korbopilko; basketball basko (frakke)skøde baskulo vippe (fx til leg), (jf balancilo); [tek] vippe-(anordning); ~ponto vippebro; ~ˆsaltilo vippekontakt baso [mus] bas, basstemme bastardo bastard, (= krucajô, hibrido); [glds] barn uden for ægteskab bastiono bastion, værn, (fx ~ kontrau˘ io mod noget) basto bast (bindemateriale; støttevæv i planter) bastoni slå (med stok o.l., fx ~ iun), prygle bastono stok; stav (fx ski-, trylle-); kølle (fx golf-); kø (billard-); taktstok; jeti ~n en la radon stikke en kæp i hjulet basulo [mus] bassanger baˆso presenning batajô bule (efter slag), blåt mærke (jf tubero) batalama kampglad batalema stridbar batali kæmpe, slås, (fx ~ por io, ~ kontrau˘ iu); ~ kune kun iu kæmpe sammen med én; ~ kontrau˘ io per argumentoj bekæmpe noget med argumenter batalilo våben (jf armilo)

bataliono bataliono [mil] bataljon (del af regiment) batalo kamp, slag; ~ pri vivo kaj morto en kamp på liv og død batato sød kartoffel, batat; (= dolˆca terpomo) baterio batteri (1. [mil] en artillerienhed; 2. [el] en energikilde, som omdanner kemisk til elektrisk energi) batetendi udhamre, fx ~ folion de oro et guldfolie bati slå (fx ~ iun, ion), banke (fx tæpper); piske (fx æg, flødeskum); ~ per la flugiloj baske med vingerne; ~ la tablon slå i bordet; La motoro ~as. Motoren banker. (udsender mislyd); ~ la grenon slå kornet ned (fx hagl) batiko [teks] batik (mønsterfarvning af stof) batisto [teks] batist (tæt, lærredsvævet stof) batita kremo flødeskum; (= kirlita kremo) batmiksi piske sammen (fx olie og eddike) batrako [glds] (→ amfibio) padde batuisto klapper (ved klapjagt); (= cˆ aspelanto) batuo klapjagt; (= pelˆcaso) ˘ bauksito [min] bauxit (aluminiummalm) ˘ baumi stejle (rejse sig på bagbenene; [fig] blive forbløffet og forarget) ˘ [mar] dæksbjælke (bærer bauo skibsdækket) Bavario [geo] Bayern (delstat i Tyskland) bavaro bayrer bavi savle, (= salivumi); udskille skum (fx hos tudser, snegle) bavuro grat (ru kant, fx ved boring, støbning) baza grundlæggende, fundamental, afgørende, basis- (fx ~ scio basisviden), grund- (fx ~ lernejo grundskole, ~ koncepto grundbegreb); [kem] basisk bazalto [min] basalt (mørk, vulkansk stenart) bazaro torv; markedsplads, basar Bazelo [geo] Basel (by i Svejts) bazi basere (fx ~ ion sur io); bygge (på) (bruge som fundament, fx ~ domon sur roko bygge på klippegrund); sin ~ sur loka kutimo støtte sig til stedets skik og brug baziliko [ark] basilika (oldkristelig kirke) bazilio [bo], [gastr] basilikum (krydderurt) bazilisko basilisk (1. [zo] slægt af sydam. leguaner; 2. [my] fabeldyr, hvis blik dræber) bazlernejo grundskole bazo basis, grundlag, (fx ~ de la teorio for teorien); fod, fundament, sokkel; (i geometri) grundlinje; [kem] [mil] [spo]

32

Belizurbo base; [el] basis (i transistor); [mat] grundtal; sur leˆga ~ på lovens grund, med støtte i loven; cˆ e la ~ de la altajô ved højens fod bazpilko baseball bazuko [mil] raketstyr, bazooka, (antitankvåben) be! (æh)bæh!; bæh, mæh, (lydord om får) beata lyksalig, salig; [rel] saligkåret bebˆcaro barnevogn bebo spædbarn, baby bebvartejo vuggestue ˘ beklage, være ked af; begræde (fx bedauri ~ la forpasintan junaˆgon den tabte ungdom) ˘ bedaurinde desværre, beklageligvis bedo bed (fx blomster-) bedueno beduin (ørkennomade) begonio [bo] begonie (tropisk plante) bei bræge (om får) beja (om hest) rødbrun Bejruto [geo] Beirut (Libanons hovedstad) bekfluto [mus] blokfløjte beki pikke (fx grajnojn korn), hakke (med næb); pippe, kvidre, synge beknutri made (fx birdidojn fugleunger) beko næb; rørmunding (fx på gasbrænder); horn (på ambolt); Birdo kantas lau˘ sia ~. Hver fugl synger med sit næb. bekvadrato [mus] opløsningstegn (i musik) (= naturigilo) bela smuk, køn, flot; yndig, dejlig, (jf skøn); (særlig) god; jen ~ historio! en køn historie, må jeg sige! beladono [bo] belladonna, galnebær, (lægeplante) belajô noget smukt (som konkret udtryk, fx smuk ting, form, udfoldelse, fremtræden); Multaj ~j kreis la belecon de la pejzaˆgo. Mange smukke detaljer skabte landskabets skønhed.; du ~j en la simfonio to skønne ager i symfonien Belartaj Konkursoj UEAs litteraturkonkurrence (ved eo-s årlige verdenskongres) belarto én af de skønne kunster (bildende kunst, musik, poesi m.fl.); la ~j (ogs) kunsten, finkulturen beleco skønhed (som egenskab eller karakteristisk træk); (jf belo, belajô) beletristo forfatter, forsker eller anmelder af skønlitteratur beletro skønlitteratur belforma velformet, velskabt Belgio [geo] [pol] Belgien; (= Belgujo) belgo belgier Belizo [geo] [pol] Belize (stat i Mellemamerika) Belizurbo [geo] Belize (byen)

belo belo 1. skønhed; det smukke; det skønne; ˆ floris kiel bildo de la ~. Den blomstrede Gi som et billede på skønheden.; ~ kaj saˆgo renkontiˆgis.; 2. [fys] bel (mål for lydstyrke; [el] mål for forstærkning og dæmpning); (jf decibelo) belono [zo] hornfisk belsona vellydende Belto [geo] bælt (Store-, Lille-) belvedero → belvidejo belvidejo udsigtspunkt (med smuk udsigt) bemolo [mus] b (fortegn i musik) bendi binde (vikle) en strimmel (et bind) om; forbinde (med strimmel, bind); ~ la harojn tage hårbånd på; ~ al iu la okulojn give én bind for øjnene, binde én for øjnene bendo bånd, bændel, strimmel, bind; (lyd)bånd, (film)strimmel; [fys] (frekvens)bånd, bånd(spekter) bendsegilo [tek] båndsav benefico fordel; velgørenhedsforestilling; benefice Benelukso [geo] Benelux (Belgien, Holland og Luxembourg) beni velsigne; mindes med respekt, tænke på med taknemmelighed, (fx la nepoj nin ~os, se ... ) benigna [med] godartet (svulst, sygdom) Benino [geo] Benin (stat i Vestafrika) benjeto [gastr] indbagt kød (frugt, fisk); ~a pasto beignetdej benko bænk; arbejdsbænk; banke (fx sand); stime (fx ~ da haringoj sildestime) benzeno [kem] benzen (opløsningsmiddel) benzino [kem] benzin benzinujo benzintank (fx i bil) benzolo [kem] benzol (ældre navn for benzen) Beogrado [geo] Beograd (Serbiens hovedstad) berberiso [bo] berberis (tornet busk) berbero berber (folk i Nordafrika) Berenica Hararo [astr] Berenikes Hovedhår (stjernebillede nær Løven) bereto baskerhue; (= vaska cˆ apo); (jf bireto) bergamoto [bo] bergamot (sydfrugt) beribero [med] beriberi (mangelsygdom) berilio [kem] beryllium (grundstof, Be) berilo [min] beryl (ædelsten; berylliummalm) berkelio [kem] berkelium (grundstof, Bk) Berlino [geo] Berlin (Tysklands hovedstad) Bermudoj [geo] Bermudaøerne berniklo [zo] knortegås (dgl kolringa ansero) Berno [geo] Bern (hovedstad i Svejts)

33

bierumi bero [bo] bær berserko bersærk (rasende nordisk kriger) bertramo [bo] nyserøllike bestio vilddyr; bestialsk person besto dyr; (om mennesker) bæst, dyr (fx malsaˆga ~! tåbelige dyr!) beˆsamelo [gastr] bechamelsovs (opbagt hvid sovs) beta beta (andet bogstav i det græske alfabet Bem: jf alfa) betaradiado [fys] betastråling (elektroner der udsendes af mange radioaktive stoffer) betatrono [fys] betatron (elektronaccelerator) betelajô [gastr] betel (stimulerende tyggemiddel) ˆ Betelguzo [astr] Betelgeuze (stjerne i Orion) betelo [bo] betelpeberbusk (hvis blade bruges i betel) betelpalmo [bo] betelpalme (hvis nød bruges i betel) beto [bo] bede (fx rød-), roe (fx sukker-) betono [tek], [ark] beton (byggemateriale) betulo [bo] birk bevelo skrå kant, rejfning, (skråsleben kant); smig (skæv vinkel; skrå flade) bezonajô fornødenhed; nødvendig ting, nødvendigt materiale bezoni behøve, have brug for, trænge til (fx ~ tablon por la cˆ ambro et bord til værelset); Mi ~as dormi. Jeg trænger til søvn. Biblio [rel] Bibelen bibliofilo samler af smukke eller sjældne bøger, bibliofil bibliografio bibliografi (bogfortegnelse; bogklassificering, -beskrivelse); (= librografio) bibliografo bibliograf; (= librografo) biblioteko bibliotek bicepso [an] biceps (bøjemuskel, fx i overarm) biciklo cykel (med to lige store hjul); per ~ på cykel (jf ciklo, velocipedo) bidento [bo] → dudento brøndsel bideo bidet (sædebadekar) bido kugle (med hul igennem, fx i kugleramme eller til legetøj), (uægte) perle (fx til halskæde) bielo plejlstang (fx mellem stempel og krumtap) bienalo udstilling eller stævne, der afholdes hvert andet år, biennale bieno landejendom, gård, gods; retiriˆgi al sia ~ trække sig tilbage til sin gård bierfarejo bryggeri biero [gastr] øl bierumi hygge sig over en øl

bifsteko bifsteko [gastr] bøf bigamio bigami (gift med to samtidigt) bigarado [bo] pomerans; dgl maldolˆca oranˆgo biglo [zo] beagle (jagt- og selskabshund) bignonio [bo] trompetblomst; (dgl trumpetfloro) bigoto skinhellig person, hvis fromhed kun er overfladisk bikino bikini (badedragt) bikso [bo] smørfarvetræ; (= rokuarbo) bikˆsuo buddhistisk munk bilabialo [fon] bilabial (sproglig tolæbelyd, fx b) bilanco regnskabsoversigt, som viser aktiva og iva; [fig] afsluttende betragtning bilardo [spo] billard (spillet eller bordet) bildigi (al si) danne (sig) et billede af bildkarto postkort (med billede), prospektkort bildo billede; libro kun ~j en bog med billeder; ~ sur la ekrano et billede på skærmen; Dio kreis la homon lau˘ sia ~. Gud skabte mennesket i sit billede. bildstrio tegneserie bileto billet; (penge)seddel bilharzio [zo] bilharziose-ikte (snyltende fladorm) bilharziozo [med] bilharziose (sygdom fremkaldt af ferskvandsikte) biliono billion (ettal med 12 nuller); (jf miliardo) bilo værdipapir; (= valorpapero) binara binær; dobbelt; [bio] toleddet (nomenklatur); [edb] binært (system, med kun to tegn); [mat] (→ duaria) totals(-system, med cifrene 1 og 0); (= duuma) bindi indbinde (~ librojn bøger) bingo bingo, bankospil binoklo kikkert, teaterkikkert binomo → dutermo [mat] toleddet størrelse, binomium bioenergio bioenergi biogenezo biogenese (læren om levende væseners udvikling) biografio biografi (levnedsskildring) biografo biograf (forfatter af biografi) biokemio biokemi biologio biologi biologo biolog biomaso biomasse (mængden af levende væsener i et område) biosfero biosfære (alt levende på jorden) biotopo biotop (levested for dyr og planter der kræver ens betingelser, fx hede, sø) birdaraneo [zo] fugleedderkop

34

blankulo birdbekulo [zo] næbdyr; (= bekmamulo) birdherbo [bo] fuglegræs (art af fladstjerne) birdlakto [bo] fuglemælk (plante) birdnesta orkideo [bo] rederod (plante) birdo fugl birdotimigilo fugleskræmsel birdpiedo [bo] fugleklo (plante) ˆ [zo] fuglekonge. Bem: PIV birdrego angiver gærdesmutte; det synes ikke at finde støtte i andre sprog end fransk bireto [teks] baret (flad hue); (jf bereto) biri pejle Birmo [geo] Burma (Myanmar, stat i Asien) bis! en gang til!, igen!; [mus] da capo, gentages! bisekci → dusekci [mat] dele (~ angulon en vinkel) i to lige store dele bisi kræve gentagelse af (fx ~ kanton) biskoto [gastr] tvebak biskvito 1. [gastr] kiks; biscuit; småkage; 2. uglaseret porcelæn bismuto [kem] vismut, bismut, (grundstof, Bi) bistro sodfarve (mørkebrun) bisturio operationskniv bito 1. [edb] bit; 2. [mar] pullert (på skib, til fortøjning) bitoko [edb] byte, oktet (8 bit); (= bajto) bitumo [kem] bitumen (naturligt forekommende kulbrinter, restprodukt ved råolieraffinering) bivako bivuak (lejr under åben himmel) Bizanco [geo] Byzans (nu Istanbul) bizara besynderlig, sær, bizar bizono [zo] bison(okse) Bjalistoko Bialystok (Zamenhofs fødeby) Bjelorusio [geo] [pol] Hviderusland bjeloruso hviderusser bk [fk] bildkarto blagi (~ al iu) bilde (én) noget ind; lave sjov, gøre grin, drive løjer, (med én) blago humbug, skipperhistorie, skrøne blanka hvid; blank (fx ubeskrevet); blanko(fx -check); [fig] havi ~jn manojn have rene hænder; ~ kartoˆco løs patron; ~j armiloj blanke våben blanka abio [bo] almindelig ædelgran Blanka Monto [geo] Mont Blanc (Europas næsthøjeste bjerg) blanka piceo [bo] hvidgran blanka poplo [bo] sølvpoppel blankarda hvidglødende blanketo blankofuldmagt, frie hænder, carte blanche; blankocheck; (jf formularo) blankfiˆso [zo] løje (lille sølvskinnende fisk) blankulo en hvid person

blasfemi blasfemi bespotte (fx ~ la solan Dion den eneste Gud); forbande; [glds] bande; (jf sakri) blasfemo blasfemi, gudsbespottelse; [glds] eder og forbandelser; (jf sakrajô) blato 1. [zo] kakerlak; 2. [edb] chip, (= cˆ ipo, ico) blazo blære (på hud), blegne, vable blazono våben, våbenskjold bleki (om dyr: give lyd fra sig, fx) bræge, gø, grynte, vrinske, snadre, kukke; [fig] råbe, brøle, (som et dyr) bleksimio [zo] brøleabe blendo 1. [glds] [min] blende (fx zink-, et mineral); 2. [mil] panser(plader), (jf kiraso) blinda blind (fx om person, vej); esti ~ pri io være blind for noget blinde i blinde; blindt blindigi blinde, gøre blind; blænde; forblinde blindludo blindebuk (leg) blindumo forblindelse; (= blindigo) blokado blokering, blokade bloki blokere (fx ~ straton en gade, ~ radon et hjul), spærre (fx ~ konton en konto) bloko blok (fx skrive-, marmor-, hugge-, parti-); helhed (fx af forslag); prop (fx trafik-) blonda blond, lys(håret) bloveto vindpust, luftning; let pust blovi blæse (fx om vinden, om hvaler); puste (fx , ~ vitron puste glas); puste på (fx ~ varman supon varm suppe); ~ per cˆ iuj fortoj blæse af alle kræfter; La cˆ evalo ronke ~is. Hesten prustede. blovo blæst; pust; træk, (jf trablovo) blovpafilo pusterør blua blå blua infano blåt barn (med hjertefejl) bluajô noget blåt; blåt mærke (efter slag) blua sango blåt blod (adelig herkomst) blua vulpo [zo] blåræv blufi bluffe, narre; Ne timu, li nur ~as. Vær ikke bange, han bluffer kun. ˆ blugorgulo [zo] blåhals (art nattergal) blukaskulo [mil] blå baret (FN-soldat) blunderbuzo [mil] muskedonner (gammeldags bøsse) bluparuo [zo] blåmejse bluso [mus] blues (sang- og musikform) bluzo [teks] bluse; vindjakke; kort kunstnerkittel bo- (forstavelse for slægtskab gennem giftermål); ~filo svigersøn boaco [zo] rensdyr, ren; (= rangifero) boao [zo] boa (kvælerslange)

35

bombikso boardi [itr] [mar] krydse (med sejlbåd op mod vinden) boatkonkurso [mar] regatta; kapsejlads; kaproning boato [ma]r båd, jolle bobelnivelilo vaterpas bobelo (luft)boble bobeno spole, rulle (fx film-); (garn)trisse; el spole (fx tænd-, induktions-) bobo [spo] bobslæde bobolinko [zo] risstær (am. fugl) Bocvano [geo] Botswana (stat i Afrika) Bogoto [geo] Bogota (Colombias hovedstad) ˆ bogio [tra] bogie (flerakslet undervogn, fx på jernbanevogn) ˇ Bohemio [geo] Bøhmen (tjekkisk: Cechy) bohemo bøhmer bojeti bjæffe; hyle (af pludselig smerte); (= jelpi) boji gø (fx ~ kontrau˘ (al) iu el. ~ iun gø ad nogen); [fig] råbe op, kæfte op bojkoti boykotte (fx ~ firmaon) bokbarbo [bo] gedeskæg (plante) boko buk (1. [zo] hannen hos fx hjorte; 2. [spo] gymnastikredskab til spring; 3. [tra] kuskesæde) boksado [spo] boksning, boksesport boksi bokse (fx ~ kontrau˘ iu) bokso [spo] boksestød bolardo [mar] pullert (fortøjningspæl på kaj) bolero bolero 1. [mus] (spansk dans); 2. [teks] (kort jakke) boleto [bo] rørhat (svamp); (dgl tubfungo) boli [itr] koge (være i kog, fx la akvo ~as); syde og koge (fx om havet, ~ pro sˆtormo); boble (fx ~ de gˆ ojo af fryd) boligi [tr] koge (~ ovojn koge æg); (bringe i kog, fx ~ akvon); (jf kuiri) Bolivio [geo] [pol] Bolivia (stat i Sydamerika) bolkruˆco kedel, vandvarmer bolpunkto kogepunkt bolˆsevisto bolsjevik (russisk kommunist; betegnelsen afskaffet 1952) bolti [tr] bolte boltingo boltmøtrik bolto bolt, nagle bombado [mil] bombardement bombardi bombardere (fx ~ iun per leteroj én med breve); ~ urbon per obusoj bombardere en by med granater bombasto svulstighed, højtravende tale bombi bombe (fx ~ la fabrikon) bombicilo [zo] silkehale (spurvefugl); (dgl silkvostulo) bombikso [zo] silkesommerfugl

bombo bombo bombe; (også [fig], fx glaciajˆ~ isbombe) bombono [gastr] bolsje, godte bona god; dygtig (fx ~ dommastrino husmor); egnet (fx hundo ~ por cˆ aso en hund der er (vel)egnet til jagt); rar, venlig; ˆ vivis en ~ stato. Hun levede i bedste Si velgående; ~ puno por mal~ peno en ende straf for en dårlig indsats Bonaero [geo] Buenos Aires (Argentinas hovedstad) Bona Espero (Godt Håb; børnelandsby for forældreløse eller fattige brasilianske børn; tosproget: portugisisk og eo; staben international; grundlagt 1957) bonafide [jur] i god tro bonajô noget godt (som konkret udtryk, fx god gerning, hjælpsom handling, tjeneste); (et) gode (materielt eller åndeligt) bonazio [zo] jærpe, hjerpe, (hønsefugl) bondeziro lykønskning; ønske om alt godt (fx i det nye år) bone godt; okay, o.k.; ~ , mi venos! Godt, jeg kommer!; ~ , ni vidos! Okay, vi får se! boneco godhed (som egenskab eller karakteristisk træk); Li havis multajn bonajn ecojn, sed li ne havis ~n. Han havde mange gode egenskaber, men ikke godhed. (jf bono, bonajô) Bonespera Kabo [geo] Kap Det Gode Håb bonfaranto velgører bonfari (al) gøre godt (imod), gøre vel (imod) bonfaro velgerning, velgørenhed bonfarti [itr] have det godt bonfarto velfærd; velvære; trivsel bongusta velsmagende; smagfuld (fx møblering) bonhava velhavende; dyr (med tegn på velstand, fx ~ loˆgejo en dyr bolig) bono det gode, noget godt; gavn (fx por la ~ de io til gavn for noget); oferi ion al la komuna ~ ofre noget til fælles bedste; distingi inter ~ kaj mal~ skelne mellem godt og ondt bonorde korrekt (efter forskrifterne), omhyggeligt; efter skik og brug bonˆsanca heldig bonˆsance heldigvis bontrovo forgodtbefindende; agi lau˘ ~ handle efter forgodtbefindende, gøre som man selv synes bonvena velkommen bonvenigi byde velkommen bonvenon! velkommen!

36

bradipo bonvoli være (så) venlig at; ili ~is helpi de var så venlige at hjælpe bonvolu! værsgo! bonzo [rel] buddhistisk præst, bonze borago [bo] hjulkrone, agurkurt borakso [min] boraks (bruges fx i glas, glasur, emalje) bordelo bordel borderi kante (fx ~ cˆ apon per pelto en hue med skind), forsyne (fx et bed, et fortov) med kant bordero kant (af skind, sten, buske m.m.) bordhirundo [zo] digesvale bordi ligge ved bredden af, ligge ud til (fx la domo ~as la maron) bordo bred, strandbred, kyst; domo cˆ e la mar~ et hus ved kysten bordˆsipo [mar] kystfartøj, coaster bori bore (fx ~ truon en io hul i noget); ~ sian vojon tra io bane sig vej gennem noget borilo bor (fx til boremaskine) borkonko [zo] boremusling boro [kem] bor (grundstof, B) borso børs (fonds-, vare-); kvotita en la ~ noteret på børsen borspecimeno [min] boreprøve borturo boretårn; (jf argano) bosanovo [mus] bossanova (jazzpåvirket brasiliansk sambamusik) bosko lund; trægruppe (i park); krat Bosnio [geo] Bosnien bosno bosnier Bosporo [geo] Bosporus (stræde ved Istanbul) botaniki botanisere (samle planter) botaniko botanik ˘ botauro [zo] rørdrum (hejrefugl) botelkolo flaskehals (også [fig]) botelkukurbo [bo] flaskegræskar; (= kalabaskukurbo) botelo flaske; ~ da cˆ ampano en flaske champagne boto støvle; marˆsi per sepmejlaj ~j gå med syvmilestøvler botˆstipo læst til støvler; støvleblok bottirilo støvleknægt ˘ boulo bowling (keglespil) bovidino kvie bovido kalv bovino ko bovintritiko [bo] kohvede bovlango [bo] oksetunge (plante), (jf ankuzo) bovlo stor skål, terrin, (punche)bolle bovo et stykke kvæg (ko, tyr, stud), kreatur; okse bovokulo [mar] koøje (skibsvindue) braceleto armbånd, armring, ankelring bradipo [zo] dovendyr

ˆ brago ˆ trækul brago Brahmao [rel] [my] Brahma (indisk guddom) Brahmo [rel] [my] brahman (det højeste princip i den indiske mytologi) brajlo blindeskrift, punktskrift, brailleskrift brako arm; akcepti iun per etenditaj ~j modtage én med åbne arme; preni iun je la ~ tage én i armen; ˆjeti iun en la ~jn de iu kaste nogen i armene på nogen ˆ lænestol braksego brakteo [bo] dækblad (ved skud eller blomst) brakumi omfavne, knuse (give knus) bramano [rel] brahman (medlem af Indiens præstekaste) Bramaputro [geo] Bramaputra (flod i Asien) bramo 1. [zo] brasen (karpefisk); 2. [mar] bram (fx -sejl, -stang); branˆco gren (fx på et træ, af videnskaben, af en familie); branche brando [gastr] brændevin, snaps, akvavit brankardo båre (til sårede og syge) branko [zo] gælle (hos fisk) brano klid (skaldele fra korn) branpano klidbrød brasiknapo [bo] kålroe brasiko [bo], [gastr] kål brasikpapilio [zo] kålsommerfugl Bratislavo [geo] Bratislava (Slovakiets hovedstad) brava prægtig, hæderlig; pålidelig, brav; flink, dygtig; tapper, kæk bravuro bravur, overlegen sikkerhed, (især i musik og teater, fx ludi kun ~); kun ~ (som satsbetegnelse) con brio brazi slaglodde; (= hardluti) Braziljo [geo] Brasilia (Brasiliens hovedstad) brazilnukso [bo] paranød Brazilo [geo] Brasilien breˆceto skår (fx i en kop, i en knivs æg) breˆci [tr] skyde breche i, gennemhulle breˆco breche, brud; åbning, hul; [fig] kløft; enpenetri per/tra ~ en la muro trænge ind via en breche i muren bredejo avlested, forædlingscenter; cˆ eval~ stutteri; [fig] udklækningsanstalt (fx ~ de ˘ bonaj autoroj for gode forfattere) bredi avle (~ bestojn dyr), opdrætte; forædle (planter) breloko (hænge)smykke (fx til halskæde) bremsi bremse (fx ~ veturilon et køretøj, ~ evoluon en udvikling) bremso bremse bretaro reol, hyldesystem

37

bronko breto hylde; sur la fenestra ~ i vindueskarmen Bretonio [geo] Bretagne (del af Frankrig) bretono bretagner, bretoner breviero 1. [rel] bønnebog (for katolske præster), 2. breviar brezi grydestege bridi lægge hovedtøj på (fx ~ cˆ evalon en hest); tøjle, dæmpe, styre, (fx ~ la koleron vreden); ~ sian buˆson vare sin mund brido hovedtøj (til hest, med bidsel og tøjler); tøjler, bremse, dæmper (fx meti ~n al io lægge en dæmper på noget) brigado brigade (hærenhed); korps (fx brand-) brigo [mar] brig (tomastet skib) ˆ bridge (kortspil) brigo brikfarejo teglværk briko [ark] mursten; ~ da oro guldbarre; ~ da karbo briket brila skinnende, ogs glimrende, fremragende brilajô noget skinnende; (billigt) glimmer brili skinne, stråle, (fx la suno ~as); blinke, glimte, lyne, glitre, (fx juveloj ~is); brillere (fx ~ per sia sprito med sit vid) brilianto [min] brillant (specielt slebet diamant) brilo glans, skær brioˆco brioche (en slags wienerbrød) Brita Konfederacio [hist], [pol] det britiske statssamfund, commonwealth Brita Nacikomunumo = Brita Konfederacio Britio 1. [geo] øen, hvorpå England, Skotland og Wales ligger, 2. [pol] Storbritannien; (= Britujo) brito brite brizo 1. [met] brise (let vind); 2. [bo] hjertegræs, bævregræs, (dgl tremgreso) broˆco broche (smykke med spændenål) brodajô broderi brodi brodere (fx ~ figuron sur io) brogajô [gastr] kødsuppe; kødafkog brogi skolde; koge; ~ al si fingron skolde en finger brogvundo [med] brandsår (fra skoldning); (jf brulvundo) brokajô brokade (brocheret stof; jf broki) brokanti handle med brugte ting, være marskandiser; ~ per mebloj handle med brugte møbler broki brochere, indvæve (mønster i stof); ~ sˆtofon per florajôj indvæve blomsterfigurer i et stof brokolo [bo], [gastr] broccoli (en slags blomkål) bromo [kem] brom (grundstof, Br) bronkito [med] bronkitis bronko [an] bronkie (luftrørsforgrening)

˘ brontosauro ˘ brontosauro [zo] tordenøgle (forhistorisk) bronzepoko [hist] bronzealder bronzi bronzere; gøre bronzefarvet; La suno ˘ ~is la hauton. Huden blev bronzefarvet af solen. bronzo bronze (kobber-tin-legering) brosi børste (fx ~ la veston tøjet, ~ la dentojn tænderne) broso børste (fx hår-, tand-) brostiro ét enkelt tag med en børste broˆs. [fk] broˆsurita uindbunden broˆsuri hefte (fx ~ libron en bog) broˆsuro pjece, brochure, reklametryksag; uindbunden bog, billigbog brovo [an] øjenbryn; sulkigi la ~jn rynke brynene brr! brr! (udråb når man ryster af kulde, har kuldegysninger, ryster af skræk) brui støje, larme, gjalde, suse (fx om vinden), brage, tordne (fx om bølgerne); [fig] reklamere, slå på tromme, (~ pri io for noget) brulajô brændstof; brændsel; brændbar substans; brændende (træ)stykke (jf fuelo) brulema brandfarlig, letantændelig bruleti gløde, ulme bruli [itr] brænde (være i brand, fx La papero ~as.); ~ de scivolo, pro senpacienco brænde af nysgerrighed, af utålmodighed; ~ de febro blusse af feber bruligi [tr] brænde (noget, fx leteron et brev); brænde (såre med ild, fx ~ al si la fingrojn brænde fingrene) brulilo brænder (fx gas-, skære-) brulimuna ikke brændbar brulmeduzo [zo] brandmand (rød vandmand) brulrezista brandsikker (fx ~ pordo branddør) brulstampi brændemærke brulvundo brandsår; (jf brogvundo) bruna brun bruna karbo brunkul Brunejo [geo] Brunei (sultanat på Borneo) brunelo [bo] brunelle (plante) ˆ brungorgulo [zo] bynkefugl bruselbrasiko [bo], [gastr] rosenkål; (= burˆgonbrasiko) Bruselo [geo] Bruxelles (Belgiens hovedstad) bruska brysk, affejende, studs brustajô (mad af brystkød) -bryst (fx okse-, kyllinge-) brusto [an] bryst; bati al si la ~n slå sig for brystet brutala rå, voldelig, brutal brutalo en brutal person (jf brutala)

38

bulo brutaro besætning; flok, hjord, (husdyr) bruto (et stykke) kvæg, kreatur; [fig] kvaj, fæ bubajô drengestreg, narrestreg bubalo [zo] bøffel bubo spilopmager, (møg)unge, knægt (også i kortspil; = fanto); (køns)lem, pik bucero [zo] næsehornsfugl buˆcejo slagteri; (blodig) slagmark buˆci slagte; nedslagte (~ homojn, fx ved hensynsløs massakre) budaismo [rel] buddhisme budaisto buddhist Budao [rel] Buddha (den oplyste; buddhismens grundlægger) Budapeˆsto [geo] Budapest (Ungarns hovedstad) ˆ budgeto → buˆgeto; Budho Buddha; (→ Budao) budo bod, stade; skur (fx redskabs-); (telefonboks; gardostara ~ skilderhus buduaro boudoir, damekabinet bufago [zo] oksehakker (afrikansk fugl) bufedo [gastr] buffet (disk eller bord med mad- eller drikkevarer) bufo [zo] tudse, skrubtudse bufono hofnar; (= kortega amuzisto) bufro kofanger; stødpude; [edb] [jernb] buffer buftalmo [bo] tusindstråle; (dgl bovokulo) bugenvilo [bo] trillingranke, bougainvillea bugri røvpule (have analt samleje med) ˆ bugeto budget Bukareˆsto [geo] Bukarest (Rumæniens hovedstad) bukceno trompetsnegl, konk, (havesnegl) bukedo buket (fx ~ da violoj); bouquet (vins duft) buki spænde (fx ~ rimenon en rem) buklo hårlok, krølle; løkke (fx ~ de banto på en sløjfe) buko spænde (fx på sko, i bælte) bukso [bo] buksbom (stedsegrøn busk) bulbero et fed løg bulbilo yngleknop bulbo [bo] løg, svibel, blomsterløg; løgkuppel; (jf cepo) bulˆcapelo bowler(hat) buldogo [zo] buldog (hunderace) buldozo bulldozer (maskine til jordflytning og rydning) buleo bulle (pavelig forordning) Bulgario [geo] Bulgarien bulgaro bulgarer buljono [gastr] bouillon, kødsuppe; (nærings)substrat (til bakteriekulturer) bulko [gastr] rundstykke bulo klump, bolle, knold; (sne)bold; (garn)nøgle; (papir)kugle; (jf neˆgbulo)

Bulonjo cˆ e Maro Bulonjo cˆ e Maro [geo] Boulogne-sur-Mer (1. eo-kongres, 1905) bulpiedo [med] klumpfod bulteno bulletin, (officiel) meddelelse; medlemsblad bulvardo boulevard (bred gade med træer) bum! bum! (lydord for pludseligt fald) bumerango boomerang (kastevåben) bumo [mar] bom bunkro bunker (dækningsrum) bunta flerfarvet, broget, spraglet; ~ publiko et broget publikum buntpego [zo] flagspætte (en skovfugl) buo [mar] bøje (sømærke) ˘ bupleuro [bo] hareøre (plante) burdo [zo] humlebi bureto burette (måleglas, fx til titrering) burgo [hist] (befæstet) borg ˆ borgerlig burga ˆ borger; indbygger; person af burgo middelstanden ˆ burgonbrasiko [bo], [gastr] rosenkål; (= bruselbrasiko) ˆ burgoni knoppes; [fig] spire frem; ~is homrajta movado. En menneskerettighedsbevægelse spirede frem. ˆ burgono knop; [fig] spire, antydning Burkino [geo] Burkina Faso (stat i Afrika) burleska burlesk, overdreven komisk, naragtig burnuso burnus (arabisk kappe med hætte) buro boer (nederlandsk kolonisator i Sydafrika; nu: afrikander) burokrato bureaukrat (stiv, snæversynet embedsmand) buroo kontor, bureau Burundo [geo] Burundi (stat i Afrika) buso 1. [tra] rutebil; 2. [edb] bus busprito [mar] bovspryd (på sejlskib) busto byste, (skulptur af) hoved og bryst buˆsa mundtlig; mund- (fx -hule); [fon] oral (modsat nasal) buˆsaˆco kæft buˆsajô mundstykke (fx ~ de fluto på en fløjte), spids (fx pibe-); (= buˆspeco) buˆsangulo mundvig buˆsego gab buˆselo skæppe (gl. rummål) buˆso mund; munding (fx ~ de pafilo på et gevær, de rivero flod-), udløb (fx ~ de kloako); (adgangs)lem, hul, åbning, (fx ~ de forno på en ovn); fermi la ~n al iu lukke munden på én; Tio iris al li preter la ~n. Det gik hans næse forbi.

39

cefalopodo buˆspleno mundfuld; ~ da akvo en mundfuld vand buˆstraduki tolke (oversætte mundtligt, jf interpreti) buˆstuko serviet buˆsumo mundkurv; La gazetaro portas ~n. Pressen har fået mundkurv på.; (jf muzelingo) buteo [zo] musvåge buteri smøre (smør på, fx la panon brødet) buterigi kærne (fløde til) smør buterlakto [gastr] kærnemælk butero [gastr] smør buterpano [gastr] smørrebrød, håndmad buti hyppe (fx ~ terpomojn kartofler) butiko butik, forretning butikuma cˆ aro indkøbsvogn butikumi gå i butikker, shoppe, købe ind butomo [bo] brudelys (plante i søer og åer) butoni knappe (fx ~ la jakon jakken); (= butonumi) butono knap; knop (fx på flagstang); dup (fx på kårde) butonumi knappe; (= butoni) bv. [fk] bonvolu vær (så) venlig at

C caro [hist], [pol] tsar, zar, (russisk kejsertitel) cebo [zo] kapucinerabe, snohaleabe ceceo [zo] tsetseflue (overfører sovesyge), (jf glosino) cecidomio [bo] galmyg (forårsager galler (knuder) på planter) cedajô (noget man har givet (giver) afkald på, fx) det afståede, det overdragne ceddevo [tra] vigepligt cedema eftergivende, føjelig, medgørlig cedi give efter, give sig; vige (fx ~ al iu for nogen); være eftergivende (fx ~ al siaj infanoj over for sine børn); opgive (fx sin kandidatur); afgive (fx ~ oksigenon ilt); overdrage (fx sine rettigheder); ~ lokon al give plads for; La nokto ~is al griza tagiˆgo. ˆ Natten gav plads for et gråt daggry.; Ciuj virinoj ~is al li. Alle kvinder faldt for ham, ingen kvinder kunne stå for ham. cedilo [spr] cedille (undertegn, fx under c i fransk) cedo given efter, bøjen sig (for); indrømmelse cedrato [bo] tykskallet citron, citronat, (bruges til sukat, dvs indsukret skal) cedro [bo] ceder (træ) cefalopodo [zo] blæksprutte (dyr af klassen blæksprutter), (dgl kappiedulo); ~j (ogs) (bløddyrsklassen) blæksprutter

cejano cejano [bo] kornblomst; (dgl grenfloro) Cejlono [geo] [hist] Ceylon (fra 1972: Sri Lanka); (jf Srilanko) cekumo [an] blindtarm; (jf apendico) celado stræben, bestræbelse; (tagen) sigte; ~ de iu al io nogens stræben efter (mod) noget cele al med henblik på, med det formål at celebri højtideligholde, fejre; forrette (fx en vielse); celebrere (fx ~ meson en messe) celerio [bo], [gastr] selleri (dyrket); sovaˆga ~ vild selleri celesto [mus] celesta (et klaver-klokkespil) ˆ tio celi sigte (på); være møntet på (fx Cu ~as min?), være rettet mod, have som mål; stræbe efter (fx ~ al io); ~ ion per pafilo sigte på noget med et gevær celilo sigte (på skydevåben); søger (fx på fotoapparat) celita tilsigtet celkonforma formålstjenlig, hensigtsmæssig; målrettet celo mål, formål, hensigt; La ~ pravigas la rimedojn. Hensigten helliger midlet. celofano cellofan (gennemsigtigt folie) Celsio Celsius (svensk fysiker) celsiusa celsius- (fx -skalaen), celsius (”C”, gradoj ~j grader celsius) celtabulo skydeskive ˘ celtauga formålstjenlig, hensigtsmæssig celulozo [bo] cellulose (i planters cellevægge) celumi rette (mod), indstille, (fx ~ kanonon, instrumenton) cembro [bo] cembrafyr (med blødt, let ved) cementi cementere (ogs) [fig]; tio ~is nian amikecon det cementerede vores venskab cemento [ark] cement (binde-, byggemateriale) cendo [fin] cent (hundrededel af fx dollar) cenotafo kenotaf, gravminde (monument uden lig) censo folketælling cent hundred; du~ tri 203 centa nummer hundred, hundrede (fx for hundrede gang) centajara i det hundrede år; (jf centjara) ˘ centaureo [bo] knopurt; (dgl stelnodo) ˘ centauro [my] kentaur (sagnfigur, halvt hest og halvt menneske) centavo [fin] centavo (hundrededel af fx peso) centi- centi- (forled for hundrededel af en måleenhed); ~metro centimeter; (jf centono) centigrado hundrededel grad centilitro centiliter (hundrededel liter)

40

ceremonio centimo [fin] centime (hundrededel franc) centjara hundredårig, hundredårscento (et) hundred (stykker); hundred (fx kolonnen med hundreder); ~j hundreder, hundredvis centobla hundred gange større (fx tal, sum) centono hundrededel; procent; (jf centi-) centope (alle) hundrede sammen, i gruppe(r) på hundrede centra banko [fin] centralbank (i Danmark: Danmarks Nationalbank) Centrafrika Respubliko [geo] Centralafrikanske Republik centralizi centralisere; (= alcentrigi) centralo (telefoncentral; (kommunikationscenter; værk (fx elektricitets-, varme-); (= centrejo) Centra Oficejo UEAs hovedkontor (fra 1955 i Rotterdam) centrejo center (bygningen) (fx ~ de nukleaj esploroj for kerneforskning); værk (fx akvoenergia ~ vandkraftværk) centri samle, koncentrere, centrere, (fx ~ ion en iu loko); [tek] centrere centrifuga [fys], [fig] centrifugal- (fx -kraft), centrifugerende centrifugi centrifugere (fx ~ lakton mælk) centripeta [fys], [fig] centripetal- (fx -kraft, der påvirker ind mod centrum) centro centrum, midtpunkt; center; [pol] midterparti, moderat fløj; [mat] symmetripunkt, centrum centrulo midtbanespiller (i fodbold) cenzuri censurere (forhåndsundersøge, fx ~ filmon) cepo [bo], [gastr] (spise)løg (fx supo kun ~j suppe med løg); rødløg (køkkenurt) ceramikajô keramik (brændt lervare), keramisk produkt ceramiko keramik, pottemagerarbejde cerastio [bo] hønsetarm (plante) cerasto [zo] hornslange (ørkenhugorm) ceratofilo [bo] hornblad cerbaro [fig] hjernetrust, ekspertgruppe Cerbero 1. [my] hund der vogter indgangen til dødsriget: 2. [fig] kerberos (streng og ubehøvlet vogter) cerbeto [an] lillehjerne cerbo [an] hjerne cerbskuo [med] hjernerystelse cerbujo [an] hjerneskal cerbumi spekulere, bryde sit hoved (~ pri io med noget) cerealo [bo] korn(plante); (jf greno) cerebelo [an] lillehjerne, cerebellum; (dgl cerbeto) cerefolio [bo], [gastr] kørvel (krydderurt) ceremonio ceremoni, højtidelighed, (fx bryllups-, kronings-)

cerio cerio [kem] cerium (grundstof, Ce) cerkopiteko [zo] marekat (abe) certa sikker; vis, bestemt; esti ~ pri io være sikker på noget; ~ nombro da jaroj et vist antal år certajô noget sikkert; Promeson de li vi povas rigardi kiel ~n. Et løfte fra ham kan du roligt tage for pålydende (anse for helt sikkert). certe sikkert, bestemt; Tio ~ gˆ ustus, sed ... Det er ganske vist rigtigt, men ... Bem: ~ angiver ikke noget usikkert, som fx i dansk: Han kommer sikkert i morgen.; (jf verˆsajne) certeco ogs pålidelighed (fx ~ de historia okazajô af en historisk begivenhed) certigi forsikre, sikre, (gøre sikker); Tio ne ~as min. Det beroliger/overbeviser mig ikke; Tio ~is la venkon. Det sikrede sejren.; (jf asekuri) certio [zo] træløber (spurvefugl) ceruzo blyhvidt (malerfarve); (dgl plumba blanko) cervo [zo] hjort, dyr (af hjorteslægten) cervoskarabo [zo] eghjort (bille), (jf lukano) cetaco [zo] hval (dyr af ordenen hvaler), (dgl baleno); ~j (ogs) (pattedyrsordenen) hvaler cetera øvrige, øvrige del af, resten af cetere for øvrigt, i øvrigt, desuden cetonio [zo] guldbasse (bille) cezara operacio [med] kejsersnit cezaro [hist] cæsar (heraf ordene kejser og tsar) cezio [kem] cæsium (grundstof, Cs) cezuro cæsur (pause i verslinje); [fig] skillevej, skæbnetime ci du (modsat De; bruges næsten aldrig) cianacido [kem] cyansyre (HCNO); (jf cianida acido) cianida acido [kem] blåsyre (HCN, yderst giftig) cianido [kem] cyanid (salt af blåsyre); (jf kalia cianido) ciano [kem] cyan (kemisk forbindelse af kul og kvælstof) cibernetiko [glds] (→ kibernetiko) kybernetik cicero cicero (måleenhed for skriftstørrelse) cico [an] brystvorte, patte cicumo sut (på sutteflaske) cidonio [bo] kvæde (frugt) cidro [gastr] æblevin, cider; (= pomvino) cifera [mat] talmæssig;digital; tri~ nombro trecifret tal ciferdisko nummerskive, drejeskive (på telefon)

41

cinogloso ciferi anslå (i tal), sætte tal på, (fx ~ la elspezojn udgifterne) cifero [mat] ciffer ciferplato urskive cigano sigøjner; (= romao) cigaredo cigaret cigareto cerut cigaro cigar Cigno Svanen (stjernebillede) cigno svane; kanto de ~ svanesang (kunstners sidste værk) cikado [zo] cikade (insekt) ˆ doloro ankorau˘ ˆ danne ar, læges; Sia cikatrigi ne ~is. Hendes smerte var stadig et åbent sår. cikatro [med] ar (mærke efter sår) ciklameno [bo] alpeviol; (dgl alpa violo) ciklo periode (tid for ét af gentagne forløb); cyklus (fx digt-, måne-); cykel (fx motor-, trehjulet) ciklono [met] hvirvelstorm, cyklon ciklopo [my] kyklop (enøjet kæmpe) ciklotrono [fys] cyklotron (partikelaccelerator) cikonio [zo] stork cikorio [bo], [gastr] cikorie; julesalat cikuto [bo] gifttyde (plante); (plante)gift (vistnok den som Sokrates måtte drikke); (jf akvocikuto) cilindra cˆ apelo [teks] cylinderhat, høj hat cilindro [mat], [tek], [ark] cylinder (fx i motor); valse cilio [zo] fimrehår, cilie; randhår ciliulo [zo] ciliat (encellet organisme med fimrehår) cimbalo [mus] bækken (slaginstrument) cimitaro [mil] (orientalsk) krumsabel ˘ cimo [zo] væggelus; (dgl litlauso); [edb] programfejl cinabra cinnoberrød cinabro [min] cinnober (rødt farvestof) cinamkolora kanelbrun cinamo [gastr] kanel (krydderi af kaneltræsbark) cindrigejo forbrændingsanstalt, (jf kremaciejo) cindrigi brænde (til aske); lægge i aske, destruere cindro aske; sin vesti per sakajô kaj ~ klæde sig i sæk og aske; Paco al lia ~! Fred være med hans jordiske rester! cindrujo askebæger; askeskuffe cindrulino askepot cinerario [bo] cinerarie (stueplante) cinika kynisk; skamløs, fræk cinipo [zo] galhveps cinklo [zo] vandstær (spurvefugl) cinogloso [bo] hundetunge (plante); (dgl hundlango)

cinozuro cinozuro [bo] kamgræs cionismo [hist], [pol] zionisme (jødisk nationalbevægelse) Ciono [geo] Zion (høj i Jerusalem) cipreso [bo] cypres (nåletræ) Cipro [geo] Cypern (ø i Middelhavet) cipselo [glds] (→ apodo, apuso) mursejler cirila [spr] kyrillisk (om alfabetet i fx Rusland) Cirilo [hist], [spr] Kyrillos (grundlagde det kyrilliske alfabet) cirkelo er (til tegning og måling) cirklo cirkel; polarcirkel (la arkta ~, antarkta ~) cirko cirkus cirkonstanco omstændighed, forhold; pligraviga ~ skærpende omstændighed cirkulado cirkulation, omløb; færdsel cirkulero cirkulære, rundskrivelse cirkuli [itr] cirkulere, være i omløb; Onidiro ~as ke... Der går rygter om at....; Amaso da homoj ~as en la urbo. En masse mennesker færdes i gaderne.; (jf disiri) cirkumcidi [med], [rel] omskære (fjerne en del af forhuden) cirkumflekso [spr] cirkumfleks (tegnet over fx eo-s s og g: sˆ, gˆ ) cirkuo [zo] kærhøg cirkvito [el] strømkreds (elektrisk strøms kredsløb) ciro skosværte, blanksværte cirozo [med] sygelig skrumpning, skrumpe- (fx hepata ~ skrumpelever) cirsio [bo] bladhoved (en slags tidsel) ciruso [met] cirrus(sky), fjersky cis på denne side af; (= maltrans) cisterno cisterne, regnvandsbeholder; tank(fx -bil, -skib) cisto 1. [bo] soløje (med rosenlignende blomster); 2. [med] [fag] blære (jf kisto) cistopterido [bo] bægerbregne; (dgl vezikfiliko) citadelo [ark] citadel (mindre, lukket fæstning) citajô [spr] citat citi citere (fx ~ ion al iu noget for én), anføre (fx som argument); nævne, opregne, (fx flere lignende tilfælde) citilo [spr] citationstegn, anførselstegn citizo [bo] gyvel (dyrkede former) citologio cellelære, cytologi citoplasmo celleslim, cytoplasma citro [mus] citer (strengeinstrument) citronmeliso [bo], [gastr] citronmelisse, hjertensfryd citrono [bo], [gastr] citron citronpremilo citronpresser

cˆ ampano

42

citruso [bo] citrus(træ) (appelsin, citron m.fl.) civeto [zo] zibetkat (desmerdyr) civila civil (ikke militær), borgerlig (ikke kirkelig, ikke kriminal-) civilamilito [mil] borgerkrig civilizacio → civilizo civilizi civilisere civilizo civilisation, kultur civilulo civilperson (modsat militær-) civitana malobeo [pol] civil ulydighed civitana milito [mil] borgerkrig civitaneco [pol] statsborgerskab civitano [pol] borger, statsborger civito folkefællesskab; (by)stat (fx de gl. græske: polis) cizeli ciselere, punsle, (lave mønster i fx metal); ~ arˆgentan pleton ciselere en sølvbakke cizelilo mejsel, punsel (lille stålstang) CO [fk] Centra Oficejo UEAs hovedkontor codoromo [edb] CD-ROM colo tomme (måleenhed) Cseh-metodo Cseh-metode (metode til undervisning i eo, udviklet i 1920-erne af Andreo Cseh); (udt: cˆ e) cugo [bo] tsuga (granlignende træ) cunamo [met] flodbølge (pga jordskælv eller vulkanudbrud), tsunami

ˆ C cˆ . [fk] cˆ irkau˘ cˆ abrako skaberak (hestedækken) cˆ aˆcaˆcao [mus] cha-cha-cha (latinamerikansk dans) cˆ adiano tchader ˆ Cadio [geo] [pol] Tchad (stat i Afrika) ˆ Cado [geo] Tchadsøen (i Afrika) cˆ adoro [teks] chador (traditionel klædedragt for muslimske kvinder) cˆ agreni [tr] ærgre, gøre ked af det, virke forstemmende (på); Tio ne ~u nin. Det skal vi ikke ærgre os over. ˆ ærgre sig cˆ agrenigi cˆ ajoto [bo] kayote (plante) (Sechium edule) cˆ aleto [ark] fjeldhytte, sæterhytte cˆ ambelano kammerherre cˆ ambristo kammertjener cˆ ambro værelse, stue, rum; kammer (fx komerca ~ handels-); (fx ~ de pumpiloj pumpe-); [glds] maˆsin~ (→ maˆsinejo) maskinrum cˆ amo [zo] gemse cˆ ampano [gastr] champagne (mousserende vin)

cˆ ampinjono cˆ ampinjono [bo], [gastr] champignon (spiselig svamp) cˆ ampionado mesterskabskonkurrence cˆ ampiono [spo] mester (fx mond~ de manpilkado verdensmester i håndbold); [hist] forkæmper cˆ ano hane (del af låsen på gevær) cˆ anojo teceremoni (i japansk stil) ˆ afpresse (fx ~ iun per skandalminaco cˆ antagi nogen ved trussel om skandale) cˆ anto [mus] kirkesang; monoton, messende sang cˆ apbeko [teks] skygge (på kasket) cˆ apelita litero [spr] bogstav med ˆ ˆj, sˆ) cirkumfleks (hat), (i eo er det cˆ , gˆ , h, cˆ apelo hat (også på svampe); veni al iu kun la ~ en la mano stå med hatten i hånden cˆ apitro [lit] kapitel cˆ apo [teks] hue; hætte (fx ban~ badehætte); kapsel (fx rad~ hjulkapsel); vaska ~ baskerhue, (= bereto) cˆ ar fordi, idet, for, da, eftersom cˆ ardaˆso [mus] czardas (ungarsk dans) cˆ arelo [tra], [tek] (gaffel)truck; (= forkˆcaro, levˆcaro) cˆ areto trækvogn; vogn (på skrivemaskine) cˆ arlatano charlatan, fidusmager, kvaksalver cˆ arma charmerende, indtagende cˆ armi charmere, betage, (fx ~ iun per sia sprito nogen med sit vid) cˆ armo charme; ~j (ogs) ynder (hos kvinde) cˆ arniro 1. [tek] hængsel; 2. [an] hængselled cˆ aro vogn; kærre; [hist] stridsvogn; beb~ barnevogn; butikuma ~ indkøbsvogn; infan~ klapvogn, barnevogn cˆ arpentajô tømmerværk (i bygning); afstivning (i mine); træunderlag, -stativ o.l. cˆ arpenti tømre, lave tømrerarbejde på (fx ~ domon et hus); skære op (fx ~ trunkojn en trabojn kævler til bjælker); afstive (fx ~ mingalerion en minegang), (= trabizi) cˆ arpleno vognfuld, vognlæs; ~ da pajlo et læs halm cˆ arti chartre (fx ~ aviadilon et fly) cˆ arto 1. [pol] traktat, forfatning; 2. [tra] chartring (af skib eller fly); 3. [hist] charta (retligt, officielt dokument); la ~ de UNo FN-pagten cˆ arumo trillebør cˆ asado jagt (handlingen) (fx ~ de balenoj hvalfangst, ~ kontrau˘ leono løvejagt), (jf cˆ aso) cˆ asajô jagtbart dyr, (ogs) mad af disse dyr

43

ˆ cˆ eho cˆ asi jage, jagte; ~ per (paf)arko jage med bue og pil; ~ profiton jage efter profit; iri ~ gå på jagt cˆ asio [tra] chassis (understel af køretøj) cˆ aso jagt (jægerens metier, beskæftigelse); iri al ~ gå (ud) på jagt; reveni de ~ vende hjem fra jagt, (jf cˆ asado) cˆ aspelanto klapper (ved klapjagt); (jf batuisto) cˆ asputoro fritte (jagtilder) cˆ asta kysk, uberørt; (seksuelt) dydig cˆ astafekta snerpet cˆ atnio [gastr] chutney (krydret indisk syltetøj) ˘ cauo ˘ [zo] chowchow, kinesisk spids, cˆ auˆ (hunderace) ˆ udefono ˘ Ca [geo] La Chaux-de-Fonds (by i Svejts, hjemsted for Kultura Centro Esperantista) cˆ e ved (fx sidi ~ tablo, ~ piano), hos (fx loˆgi ~ amiko, sidi ~ malsana infano); dormi ~ malfermitaj fenestroj sove for åbne vinduer; esti maldika ~ la koksoj være smal om hofterne; labori ~ gazeto arbejde på en avis ˆ cenio [geo] Tjetjenien (land i Kaukasus) Ceˆ cˆ eˆceno tjetjener cˆ eesti være til stede (ved), overvære (fx ˆ vi mem ~is? Var ~ kunvenon et møde); Cu du der selv? cˆ ef- hoved-, chef-, over-, ærke-, (forstavelse for nogen/noget der er overordnet, fremtrædende, vigtigere end andre/andet af samme kategori); ~vojo hovedvej; ~redaktisto chefredaktør; ~rabeno overrabbiner; [hist] ~duko ærkehertug cˆ efa vigtigste, hovedˆ cˆ efangelo [rel] ærkeengel cˆ efartikolo [lit] lederartiklen (i avis) cˆ efcirklo storcirkel (cirkel på kugle, med samme centrum som kuglen) cˆ efdelegito delegationschef; eo-hovedrepræsentant for UEA i et land cˆ efe især, først og fremmest, hovedsagelig cˆ efenestra vindues-, ved vinduet (fx ~ sˆranko et skab ved vinduet); (jf fenestra) cˆ efepiskopo [rel] ærkebiskop cˆ efmasto [mar] stormast cˆ efministro [pol] statsminister cˆ efo (an)fører, leder, chef; ~ de la familio familiens overhoved cˆ efpropozicio hovedsætning cˆ efrolulo hovedperson (fx i teaterstykke) cˆ efsezono højsæson cˆ efurbo hovedstad cˆ efvelo [mar] storsejl ˆ ˆ ˆ hio, ˆ hujo Ce Ce [geo] Tjekkiet ˆ tjekke cˆ eho

ˆ ˆ hoslovakio Ce ˆ ˆ hoslovakio Ce [hist] Tjekkoslovakiet (opløst 1992) cˆ ekaro checkhefte cˆ eko check; pagi per ~ betale med check; trastrekita ~ krydset check cˆ elkerno cellekerne cˆ elo [ark], [bio], [pol] celle; tern (fx tuko kun bluaj ~j tørklæde med blå tern); felt (fx ~ de sâktabulo på et skakbræt); lum~ fotocelle cˆ emane lige ved hånden (fx havi ion ~) cˆ emizo skjorte cˆ enero led (i kæde) cˆ enkanto kanon (sang der gentages forskudt, fx Mester Jakob) cˆ eno kæde, lænke; kætting (fx ~ de ankro anker-); Ili formis ~n. De dannede kæde; ~ de monto bjergkæde; ~ da lagoj en (hel) kæde af søer cˆ enreakcio kædereaktion cˆ ensegilo kædesav cˆ enstablo samlebånd; (= muntoˆceno) cˆ enujo kædekasse cˆ erimolio [bo] cherimoya (tropisk frugt) cˆ erizo [bo], [gastr] kirsebær; acida ~ morel (syltekirsebær) cˆ erkejo (plads for kister) gravkammer, (jf tombo) cˆ erko ligkiste cˆ erkveturilo rustvogn (ligvogn) cˆ erpi øse (fx ~ akvon el fonto vand fra en kilde); fremdrage, skaffe sig, (fx ~ dokumentojn el biblioteko); drage (fx ~ utilon el vojaˆgo nytte af en rejse); hente (fx ~ inspiron por io inspiration til noget); ~ instruon el io tage ved lære af noget; ~ el fremda monujo leve på andres bekostning; ~ per kribrilo øse med en si (stræbe forgæves) cˆ esi [itr] holde op, høre op, (fx la pluvo ~is regnen holdt op), standse; holde op med (fx ~ labori); ~is pluvi det holdt op med at regne; ~u! hold op! cˆ esigi bringe til ophør, sætte en stopper for, standse; ~ disputon per kompromiso skære igennem med et kompromis; ~ sian laboron standse (men ikke nødvendigvis afslutte) sit arbejde; (jf fini) cˆ esigo (nogens) standsning (af noget); ~ de la militagoj fare de la generalo generalens standsning af krigshandlingerne cˆ eso ophør, stop; ~ de la militagoj krigshandlingernes ophør cˆ evaleto (ogs) amata ~ kæphest (yndlingsemne, fiks idé), (jf sâtokupo) cˆ evalido [zo] føl

44

cˆ ifˆcafo cˆ evalkaˆstano [bo] hestekastanje cˆ evalo 1. [zo] hest; 2. [spo] springer (skakbrik) cˆ evalpiedo [bo] følfod, (jf tusilago) cˆ evalpovo [tek] hestekraft (måleenhed for effekt) cˆ evrono [ark] tagspær cˆ i som biord (udtryk for det nærmere) ~ tie her, (modsat tie dér); som forstavelse (udtryk for umiddelbar nærhed) ~-lande her i landet, ~-sube her nedenfor; som tillægsord (især i poesi) denne, dette: En ~ murdepoko I denne myrderiernes epoke (digt af Kalocsay). Bem: ved tabelord kan ~ sættes foran eller bagved; Zamenhof tilråder at det normalt sættes foran. Ellers sættes ~ foran med en bindestreg. cˆ i- (del af tabelord, med bet. sammenfattende) cˆ ia (af) enhver (slags), enhver tænkelig; en ~ vetero i al slags vejr cˆ iakaze under alle omstændigheder, i alle tilfælde, ~ mi skribos al vi Jeg skriver til dig under alle omstændigheder cˆ ial (af enhver grund), ud fra enhver forudsætning; Tio estas ~ konsilinda. Det er tilrådeligt ud fra enhver betragtning. cˆ iam altid, hele tiden; ~ pli stadig mere; por ~ for altid, for bestandig, for stedse cˆ iama stadig, evindelig, vedvarende cˆ iamaniere på enhver måde cˆ iamulo stamgæst cˆ iamverda [bo] stedsegrøn cˆ iaokaze ved enhver (tænkelig) lejlighed, i alle tilfælde; ~ li rakontis pri tio. Han fortalte om det ved enhver tænkelig lejlighed. cˆ iapreze for enhver pris cˆ iˆcerono guide, turistfører cˆ ie overalt, alle vegne cˆ iea allestedsnærværende, som findes overalt, som forekommer alle vegne cˆ iel på enhver måde, i enhver henseende cˆ ielarbo [bo] skyrækker (træ) cˆ ielarko [met] regnbue cˆ ielaspira nazo [an] opstoppernæse cˆ ieliro [rel] himmelfart cˆ ielo himmel; sub libera ~ under åben himmel; sur la ~ på himmelen; en la sepa ~ i den syvende himmel cˆ ielskrapanto [ark] skyskraber; (→ nubskrapulo) cˆ ien i alle retninger cˆ i-ene herinde cˆ ies alles, enhvers; en ~ cˆ eesto i alles nærvær cˆ iesajô fælleseje, [edb] gratis program cˆ iesulino ludder; (jf amoristino) cˆ iesulo mandlig prostitueret cˆ ifˆcafo [zo] gransanger

cˆ ifi cˆ ifi krølle (sammen), (fx ~ leteron); nerve li ~is sian buˆstukon han knugede nervøst sin serviet cˆ i-foje denne gang cˆ ifonfiguro fugleskræmsel; (= birdotimigilo) cˆ ifonisto klunser (mennesket) cˆ ifono klud, las; stump (af stof, tapet o.l.) cˆ ifonulo lazaron (pjaltet klædt person) cˆ ifri [tr] chifrere (skrive med hemmelig skrift) cˆ ifro chiffer (hemmelig skrift, kodeskrift); kode (fx til pengeskab) cˆ ikani mobbe, chikanere (genere, drille, fx ~ novajn lernantojn chikanere nye elever); komme med spidsfindigheder, hænge sig i ord cˆ ikano mobning, chikane; ordkløveri, spidsfindighed cˆ iko [zo] sandloppe (tropisk hudparasit); (dgl sablopulo) cˆ i-kune hermed, vedlagt, (fx i brev) cˆ i-lasta sidstnævnte ˆ Cilio [geo] Chile (stat i Sydamerika) cˆ i-matene her (nu) til morgen; i morges cˆ imozino [glds] osteløbe (= kazeigilo, jf labenzimo) cˆ impanzo [zo] chimpanse (menneskeabe) cˆ ina inko tusch; (= tuˆco) cˆ inˆcilo [zo] chinchilla (gnaver, pelsdyr) ˆ ˆ Cinio, Cinujo [geo] Kina cˆ ino kineser cˆ io alt, alting, det hele; antau˘ ~ frem for alt; au˘ ~ au˘ nenio alt eller intet cˆ iofarulo altmuligmand cˆ iom det hele, (det) alt sammen ˆ cˆ iomanganta altædende cˆ iopova almægtig cˆ ioscia alvidende cˆ iosolva som løser alt (fx ~ respondo) cˆ iovora (især i zoologi) altædende cˆ ipo chip, integreret kredsløb, (komponent i edb-maskiner); (= blato, ico) cˆ ipso [gastr] én af chipsene, de franske ˆ ˆjetis ~n kontrau˘ lin.); ~j kartofler, (fx Si chips, franske kartofler cˆ irkau˘ cirka; om (fx ~ la kolo), rundt om (fx Ili staris ~ la buso.), omkring (fx kolekti iujn ~ si); Li iris ~ la angulon. Han gik rundt om hjørnet. ˘ omkringliggende, omgivende; cˆ irkaua omtrentlig, cirka- (fx -tal) ˘ ô omgivelser, omegn cˆ irkauaj ˘ cˆ irkaubari indhegne, omgærde, (fx ion per io); [fig] afsondre, mure inde, belejre ˘ cizi tilhugge (forme i grove træk cˆ irkauˆ med mejsel)

45

cˆ u ... au˘ ˘ rundt omkring, omkring- (fx cˆ irkaue -liggende); omtrentlig ˘ cˆ irkauen til alle sider (fx rigardi ~) ˘ cˆ irkaufrazo [lit] omskrivning, perifrase, fx den italienske hovedstad i stedet for Rom; (jf parafrazo) ˘ omgive (fx ~ sin per io), omringe, cˆ irkaui omkranse ˘ cˆ irkaukolo halsbånd ˘ periferi, omkreds cˆ irkauo ˘ cˆ irkaupreni gribe fat om; lægge (armen) om; ~ per unu rigardo la horizonton omslutte horisonten med et enkelt blik ˘ cˆ irkauskribi afgrænse (fx ~ temon et emne); [mat] omskrive cˆ irpi pibe eller synge (skingert, som fx fårekyllinger eller cikader) cˆ i-sube (her) nedenunder, (her) nedenfor, (fx i en tekst) cˆ i-supre her ovenover, her ovenfor, (fx i en tekst) cˆ it! stille! (udråb for at tysse, skabe ro); (= sˆsˆ!, silentu!, silenton!) cˆ iu hver, enhver, (af de forekommende, altså af en bestemt gruppe, fx ~ lernanto (= cˆ iu el la lernantoj) hver elev; ~j alle; (jf cˆ ia) cˆ iufoje hver gang cˆ iujare hvert år cˆ iuokaze ved enhver (given) lejlighed, i alle (ethvert) tilfælde; ~ li rakontis tion han fortalte det ved enhver given lejlighed cˆ iurilate i enhver henseende, under alle forhold cˆ iutaga daglig, dagligdags, hverdags-; ~ gazeto dagblad; ~ okazajô en daglig foreteelse cˆ iutagajô hverdagsbegivenhed, rutinesag cˆ izi mejsle, udhugge (med mejsel eller stemmejern) cˆ izilo mejsel, stemmejern cˆ izojo pladesaks -ˆcj- (efterstavelse der sammen med afkortning giver kælenavne til mænd); Joˆcjo af Johano, Vilˆcjo af Vilhelmo, paˆcjo af patro; (jf -nj-) cˆ oko (lille japansk sake-kop) (ogs) slang for haˆsiˆso cˆ okolado chokolade; tabulo da ~ en plade chokolade cˆ oto [zo] ulk (fisk med knudret hud) cˆ u 1. (Indleder spørgsmål, som kan besvares med ”ja” eller ”nej”.) ~ sî venos ˘ Kommer hun i morgen?; 2. (som morgau? bindeord) om (fx Li demandas ~ sî venos. Han spørger om hun kommer.) cˆ u ... au˘ (om)... eller; cˆ u esti au˘ ne esti at ˆ li estas amiko au˘ være eller ikke være; Cu

cˆ u ... cˆ u malamiko, tion mi ne scias. Om han er ven eller fjende, det ved jeg ikke. cˆ u ... cˆ u (hvad) enten ... eller, om ... eller (fx ~ pro timo, ~ pro fiero, li cˆ iukaze nenion respondis. Om det nu var pga frygt eller stolthed, så svarede han i hvert fald ikke. det være sig . . . eller (fx ~ konservativa, ~ socialisma det være sig konservativt eller socialistisk) cˆ ue spørgende; sî gestis ~ hun gjorde en spørgende bevægelse cˆ uko [tek] patron (på drejebænk eller boremaskine) cˆ u ne? ikke sandt? cˆ uro dgl sæd (hos mænd, jf spermo) cˆ urovo dgl (= kojono); ~j nosser, jf testiko cˆ urˆspruco udløsning, sædafgang (jf ejakulo) cˆ u vere? virkelig?, er det sandt?

D da (forholdsord der ikke oversættes til dansk; det forbinder en afmålt eller angivet mængde med betegnelsen for det afmålte eller angivne); du kilogramoj da teo to kg te; glaso da vino et glas vin. Bem: da kan ikke stå foran: 1. la (iom da kuko, men: iom de la kuko); 2. tiu (iom de tiu kuko); 3. ejestedord (iom de via kuko); 4. talord (dek kronoj da rento, men: rento de dek kronoj); (5. ord der udtrykker bestemt mængde (deko da jaroj, men: parto de jaro); (jf de) dabi duppe (~ ion per io, fx næsen med pudder, et sår med jod) dafnio [zo] dafnie (krebsdyr, fx til akvariefoder) dafno [bo] dafne (slægt af buske, bl.a. pebertræ) dafodilo [bo] påskelilje daktilo 1. [bo] daddel; 2. [lit] daktyl (versefod) dalio [bo] georgine, dahlia Dalmatio [geo] Dalmatien (ved Adriaterhavet) dalmato dalmatier daltonismo [med] daltonisme (rød-grøn farveblindhed) ˆ damagbesto skadedyr ˆ skade, beskadige, være til skade damagi for; ~ ies reputacion skade nogens gode navn og rygte; (jf domaˆgi) ˆ damagito (den) skadelidte ˆ damagkompenso skadeserstatning ˆ (forvoldt) skade damago

46

Danujo damao dådyr Damasko [geo] Damaskus (Syriens hovedstad) damasko [teks] damask (stof, fx til duge) damludo [spo] dam (et brætspil); (= damoj) dammantelo [bo] løvefod (jf alkemilo) damne pokkers!, satans! damni fordømme (fx ~ iun al infero, til helvede); ~ita sterk'! (det) forbandede møg!; (jf kondamni) damo 1. [spo] dame (i kortspil); dronning (i skak); dam (særlig brik i spillet dam); 2. [hist] adelig frue; ridders eller digters udkårne damokla glavo damoklessværd (truende fare) Damoklo Damokles (kendt for et truende sværd, hængt over hans hoved) dampi dæmpe (~ ion, fx tone, lyd, skud) dampilo 1. [mus] sordin, dæmper; 2. [tek] lyddæmper; lydpotte dancado langvarig dansen, dans; lerni ~n lære at danse; (jf danco) danci danse ; La kuloj ~as. Myggene danser.; ~ valson danse vals; ~ lau˘ ies fajfilo danse efter ens pibe; ~ ekster la vico falde uden for systemet, skille sig ud fra det normale danco (en) dans; lerni ~n lære en dans; (jf dancado) dando laps, modenar ˆ dangera farlig (fx ~ por homoj for mennesker) ˆ dangero fare (fx esti en ~ være i fare, esti ~ por iu, io være til fare for nogen, noget danhundo [zo] granddanois (hunderace) Danio [geo] [pol] Danmark, (jf Danlando, Danujo) danka tak skyldig; takke-; ~ letero takkebrev; ~ rigardo taknemmeligt blik; Pro tio mi estus tre ~. Det ville jeg være meget taknemmelig for.; esti ~ al iu være én tak skyldig danke med tak; ~ al tiu ideo takket være den idé dankema taknemmelig; havi ~n karakteron være taknemmelig af natur; (jf danka) danki takke, sige tak; ~ al iu, el. ~ iun pro io takke én for noget dankinde! (ordret) takværdigt; ne ~! det var så lidt!, å, jeg be'r! danko tak; ~ de iu pro io nogens tak for noget dankon! Tak! Danlando [geo] Danmark; (jf Danujo) dano dansker Danubo [geo] Donau Danujo Danmark; (jf Danlando)

Dardaneloj Dardaneloj [geo] Dardanellerstrædet (mellem Marmarahavet og Ægæerhavet) darmo [rel] Dharma (buddhismens læresætninger) darvinismo darwinisme (udviklingslære) Darvino Darwin (eng. Naturforsker 1809-82) datenbazo [edb] database dateno [edb] data dati datere (fx ~ leteron et brev, ~ antikvajôn en oldsag), tidsfæste ˆ (de) datere sig (fra) datigi dativo [spr] dativ, hensynsfald, (kasus i visse sprog) dato dato datreveno årsdag datumo [edb] data; (= dateno) daturo [bo] pigæble; (dgl dornpomo) ˘ daubo 1. tøndestav; 2. [ark] kileformet sten (i bue); 3. [geo] tidszone; 3. [mat] den krumme overflade (af kegle) ˘ daura varig, vedvarende ˘ daure stadig, fortsat; varigt, i længere tid, til stadighed, permanent ˘ [itr] vare, vare ved; blive ved; La dauri fabrikado ~is malgrau˘ la striko. Fabrikationen fortsatte trods strejken. ˘ daurigi fortsætte (med); forlænge (få til at vare ved); ~ la laboron fortsætte arbejdet; La vento ~is la froston. Vinden fik frosten til at trække ud. Bem: former som Mi ~as labori. Jeg fortsætter med at arbejde (frarådes af Zamenhof). I stedet tilrådes Mi ~as mian laboron. Når førstnævnte form alligevel ses, skyldes det formodentlig indflydelse fra Mi cˆ esas labori. Jeg holder op med at arbejde. ˘ daurigota fortsættes (fx i næste nummer) ˘ dauripova bæredygtig; vedvarende ˘ dauro varighed, (for)løb, tid(srum); en la ~ de monato i løbet af en måned davito [mar] david (bom til redningsbåd) dazipo [zo] bæltedyr de fra (fx ~ nun fra nu (af), ~ Berlino), af (fx ~ sama speco af samme slags, plena ~ akvo fuld af vand); (ved mål) på (fx alto ~ ok metroj) en højde på otte meter, (jf da); (ved besiddelse) la libro ~ Petro Peters bog; norde ~ nord for; homo ~ granda talento et menneske med stort talent; forigi ion ~ sur la tero fjerne noget fra jordens overflade. Bem: da ~ har mange betydninger, anvendes ofte mere præcise ord, når ˘ disde, ekde, el, fare dette er muligt, fx antau, de; pri, pro (jf disse) DEA [fk] Dana Esperanto Asocio Esperantoforeningen for Danmark

47

dediˆci deona armilo afskrækkelsesvåben deoni tale fra (fx ~ iun de io tale nogen fra noget), fraråde, advare mod; afskrække (fx om atomvåben) dealta fra oven og nedefter, overlegen debato debat, drøftelse, meningsudveksling debeto debet (gældsside af kundekonto) debila debil (svag, kraftløs) debitoro [fin] debitor, skyldner debuti debutere (træde frem første gang, fx ~ en io); la aktoro ~is kun sukceso skuespilleren debuterede med succes deca anstændig, ende; (jf konvena) Decembro december deci være ende, e sig, sømme sig; Tio ne ~as al la ofico. Det er ikke ende for embedet. Bem: efter deci følger u-form hvis man taler om fremtiden, fx Ne ~as, ke vi suferu lian punon. Det er ikke rimeligt at du skal udstå hans straf. deci- deci- (forstavelse for tiendedel af en måleenhed); -metro decimeter; (jf dekono) decibelo decibel, dB (mål for lydstyrke; [el] mål for forstærkning og dæmpning) decida bestemt (fx tone(fald), mine); afgørende (fx bevis) decidanto beslutningstager decidema beslutsom decidi beslutte, bestemme; træffe afgørelse; Mi jam ~is tion! Det har jeg allerede besluttet!; ~ favore al iu træffe afgørelse til fordel for én decidigi (iun) få (nogen) til at beslutte; Monmanko ~is nin halti. Pengemangel fik os til at beslutte at stoppe. ˆ bestemme sig; blive bestemt, decidigi afgjort; Mi ne povas ~ al tio. Jeg kan ikke bestemme mig til det.; Lia sorto subite ~is. Hans skæbne blev pludselig afgjort. decido afgørelse, beslutning, (jf verdikto) decilitro deciliter (tiendedel liter) decimala decimal- (fx brøk) decimala sistemo titalssystem decimalo [mat] decimal (ciffer efter kommaet i decimalbrøk) decimetro decimeter (tiendedel meter) deˆcifri tyde (~ ion, fx kode, kragetæer, ansigtsudtryk), dechifrere; (= malˆcifri) dediˆci tilegne, dedikere (fx ~ libron al amiko); vie, hellige, bruge (fx ~ la lastan tagon al io bruge den sidste dag på noget; afsætte (tid eller plads, fx ~ tutan horon al diskuto afsætte en hel time til diskussion, ~ parton de la revuo al poezio afsætte (reservere) en del af bladet til poesi); sætte ind (fx ~ siajn fortojn al io sætte sine kræfter ind på noget), bruge al sin tid,

dedukti hele sin energi, (fx sin ~ al politiko); ~ plenan atenton al iu problemo skænke et problem fuld opmærksomhed dedukti udlede, slutte, deducere, (fx ~ ion el io) deekstere udefra DEFA [fk] Dana Esperantista Fervojista Asocio defalajô affald (fx spåner, papirrester); radioaktiva ~ radioaktivt nedfald defali falde af (ned, fra); ~intaj folioj nedfaldne blade ˘ defaulto default (opsætning, som et IT-system anvender, medmindre brugeren griber ind), standardværdi defendi forsvare (fx ~ iun kontrau˘ io); ~ sin per armiloj forsvare sig med våben defendo forsvar defensivo defensiv(en), forsvarskamp defetismo defaitisme, modløshed, opgivende holdning, nederlagsstemning deficito [fin] underskud defii udfordre; trodse; ~ cˆ ian difinon trodse enhver beskrivelse defilejo smalt pas, hulvej defili defilere, marchere (fx ved parade); ili ~as preter la cˆ erkon de defilerer forbi kisten definitiva definitiv, endelig, uigenkaldelig deflacio [fin] deflation (modsat inflation) ˆ afvige, komme på afveje; ~ de la deflankigi temo komme bort fra emnet deflori deflorere (bryde mødomshinden, fx ~ iun) defluejo udløb, rendesten deflui strømme ned eller ud (fx akvo ~as de la monto) defluilo afløb(srør), (tag)rende; rendesten defore på afstand deformi [tr] deformere ˘ defraudi [jur] begå underslæb mod (fx ~ iun, ~ firmaon) defrotajô afskrabning (fx hud-) defroti gnide af; gnide hul på; ~ makulon de io gnide en plet af noget degeli [itr] smelte (om is, sne, fx La neˆgo ~as. Sneen smelter.), tø; ~as! det tør!; (jf [tr] degeligi, fandi) degeligi (få til at) smelte (om is, sne), tø (nogen eller noget) op; frigøre (fx ~ frostintajn kreditojn indefrosne kreditter) (jf fandi) degelo tø(vejr); optøning (fx mellem to lande) degeneri degenerere; udarte (fx Tio ne ~u en anarkion! Det må ikke udarte til anarki!), gå i forfald

48

dekolti degni nedlade sig til (fx ~ saluti iun), være så nådig degradi degradere (nedsætte eller fratage rang, fx ~ oficiron, oficiston) dehaki hugge af; ~ kverkon hugge en eg om dehiski springe op (om frugtkapsel o.l., fx kapsulo ~as) deiri de gå ud fra deirpunkto udgangspunkt dejôri have tjeneste, have vagt, (fx ~ dimanˆce om søndagen); Mi ~as cˆ iun trian nokton. Jeg arbejder/har vagt hver tredje nat. dejôro tjeneste, vagt dek ti deka tiende, nummer ti; la ~ en la ~ vico nummer ti, i tiende række deka- deka- (forstavelse for tidobling af en måleenhed); ~metro dekameter, 10 m dekadenco (begyndende) forfald, dekadence dekano dekan (leder af universitetsfakultet) dekanti omhælde, dekantere (fx ~ vinon vin) dekduo dusin dekkelke godt og vel ti; post ~ da sekundoj efter godt en halv snes sekunder deklama koruso talekor deklami deklamere, fremsige, foredrage deklaracio → deklaro deklarenda skattepligtig; toldpligtig deklari erklære; bekendtgøre (fx ~ ion al iu); opgive (noget til skattevæsenet); anmelde (toldpligtige varer); deklarere; melde (i kortspil); ~ sin kontrau˘ la propono erklære sig imod forslaget deklaro erklæring; bekendtgørelse; deklaration; -angivelse (fx impost~ selvangivelse); melding (i kortspil) deklinacii → deklini deklinacio 1. [spr] bøjning (af navneord, tillægsord og stedord), (= deklino); 2. [geo] deklination (misvisning på kompas); 3. [astr] deklination (en stjernekoordinat) deklini bøje (navneord, tillægsord og stedord); (jf konjugi) ˆ blive bøjet ~as bøjes (om deklinigi navneord, tillægsord og stedord) dekliva skrå, skrånende deklivo skråning (fx bjerg); hældning (i vejkurve) deko en halv snes; tier (fx i kortspil) dekoktajô afkog (af planter) dekokti (plantojn) afkoge (planter) dekoltajô [teks] nedringning, udskæring dekolti nedringe (fx ~ robon en kjole); ~ sin profunde klæde sig dybt nedringet

dekonaˆjo dekonajô [hist], [rel] tiende (afgift til kirken) dekono [mat] tiendedel; (jf deci-) dekope ti og ti, (alle) ti sammen dekoracii → dekori dekoracio → dekoro dekori dekorere, udsmykke (fx ~ salonon per verdaj plantoj) dekoro udsmykning, dekoration (fx på teaterscene) dekreto [jur] bekendtgørelse; dekret; (jf reglamento) dekstra højre dekstren (i retning) mod højre, til højre dekstrino [kem] dekstrin (klæbemiddel af stivelse) dekstruma højredrejende, som drejer med uret dekuma nombrosistemo titalssystem, (jf decimala sistemo) dekutimigi vænne én af med noget delegacio delegation; (jf delegitaro) delegi delegere, sende som repræsentant (fx ~ iun al kongreso) Delegita Reto (kontaktnet for eo-talende, bestående af ca 2000 lokale UEA-repræsentanter (jf delegito); kontaktliste i Jarlibro de UEA UEAs årbog) delegitaro gruppe af delegerede, delegation, (jf delegacio) delegito delegeret; [eo] lokal repræsentant for UEA delekti [lit] fryde, henrykke, glæde delevi tage op, løfte af delfeno [zo] delfin delfinio [bo] ridderspore (plante); (dgl kavalirsprono) Delfo [geo], [my] Delfi (oldgræsk by med berømt orakel) delico delikat nydelse delikata delikat; udsøgt, lækker; fin, sart, skrøbelig; umærkelig, let; ømtålelig; fintfølende, taktfuld delikatajô delikatesse, lækkeri delikto [jur] forseelse, lovovertrædelse deliri lide af delirium, tale i vildelse, delirere; Li ~as pro febro. Han taler i vildelse pga feber. deliro delirium, vildelse, (kortvarig forvirringstilstand) delogi forføre (fx knabinon); lokke (på afveje), forlede deloki flytte (fx ~ pezan sˆrankon et tungt skab); forflytte (fx ~ funkciiston en funktionær) delta [spr] delta (fjerde bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa)

49

dentego delto [geo] delta (ved flods udløb) demagogio [pol] demagogi (hensynsløs agitation) demagogo demagog (folkeforfører) demamigi vænne et barn fra (at die) demandi spørge; ~ iun (el. ~ al iu pri io) spørge én om noget demando spørgsmål; estas nur ~ pri tempo det er kun et spørgsmål om tid; fari ~n al iu stille én et spørgsmål demarkacio demarkation, afgrænsning demarˆso demarche, diplomatisk skridt, diplomatisk forespørgsel demenco [med] demens (sjælelig svækkelse, sløvhed) dementi dementere (fx ~ onidiron et forlydende), afkræfte (fx ~ aserton en påstand); (= malkonfirmi) demeti tage af (om tøj, fx ~ la jakon); lægge (æg); kaste (anker); lægge af (fx dårlig vane); aflejre (fx om flod) demisii træde tilbage (fx La ministro ~as.), gå af, demissionere demiurgo verdensskaberen (ifølge Platon) demografia eksplodo befolkningseksplosion demografio demografi, befolkningslære demokratio [pol] demokrati, folkestyre demokrato demokrat demono dæmon (ondsindet væsen) demonstrativo [spr] påpegende stedord, demonstrativt pronomen, (fx tiu) demonstri forevise, demonstrere, (~ ion, fx et apparat, en maskine); [mat] (= pruvi) bevise demoralizi demoralisere (fx ~ armeon en hær), nedbryde moralsk denaska esperantisto 'født esperantist' (person der er opvokset med esperanto) denaska makulo modermærke denaturigi [kem] denaturere (fx ~ alkoholon, dvs gøre den udrikkelig) denominatoro (→ subtermo) nævner (i brøk) denove på ny, igen, atter densa tæt; kompakt; ~ solvajô koncentreret opløsning densejo sted præget af ophobning; skovtykning densigi gøre tæt(tere), (mere) kompakt; fortætte (fx vanddamp) ˆ blive tættere, trække sammen; la densigi nuboj ~as skyerne trækker sammen (til tordenvejr) denskorpa tætbygget (om krop) dentalo [spr] dental (tandlyd, fx t, d) dentbroso tandbørste dentego kæmpetand, stødtand, hugtand; (jf pikdento)

denti denti [tr] forsyne med tænder; lave takker (fx ~ segilon lave tænder på en sav) (hakker) i; (jf dentizi) dentisto tandlæge dentizi forsyne med tænder (især i maskinindustrien, fx ~ radon) dento tand; tak; gren (fx på gaffel); spids; brosi la ~jn børste tænder) la ~ de la tempo tidens tand dentologio tandlægevidenskab, odontologi dentologo odontolog dentopasto tandpasta dentpikilo tandstikker dentrado tandhjul denunci angive, melde, sladre (om), stikke; ~ iun al la polico melde én til politiet denuncanto angiver, sladrehank denuncisto (politi)stikker departemento departement (ministerium) dependi afhænge, komme an på, (fx tio ~as de vi!) depeˆso depeche (meddelelse i udenrigstjenesten) deploji [mil] bringe i stilling; opmarchere; opstille (fx ~ misilojn missiler) deponatesto depotbevis, kvittering deponejo depot(rum), deponeringssted deponi 1. deponere, anbringe ~ ion en la vestgardejo anbringe noget i garderoben; 2. [edb] gemme (sikre data, fx på diskette) ~ sur disketo gemme på diskette; 3. [geo][l] aflejre; 4. [kem] afsætte, bundfælde deporti deportere, forvise depozicio vidneudsagn (til politi eller domstol) depravacio fordærvelse; udartning; depravation; (= korupto, senmoraligo) depresio [fin] lavkonjunktur, krise(tid); depression; (jf deprimo) deprezi nedskrive (ion, fx værdien af en maskine) deprima deprimerende deprimi deprimere, gøre nedtrykt, (fx ~ iun) deprimita nedtrykt, deprimeret deprimo (psykisk) depression (jf depresio) deprunti låne noget fra nogen (fx ~ ion de iu); (= pruntepreni) deputi [tr] vælge (én) som parlamentsmedlem, deputere (én) deputito parlamentsmedlem, deputeret ˆ blive afsporet dereligi derivajô 1. [spr] afledning (af ord); 2. [mat] (→ deriveo) differentialkvotient derivi 1. [spr] aflede (et ord af et andet); ~ vorton per sufikso aflede et ord vha

50

detektilo efterstavelse (fx dometo af domo); 2. [mat] differentiere dermo [an] læderhud (lag under ˘ overhuden)(jf epidermo, subhauto) derompi (ion) brække (noget) af derviˆso [rel] dervish (muslimsk munk) des desto, des; ~ pli bone! så meget desto bedre! desaponti skuffe (fx ~ ies atendojn nogens forventninger)(jf elrevigi, seniluziigi) descendi (→ desupri, malsupreniri) bevæge sig (gå, køre, klatre, osv) nedad, dale desegna angulilo tegnetrekant desegnajô tegning desegni 1. tegne (fx ~ ion per krajono noget med blyant); ~ lau˘ la memoro tegne efter hukommelsen; 2. [geom] konstruere ˆ [ogs] aftegne sig, tone frem; la desegnigi monto klare ~is bjergene aftegnede sig klart desegnotabulo tegnebræt deserto [gastr] dessert desinfekti (→ malinfekti, seninfektigi) desinficere, rense ˆ skalle af (om hud) deskvamigi desmano [zo] desman (muldvarpeart) desmodo [zo] ægte vampyr (flagermus); (dgl vampiro) despera desperat despoto [pol] despot, tyran destini (forud)bestemme, udse, udpege; ~ iun por io forudbestemme én til noget destino bestemmelse, mission; forudbestemt skæbne; (jf sorto, fatalo) destrojero [mar], [mil] torpedojager, destroyer desubismo græsrodsstrategi (den opfattelse at en sag bedst fremmes nedefra, dvs via folkelig tilslutning); (jf desuprismo) desupri bevæge sig (gå, køre, klatre, osv) nedad (fx Li ~as), dale; La aviadilo ~as. Flyet daler.; Ili ~as la monton. De bevæger sig ned ad bjerget.; (= malsupreniri) desuprismo elitær strategi (den opfattelse at en sag bedst fremmes fra oven, dvs via tilslutning fra politikere og eksperter); (jf desubismo) detala detaljeret, udførlig; detail- (-handel) detalema omstændelig; esti ~ gå i detaljer detali (ud)arbejde i detaljer (fx ~ la historion de eo antau˘ 1900); handle en detail detalisto detailhandler detalo detalje detekti påvise elektromagnetiske bølger med detektor, detektere (noget); [el] (= malmoduli) demodulere detektilo detektor (fx mine-); [el] demodulator

detektivo detektivo kriminalbetjent, opdager, detektiv deteni [tr] (af)holde (sig, nogen, noget) fra; (for)hindre; Li ne povis sin ~ montri intereson. Han kunne ikke lade være med at vise interesse. deterganto vaskemiddel; rensemiddel; (= lesivo) detergi rense (med rensemiddel, fx ~ ion per io, jf purigi) determini bestemme (nærmere), afgrænse, præcisere; ~ planton bestemme (arten, slægten af) en plante determinismo determinisme (læren om forudbestemthed, ingen fri vilje) detonaciilo detonator, tændsats detonacio detonation, eksplosion, knald detranˆci skære af, skære fra; ~ iun de io afskære nogen fra noget detronigi detronisere, afsætte detruemo ødelæggelsestrang detrui ødelægge (fx ~ la sanon helbredet), tilintetgøre (fx ~ tutan urbon en hel by), destruere deturni dreje bort, dreje væk; ~ la rigardon for de iu vende blikket bort fra én, se bort; ~ ies atenton aflede nogens opmærksomhed ˘ deuterio [kem] tung brint, deuterium devaluti [fin] devaluere (fx ~ la dolaron, nedskrive (en valuta) devanci overhale, lægge bag sig; malpermesite ~! overhaling forbudt! deveni (de) komme (fra), (ned)stamme (fra), være resultat (af); Lia malsano ~as de drinkado. Hans sygdom kommer af druk. deveno herkomst, afstamning; oprindelse devi skulle, måtte; ~as skal (absolut), må (nødvendigvis), er nød til; Mi ne emas, sed mi ja ~as. Jeg gider ikke, men jeg skal jo.; Kiu ~as, tiu povas. Man kan, når man skal.; ˆ vivanto devas morti. (= estas devigata Ciu morti) Vi skal jo alle dø.; Mi ~is fari tion. Jeg var nød til at gøre det (og jeg gjorde det).; Mi ~us fari tion. Jeg burde gøre det.; Mi estus devinta fari tion. Jeg burde have gjort det (men jeg gjorde det ikke).; (jf ~u) deviga forpligtende, tvungen, obligatorisk devigi tvinge; ~ iun (el. ~ al iu fari ion) tvinge én til at gøre noget; forpligte devii afvige (fx Tio ~as de la normo. Det afviger fra normen.), komme bort (fx fra dydens vej) ˆ deviigi slå ud af kurs (fx Stono ~is la radon.), bringe på afveje; forskubbe, forrykke devio afvigelse; deviation (lokal misvisning på kompas)

51

diareo devizo 1. [spr] slagord, slogan; valgsprog, motto; 2. [fin] valuta (check eller veksel) devo pligt devojigi lede på vildspor, vildlede; bringe på afveje eller gale veje ˆ miste orienteringen, fare vild; devojigi komme på afveje eller gale veje devota hengiven, selvopofrende; (overdrevent) from dezajno design, formgivning, udformning dezertlinko [zo] ørkenlos, (jf karakalo) dezerto [geo] ørken, ødemark ˆ vi deziri ønske, have lyst til; begære; Cu ~as kafon? Vil du have kaffe? dezirinda ønskelig, tiltrækkende, attråværdig dia guddommelig; gudbenådet, vidunderlig diabeto [med] sukkersyge diabla cirklo ond cirkel diablajô djævelsk ting, sag, handling diable! pokkers!, for fanden! diablo [rel] djævel diablofadeno [bo] (hør)silke (snylteplante) diabloungego rapunsel(klokke) (plante), (jf ˘ fiteumo) diabolo [spo] djævlespil (legetøj) diademo diadem (hovedsmykke) diafana gennemskinnelig, diafan diafragmo 1. [an] mellemgulv; 2. [bo] [tek] membran; (i optik) blænder diagnozo diagnose; [bo] [zo] beskrivelse (fx arts-, slægts-) diagonalo diagonal (indre ret linje mellem to vinkelspidser, fx i en firkant) diagramo diagram (tegning; figur) diakono diakon (sygeplejer med kristen baggrund; underordnet gejstlig; [hist] almisseuddeler) diakrita [spr] diakritisk (om skrifttegn som cirkumfleks, accent o.l.) diakrona diakron (set i historisk perspektiv, modsat synkron) dialektiko dialektik (debatmetode) dialekto [spr] dialekt (egnsmål, fx fynsk) dializi dialysere, rense (~ ion, fx blod i kunstig nyre) dialogo dialog, samtale; bog i dialogform diamanto [min] diamant (ædelsten) diametro [mat] diameter, tværmål dianto [bo] nellike diapazono [mus] tone, omfang (af stemme, instrument); stemmegaffel; dekdunota ~ tolvtoneskala diapozitivo lysbillede, diapositiv; (dgl lumbildo) diareo [med] diaré (tynd og hyppig afføring)

diaskopo diaskopo lysbilledapparat, diaskop; (= projekciilo) diasporo [rel] diaspora (en {tros}gruppes bosættelse uden for hjemlandet; [fig] de esperantotalende), (= sporadularo) diatermio [med] diatermi (elektrisk varmeterapi) diatomea tero [min] diatomit; [glds] kiselgur, (jf diatomito) diatomeo [bo] kiselalge, diatomé diatomito [min] diatomit; [glds] kiselgur diatona [mus] diatonisk (om toneskala, modsat kromatisk) diboˆca udsvævende (fx ~ vivo) diboˆcajô udskejelse (vedr. bordets og sengens glæder) diboˆci leve i sus og dus, svire, være udsvævende; Li ~is dum tuta semajno. Han svirede en hel uge. diboˆco leven i sus og dus, sviren diboˆculo udsvævende person, svirebror, levemand didaktiko didaktik, undervisningslære didelfedoj [zo] pungrottefamilien; (dgl poˆsmusoj) didelfo [zo] opossum (pungrotte) dido [zo] dronte (uddød fugl) dielektriko [el] dielektrikum (elektrisk polariserbart stof) dieso kryds: # dieto [gastr] diæt difavoro [rel] Guds nåde; (= graco) difektajô mangel, skade difekti ødelægge (fx ~ maˆsinon); beskadige (fx ~ fingron); skade (fx ~ ies sanon ens helbred); ~ al si brakon komme til skade med en arm ˆ difektigema med hyppige fejl; skrøbelig ˆ [ogs] gå i stykker, tage skade difektigi difekto [ogs] forringelse; mangel (fx Neniu objekto sen ~. Der er mangler ved alting.); esti granda ~ por være et hårdt slag for, være en alvorlig forringelse af diferenci [itr] være forskellig, afvige; ~ de eo per la akcento afvige fra eo hvad angår trykket diferenciali [mat] finde differentialet af diferencialo 1. [tek] differentiale (fx i biler); 2. [mat] differential diferencigi skelne (fx ~ ion de io), sondre (fx ~ inter io kaj alio mellem det ene og det andet) diferenco 1. forskel; 2. [mat] differens difina 1. definerende, definitions-; 2. [gram] bestemt (om artikel, kendeord)

52

diletanto difini definere (fx ~ sencon de vorto et ords betydning), forklare; bestemme, (jf determini) difrakti afbøje (~ ion, noget, især lys eller elektroner) difterio [med] difteri (smitsom svælgsygdom) diftongo [spr] tvelyd, diftong, (fx ej, oj) difuza diffus, spredt difuzi sprede (i alle retninger, fx ~ lumon lys) ˆ 1. blive spredt, spredes; sive ud; difuzigi 2. [fys] diffundere difuzo 1. spredning; 2. [fys] diffusion digestebla fordøjelig; malfacile ~ libro svært tilgængelig bog digesti fordøje (fx ~ la nutrajôn føden); kapere, tilegne sig digi inddige; opdæmme (~ akvon vand) digitalo [bo] fingerbøl, digitalis, (lægeplante) digitario [bo] fingeraks digno værdighed digo dige (hav-, flod-); dæmning digresio sidespring (fra emnet), digression ˆ digeriduo [mus] didgeridoo (australsk musikinstrument) ˆ digita digital (vedr. tal, ciffer); ~ horloˆgo digitalur (= cifera) diigi forgude; [hist] gøre til gud diismo [rel] deisme (læren om en gud der har skabt verden, men ikke griber ind i den) dika 1. tyk; 2. [typ] (= grasa) fed dikfingro [an] tommelfinger, (jf polekso) ˘ dikhautulo [zo] tykhud (fx næsehorn) diklina [bo] diklin, enkønnet (med adskilte han- og hunblomster); (jf monoklina, dioika, monoika) dikotomio opdeling (i to grupper), tvedeling, gaffeldeling; (= disduiˆgo) diktafono diktafon diktajô diktat (ogs skoleopgaven diktat) diktatoro diktator diktaturo diktatur dikti diktere (fx ~ leteron et brev); påtvinge, befale; Agu tiel kiel ~as la konscienco. Gør som samvittigheden byder. dilati udvide (~ ion, fx ved opvarmning); med udspile (fx et organs hulrum); Varmo ~as feron. Varme får jern til at udvide sig. ˆ blive udvidet; udvide sig; Gasoj ~as dilatigi pro varmigo. Luftarter udvider sig ved opvarmning. dilemo dilemma, knibe, vanskeligt valg (mellem to muligheder) diletanto dilettant, fusker; amatør

diligenta diligenta flittig, omhyggelig; ~ pri io ihærdig med noget diligenti være flittig, omhyggelig; Li ~is pro la ekzameno. Han var flittig pga eksamen. ˆ diligenco [tra] diligence (lukket post- og rejsevogn) dilui fortynde (~ ion, fx maling), spæde op diluilo opløsningsvæske, fortynder diluvo 1. [rel] syndflod; 2. [met] kæmpe oversvømmelse dimanˆce om søndagen (gentagne gange) dimanˆco søndag dimensio dimension, omfang, mål diminuendo [mus] diminuendo (aftagende styrke) diminui formindske (~ ion, fx et billede, en tones styrke); tage ind (om strikketøj) diminutivo [spr] diminutiv, formindskelsesord, (fx dometo i forhold til domo) dinamika dynamisk dinamiko [fys] dynamik (læren om kraft og bevægelse) dinamito [kem] dynamit dinamo [el] dynamo; (jf generatoro) dinamometro dynamometer, kraftmåler dinaro [fin] dinar (mønt) dinastio dynasti (fyrstehus, magtfuld slægt) dingo [zo] dingo (australsk vild hund) ˘ dinosauro [zo] dinosaur (forhistorisk kæmpeøgle) Dio [rel] Gud (som egennavn) dio [rel] gud dioce z o [rel] stift (ledet af en biskop) diodo [el] diode (bruges fx som ensretter) dioika [bo] med særbo (tvebo), (om planter hvor det enkelte individ kun har enten han- eller hunblomster); (jf monoika, diklina) dioneanto [rel] gudsfornægter dioneo [bo] Venus-fluefanger (plante) dioniza overstadig, tøjlesløs, dionysisk Dionizo [rel] Dionysos (græsk gud for ekstase, vin og vindyrkning) dioptrio [fys] dioptri (mål for linsestyrke) diplomata diplomatisk, diplomat-; ~ kvartalo diplomatkvarter diplomatia (relateret til diplomatiet); ~ imuneco diplomatisk immunitet diplomatio diplomati diplomato diplomat diplomita eksamineret (som har eksamensbevis) diplomo diplom; eksamensbevis; afgangsbevis dipolo [el] (→ dupoluso) dipol

53

disertacio dipsako [bo] kartebolle (plante); (dgl kardo) diptero [zo] insekt af ordenen tovingede (fx flue, myg); ~j (ordenen) tovingede insekter dirajô talemåde, vending direkcio direktion, direktorat direkta retnings-, der viser retning; (jf rekta) ˆ iris ~ al la maro. direkte (al) i retning (af); Si Hun gik i retning af havet. (jf rekte) direkterono [tra] sideror (på fly) direkti rette (fx ~ ion al iu noget mod nogen); styre (fx et skib); lede (fx et firma), dirigere (fx et orkester); vise (nogen) vej; sin ~ suden begive sig mod syd ˆ (al) have retning (mod), være direktigi rettet (mod); La boato ~is al la bordo. Båden havde retning mod kysten (bredden). direktilo [tra] ror, rat, styr direktivo direktiv (rettesnor, anvisning) ˆ iris en la direkto retning; verdenshjørne; Si ~ al la maro. Hun gik i retning af havet. direktoro direktør, leder diri sige (fx ~ ion al iu noget til én, ~ ion pri iu noget om én) dirigento (→ direktisto, direktanto) dirigent (for et orkester) dirko dirk dirmaniero udtryksmåde (fx familiær) diro ytring, tale; ~n oni neas, skribo ne pereas. Det sagte benægter man, det skrevne består (forgår ikke).; la ~ de la Eternulo Guds (Den Eviges) tale dis- (forstavelse for spredning, adskillelse, udbredelse); ~peli jage til alle sider; ~fali falde fra hinanden; ~doni dele ud disa spredt, adskilt ˘ disaudigi udsende (i radio) disbati slå i (stumper og) stykker; ~ ies argumentojn per faktoj tilintetgøre nogens argumenter med fakta discentra [geom] [tek] excentrisk (= elcentra) disciplino disciplin (orden og lydighed; fag-, sportsgren) disˆciplo discipel, elev disde fra; infano forprenita ~ la patrino et barn der er fjernet fra moderen; (jf de) disdoni dele ud (fx ~ ion al iuj), omdele; give (kort) ˆ opdeling (i to grupper), disduigo tvedeling, gaffeldeling disenterio [med] dysenteri (smitsom tarmbetændelse) ˆ blive spaltet i sine bestanddele diserigi ˆ spaltning (i sine bestanddele); diserigo [fys] (kerne)spaltning, (radioaktivt) henfald, (jf disfali) disertacio → disertajô; disputats

disertaˆjo disertajô afhandling, disputats diserti forelægge en afhandling (fx ~ pri Kant om (filosoffen) Kant) diservo [rel] gudstjeneste disfali falde fra hinanden, styrte sammen, gå i opløsning; (om radioaktive stoffer) henfalde (al til), (jf diseriˆgo); La domo ~is pro tertremo. Huset styrtede sammen pga jordskælv. disflugi flyve til alle sider; La novajô ~is tra la lando. Nyheden fløj landet rundt. dishaki hugge i stykker; ~ ion en du partojn hugge noget over i to stykker disidento systemkritiker, afviger, dissident disigi skille, sprede, splitte, adskille ˆ [ogs] gå hver til sit disigi disipi bortødsle, formøble, (fx ~ heredajôn en arv); (jf malˆspari) disiri gå fra hinanden, tage hver til sit, spredes (for alle vinde), gå i forskellige retninger; Ili ~is de la loko. De gik fra stedet i alle retninger;(jf cirkuli) diskdrajvo (→ diskturnilo) diskettedrev (i datamaskine) diskedo diskette (magnetisk skive til data) diskestro pladevært, discjockey disketo [ogs] diskette (magnetisk skive til data); (= diskedo) disko 1. skive; 2. [mus] plade; 3. [spo] diskos; 4. [an] intervertebra ~ bruskskive diskogurdo jukeboks (grammofonautomat) diskojêto [spo] diskoskast (sportsgren) diskomuziko diskomusik (til diskoteker) diskonigi gøre kendt i vide kredse diskonti [fin] diskontere (fx ~ kambion en veksel) diskonto [fin] diskonto (vekselrentesats) diskoteko diskotek (musik- og dansested) diskrecio [jur] beføjelse (beslutningsfrihed, eventuelt inden for visse grænser) diskreta diskret; taktfuld, betænksom; dæmpet diskriminacii diskriminere nogen (forskelsbehandle pga. køn, religion, race mm) diskriminacio diskrimination (forskelsbehandling pga. køn, religion, race mm) diskrimini diskriminere noget (skelne, klarlægge forskelle i undersøgt materiale) diskturnilo diskettedrev (det mekaniske system); dgl → diskingo (der, hvor disketten sættes i datamaskinen) diskuti diskutere (fx ~ kun iu pri io), udveksle meninger; drøfte, behandle

54

dissemi (~ ion, fx et budget), (= pridiskuti); (jf disputi) diskuto diskussion; drøftelse, behandling disleksio ordblindhed, dysleksi dislimi skille; ~ la harojn lave en skilning i håret dislimo skillelinje; skilning dismeti brede (dele) ud, lægge (placere) spredt; [mar] fortrænge, have et deplacement på; ~ tranˆcilojn kaj forkojn dele knive og gafler ud; La sîpo ~as dek mil tunojn. Skibet har et deplacement på ti tusind ton. disocii dissociere, spalte (~ molekulojn molekyler) disonanco [mus] dissonans (modsat konsonans); [fig] disharmoni, uoverensstemmelse disondo kølvand; (= poststrio) disopinii have (vidt) forskellige meninger, være (vildt) uenige, (fx pri io) dispecigi bryde, brække eller slå i (små)stykker dispeli jage til alle sider; forjage (fx bekymringer); bortvejre (fx enhver tvivl) dispepsio [med] fordøjelsesbesvær, dyspepsi dispersi farvesprede (~ lumon lys); findele eller opløse (stof) disponi disponere (over), råde (over); ~ pri vivo kaj morto bestemme over liv og død; ˘ Ili ~as nur du autojn. De råder kun over to biler. disponigi stille til disposition, rådighed; ~ cˆ ambron al iu stille et værelse til rådighed for én dispono rådighed, disposition; esti je ~ stå til rådighed dispozicio tilbøjelighed, anlæg, disposition; indretning (fx en haves); placering (fx stjerners); ~j (ogs) dispositioner, forholdsregler; havi ~n por muziko have anlæg for musik disprozio [kem] dysprosium (grundstof, Dy) disputi strides, skændes, (fx ~ kun iu pri io); [glds] diskutere; (jf diskuti) disputiga givende anledning til disput, kontroversiel, omdiskuteret dissalti springe til alle sider; sprænges (i stumper og stykker); Ili ~is inter la arbojn. De sprang til alle sider, ind mellem træerne. dissekci dissekere (fx ~ kadavron et lig; opskære i videnskabeligt øjemed) dissemi udså, sprede (vidt og bredt, fx ~ malpacon så splid, ufred)

dissemita dissemita udsået, spredt (vidt omkring); oazoj ~j en la dezerto oaser spredt ud over ørkenen dissendi sende ud til en gruppe af modtagere (fx ~ cirkuleron al iuj); udsende (fx i radio) dissolvi opløse, (fx ~ ruston per petrolo rust med petroleum) ˆ splintres; blive sønderdelt dissplitigi disˆsiri sønderrive, rive fra hinanden dista [lit] fjern (= malproksima) distanci være i (en eller anden) afstand (fra); La urbo ~as je kvar kilometroj. Byen er fire kilometer væk. distanco afstand, stykke vej, distance; en granda ~ de i stor afstand fra; la ~ al la luno afstanden til månen; la 500-metra ~ 500-meter-distancen distili destillere (fx ~ akvon) distinga karakteristisk (karakteriserende), særlig, distinktiv (som muliggør skelnen); kendings-; la ~ eco de bona komedio det særlige ved en god komedie; ~ melodio kendingsmelodi distingi skelne; sondre; skimte (noget, fx i mørke); kendetegne, udmærke; ~ bluon de verdo skelne blåt fra grønt; ~ inter skelne mellem ˆ adskille sig (fra); være tydelig, distingigi træde klart frem; udmærke sig; ~ per simpleco udmærke sig ved enkelhed distingita anerkendt, anset, fornem, distingveret distingo skelnen; sondring; udmærkelse distordi forvride; forvrænge (fx ~ bildon) distrajô underholdning (noget der underholder); Televidado estas pasiva ~. TV-kiggeri er iv underholdning.; (distro) distri underholde (fx ~ dublikon et publikum), adsprede; distrahere distribui fordele (fx ~ ion inter iuj), dele ud (fx ~ ion al iuj), distribuere distributabulo (strøm)fordelingstavle ˆ distrigema distræt ˆ more sig, blive adspredt; blive distrigi distraheret distrikto distrikt, område, kreds (fx valg) distro underholdning (det at underholde); (jf distrajô) distrofio [med] dystrofi (degeneration af væv) distromastro vært, konferencier distrumpeti (ion) udbasunere (noget) disvastigi udbrede

55

dogmo ˆ (ud)brede sig, gribe om sig, blive disvastigi udbredt; Lia influo ~as. Hans indflydelse bliver mere og mere omfattende. ˆ folde sig ud; udvikle sig disvolvigi ditirambo [lit] [poet], dityrambe (begejstret hyldestdigt) diurno døgn; (= tagnokto) divano divan (liggemøbel; [hist] statsråd) divenajô gåde (emne for gætteri) diveni gætte, løse en gåde (fx ~ enigmon en gåde); ~ ies intencojn gætte (ane) nogens hensigter; ~ per kartoj spå i kort; (jf sortodiveni) ˘ divenisto spåmand/-kone; (= auguristo, ˘ antaudiristo) divenprove på må og få, på lykke og fromme, gætte divenvergo ønskekvist ˆ divergerende; [mat] divergent diverga ˆ divergere, fjerne sig fra hinanden divergi (fx la linioj ~as); afvige, være forskellige (fx om meninger) ˆ divergiga lenso [fys] spredelinse diversa forskellig, varierende; ~j forskellige, diverse diverseco forskellighed, ~ de la karaktero karakterernes forskellighed; (jf diverso) diversi være forskellig diversigi variere (fx ~ sian nutrajôn sin kost), gøre afvekslende diversnivela på forskellige niveauer (fx om sprogundervisning) dividajô (en del, fremkommet ved fx (ind)deling), stykke, portion, kapitel, sektion dividendo [fin] dividende, udbytte dividi dele, inddele; dividere; ~ ion en du partojn dele noget i to dele; ~ 21 per 7 dividere 21 med 7 ˆ dele sig; blive delt dividigi divido deling; [mat] division divizio [mil] division (hærafdeling) ˆ ~is (dis)de li. Hun divorci [itr] blive skilt; Si lod sig skille fra ham. ; (= eksedz(in)iˆgi) divorco skilsmisse dizelo [tek] dieselmotor dizelpetrolo dieselolie dizerti [mil] desertere; Li ~is de la armeservo. Han deserterede fra militærtjenesten. dizertinto desertør DNA [fk], [kem] desoksiribonuklea acido DNA (genetisk materiale) do altså, følgelig; så; Vi vidas ~ , ke ... Du ser altså, at...; Kial ~ vi ne laboras? Hvorfor arbejder du så ikke? Iru ~ ! Gå så! docento universitetslektor; [glds] docent doganejo toldsted, toldkammer dogano told, (= limimposto); toldvæsen dogma dogmatisk dogmo dogme (trossætning; læresætning)

dogmumi dogmumi optræde dogmatisk dogo [zo] dogge (fx bulldog, mops) ˆ [hist] doge (valgt hersker i Venedig dogo eller Genua) dojeno doyen, alderspræsident doko [mar] dok; ~j (ogs) havn + pakhuse dokta lærd doktoreco doktorgrad doktoro doktor (en person med doktorgrad) doktrino doktrin, lære, læresætning dokumentajô dokumentation dokumenti (ion) dokumentere (noget) dokumento dokument; (skriftligt) bevis dokumentujo (dokument)mappe, chartek dolaro [fin] dollar dolˆca sød; mild, blid, yndig; fersk (modsat salt); ~ knabino en sød pige dolˆca akvo dgl for: ferskvand; (= sensala akvo) dolˆcacida sursød dolˆca cˆ erizo [bo] fuglekirsebær dolˆcajô godte; sød musik (i ens ører); balsam (for sjælen); ~j (ogs) søde sager, slik dolˆcamaro [bo] bittersød (natskygge), (en lian) dolˆca terpomo [bo], [gastr] sød kartoffel, batat dolˆcigi søde; forsøde dolˆcigilo sødemiddel dolio [tek] lille vogn, kameravogn, dolly dolmeno stendysse Dolomitoj [geo] Dolomitterne (bjerge i Norditalien) dolora smertens-, smertelig; smertende; ~ krio smertensskrig; ~ disiˆgo smertelig adskillelse; ~ vundo smertende sår dolori gøre ondt, smerte; Tio ~as! Det gør ondt!; Kie vin doloras? Hvor har du ondt?; Min tre ~as, ke ... Det gør mig virkelig ondt, at... doloriga smertefremkaldende, smertebringende dolorigi volde smerte i, få det til at gøre ondt i; Forta lumo ~is la okulojn. Et stærkt lys fik øjnene til at gøre ondt. doloro smerte, kval ˆ beklagelig domaga ˆ beklageligt; Kiom ~! Hvor er det domage synd!; ~ ke ... det er synd at... ˆ synes det er synd for, være øm domagi over; (ville) spare på, ikke ville ofre; (ville) skåne; Li evitis la pluvon, cˆ ar li ~is la novan veston. Han undgik regnen, for han var øm over det nye tøj.; Li ne aˆcetis la libron, cˆ ar li ~is la monon. Han købte ikke

56

dorno bogen, for han ville ikke ofre pengene.; Pafu, kaj ne ~u kuglojn! Skyd løs, og spar ikke på kuglerne!; ne ~ sian penon ikke sky nogen anstrengelse ˆ (en) skam (at), synd (at); Post domago ~ venas saˆgo. Af skade bliver man klog. dombesto husdyr domenbriko [spo] dominobrik; (= domenpeco) domeno domino (spil; (karnevals)dragt) domenpeco dominobrik domicilo hjemsted, bopæl, domicil domina dominerende (som dominerer) dominema dominerende (tilbøjelig til dominans) domini dominere, beherske; ~ rondon per aplombo dominere et selskab ved selvsikker optræden domo hus dompasero [zo] gråspurv domposedanto husejer donaci forære, skænke, (fx ion al iu) donaco gave doni give, skænke; ~ al iu taskon por fari give én en opgave at udføre; ~ al iu trinki give én noget at drikke; ~ al si celon sætte sig et mål donitajô noget givet; la ~j de kendte data, det givne donjuano Don Juan (kvindebedårer) ˆ donkihoto Don Quijote (sværmerisk fantast) dopi [med], [spo] dope dopado [med], [spo] doping (brug af forbudt stimulans i sport) dorika [ark] dorisk (om antik søjleorden); (jf ionika, korintika) dorloti forkæle, forvænne; ~ serpenton cˆ e sia brusto nære en slange ved sit bryst dormegi sove tungt, sove som en sten dormema søvnig; glad for at sove dormemulo sovetryne dormeti slumre, sove let ˆ tiu urbo jam longe dormi sove (ogs [fig]); Ci ~as. Denne by har allerede længe sovet ˆ ~is profundan dormon. tornerosesøvn.; Si Hun sov i en dyb søvn. dormiga søvndyssende, sove- (fx -pille) dormigi få til at sove, lulle i søvn dormigilo sovemiddel dormo søvn dormomuso [zo] dgl syvsover (muselignende gnaver), (jf gliro) dormsako sovepose dorna tornet; tornefuld dorndrato pigtråd; (= pikdrato) dornejo krat med torne dornfiˆso [zo] hundestejle (jf gasterosteo) dorno torn

dornpomo dornpomo [bo] pigæble dorsajô rygstykke (af fx bog; slagtet dyr) dorsflanko bagside (af mønt o.l.) ˆ rygsvømning dorsnago dorso ryg; stoleryg; bagside (fx af billede); porti ion sur la ~ bære noget på ryggen dorssako rygsæk dosiero sag, sagsakter, dossier; (kriminels) generalieblad; [edb] [fil] doti give medgift; begave (fx ~ iun per talento nogen med talent) dozi dosere (fx ~ kuracilon et lægemiddel), afe dozo dosis (medicin); portion (fx sund fornuft) drabo [bo] gæslingeblomst dragi mudre op, uddybe (fx ~ riverfundon et flodleje) dragilo grave- og muddermaskine, paternosterværk dragono [mil], [hist] dragon ((rytter)soldat) drajvi slå hårdt og fladt (i tennis); ~ la pilkon returnen hamre bolden tilbage drajvo [edb] drev; (jf diskingo, diskturnilo) drakmo [fin], [hist] drakme (græsk mønt) drako drage (fabeldyr; flyvende øgle) drakocefalo [bo] dragehoved (plante) drakona drakonisk, overdrevent streng Drakono [hist] Drakon (athensk lovgiver) drakunkolo [bo], [gastr] estragon, kongesalat, (heraf estragoneddike) drama dramatisk dramaturgio dramaturgi (læren om dramaet) dramaturgo dramaturg dramigi dramatisere dramo drama drapiri drapere (dække med klæde i folder, fx ~ fenestron) drapo klæde (vævet af uld) drasta drastisk; kraftigt virkende (fx middel) draˆsejo lo, tærskeplads draˆsi tærske (fx ~ grenon korn); slå løs på, prygle, (fx ~ iun per io) draˆsilo plejl draˆsmaˆsino tærskemaskine drato tråd af metal eller plastic dravido (medlem af sproggruppe i Sydindien); ~j dravider (sydindiske folk) dreliko sækkelærred; cowboystof dreni dræne (fx ~ kampon en mark, ~ vundon et sår), afvande drenilo drænrør; dræn (fx i sår) dresi dressere, afrette, (fx ~ hundojn por cˆ aso hunde til jagt) drezino [tra] dræsine (lille skinnevogn)

57

dubi driado dryade, skovnymfe dribli [spo] drible (i fodbold); Li ~is preter ˘ kontrauulon. Han driblede forbi en modspiller. drilego [tek] bor (til olieboring) drilo drilbor drinki drikke umådeholdent, svire, drikke sig fuld; Ne fidu lin: li ~as! Stol ikke på ham: han drikker!; ~ tutajn tagojn drikke i dagevis; (jf trinki) drinkulo dranker drivi drive (med strøm eller vind); La sîpo ~as pro maˆsindifekto. Skibet driver om med maskinskade. drivo driven om; afdrift drivreto drivgarn (til fiskeri) drogaˆco (→ narkotajô) narko; ~j stoffer, narkotika. Bem: det er betænkeligt at gøre grundbetegnelsen formelt nedsættende (-aˆc-); det er ikke alle kulturer der betragter alle narkotiske midler som forkastelige drogaˆculo (→ narkotisto) narkoman; dgl drogdependulo drogo (plante)stof til medicinsk brug, medicinsk materialvare; narko (→ narko) drogulo narkoman dromedaro [zo] dromedar droni [itr] drukne (omkomme, fx i havet); synke, gå under, (om skib); [fig] drukne (fx i arbejde); ~ en siaj pensoj falde i staver dronigi [tr] drukne (nogen, sin sorg); sænke (et skib); begrave (fx hænderne) i; ~ ribelon en sango kvæle et oprør i blod droninto en druknet droso [mar] rorkæde drozero [bo] soldug (insektædende plante); (dgl sunroso) drozofilo [zo] bananflue; (dgl bananmuˆso) druido [hist] druide (keltisk præst) drumo [mus] slagtøj (i orkester til rytmisk musik) du to dua anden, nummer to; la ~ en la ~ vico nummer to i anden række duafoja andengangsduafoje for anden gang, (jf dufoje) duala dobbelt (med to principper, fx godt og ondt) dualismo dualisme, dobbelthed duaranga andenrangs, andenklasses, sekunda duaria sistemo totalssystem (system med to tal, cifrene 1 og 0) duba tvivlsom, usikker, tvivls(-spørgsmål, -tilfælde) dubi tvivle, være i tvivl; ~ pri ies honesteco nære tvivl om nogens hæderlighed; Mi

dubigi (iun) ~as, ke iu jesus. Jeg tvivler på at nogen ville sige ja. dubigi (iun) bringe (nogen) i tvivl dubinda tvivlsom, mistænkelig, fordægtig dubli dublere (fx ~ aktoron en skuespiller); eftersynkronisere (~ filmon) Dublino [geo] Dublin (Irlands hovedstad) dudek [mat] tyve (toti) dudieso [mus] dobbeltkryds (fortegn) due for det andet duelbirdo [zo] brushane duelo duel dueto [mus] duet (for to stemmer eller instrumenter) duflo [teks] duffelcoat (frakke med hætte) duigi dele i to dele; tage af (i kortspil); (jf duoni) duilo [mat] (i statistik) median; (jf mezanto) dukato [hist], [fin] dukat (gammel mønt) duko hertug dukto (rør)ledning (fx akvo~ vandledning; oleo~ olieledning), kanal (fx aer~ luftkanal; [an] leder (fx ægge-), (udførsels)gang (fra kirtel) dum under, i (løbet af); mens; ~ la jaroj i årenes løb; ~ la parolado li dormis. Under talen sov han; Forˆgu feron, ~ gˆ i estas varmega! Smed mens jernet er varmt! dume imens, i mellemtiden, indtil da dumkrime ogs på fersk gerning; kapti iun ~ gribe nogen på fersk gerning; (jf freˆsa) dumpado dumpning (af affald) dumpi dumpe (fx ~ rubon affald) dumpingo [merk] dumping dumviva livsvarig dumvoje undervejs dunganto arbejdsgiver; (= labordonanto) dungi ansætte, antage, engagere, (fx ~ iun por io) dungito ansat, arbejdstager; (= laborprenanto) duno klit duobla dobbelt duodeno [an] tolvfingertarm duonbrido grime (hovedtøj uden bidsel); (= kaprimeno) duonfilo stedsøn duonfinalo semifinale duonfrato halvbror duonhoro halv time duonigi halvere ˆ duonigtempo [fys] halveringstid duoninsulo halvø duono halvdel duonpatro stedfar ˆ [spo] blive lilleslem (i duonˆslemigi kortspil)

58

ebleco duonˆslemo [spo] lilleslem (i kortspil) duontaga halvdags duonvoˆce med lav stemme duopa dobbelt- (fx -linje), i grupper på to; ~ lito dobbeltseng duope to og to, (begge) to sammen; paroli kun iu ~ tale med én på tomandshånd duplikato genpart, aftryk, duplikat dupoluso [fys], [tek] dipol (to modsatte poler nær hinanden) dupunkto kolon dura hård, drøj, anstrengende, krævende duri være hårdt; ~as! Det er hårdt! dusekci [mat] dele i to lige store dele (fx vinkel) duˆsi oversprøjte, douche, (fx ~ ion per akvo) duˆso brusebad, douche dutermo [mat] toleddet størrelse, binomium dutraka tosporet (fx om jernbane) duuma binær; dobbelt; [bio] toleddet (nomenklatur); [edb] binært (system med kun to tegn); (jf binara) duvalenta divalent (med kemisk valens to) duzo dyse, strålespids

E -e (endelsen til dannelse af biord, fx rapide hurtigt, af rapida hurtig, hejme hjemme, af hejmo hjem). Bem: i sætninger der ikke har navneord eller stedord som grundled, har omsagnsled endelsen -e, fx Hodiau˘ iˆgos varme. Det bliver varmt i dag., Kuri estas sanige. Det er sundt at løbe. -e (del af tabelord, med bet. sted) E- [fk] (i sammenhængninger) esperantoebena plan, jævn, (fx ~ surfaco overflade), flad (fx ~ pejzaˆgo landskab) ebenajô (noget plant, jævnt, fladt, fx) plan overflade, flad mark; slette (→ ebenejo; jf sovaˆgejo) ebenigi glatte ud, jævne med jorden, (ogs) bane (fx ~ la vojon bane vej) ebeno [mat] plan -ebl- (efterstavelse for det der er muligt); leg~a læselig; brulig~a brændbar; defend~a der kan forsvares (fx defend~a fronto, teorio) ebla mulig eble muligt; måske; Ne estis al mi ~. Det var ikke muligt for mig.; kiel ~ plej bone så godt som muligt ebleco mulighed (som egenskab, det at noget har en mulighed); Mi miras pri la ~ de la projekto. Jeg undrer mig over muligheden, som ligger i projektet. Bem:

ebligi ~ bør ikke bruges når der ikke er tale om en egenskab → eblo, eblajô, fx Ni havis tri eblojn. Vi havde tre muligheder; (jf -ec-) ebligi muliggøre; ~ al iu ion sætte én i stand til noget eblo mulighed (for) (fx ~ telefoni); ~ por atingi ion en mulighed for at (op)nå noget; fari sian ~n gøre sit bedste ebonito [tek], [el] ebonit (elektrisk isolerende stof) ebono ibenholt (ved fra ibenholttræer) ebria fuld, beruset; opstemt (fx ~ de gˆ ojo af glæde), optændt (fx ~ de kolero af vrede) ebriigi (ogs) stige til hovedet; Lin ~is la sukceso. Succesen steg ham til hovedet. ebrio (ogs) rus; ~ de entuziasmo begejstringsrus Ebur-Bordo [geo] [pol] Elfenbenskysten (stat i Afrika) eburo elfenben -ec- (efterstavelse for egenskab, karaktertræk, tilstand, beskaffenhed); hom~ menneskelighed; amik~o venskab; silk~a silkeagtig. eco egenskab eˆc endda, endog, selv, ligefrem (fx Oni povus ~ pensi ke ... Man kunne ligefrem tro at...); ~ ne ikke engang, end ikke; ~ se selv hvis, om end (fx ~ se pro premo om end under pres); ~ ne unu ikke en eneste; Ili laboris ~ dimanˆce. De arbejdede sågar om søndagen. Bem: ~ bør stå lige foran det led det understreger: ~ li tion ne vidis. Selv han så det ikke. Li ~ tion ne vidis. Selv dét så han ikke. -ed- (efterstavelse for dyrefamilier); cerv~o) hjortefamilien. Bem: ~ føjes til navnet for en karakteristisk slægt, som så navngiver familien edelvejso [bo] edelweiss (alpeblomst) edemo [med] ødem, væskeansamling edeno [fig] paradis Edeno [rel] Edens Have edifa opbyggelig edifi (iun) virke opbyggeligt på (nogen) edikto edikt, forordning, (bekendtgørelse fra øvrigheden) Edipa komplekso ødipuskompleks (efter Ødipus, der ifølge sagnet dræbte sin far og blev gift med sin mor) editoro editor, udgiver, (person der klargør et værk til udgivelse) edp [fk] elektronika datenprilaboro [edb] (elektronisk databehandling) edro [mat] (side)flade (fx på terning, pyramide)

59

egale eduka (jf eduki); (ogs) holdningsskabende (fx la ~ signifo de la kongreso kongressens holdningsskabende betydning) eduki opdrage, uddanne, oplære ˆ blive gift, gifte sig, (~ al iu med edz(in)igi én); (jf geedziˆgi) edzino hustru, kone edzo (ægte)mand edzperanto [eo] (andet led i ordspillet Esperanto – edzperanto der direkte oversat betyder: esperanto ~ formidler af ægtemænd; det hentyder til de mange ægteskaber mellem esperantotalende, (jf svatisto) efedrino efedrin (karsammentrækkende stof) efekta effektfuld (fx ~ opereto operette) efekti [itr] opnå effekt; La dekoroj ~as malˆguste. Dekorationerne skaber et forkert indtryk. efektiva virkelig, faktisk, notorisk en okazo de ~ bezono i tilfælde af et reelt behov; ~ plibonigo en klar forbedring efektive faktisk,virkelig, i virkeligheden; kvankam mi ~ sciis skønt jeg godt vidste; ˆ ~ oni faru tion? Spørgsmålet er om Cu man virkeligt skal gøre det! efektivigi virkeliggøre, gennemføre; ~ principon føre et princip ud i livet ˆ (jf efektiva) (ogs) blive til noget efektivigi (fx Se la festo ~os. Hvis festen bliver til noget.) efekto effekt, indtryk; fari ~n opnå effekt; esti granda ~ være af stor effekt efemera kortvarig, flygtig, forbigående, døgnefemero 1. [bo] døgnflue 2. ogs [fig] noget kortvarigt eferveski bruse (fx om sodavand), skumme; [fig] sprudle efika effektiv, virkningsfuld efikeco effektivitet efiki [itr] virke, have virkning, indvirke, (~ al på); ~ kontrau˘ febro virke mod feber; ˘ Ændringerne La sânˆgoj ~os ekde morgau. får virkning fra i morgen. efiko virkning, effekt efluva [el] udladnings-; ~ lampo glimlampe efluvo [el] glimudladning -eg- (efterstavelse for forøgelse, intensivering); granda stor, grand~a kæmpe stor; peti bede, pet~i bønfalde; brulo brand, brul~o storbrand egala ens (fx ~j kazoj ens tilfælde), (den) samme (fx ~ sorto samme skæbne); ~ al lig med; lige meget; Tio estas ~ por mi. Det er mig lige meget. egalanima sindsligevægtig ˆ estas ~ bona.) egale lige meget, lige så (fx Gi

egali egali være ens; være lig (med); La valoro ~as al nulo. (el. ~as nulon) egaligi (jf egala), ogs udligne, sidestille egallatera triangulo [mat] ligesidet trekant egalpaˆse i trit ege (jf -eg-); yderst, højst, overordentlig Egea Maro [geo] Ægæerhavet (mellem Grækenland og Tyrkiet) egido ægide (beskyttelse, ledelse; [my] Zeus' og Athenes skjold) Egiptio = Egiptujo egipto egypter Egiptujo [geo] [pol] Egypten eglanterio æblerose (vild rose); (dgl sovaˆga rozo) eglefino [zo] kuller (torskefisk) egocentra egocentrisk, selvoptaget egoismo egoisme (egenkærlighed) egoisto egoist egoo (et) jeg, ego egopodio [bo] skvalderkål egreto [bo], [zo], [teks] (→ plumtufo) fjerbusk (fx på hat, på fugls hoved) ˆ [tek], [mat] æg (fx på kniv), kant ego ehˆ ... (se også ek ...) ˆ kaste lyd tilbage, give genlyd (fx La halo ehi forte ~as. Hallen giver kraftig genlyd.); genlyde af ˆ ekko, genlyd, (også [fig]); (jf resono) eho ˆ ehosondilo [mar] ekkolod -ej- (efterstavelse for 1. et sted bestemt for, eller karakteriseret ved, noget; 2. institution eller afdeling, sted såvel som personale); loˆg~o bolig; dens~o skovtykning, sted præget af ophobning; neces~o wc, toilet, (direkte oversat: et nødvendigt sted); redakt~o redaktion; eldon~o forlag; sekretari~o sekretariat ej! (udråb for overrasket spørgen eller mild protest) ejakuli ejakulere (udtømme sæd); (jf spermeljêti) ejnˆstejnio [kem] einsteinium (grundstof, Es) ejo (jf -ej-); lokale, sted Ejro [geo], [pol] Republikken Irland; (jf Irlando) ˘ EK [fk] Europa Komunumo EU (Europæiske Union) ek- (forstavelse for begyndende eller pludselig og kortvarig handling); ~sonori begynde at ringe; ~brilo glimt. ek! af sted!; lad os (nu) se at komme i gang!; lad os (nu) begynde!; Ek al la buso! Af sted til bussen! ekami (iun) forelske sig (i nogen)

60

ekonutraˆjo ekarto [mat], [mar], [mil] afvigelse ekde (lige) siden (fx ~ aprilo); (lige) fra (fx ~ vagabondo gˆ is direktoro); i (fx Li loˆgas tie ~ tri jaroj. Han har boet der i tre år). Bem: ~ skrives i ét ord, da ek- er forstavelse. ekesti opstå (fx ~is problemo. Der opstod et problem); blive til ekflari vejre, lugte ekflori (om blomster) springe ud, (begynde at blomstre; [fig] blomstre op (frem) ekhavi få (begynde at have); Subite li ~is tempon por tio. Pludselig fik han tid til det; (jf ricevi) eki [itr] begynde, starte, (fx io ~is) ekidno [zo] myrepindsvin; (dgl poˆserinaco) ekino [zo] søpindsvin ekio [bo] slangehoved (plante) ekipajô (jf ekipi) ogs materiel ekipi udstyre, udruste, (fx ~ iun per io) ekiri (jf iri) begynde at gå (fx ~ direkte al la lago i retning af søen), tage af sted; ~ bone begynde godt ekkoni lære at kende, stifte bekendtskab med; blive klar over; Lau˘ la frukto oni arbon ~as. Træet kender man på dets frugt. ekkono (jf koni) ogs erkendelse; teorio pri ~ erkendelsesteori ekkrii (jf krii) begynde at råbe op; Bonege! li ~is. Godt! udbrød han. eklektika eklektisk, udvælgende, (om helhed bestående af udvalgte elementer fra andre helheder) eklezio kirke (institution: fx den danske folke-), trossamfund; gejstlighed; (jf preˆgejo, kirko) ekliki springe læk eklipsi ogs overskygge, stille i skygge, (fx ~ iun) eklipso [astr] formørkelse af et himmellegeme; sun~ solformørkelse, (= sunmallumiˆgo) ekliptiko [astr] ekliptika (solens tilsyneladende bane på himlen i et år) eko- (præfiks med betydningen: i harmoni med økologi, fx) øko-, grøn ekoimposto [fin] grøn afgift ekokupi (jf okupi) tage i besiddelse; besætte (indtage) ekologio økologi ekologo økolog ekonomia økonomisk ekonomikisto (national)økonom ekonomiko (national)økonomi. ekonomio økonomi; besparelse ekonomo økonom (, forvalter) ekonutrajô økologisk fødevare

ekosistemo ekosistemo økosystem (fx en ø, en regnskov) ekpensi (jf pensi) komme i tanker (~ pri om), falde (én) ind, få den idé (~ ke at) ekpenso (jf pensi) indfald, indskydelse ekposedi (jf posedi) tage i besiddelse, bemægtige sig; Tiu penso ~is min tute. Jeg blev som besat af den tanke. ekpreni (jf preni) snuppe (fx ~ ion de iu) ekpreno (jf preno) snuptag ekradiki [itr] (jf radiko) slå rødder (~ en i) ekrano skærm (fx data-, tv-); (film)lærred ekridi (jf ridi) briste i latter, bryde ud i latter, (fx ~ pro io) ekrigardi (jf rigardi) ogs kaste et blik på; (jf ekvidi) ekrigardo (jf rigardi) blik; Sufiˆcis unu ~. Et enkelt blik var nok.; (jf ekvido) eks- tidligere, forhenværende, eks-, (forstavelse for forhenværende, eller for ophør af en tidligere tilstand); ~reˆgo ekskonge; ~moda gammeldags; ~amikiˆgi holde op med at være venner eksa forhenværende, tidligere eksalti (jf salti) springe op (fx ~ de/ pro gˆ ojo af glæde) ekscelenco excellence (fx La (E)~ Hans Excellence) ekscentra excentrisk, overspændt, sær; [geom], [tek] excentrisk, (= discentra, elcentra) ekscesa umådeholden; udsvævende; ~ ekspluatado rovdrift eksceso udskejelse, overgreb; overdrivelse ekscii [tr] (jf scii) få at vide, høre (~ pri om) eksciti ophidse, vække, opflamme, (fx ~ ies interesiˆgon, koleron nogens interesse, vrede); skærpe (fx ~ la apetiton); (om nerve) pirre; [tek] fremkalde (fx en svingning, en kemisk reaktion) ˆ ekscitigema pirrelig ˆ ogs blive oprørt; ~ pro bagatelo ekscitigi blive oprørt over en bagatel ˆ blive skilt; (= divorci) eksedz(in)igi ekshibicio ekshibitionisme (sygelig trang til at blotte kønsorganerne) eksidi (jf sidi) sætte sig, tage plads eksigi afskedige, afsætte, fjerne (fra en post); ekskludere (fx af en forening) eksklude eksklusive, ikke medregnet ekskludi = ekskluzivi ekskluziva eksklusiv (fx selskab); ene- (fx -ret); La prezo estas ~ je/de la vino. prisen er eksklusive vin. ekskluzive eksklusive, ikke medregnet; udelukkende; valida por 20 tagoj ~ la

61

ekspresionismo dimanˆcojn gyldig i 20 dage undtagen søndage ekskluzivi udelukke (fx Tio ne ~as ion. Det udelukker ikke noget); La prezo ~as la vinon. Vin er ikke medregnet i prisen. ekskomuniki [rel] ekskommunikere (udelukke fra den katolske kirke), bandlyse ekskremento ekskrement, afføring; (jf fekajô) ˆ (jf skui) fare sammen; Li ~is. Det ekskuigi gav et sæt i ham. ekskuo (jf skui) sæt (fx leviˆgi per ~ fare op med et sæt), ryk; (jf ektiro) ekskurso tur, udflugt; ekskursion ekskuzi (→ pardoni, pardonpeti, senkulpigi) undskylde (fx ~ sin per tio ke . . . undskylde sig med at . . . ekslibriso ekslibris (ejermærke i bog) ˆ (jf membro) melde sig ud, eksmembrigi tabe medlemskab eksmoda gammeldags eksoni (jf soni) ogs slå (om ur) ekspansii [itr] udvide sig (fx ~ pro varmiˆgo pga. opvarmning), ekspandere ekspansio udvidelse (fx ~ de merkato af et marked, ~ de la universo) ekspedi ekspedere, (for)sende; ~ iun en la cˆ ielon ekspedere én over i den anden verden ekspedicio ekspedition (rejse) ekspedisto speditør eksperimento forsøg, eksperiment ekspertizi undersøge, vurdere som sagkyndig; ~ pentrajôn undersøge (fx ægtheden af) et maleri eksperto sagkyndig, ekspert; (jf spertulo) eksplicita udtrykkelig, eksplicit ekspliki (jf klarigi;) forklare nærmere og grundigt, udlægge (fx en tekst) eksplodajô sprængstof eksplodema sprængfarlig, eksplosiv eksplodi eksplodere, springe; bryde ud (pludseligt, fx om krig, strejke); ~ pro furiozo eksplodere af raseri; ~ pro rido revne af grin eksplodigi sprænge eksplodilo sprængladning ekspluati udnytte, udvinde (fx ~ petrolfonton en oliekilde, ~ lian situacion hans situation); udbytte eksponento [mat] eksponent (fx 3 i 23) eksponi eksponere, belyse, (fx ~ filmon); udstille, (jf ekspozicii) eksporti eksportere (~ varojn au˘ servojn varer eller tjenesteydelser) ekspozicio udstilling ekspresionismo ekspressionisme (kunstretning)

ekspreso ekspreso ekspresbud, ogs -tog eksproprietigi ekspropriere (overtage mod erstatning) ekstari (jf stari) rejse sig, stille sig (op); opstå ekstaza ekstatisk, som i den syvende himmel ekstazo ekstase, (hysterisk) betagelse ekster uden for; esti ~ si være ude af sig selv. Bem: ~ kan følges af retnings-n: veturi ~ la urbon køre ud af byen; veturi ~ la urbo køre rundt uden for byen ekstera ydre, udvendig, udvortes; la ~ flanko ydersiden, den udvendige side eksterdome udendørs ekstere udenfor, udvendigt (fx bela kapo, sed nur ~ et godt hoved, men kun ˆ iris ~n Hun gik ud (af et udvendigt); Si ˆ iris ~. Hun gik rundt udenfor.; (jf rum); Si -n) eksterigi (jf ekster) ogs blotlægge; ~ siajn sentojn krænge sine følelser ud eksterlande i udlandet ekstermi udrydde, udslette, (fx ~ la malamikojn fjenderne, ~ malnovan kulturon en gammel kultur ekstero ydre; Ne juˆgu pri afero lau˘ gˆ ia ~. Man skal ikke skue hunden på hårene. eksterordinara usædvanlig; ekstraordinær eksterpartia partiløs, værende udenfor partier/et parti; (jf senpartia) eksterpoli [mat] ekstrapolere (anslå (tal)værdier uden for allerede kendte); (jf interpoli) eksterulo (en) udenforstående ekstra ekstra; ekstra-, sær-, (fx -tog) ekstradicii udlevere (fx ~ krimulon al alia lando en forbryder til et andet land) ekstrajô ekstranummer; tillæg ekstrakti udtrække, udvinde, (fx ~ ion el io); uddrage (fx ~ regulon el ekzemploj) ekstrakto ekstrakt, udtræk; uddrag ekstrapoli → eksterpoli ekstravaganco ekstravagance, løssluppenhed, galskab ekstrema yderst; ekstrem, grænseløs; yderliggående ekstremajô det yderste (fx ~ de la orelo af øret); [an] ekstremitet (arm, ben) ekstremo yderpunkt, yderste ende; højeste grad fx ~ de senhonteco af skamløshed); yderlighed (fx Gardu nin de tiaj ~j! Skån os for den slags yderligheder!) ekstriki gå i strejke, (fx ~ pro io, por io), nedlægge arbejdet ektiri (jf tiri) begynde at trække, hive, rykke (fx ~ ies manikon nogen i ærmet)

62

ekzempli ektiro (jf ektiri) ryk (fx per unu sola ~ med et enkelt ryk); (jf ekskuo) ekumena [rel] økumenisk (fælleskirkelig) ekuo [glds] ecu (fælles møntenhed i EU); (jf ˘ euro) ekvacio [mat] ligning Ekvadoro [geo] Ecuador (stat i Sydamerika) ekvalidi træde i kraft Ekvatora Gvineo [geo] Ækvatorialguinea (stat i Afrika) ekvatoro [geo] ækvator ekvidi få øje på; ~ la lumon de la mondo se dagens lys; (jf ekrigardi) ekvido øjekast; per la unua ~ ved første øjekast; (jf ekrigardo) ekvilibri [itr] være i ligevægt, balancere, (fx La buˆgeto ~as.) ekvilibro ligevægt, balance (fx ~ inter enkaj elspezoj mellem indtægter og udgifter) ekvinokso [astr] jævndøgn ekvivalento ækvivalent (noget tilsvarende; tilsvarende mængde, beløb; ensbetydende ord) ekvizeto [bo] padderok (sporeplante) ekz. = ekz-e ekzakta eksakt (fx la ~j sciencoj de eksakte videnskaber), nøjagtig, præcis ekzalti [tr] gøre nogen eksalteret, gøre (nogen overspændt; ~ita eksalteret, overspændt ekzamenado (jf ekzameni) ogs eksamination ekzameni undersøge (fx ~ pacienton en patient; eksaminere (fx iun pri io); [jur] afhøre, (= pridemandi) ekzameno undersøgelse; eksamen; enira ~ adgangseksamen; elira ~ afgangseksamen ekzantema tifo [med] plettyfus ekzantemo udslæt (ved infektionssygdomme); (jf erupcio, ekzemo) ekz-e [fk] ekzemple f.eks. ekzegezo fortolkning, udlægning, (af en (bibeltekst) ekzekucii eksekvere (fx verdikton per forpreno de io en dom ved at gøre udlæg i noget), fuldbyrde, føre ud i livet ekzekuti henrette ekzekutiva (→ plenuma) udøvende, forretnings- (-udvalg) ekzemo [med] eksem, udslæt ekzempla eksemplarisk, forbilledlig, (fx ~ konduto opførsel); illustrerende, -eksempel (fx ~ frazo sætningseksempel) ekzemple for eksempel ekzemplero eksemplar ekzempli eksemplificere (fx ~ regulon en regel)

ekzemplo ekzemplo eksempel; forbillede; bela ~ de helpemo et godt eksempel på hjælpsomhed ekzerci øve, opøve; ~ sin øve sig (fx ~ sin pri rajdo i ridning, ~ sin pri prelego på et foredrag). Bem: Det man øver sig på kan ikke være genstandsled, altså ikke ~ kanton, men ~ sin pri kanto. ˆ øve sig ekzercigi ekzerco øvelse; (i skole) ogs stil; (jf eseo) ekz-ero [fk] ekzemplero eksemplar ekzili [tr] landsforvise ˆ gå i landflygtighed ekziligi ekzilito (en) landsforvist e kzistadismo, e kzistencialismo [fil] eksistentialisme (søger grundvilkårene for menneskets eksistens) ekzisti eksistere, findes, være; Kie lumo ~as, ankau˘ ombro troviˆgas. Hvor der er lys, er der også skygger. ekzisto eksistens, tilværelse ekzistominimumo eksistensminimum ekzistorajto eksistensberettigelse ekzorci uddrive (fx ~ malbonan spiriton en ond ånd), mane bort ekzorcisto djævleuddriver ekzota eksotisk, fremmedartet ekzotera eksoterisk, for uindviede, almenfattelig; (jf esotera) ekzotika = ekzota el ud af (fx iri ~ la domo gå ud af huset), af (fx unu ~ ili en af dem, statuo ~ marmoro statue af marmor) fra (fx rakonto ~ la Biblio en beretning fra Bibelen); ~ tio ni vidas. Heraf ser vi.; rakontoj ~ trans la montoj beretninger fra landet hinsides bjergene; fx ~danigi oversætte fra dansk. Bem: ~ anvendes som forstavelse for fuldført handling, fx ~pagi betale fuldt ud; i denne funktion møder ~ stigende konkurrence fra fin-: finpagi, idet ~ her anvendes uden for sin sædvanlige betydning pga indflydelse fra nationale sprog -el (del af tabelord, med bet. måde) elaˆceti løskøbe (fx ~ sklavon en slave) elando [zo] elsdyrantilope elano elan, sving, begejstring, iver elartikigi vride af led elasta elastisk, spændstig, smidig; [fig] (ogs) rummelig (fx ~ difino definition) elaterio [bo] æselagurk (plante) elatero [zo] smælder (insekt) ˘ elaudi bønhøre (fx Dio ~is sîn. Gud bønhørte hende.) ˘ gi ˆ komme ud af, stå ud af bilen elauti ˆ komme ud af, stå af bussen elbusigi

63

elektrolito elcento procent; (= centono, procento) elcentra [tek] [geom] excentrisk; (= discentra) elˆcerpi (jf cˆ erpi) tømme (fx petrolfonton en oliekilde); bruge al (fx la grenon kornet); udtømme (fx cˆ iujn eblojn alle muligheder); ~ lian favoron nedslide hans velvilje ˆ (jf cˆ erpi) ogs slippe op; blive elˆcerpigi udmattet elˆcerpita (jf cˆ erpi) udtømt; ogs brugt op; udsolgt; udmattet eld. [fk] eldono eldevigi aftvinge, fremtvinge eldiri udtale, meddele, fremsige (fx ~ sian opinion sin mening) eldomigi (jf domo) skaffe ud af huset; ogs sætte på gaden (ud af huset); (jf evikcii) eldonejo forlag, udgivelsesstedet eldoni udgive (fx ~ libron en bog) ˆ udkomme, blive udgivet, (fx om eldonigi bøger) eldono udgave; oplag Eldorado eldorado (et utopisk sted med pragt, overflod og masser af guld) ele (= ekstere) udenfor eleagno [bo] sølvblad (busk) elefantiazo [med] elefantiasis (sygdom) elefanto [zo] elefant eleganta elegant, smagfuld elegio [poet] vemodigt digt, klagesang, elegi elektanto (en) vælger, stemmeberettiget elektebla (jf elekti) ogs valgbar (fx ~ al la estraro til bestyrelsen) elektema (jf elekti og -em-) kræsen elekti vælge (fx ~ prezidanton formand, ~ inter pluraj ebloj mellem flere muligheder; ~ al si ion udvælge sig noget; (jf baloti, selekti) elektinda én eller noget der fortjener at blive valgt elektita valgt; udvalgt (fx ~j fabeloj udvalgte eventyr) elektito valgt repræsentant; [fig] udvalgt elekto valg; udvælgelse (fx severa ~ en streng udvælgelse) elektodistrikto valgkreds elektokampanjo valgkamp elektrejo elværk, elektricitetsværk elektrigi elektrisere (gøre elektrisk) elektriko elektricitetslære elektrizi elektrificere (fx ~ fervojon en jernbane) elektro elektricitet elektrocentralo → elektrejo; elektrodo elektrode (el. pol, positiv eller negativ) elektrolito elektrolyt (leder strøm vha ioner og sønderdeles ved elektrolyse)

elektrolizi elektrolizi elektrolysere (sønderdele vha strøm) elektrona elektron- (fx ~ mikroskopo elektronmikroskop); elektronisk elektronika elektronik- (fx la ~ industrio elektronikindustrien); elektronisk elektroniko elektronik elektrono [fys], [kem] elektron (atomar partikel) elektroskopo [tek] elektroskop (påviser elektrisk spændingsforskel) elektrotekniko elektroteknik elementa (som vedrører elementer eller bestanddele, fx) elementar- (fx ~ partiklo elementarpartikel, dvs en af naturens mindste), grundstof- (fx ~ konsisto grundstofsammensætning); Bem: I betydningen elementær og grund- har ~ fået stigende konkurrence fra baza, fx ~ lernejo → baza lernejo, ~ kurso → baza kurso, ~rajto; elemento element, bestanddel; grundstof; (elektrisk) element, (= pilo); la furiozo de la ~j elementernes (dvs naturkræfternes, uvejrets) rasen; esti en sia ~ være i sit rette element, være i sit es elevatoro transportør (til fx korn op i silo), (korn)snegl, (korn)blæser; (jf lifto) ˆ elverkonge elfa rego elflari opsnuse elflui flyde ud, strømme ud, (~ el fra); Fonto ~as el la roko. En kilde vælder frem fra klippen. elfo alf (eventyrvæsen); monteto de ~j elverhøj ˆ = elfa reˆgo elfrego elguˆsigi bælge (fx ~ pizojn ærter) eligi (bringe ud, fx) udsende, udstråle, udstøde; frembringe (fx ~ tonojn el violono toner på en violin); ~ gˆ emon udstøde et suk eliksiro eliksir, mirakeldrik; [glds] lægedrik elimini eliminere, fjerne; ~ nekonaton el ekvaciaro eliminere (bortskaffe) en ubekendt fra et ligningssystem elimo sabla [bo] marehalm (klitplante) elingigi (jf -ing-) (tage ud af holderen, fx) ~ kandelon tage et lys ud af stagen, ~ ampolon skrue en pære ud af fatningen; trække (fx ~ tranˆcilon en kniv) Elinjo Fingreto Tommelise elipsa elliptisk (ellipseformet; forkortet) elipso 1. [mat] ellipse; 2. [spr] (udeladelse af sætningselement(er), som uden videre kan forstås ud fra sammenhængen)

64

elpoˆsigi elira ekzameno afgangseksamen elirejo udgang eliri gå ud af (fx ~ el la domo huset); komme ud (fx ~as vaporo. Der kommer damp ud., ~ el malespero komme ud af sin ˘ stå ud af bilen; fortvivlelse); ~ el la auto ~ publike træde frem for offentligheden; Li ˆjus ~is. Han er lige gået ud. eliro udgang (fx neniu ~ post la deka ingen udgang efter kl. ti); udvandring (fx protesta ~ udvandring i protest; udvej (fx Oni ne vidas ~n. Der ses ingen udvej.); fremtræden (fx neniu publika ~ ingen offentlig fremtræden); fremkomst (fx la ~ de nova eldono fremkomsten af en ny udgave) elirpunkto udgangspunkt. Bem. ~ betyder egentlig: det punkt hvor noget går ud elito elite (de ypperste) elitro [zo] dækvinge (hos insekter) Elizeo [my] Elysium (lykkeland, paradis) elizii [spr] elidere, apostrofere, udelade (fx ~ vokalon en vokal) elizio elision, udeladelse (af slutvokal); (jf apostrofi) ˆ læne sig ud elklinigi elkovi (jf kovi) udruge (~ idojn afkom); udklække (fx ~ planon) elkrani tappe (fx ~ bieron el barelo øl fra fad); (= ellasi per krano) ellabori udarbejde (fx ~ regulojn pri io regler for noget) ellasi slippe ud, slippe løs; (lade komme ud, fx) ~ krion udstøde et skrig, ~ larmojn knibe en tåre, ~ sian gˆ ojon vise sin glæde ellastubo udstødningsrør ˆ komme ud af sengen, stå op (af ellitigi sengen) ˆ ellogigi (jf loˆgi) ogs sætte ud (af bolig) elmetajô det fremlagte; det udstillede elmeti lægge frem, stille frem, udsætte (fx ~ ion al lumo noget for lys); udstille; klare ~ la problemon lægge problemet klart frem; sin ~ al io udsætte sig for noget elmigri udvandre, emigrere elokventa veltalende ˆ (jf ovo) komme ud af ægget elovigi elparoli udtale (fx ~ la vokalojn klare); (= prononci) elpaˆsi træde frem (melde sig); træde (offentligt) frem, gøre noget (aktivt), (fx ~ kontrau˘ rasismo mod racisme), tage skridt til elpensi udtænke, opfinde; Li pulvon ne ~is. Han har ikke opfundet krudtet. elporti bære ud, bringe ud, (fx ~ ion el domo); udholde, tåle, (jf toleri); povi ~ la kostojn kunne bære omkostningerne elpoˆsigi tage op af lommen

elprovi elprovi afprøve (fx ~ ideon en idé) elprovo afprøvning; prøvelse ˆ (jf relo) blive afsporet; (= dereliˆgi) elreligi elrevigi (iun) (jf revo) rive (nogen) ud af (hans) drømmeverden, skuffe (nogen) ˆ (jf revo) blive skuffet, vågne op til elrevigi virkeligheden elsendo udsendelse (fx i radio); (= dissendo) Elsinoro [geo] Helsingør elspezi give (penge) ud; ~ multon por io bruge mange penge på noget elspeziga udgiftskrævende elspezo udgift elstara fremtrædende; fremstående, som rager frem elˆsalti afbryde (fx ~ la kurenton strømmen); lukke for (fx ~ la radion radioen), slukke (fx ~ la lumon lyset); (= malˆsalti) ˆ gå (køre, komme) i land; blive elˆsipigi udskibet ˆ snige sig ud elˆsteligi elteni holde ud; holde til (fx ~ longan vojaˆgon en lang rejse); tåle (fx ~ la komparon kun (al) io sammenligning med noget); Li ne povas ~ pli. Han kan ikke tage mere; (jf toleri) elterigi (bringe op af jorden, fx) grave op, udgrave, pumpe op, udvinde ˆ komme op af jorden, ogs spire elterigi frem, skyde (frem) eltirajô uddrag (fx ~ el teksto af en tekst); udtræk (fx på et bord) eltondajô (jf tondi) udklip (fx ~ el gazeto) ˆ stå af toget eltrajnigi eltrovi opdage, finde ud af, (fx ~ manieron forkuri en måde at komme væk på) ˆ elturnigema (jf turni) snu, udspekuleret, snedig ˆ (jf turni) klare sig ud (~ el af, fx en elturnigi vanskelig situation); komme med udflugter eluzi slide op (fx ~ siajn fortojn per vanaj penoj slide sig selv op i forgæves stræben); udnytte til det sidste (jf trivi) elvoki kalde frem; fremkalde (fx ~ ridon latter), vække (fx ~ cˆ e iu abomenon afsky hos nogen); fremmane (fx ~ spiritojn ånder); ~ cˆ e ni bildojn kalde billeder frem i os elvokiva malende (fx ~ esprimo udtryk), billedskabende (fx ~ vorto ord) Elzaco [geo] Alsace, (provins i Frankrig); (= Alzaco) -em- (efterstavelse for tilbøjelighed); labor~a arbejdsom; babil~a snakkesalig; preciz~a tilbøjelig til at praktisere og

65

emiro forvente præcision. Bem: når ~ udtrykker formåen, er der tendens til at bruge -iv- i stedet, fx produkt~a grundo → produktiva grundo frugtbar jordbund ema tilbøjelig (til) emajlo emalje emancipi frigøre, emancipere, (fx ~ la proletaron proletariatet) emani 1. [fys] strømme ud, udstråle, (om gasser eller stråler); 2. [fil], [fig] udspringe, udgå, (~ el, de) udstrømme fra embarasa gørende eller visende forlegenhed (fx ~ mieno mine), pinlig, generende embarasi [tr] sætte i forlegenhed, gøre forlegen; bringe i knibe, give bryderier, (~ iun) embaraso forlegenhed; knibe, bryderi embargo [merk] embargo; indførsels-, udførselsforbud emberizo [zo] værling (fugl) emblemo emblem, symbol; (i kortspil) farve embolo [med] embolus (fremmedlegeme i blodstrømmen) embolozo [med] blodprop, emboli embrio embryo, (det tidlige) foster; (plante)kim; [fig] spire, (tidligt) udkast embriologio embryologi embuski ligge i baghold; ligge på lur (~ kontrau˘ iu el. ~ iun ligge på lur efter nogen); ~ por pafi anasojn ligge i skjul for at skyde ænder embusko baghold; skjul (fx til jagt) ˆ dukke op, komme til syne, (fx over emergi vandoverfladen); [fys] (om stråler) træde ud, gå ud, (af et stof) ˆ gå af med pension emeritigi emerito pensioneret tjeneste- eller embedsmand emetiko [med] brækmiddel; (dgl vomigilo) emfazi udtale med eftertryk (fx disse ord); betone, pointere emfazo eftertryk; betoning emfizemo [med] emfysem (luftansamling i vævene) emi gide (fx Mi ne ~as. Jeg gider ikke.), have lyst til (fx Mi ~us jesi. Jeg ville have lyst til at sige ja.), være tilbøjelig til (fx ~ akcepti ion at acceptere noget); Mi estas laca kaj ~as dormi. Jeg er træt og har lyst til at sove. emido [zo] sumpskildpadde; (dgl marˆca testudo) eminenco eminence (titel) eminenta fremragende, fremtrædende, eminent emirlando emirat emiro emir (arabisk fyrste)

emisii emisii udsende; fin udstede (fx ~ monon penge), emittere emitoro [el] emitter (i transistor) emo lyst, tilbøjelighed emocia følelsesmæssig; følelsesbetonet; emotionel emocii røre (fx ~ iun gˆ is larmoj nogen til tårer); ~ita rørt, bevæget, grebet emocio sindsbevægelse, bevægelse empatio indføling, samfølelse empenerono [tra] højderor (på fly, ubåd); (= vertikala direktilo) empeno [tra] haleparti på fly; (dgl vosto) empetro [bo] revling (hedeplante); (dgl korvbero) empiria erfaringsmæssig, empirisk empirio erfaringsbaseret viden empiro empire (stil) emulsio emulsion (væske med findelt stof, fx mælk) emuo [zo] emu (australsk strudsart) en i, inde i (fx ~ la gˆ ardeno i haven,), ind i (fx ~ la gˆ ardenon ind i haven), om (fx ~ la mateno om morgenen); på (fx esti ~ la lernejo være på skolen, ~ la dana lingvo på dansk), til (fx traduki ~ Esperanton oversætte til esperanto -en (del af tabelord, med bet. retning) ena indre, indvendig; (= interna) enado [zo] huldue ˆ forelske sig, blive forelsket, (~ al i) enamigi enarmeigi optage i hæren (militæret, de væbnede styrker) ˘ gi ˆ sætte sig ind i bilen enauti ˆ stå på bussen enbusigi encefalito [med] encefalitis, hjernebetændelse; (dgl cerbinflamo) encefalo [an] hjerne; (dgl cerbo) encefalogramo (elektro)encefalogram (kurve over elektriske svingninger i hjernen) encikliko [rel] encyklika, pavelig rundskrivelse enciklopedio encyklopædi, nationalleksikon -end- (efterstavelse for handling som man er nødt til eller forpligtet til at udføre); La luprezo estas tuj pag~a. Lejen skal betales straks.; plibonig~a raporto en rapport som det er nødvendigt at forbedre; Kio ~as? Hvad skal der til? ˆ endangerigi bringe i fare, udsætte for fare endemio [med] endemi (sygdom begrænset til en bestemt egn) endivio [bo] endivie (salatplante) endogamio endogami (regel om giftermål inden for egen gruppe)

66

eniro endogena endogen, indefra kommende endokigi [mar] dokke, sætte i dok, (om skib) endokrina endokrin, med indre afsondring, (om kirtel) endoma indendørs (fx ~ laboro arbejde), stue- (fx ~ temperaturo), inde- (fx ~ klimato -klima) ˆ falde i søvn endormigi endosi [fin] endossere, skrive bag på, (fx ~ cˆ ekon en check) ene indeni, indenfor, inde, indvendigt; ~ de la muroj inden for murene energetiko [fys] energetik, energilære, energiteknologi energia energisk energio energi ˆ io ~is? Var der enesti være (inde) i; Cu noget i? enfalujo faldgrube enferigi lægge i jern, lænke enfermi lukke inde; indeslutte; ~ sin en sia biblioteko lukke sig inde på sit bibliotek enfili [mil] bestryge, beskyde (fx ~ sîpon et skib) på langs (langskibs) enfiltri infiltrere (ion noget); (jf infiltri) enflui flyde, strømme, løbe, rinde ind, ud, ned osv i; La rivero ~as en la maron. Floden løber (munder) ud i havet. enfokusigi foke; bringe i fokus ˆ engagere (fx ~ artiston en kunstner); engagi involvere; ~ sin engagere sig ˆ gi ˆ engagere sig, blive engageret engagi engetigi anbringe i en ghetto; afsondre, isolere ˆ anbringelse i en ghetto; engetigo afsondring, isolering; konduki al kultura ~ føre til kulturel isolation ˘ engraulo [zo], [gastr] ansjos; (dgl anˆcovo) enhavi indeholde enigi (bringe ind, fx) sætte ind, stikke ind, indsætte (fx i en ligning), slæbe ind, lulle ind; ~ iun en sonˆgojn hensætte nogen i en drømmetilstand enigma gådefuld enigmo gåde eningigi (sætte i holder, fx) ~ kandelon sætte et lys i stage, ~ ampolon skrue en pære i fatningen; (= ingi) enira ekzameno adgangseksamen enirejo indgang (stedet; jf eniro) eniri gå ind (fx ~ (en) la cˆ ambron i værelset), gå ud (fx ~ (en) la kuirejon i køkkenet); vinde indpas (fx ~ en la lingvon i sproget); ˘ ~ la auton sætte sig ind i bilen eniro indgang (handlingen) (fx ~ tra la pordego gennem porten), adgang, indtog

enirpago (fx ~ en la urbon i byen); ~ malpermesita! adgang forbudt! enirpago entré (betalingen) enkadre (de) inden for rammerne (af); ~ de UN i FN-regi enkadrigi indramme; ~ita de montoj omkranset af bjerge; (= kadri) enkapigi (ion al iu) banke (noget) ind i hovedet (på nogen); ~ al si ion få noget ind i sit hoved enkarcerigi fængsle (sætte i fængsel) ˆ inkarnation (legemliggørelse) enkarnigo enkasigo in(d)kassering, opkrævning; inkasso enketi efterforske, undersøge, (~ pri io el. ~ ion); foretage et rundspørge (om) enketilo spørgeskema enketo undersøgelse; rundspørge enklavo enklave (område omgivet af fremmed land) enkonduki indføre (fx ~ novan vorton et nyt ord); indlede (fx ~ la paroladon per proverbo talen med et ordsprog) enlanda indenlandsk enlanda milito borgerkrig enlasi (iun) lukke (nogen) ind ˆ gå i seng enlitigi ˆ enloganto beboer ˆ gi ˆ flytte ind enlogi enmanigi (ion al iu) give (nogen noget) i hånden ˆ udløb (i havet), udmunding enmarigo ˆ enmemiginta indesluttet (af væsen) enmeti lægge ind (fx ~ ion en sˆrankon lægge noget ind i et skab), putte i, stikke i enmigri indvandre ˆ indblanding enmiksigo eno yen (japansk møntenhed) enoficigi indsætte (i et embede) enordigi (sin) indordne (sig) enorma enorm enoteraco [bo] natlysfamilien; (= onagraco) enotero [bo] natlys; (dgl vespera rulfloro) ˆ enpagigo opsætning på en side papir (fx ~de artikolo af en artikel) enpakajô emballage enpensa tankefuld, i sine egne tanker enpense (som) i tanker ˆ falde i staver (tanker) enpensigi enpoˆsigi putte i lommen ˆ (en ion) fordybe sig (i enprofundigi noget), blive opslugt (af noget) ˆ slå rod; blive rodfæstet enradikigi ˆ enradikiginta (jf radiko) ogs indgroet enrompi bryde ind; lave indbrud; ~ la pordon slå døren ind enrompisto indbrudstyv

67

entute ensalto (jf salti) (ogs) [typ] indrykning enscenigi iscenesætte, (jf surscenigi) ensemado inseminering, insemination ensemblo ensemble; helhed ensemi inseminere (befrugte ad kunstig vej) ensifero [zo] langhornet græshoppe; (jf kelifero, herbsaltulo) ensiligi fylde i silo (fx ~ grenon korn); [glds] lægge i kule (fx ~ rapojn roer); (jf insili) enskribi indskrive (også [mat]), skrive ind; ~ sian nomon en la historion indskrive sit navn i historien ensorbi absorbere, opsluge (fx ~ alian firmaon et andet firma), optage (fx ~ en sin i sig); suge til sig, tage til sig ensorˆci fortrylle (fx ~ iun per io) enspezi modtage (betaling), have indtægter, få (penge) ind; ~ cˆ ekon en check enspeziga indbringende enspezimposto indkomstskat enspezo indtægt, indkomst ˆ gå (køre, komme) om bord; blive enˆsipigi indskibet ˆ snige sig ind; Eraro ~is. Der har enˆsteligi indsneget sig en fejl. entelo [zo] langur, hulman, (abe, hellig for hinduer); (= hulmano) enteni (ion) indeholde, rumme, (noget); indbefatte noget entento entente (venskabsforbindelse mellem stater) enterigi komme noget i jorden, begrave (også [fig]) enterito [med] tarmbetændelse; (dgl intesta kataro) entjeriko [mat] teorien om hele tal entjero [mat] helt tal (-2, -1, 1, 2, 3,...) ento [fil] entitet (eksistens; væsen; enhed; ting) entomologio [zo] entomologi, insektlære entomologo insektforsker entreprenema foretagsom, driftig entrepreni foretage (fx ~ vojaˆgon en rejse), påtage sig (fx ~ laboron et arbejde), gå ind i (fx Ni ne ~os tion. Det kan vi ikke gå ind i) entreprenisto entreprenør entrepreno foretagende, virksomhed (firma); forehavende entropio [fys] entropi (graden af uorden) ˆ mase sig ind, blande sig (i andres entrudigi sager) entrudulo påtrængende person, ubuden gæst entute i alt (fx ~ tri personoj); alt i alt (fx ~ estas bone ke ... Alt i alt er det godt at...); i det hele taget, overhovedet; i

entuziasmo almindelighed (fx por la urbo ~ for byen i almindelighed) entuziasmo begejstring, entusiasme enua præget af kedsomhed, sløv, dorsk; ~ mieno en mine (udtryk) af kedsomhed enui [itr] kede sig; Mi neniam ~as. Jeg keder mig aldrig. enuiga kedelig (som keder), kedsommelig, (fx ~ romano) enuigi kede nogen (fx La komedio ~is sîn.) enujigi (anbringe i beholder, fx) komme i, putte i, hælde i, lægge i, (æsken, glasset, flasken, skålen, futteralet m.fl.) enuo kedsomhed, kedsommelighed enurezo [med] enurese, ufrivillig vandladning; (dgl liturinado) envejna intravenøs (i blodåren, fx ~ injekto indsprøjtning) envelopo [mat] indhyldingskurve enverguro [tra], [zo] vingefang; spændvidde enveturejo indkørsel envia (som er) misundelig, misundelsesˆ indtage sin plads (~ inter blandt, i envicigi rækken af) envido indblik enviema (tilbøjelig til at være) misundelig envii misunde (~ ion al iu, iun pro io) enviinda misundelsesværdig envio misundelse envolvi indsvøbe (fx ~ ion en paperon noget i papir), indhylle; involvere; ~ita en nebulo indhyllet i tåge envulti bringe ulykke over (ved magi), forhekse enzima enzymatisk enzimo enzym (styrer livsprocesser) Eo [fk] Esperanto esperanto eola [geol] æolisk (sammenført af vinden) eono æon, evighed (langt tidsrum) eperlano [zo] smelt (laksefisk) epicentro [geol], [met] epicentrum (for jordskælv) epidemio [med] epidemi epidermo [an], [bo] overhud (yderste hudlag) epidiaskopo epidiaskop (til papir- og lysbilleder); (dgl universala projekciilo) Epifanio [rel] helligtrekongersdag epifito [bo] epifyt (plante der lever på, men ikke af, en anden plante) epigloto [an] strubelåg epigono epigon, uselvstændig efterligner, eftersnakker epigrafiko epigrafik (videnskaben om indskrifter) epigrafo epigraf, indskrift; (dgl surskribo)

68

ergoto epigramo epigram, fyndord, sentens (vittig, ironisk o.l.) epika episk (fortællende) epikura epikuræisk, nydelsessyg, vellystig, (efter en falsk fortolkning af den græske filosof Epikur) epilepsio [med] epilepsi (krampeanfald, bevidsthedstab) epilobio [bo] dueurt; (dgl salikrozo) epilogo epilog (slutningstale) epipakto [bo] hullæbe (orkidé); (dgl vespoorkideo) episkopo [rel] biskop epistolo epistel, brev, skrivelse (i brevform) epitafo epitaf, gravskrift; (dgl tomba surskribo) epitelio [an] epitel, dækvæv epiteto [spr] epitet (karakteriserende tilføjelse, fx) tillægsord, tilnavn, biord. Bem: i blanka domo og tre gaja er blanka og tre epiteter epizoda forbigående, episodisk epizodo episode epokfara skelsættende, epokegørende epoko epoke, tidsalder, alder (fx la mez~ middelalderen), tid (fx glaci~ istid) epoleto epaulet (skulderprydelse på uniform) epopeo heltedigt eposo epos, heltedigtning epsila epsilon (femte bogstav i det græske alfabet). (Bem: jf alfa) -er- (efterstavelse for bestanddel af en helhed); cˆ en~o kædeled; sabl~o sandkorn; neg~o snefnug erantido [bo] erantis erao æra, tidsalder, epoke erara fejlagtig, forkert erari tage fejl (~ pri io af noget); gøre, begå (en) fejl; ~ home estas. Det er menneskeligt at fejle. erarigi vildlede; få til at begå fejl erarlumo lygtemand (lokkende lysfænomen over moser) eraro fejltagelse, fejlgreb, fejl erbio [kem] erbium (grundstof, Er) erco [min] malm erekti få til at erigere, rejse (~ penison penis) ˆ erektion, opsvulmen (af et erektigo (køns)organ), rejsning ereto (smådel, fx) krumme, splint, smule, stump, flis, tot ergo [glds] erg (måleenhed for arbejde og energi; 1 erg = 107 Joule) ergonomio ergonomi (tilpasning af redskaber og arbejde til mennesker) ergotismo [med] meldrøjeforgiftning ergoto 1. [zo] spore (på fugle); 2. [bo] sklerotie (meldrøjer)

ergotozo ergotozo meldrøje (svampesygdom på korn) erigerono [bo] bakkestjerne (kurvplante) erikejo hede (landskab) eriko [bo] lyng erinackapo [bo] pindsvineknop (vand-, sumpplante) erinaco [zo] pindsvin eringio [bo] mandstro (skærmplante) erioforo [bo] kæruld; (dgl lanherbo) Eritreo [geo] Eritrea (stat i Afrika) erizimo [bo] hjørneklap (plante); (dgl rakedo) erizipelo [med] rosen (hudsygdom) ermeno [zo] hermelin, lækat ermitejo eneboerhytte ermito eneboer, eremit ero (bestanddel, fx) del, småstykke, fnug, korn, gran; sen eˆc ~ da vero uden det mindste gran af sandhed erodi afslibe; nedslide (fx ~ motoron), slide op (fx ~ sûojn sko); [fig] nedbryde erodio [bo] hejrenæb (tranehals); (dgl tordobeko) erodo nedslidning; [fig] nedbrydning erofilo [bo] gæslingeblomst; (dgl printempuleto) erogena erogen; (= amorveka) Eroso [rel], [my] Eros (kærlighedens gud i græsk mytologi) erotika erotisk erotiko erotik, elskov erozio [geol] erosion, nedbrydning erpi harve (fx ~ kampon en mark) erpilo (en) harve erudi undervise dybtgående; ~ iun gøre én lærd; ~ita lærd, belæst erudicio (dybtgående) lærdom, viden, kundskab erudiciulo = erudito erudito (en) lærd erupcio 1. [geol] vulkanudbrud; 2. [med] udslet på huden erupta dannet ved udbrud (fx ~roko klipper; med udslet (fx ~ malsano en sygdom) erupti (om vulkan) være i udbrud, komme i udbrud; (om sygdom) slå ud erupto (vulkansk) udbrud; med udslæt ˘ ESA [fk] Europa Spacagentejo ESA (europæisk rumfartsorganisation) esameno [agr] bisværm; (dgl abelsvarmo) escepta usædvanlig; en ~j kazoj i undtagelsestilfælde escepta stato undtagelsestilstand escepte undtagelsesvis; ~ de undtagen, med undtagelse af

69

Esperanto escepti undtage, udelukke, (~ iun, ion) escepto undtagelse eseisto essayist, essayforfatter esenca væsentlig; grundlæggende esence i virkeligheden, egentlig, i bund og grund; Estas ~ agi rapide. Det er afgørende at handle hurtigt.; ~ diversaj væsensforskellige esenco væsen; kerne, hovedindhold; essens eseo essay (kortere, subjektiv skildring af et emne); (i skole) fristil -esk- (efterstavelse for: i stil med, efter skik og brug i); japan~a på japansk manér; virin~a kvindagtig; vir~a mandhaftig; dant~a i stil med Dante eskadro [mil] eskadre (større flåde- eller luftstyrke); (jf skadro) eskaladi kravle op ad en (jakobs)stige el. lejder (fx ~ muron en mur); entre, borde, (fx ~ sîpon et skib); eskalere (fx la konflikto ~as konflikten eskalerer) eskalado opstigning; optrapning eskalatoro rullende trappe; (= rulˆstuparo) eskaligi optrappe, eskalere noget, (fx ~ konflikton) eskalo stige; [mar] lejder; (= sˆtupetaro) eskapi undslippe (fx ~ el malliberejo fra et fængsel); slippe fra (for), undgå; ~ senvunda el io slippe uskadt fra noget; ~ etburˆgan vivon slippe ud af et småborgerligt liv; ~ el danˆgera situacio redde sig ud af en farlig situation eskapismo eskapisme, virkelighedsflugt eskapo undvigelse, flugt; redning; virkelighedsflugt eskimo [glds] (inuito) inuit; eskimo eskorti eskortere (fx konvojon en konvoj) eskorto eskorte (væbnet følge) eskudo [fin] escudo (portugisisk mønt) eskvizita [lit] ekskvisit, udsøgt, fortrinlig esotera esoterisk, kun for indviede; (jf ekzotera) esparceto [bo] esparsette (plante) esparto [bo] espartogræs Esperanta PEN-Centro Penklub Esperanto (stiftet 1991 og optaget i PEN International 1993) esperantigi oversætte til esperanto Esperantio esperantoverdenen (jf Esperantujo) esperanto én der håber, (en) håbende Esperanto esperanto (transnationalt sprog, grundlagt i 1887 af den polske jøde Zamenhof). Bem: den videnskabelige betegnelse ”plansprog” foker på esperantos oprindelse; de mere dagligdags betegnelser ”internationalt sprog” eller ”mellemfolkeligt sprog”

Esperantujo foker på esperantos anvendelse; (jf artefarita) Esperantujo esperanto-verden; (= Esperantio) espereble forhåbentlig (håb er muligt); (jf esperinde) esperi håbe, håbe på (fx ~ gajnon gevinst) esperiga lovende (fx ~ debuto en lovende debut) esperinde forhåbentlig (værd at håbe på) ˆ espero håb; la (E)~ (esperantos hymne); Si estas la ~ de la familio. Hun er familiens håb. esplanado esplanade, promenade; (= promenejo) esplora undersøgende (fx ~ rigardo blik); undersøgelses-, efterforsknings-, forsknings- (fx ~ medio -miljø) esplorado (jf esplori) ogs forskning esplori undersøge (fx ~ vundon et sår), udforske (fx ~ dezertan insulon en øde ø); efterforske (fx ~ krimaferon en kriminalsag) esploro undersøgelse, udforskning, efterforskning espreso espresso (stærk kaffe) esprimi udtrykke; ~ sin per gestoj gestikulere, udtrykke sig ved hjælp af fagter esprimiva udtryksfuld; ~ priskribo en malende beskrivelse esprimo udtryk (fx lingva~ sprogligt, ~ sur vizaˆgo ansigts-), vending; ~ de opinio meningstilkendegivelse establajô etablissement, (handels)foretagende establi etablere, oprette, stifte, (fx ~ firmaon et firma) establo etablering, oprettelse, stiftelse; foretagende, forening estado tilværelse, eksistens; tilstedeværelse; trijara ~ en Islando et treårigt ophold i Island estajô noget som er (til), noget der eksisterer; [glds] væsen, skabning, (→ estulo) estero [kem] ester (kemisk forbindelse) estetikismo æsteticisme (litterær eller kunstnerisk retning) estetikisto æstetiker (studerer æstetik); æsteticist estetiko æstetik (skønhedsidealer; læren om kunstens væsen) estetikulo æstetiker (livsførelse) esti være; være til; (i fremtid og som hjælpeudsagnsord ofte) blive (fx Kiam mi

70

estri ~os plenkreska. Når jeg er stor; La letero ~is skribata. Brevet blev skrevet); (som hjælpeudsagnsord ogs) have (fx Kiam li ~is manˆginta, li foriris. Da han havde spist, gik han.); Tio ~as. Det vil sige.; Kio ~as al vi? Hvad er der i vejen med dig?; Bem: ~ ledsages oftest af omsagnsled med endelsen -a, fx Mi ~as laca. Jeg er træt.; men hvis ~ betyder 'befinde sig (et sted)' skal endelsen være -e, fx Mi ~as hejme (apude, surstrate). Jeg er hjemme (ved siden af, på gaden).; Om andre tilfælde hvor endelsen skal være -e, (jf -e) estiganto (ogs) [mat] frembringer estigi fremkalde, udløse, foranledige, skabe; ~ tumulton skabe røre; [mat] frembringe ˆ opstå (fx ~ is problemo. Der opstod et estigi problem); blive til; (jf fariˆgi) estimata sinjoro (i brev) ærede hr. (efterfulgt af navnet, fx) Peter Hansen, Hansen estimi værdsætte (fx ~ honeston hæderlighed), sætte højt, have store tanker om, agte estimo agtelse; ~ de iu al iu nogens agtelse for nogen estingi slukke (fx ~ fajron en ild, ~ la lumon lyset, ~ la soifon tørsten); ~ita rigardo et udslukt blik; ~ vivon bringe et liv til ophør ˆ slukkes, brænde ud, gå ud; La estingigi roza brilo ~is. Det rosenrøde skær tonede bort.; Lia memfido ~is. Hans selvtillid gik fløjten; Ilia kolero iam ~os. Deres vrede vil engang dø ud. estingita kalko [kem] læsket kalk (kalk overhældt med vand) estinta forhenværende, tidligere estintajô noget fra fortiden estinteco fortid; [gram] datid esto væren, eksistens Estonio [geo] [pol] Estland estono ester estonta kommende, fremtidig estontajô noget fremtidigt ˆ tio estonteco fremtid (som egenskab, fx Cu havas ~n? Har det nogen fremtid?); (jf futuro) -estr- (efterstavelse for leder, (an)fører, chef o.l.); lernej~o skoleleder, forstander; sîp~o skibsfører, kaptajn; arme~o hærchef; urb~o borgmester estrado ledelse (handlingen) (fx sub ~ de under ledelse af, jf estraro) estrado [glds] estrade (tribune); (jf podio) estraro bestyrelse, ledelse (personer) estri lede (fx ~ firmaon et firma), have kommandoen (over)

estro estro leder, (an)fører, chef estuaro [geo] bred flodmunding (tragtformet, med tidevand) estulo væsen, skabning (om mennesker) eˆsafodo skafot -et- (efterstavelse for formindskelse, nedsat intensitet); dom~o lille hus; varm~a lunken; rid~i smile. Bem: ~ kan i enkelte tilfælde optræde som forstavelse; så udtrykker ~ lidenhed for det begreb som roden udtrykker, fx ~burgo småborger (men burˆg~o lille borger), ~industrio småindustri eta eta (syvende bogstav i det græske alfabet). (Bem: jf alfa) eta lille, lillebitte ˆ etagero etagere (hyldemøbel) ˆ etage, sal (fx på anden sal = tredje etago etage). Bem: etager tælles ikke ens i alle lande etapo etape; per ~j i etaper, etapevis etato opgørelse, redegørelse, personalefortegnelse, etat etbienulo småbonde ˆ småborger etburgo etendajô (noget udstrakt, fx) udstrakt område; ~ da akvo (kampoj, sablo) område dækket af vand (marker, sand) etendi [tr] strække (ud) (fx ~ risorton en fjeder, ~ la membrojn lemmerne); række frem (fx ~ la manon hånden); brede ud (fx ~ tablotukon en dug); udvide (fx ~ sian povon sin formåen); [geom] (→ pluigi) forlænge (fx en kurve); ~ per martelado udhamre, (= batetendi) ˆ strække sig, brede sig; Montaro etendigi ~as inter la riveroj. En bjergkæde strækker sig mellem floderne. etera æterisk, overjordisk eterna evig; evindelig, uendelig; uforgængelig; la ~ Urbo den evige stad (Rom); ~j disputetoj evindelige småskænderier eterneco evighed; evig beståen eternfloro [bo] evighedsblomst eternigi forevige eterno evighed; det evige, det uendelige Eternulo Dio la ~ Gud den evige etero æter; æteren (luften, det klare himmelrum) etfingro lillefinger etikedo etiket, mærkeseddel etiketo 1. etikette (norm for selskabelig optræden); 2. etiket (= etikedo) etiko [fil] etik (moralfilosofi) etilo [kem] ætyl

71

˘ Eurovizio etimo [spr] stamord, etymon, (oprindelig form og betydning) etimologio [spr] etymologi (om ords oprindelse) etiologio ætiologi (om sygdommes opståen) Etiopio(-ujo) [geo] Etiopien (stat i Afrika) etiopo etiopier etna etnisk etna purigado etnisk udrensning etnismo ideen om etniske gruppers lige rettigheder etno etnisk gruppe, folk(eslag) etnografio etnografi (beskrivende) etnologio etnologi (sammenlignende) etologio etologi, adfærdsforskning; (= kondutiko) etoso stemning, atmosfære Etruskio Etrurien (oldtidsland i Italien) etrusko etrusker etˆspura smalsporet (jernbane) ettranˆcita småtskåret (fx ~ ajlo hvidløg) etudo [mus] etude, øvelsesstykke etulo (en lille person m/k, fx) rolling, purk, stump; pusling; ~j (ogs) småfolk, de små etuzo hundepersille; (dgl hunda petroselo) ˘ EU [fk] Europa Unio EU (Europæiske Union) ˘ eufemismo eufemisme, formildende omskrivning, (fx forpasi gå bort, i stedet for morti dø) ˘ euforbio [bo] vortemælk ˘ euforio eufori, (umotiveret) opstemthed ˘ eufrazio [bo] øjentrøst (gl. lægeurt) ˘ eugeniko arvehygiejne, eugenik; [glds] racehygiejne ˘ eukalipto [bo] eukalyptus (hurtigtvoksende træ) ˘ eukaristio [rel] nadverens sakramente ˘ eunuko eunuk (kastreret haremsvogter) ˘ eupatorio [bo] hjortetrøst (kurvplante) ˘ ˘ Euratomo [fk] Europa Komisiono de Atoma Energio EURATOM ˘ Eurazio [geo] Eurasien (Europa + Asien) ˆ pagis ˘ euro euro (fælles møntenhed i EU); Si ˆ pagis tri per ~j. Hun betalte med euro.; Si ~jn. Hun betalte tre euro. ˘ eurodolaro eurodollar (dollar i europæisk bank) ˘ europa europæisk ˘ Europa Konsilio Europarådet ˘ Europa Spacagentejo European Space Agency (europæisk rumfartsorganisation) ˘ Europa Unio Europæiske Union (EU) ˘ Europo Europa 1. [geo] (kontinent); 2. [my] (datter af kong Agenor, én af Zeus' kærester) ˘ Eurovizio eurovision (europæisk TV-samarbejde)

˘ Euskio ˘ Euskio [geo] Baskerlandet, Baskien ˘ eusko basker ˘ eutanazio dødshjælp, eutanasi Eva (jf Evo) evakui evakuere (iun); rømme (ion), (= malokupi) evangeliisto [rel] evangelist evangelio [rel] evangelium; la ~ lau˘ Luko Lukas-evangeliet evaporito [geol] saltbjergart, evaporit; (= salˆstono) evento (vigtig) begivenhed eventuala eventuel eventualajô eventualitet, mulighed; ~j (ogs) eventuelt (på dagsorden) evidenta indlysende, oplagt, (sole)klar, evident evidentigi gøre åbenbar, tydeliggøre; ~ sian malsaˆgecon stille sin manglende begavelse til skue evikcii [jur] sætte ud (af bolig), fratage (fx ~ iun je posedajô au˘ sˆtataneco fratage én ejendom eller statsborgerskab), ekspropriere evitema undvigende (fx ~ respondo svar) eviti undgå, holde sig fra; ~ demandon knibe uden om et spørgsmål evitigi spare for, redde fra; ~ al iu erarojn spare én for fejl Evo Eva; kostumo de ~ evakostume evolucio [glds] → evoluo evolui [itr] udvikle sig (fx La lingvo ~as. Sproget udvikler sig.) evoluigi udvikle nogen el. noget (fx Ili ~as la lingvon. De udvikler sproget.) evoluismo udviklingslære evolulando udviklingsland evoluo udvikling evonimo [bo] benved (en busk) ezofago [an] spiserør ezoko [zo] gedde Ezopo Æsop (lilleasiatisk fabeldigter, 6. årh. f.Kr.)

F fabela eventyrlig, fabelagtig fabelajô skrøne, opspind fabelo eventyr (fx de Andersen); (jf aventuro) fabla fabel- (fx besto -dyr); fabelagtig fablo fabel (fortælling med dyr i rollerne) fabo [bo] bønne; hestebønne (plante); soj~ sojabønne; (jf fazeolo) ˘ fabriki fabrikere (fx ~ autojn biler) fabriko fabrik

72

faka faceti facettere (fx ~ diamanton) faceto facet (også [fig]) facila let, nem; per ~ paˆso med lette fjed; kun ~ koro let om hjertet facilanima letsindig, tankeløs faciligi lette (gøre lettere, fx ~ al iu la laboron lette en i hans arbejde) facilmova behændig; letbevægelig facilpieda let på tå faco flade (plan og begrænset) fadenbulo garnnøgle fadeno tråd (til tekstiler og [fig]); perdi la ~n tabe tråden; la ~ de la rakonto den røde tråd i for tællingen; ligitaj per neˆsireblaj ~j knyttet sammen med stærke bånd; (jf drato) fado fading (i radio) fago [bo] bøg fagocito [med] fagocyt (celle der kan uskadeliggøre andre celler) fagonukso [bo] bog (bøgens frugt) fagopiro [bo], [gastr] boghvede fagoto [mus] fagot (blæseinstrument) fajenco fajance (en slags keramik) fajfanaso [zo] pibeand fajfi fløjte (handlingen); ~ por sia hundo fløjte efter sin hund; Ili ~as pri tio! Det blæser de på! (lader hånt om)!; ~ gajan melodion fløjte en munter melodi fajfilo fløjte (instrumentet) (fx ~ de la futbaljuˆgisto fodbolddommerens); danci lau˘ ies ~ danse efter ens pibe fajfleporo [zo] pibehare fajlajô filspåner fajli file (fx ~ metalobjekton et metalemne) fajlilo [tek] fil fajna fin (fx fintmærkende, findelt) fajnagordo finindstilling fajnajta [mat] → finia fajnajto [mat] finit tal (endeligt tal) fajnigi forfine fajrargilo ildfast ler fajrego ildebrand, ogs ildhav (fx flamanta ~ et flammende ildhav) fajrejo ildsted fajrero gnist fajrilo (cigaret)tænder, fyrtøj, lighter fajro ild; ildebrand; ludi kun la ~ lege med ilden; pasi akvon kaj ~n gå gennem ild og vand; esti kiel ~ kaj akvo være forskellige som ild og vand; verˆsi oleon sur ~n komme benzin på bålet; ~ de gˆ ojo glædesblus fajrobrigado brandkorps fajrokrano brandhane Fajrolando [geo] (jf Fuegio) fajroplanto [bo] diktam (Moses' brændende busk) fajrorezista ildfast faka faglig, fag- (fx ~ revuo fagtidsskrift)

fakiro fakiro fakir (asket, selvplager) fako fag; afdeling; rum (fx i skuffe); felt (fx på skakbræt; = cˆ elo) fakoˆcero [zo] vortesvin; (dgl verkukapro) faksi faxe (fx ~ feteron et brev) faksilo fax (maskine) faksimilo faksimile (trykt kopi) fakso fax (skrivelse) fakta faktisk, de facto fakte faktisk, i virkeligheden fakto kendsgerning, faktum faktorialo [mat] fakultet (fx 4! = 1x2x3x4 = 24) faktoro faktor (også [mat]) faktoto faktotum, altmuligmand (= cˆ iofarulo) fakturi fakturere (fx ~ kvar laborhorojn fire arbejdstimer) fakturo faktura fakulo fagmand, sagkyndig fakultativa fakultativ, valgfri (modsat obligatorisk); (= nedeviga) fakultato fakultet, hovedområde (faggruppe på universitet) fakulto [fil] åndsevne; (= spirita kapablo) falajô (det som er faldet ned, fx) nedstyrtede klippestykker (jordmasser, snemasser), nedfaldne blade falangio [zo] mejer (langbenet edderkop) falango 1. [hist] falanks (tæt slagorden; politisk gruppe); 2. [an] fingerknogle, tåknogle falarido [bo] glansfrø (kanariegræs) falaro [bo] (jf falarido) falaropo [zo] svømmesneppe (thorshane, odinshane) falbalo flæse, garnering, (fx på kjole) falˆci slå, meje; meje ned (fx ~ grupon da soldatoj en gruppe soldater) falˆcilo (en) le falˆcisto 1. mejer (høstarbejder); 2. [zo] mejer (langbenet edderkop) faldi folde, lægge sammen (fx ~ cˆ emizojn lægge skjorter sammen) faldo fold (fx la ~j de la kurteno forhængets folder) ˆ klapstol faldsego faldumi plissere (fx ~ jupon en nederdel); (jf plisi) falfolia løvfældende falfosajô faldgrube; (jf falilo) fali [itr] falde (ned), falde om (fx ~ sur seˆgon på en stol, ~ pro elˆcerpiˆgo af udmattelse); ~ en kaptilon gå i en fælde; La kurteno ~as. Tæppet går ned.; Kiom malalten li ~is! Hvor er han sunket dybt!;

73

fanklubo Ne ~as frukto malproksime de la arbo. Æblet falder ikke langt fra stammen. faligi vælte nogen el. noget (fx ~ la registaron regeringen), fælde (fx ~ arbon et træ), få til at falde; ~ tiranon styrte en tyran; ~ vorton pri io lade et ord falde om noget falilo [fig] faldgrube; (fx falfosajô) falko [zo] falk; [fig] høg (tilhænger af hård kurs) falsa falsk, uægte, forfalsket; ~ ˆjuro mened falsajô forfalskning falseto [mus] falset (høj mandsstemme) falsi forfalske (fx ~ dokumenton), fremstille falske (fx ~ monbiletojn pengesedler) falstelo stjerneskud falti rynke (handlingen); La aˆgo ~is lian vizaˆgon. Alderen har rynket hans ansigt. falto rynke (i huden) faluso fallos (penis som symbol på frugtbarhed) fama berømt; esti ~ pro sia scio berømt for sin viden famema der stræber berømmelse fami [itr] være berømt, have ry, (~ pro for); Pri via mildo ~as. Der går ry af din mildhed. familia familie-, familiær (fx ~ tono tone); ~ nomo efternavn, familienavn familiara familiær, uformel, ugenert; (= familia, intima) familio familie, slægt; [bo] [zo] familie famo berømmelse, ry; rygte, (= onidiro); akiri al si grandan ~n skaffe sig stor berømmelse; havi ~n de fripono have ry for at være en skurk famulo berømthed (berømt person) fanatika fanatisk fanatikulo fanatiker, fan fandango [mus] fandango (spansk dans) fandforno smelteovn fandi [tr] smelte (fx ~ metalon); støbe, (= muldi); (jf fandiˆgi, degeli) ˆ smelte (selv) (fx La metalo ~as. fandigi Metallet smelter); ~ kun la horizonto smelte sammen med horisonten fando smeltning (processen i materialet) (fx ~ de metalo af metal) fandopunkto smeltepunkt fandujo smeltebeholder, (ogs) [fig] (jf fandvazo) fandvazo [tek] smeltedigel; (= krisolo) fanfaro fanfare fanfaroni prale (fx ~ pri io el. ~ ion prale med noget); ~ per sia riˆceco optræde pralende med sin rigdom; Li ~is ke neniu povos lin venki. Han pralede med at ingen kunne besejre ham fanfaronulo pralhals, pralhans fanklubo fanklub

fano fano fan ('fanatisk' beundrer) (jf fanatikulo) fantasmo fantasibillede, hjernespind fantazia fantastisk; fantasirig fantaziajô fantasifoster, fri fantasi fantaziema fantasifund (tilbøjelig til at ˆ estas ~. Hun har en livlig fantasere); Si fantasi. fantazii fantasere; ~ ion fantasere sig til noget, forestille sig noget fantazio fantasi (også [mus]) fantaziulo fantast fanto knægt (i kortspil; jf bubo) fantomi spøge, gå igen fantomlemuro [zo] spøgelsesabe (jf tarsio) fantomo spøgelse, genfærd; syn; blind makker (i kortspil) far → fare de. Bem: formen ~ (af fari) nævnes i PIV (1970), men frarådes af Lingva Servo de UEA i 1972 farado [fys] farad (enhed for kapacitans) farado (stadig) handling; fremstilling; neni~ lediggang farajô værk (udført arbejde) faraono farao (kongetitel i det gamle Egypten) faraonrato [zo] faraorotte (desmerdyr i Nordafrika) farbi påføre maling på en stor flade (fx ~ muron en væg) (jf pentri, tinkturi) farbisto maler(håndværker) farbo maling, (maler)farve; (jf koloro) farˆci farsere (fx ~ anseron en gås) farˆco [gastr] fars fare de (viser den der udfører handlingen)-s (fx la konkero de la urbo ~ la vikingoj vikingernes erobring af byen), arrangeret af (fx akcepto ~ la urbestro reception hos borgmesteren), begået af (fx la murdo ~ Petro mordet der blev begået af Peter). Bem: ~ anvendes især hvor de alene ikke sikrer entydighed; (jf de) fari lave, gøre; fremstille (fx ~ paperon papir); skabe (fx ~ timon frygt, ~ ion el nenio noget af ingenting); Kion ~? Hvad skal man stille op? Oni ~is lin generalo. Man gjorde ham til general.; ~ paroladon holde tale; ~ pacon stifte fred; ~ violonon bygge en violin; ~ el neceso virton gøre en dyd af nødvendigheden ˆ blive til noget andet end før (fx farigi ~ profesoro); Subite ~is nokto. Pludselig blev det nat.; Kio ~os el li? Hvad skal der blive af ham? (jf estiˆgi) faringo [an] svælg; (dgl gorˆgo) farinto den der har gjort det; gerningsmand; La ~ revenas al la farejo.

74

˘ fauli Gerningsmanden vender tilbage til gerningsstedet. fariseo farisæer (selvretfærdig person; [hist] medlem af jødisk, religiøst parti) farmaciisto farmaceut farmacio farmaci (læren om lægemiddelfremstilling) farmakologio farmakologi (læren om lægemidler) farmakologo farmakolog farmakopeo farmakopé (lægemiddelfortegnelse) farmi forpagte en gård eller jord farmo 1. forpagtning; 2. forpagtergård faro gerning, handling farsa farce- (fx ~ aktoro farceskuespiller); farceagtig farsisto farcør, farceskuespiller farso farce farti [itr] have det, befinde sig; Kiel vi ~as? Hvordan har du det?; ~u bone! Ha' det godt! farto befindende farunajô [gastr] ret der mest består af mel faruno mel fasado facade fascina fascinerende fascini fascinere (fx ~ la cˆ eestantojn de tilstedeværende), fængsle, fortrylle, betage fasciolo [zo] leverikte (indvoldsorm) fasˆcino faskine, risknippe faskigi bundte fasko bundt (fx ~ da rafanetoj et bundt radiser), knippe fasmo [zo] vandrende pind (insekt) fasoni skære til (fx ~ robon en kjole), give facon fasono [teks] snit (om tøj), facon fasti faste (fx ~ pro religia motivo af religiøse grunde) fasto faste; en stato de ~ på fastende hjerte faˆsismo [pol] fascisme faˆsisto fascist fatala skæbnesvanger, ulyksalig, fatal; skæbnebestemt fatalajô (skæbnesvanger) ulykke, uheld fatalismo fatalisme (læren om skæbnens uafvendelighed) fatalisto fatalist fatalo (uafvendelig, tung) skæbne fatamorgano fatamorgana, luftspejling; (jf miraˆgo) fatraso ragelse, skrammel ˘ fauki [itr] gabe, stå på vid gab ˘ fauko gab (fx de leono løvens) Fermu la ~n! Hold kæft! ; (stor eller truende) åbning; ˘ (optræde ureglementeret i sport, fx) fauli lave frispark, lave uren takling

˘ faulo ˘ faulo [spo] ureglementeret spil, uren takling, ulovlighed, (i sport) ˘ faulto [geol] forkastning ˘ fauno 1. [zo] fauna (dyreliv); 2. [my] faun (skovgud, satyr) fava skurvet favora gunstig; velvillig, imødekommende favorajô gunstbevisning, tjeneste favorato favorit favore ~ al til fordel for; ~ al iu i nogens favør favori begunstige, favorisere, (fx ~ familianon et medlem af familien); være stemt for favoro gunst; velvilje, imødekommenhed fazano [zo] fasan fazeolajô [gastr] bønner (en ret, mad med bønner) fazeoleto [bo], [gastr] brun bønne; flava ~ voksbønne fazeolo [bo], [gastr] bønne (fx verda ~ snitbønne); bønne (planteslægt); (jf fabo) fazo fase (også [el]); stadium febla [lit] svag; (= malforta) febro feber; havi ~n de 39° have 39° i feber; afta ~ mund- og klovsyge Februaro februar februlo patient med feber feˆco [gastr] bærme, bundfald (også [fig]) federa jf federi federacia forbunds-; federativ; federalistisk federacio federation, forbund; (= federo) federala → federacia federi forene, slutte sammen i federation, fx ~ sˆtatojn stater) federo 1. federation, forbund, 2. processen, som fører til federation el. forbund feino [my] fe fek'! Lort! Satans osse!; kia ~ sikke noget lort! fekajô (afføring, fx) lort, hestepære, møg, gødning fekejo lokum feki [itr] have afføring, skide feko afføring fekulo skiderik, dumt svin fekunda frugtbar; La arbo estas ~ Træet bærer godt. fekundigi befrugte; gøre frugtbar; bestøve (= poleni); artefarita ~o kunstig befrugtning ˆ befrugtning fekundigo fekundo frugtbarhed fela skind- (fx ~ cˆ apo skindhue) felaho fellah (egyptisk bonde) feldspato [min] feldspat (mineral)

75

feo feliˆca lykkelig; ~ en kartludo, mal~ pri amo held i kortspil, uheld i kærlighed feliˆce lykkeligt; heldigvis (fx sed ~ tio ne ˘ men det varede heldigvis ikke ved) dauris (jf bonˆsance) feliˆcigi gøre lykkelig feliˆco lykke feliˆculo (jf feliˆco) ogs lykkens pamfilius, heldig kartoffel felietono føljeton (fortsat roman o.l.) feliso [zo] kattedyr (fx jaguar, løve, tiger) felo skind, hud; Antau˘ mortigo de urso ne vendu gˆ ian ~n Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. felta filtagtig, filt- (fx ~ cˆ apelo filthat) feltherbo [bo] museurt, (jf filago) felti filte (fx ~ lanon uld, dvs gøre den til filt) feltizi (~ ion) sætte filt på (noget), udstyre (noget) med filt felto [teks] filt femalo [bo] [zo] (en) hun, (jf masklo) feminismo feminisme, kvindebevægelse; (= inismo) feministo feminist, kvindesagsforkæmper; (= inisto) femuro 1. [an] lår; 2. [zo], [gastr] (dyre)kølle fendebla materio [fys], [kem] ogs spalteligt materiale (atombrændsel) fendhufo klov (fx hos grise, kameler, køer) (jf parhufo) fendi kløve, flække; flænge; få til at slå revner; Troa seko ~as la teron. For stor tørke får jorden til at slå revner. ˆ (jf fendi) ogs revne, slå revner fendigi fendo revne, sprække fendro kamingitter fenestra vindues- (fx ~ loko vinduesplads) fenestro vindue fenestrobreto vindueskarm (kun det nederste bræt); sur la ~ i vindueskarmen fenestroframo vindueskarm, vinduesramme fenestrokruco vinduessprosse Fenicio [hist] Fønikien fenico [hist] føniker fenikoptero [zo] flamingo (vadefugl); dgl flamengo fenikso [my] fugl Føniks fenikuro [zo] rødstjært; (dgl ruˆgvostulo) fenkolo [bo], [gastr] fennikel feno [met] føn (varm, tør vind) fenolo [kem] fenol fenomena fænomenal, fremragende fenomeno fænomen, foreteelse fenotipo fænotype, fremtoningspræg fenugreko [bo] bukkehorn (krydderurt) feo [my] fe, ånd

fera fera jern- (fx ~ krado jerngitter); fast, urokkelig (fx ~ pacienco urokkelig tålmodighed); teni per ~ mano styre med hård hånd ferajô ting af jern; isenkram fera kurteno [hist], [pol] jerntæppe (delte Europa 1946 – 1989) ferdekbarilo [mar] ræling ferdeko [mar] dæk (på skib) fergarnita jernbeslået feri beslå (med jern, fx ~ fignoˆsuojn træsko) ferii være på ferie, holde fridag ferio fridag, feriedag; ferie; rezigni pri du ~j give afkald på to fridage; ~j (ogs) ferie. Bem: ifølge PIV hedder ferie ~j, men i praksis møder man også entalsformen ~ ferkasko [mil] stålhjelm ferli [mar] beslå (~ velon et sejl) ferma lukke- afslutnings-; la ~ kunsido det afsluttende møde fermato [mus] fermat fermentado gæring fermentajô gærende masse; surdej fermenti [itr] gære; hæve sig fermentilo gæringsmiddel, gær, ferment fermhoko haspe, krog fermi [tr] lukke; afslutte, slutte; ~ la kurtenojn trække gardinerne for ˆ blive lukket, lukkes, lukke (fx La fermigi butiko ~as je la 18-a. Butikken lukker kl. 18. ; blive lukket, fx La teatro ~is antau˘ du jaroj. Teatret lukkede for to år siden.); lukke sig (fx La truo en la sablo rapide ~is. Hullet i sandet lukkede sig hurtigt.) fermilo lukke (et apparat, værktøj), lukketøj ferminajô jernmalm fermio [kem] fermium (grundstof, Fm) fermo lukning, afslutning fero [kem] jern (grundstof, Fe); Forˆgu ~n dum gˆ i estas varmega. Man skal smede mens jernet er varmt. feroa færøsk Feroaj Insuloj [geo] Færøerne; (jf Feroio) feroca [lit] bestialsk, vild, grusom Feroio [pol] Færøerne (den politiske enhed) ferolo [bo] ferula (skærmplante) ferrubo gammelt jern, skrot fervojisto ansat ved jernbanen, jernbanemand; [eo] medlem af IFEF fervojo jernbane fervori være ivrig, gå varmt ind (~ pri for), gå op (i), brænde (for); Tro ~ estas danˆgere. Det er farligt at være alt for ivrig. fervoro iver, tjenstiver, glød; ~ por io varm støtte til, stor forkærlighed for

76

fidelo festa festlig, fest- (fx ~ prezentado festforestilling) festeni [itr] feste, holde gilde, holde festmåltid; Kiam kato promenas, la musoj ~as. Når katten er ude spiller musene på bordet. festeno festmåltid, gilde festi fejre (fx ~ jubileon); feste festivalo festival festo fest festono feston; guirlande (én bue); tunget bort festotago helligdag, festdag festuko [bo] svingel (græsart); (dgl svingogreso) fetiˆcismo fetichisme, fetichdyrkelse fetiˆco fetich (hellig ting) feto (det sene) foster; (jf embrio) fetori stinke; Tiu negoco ~as. Den handel stinker. fetoro stank ˘ feuda feudal, lens- (fx ~ sinjoro lensherre) ˘ feudismo [hist] feudalisme, lensvæsen ˘ feudo [hist] len fezo [teks] fez (hue med kvast) fi fi (21. bogstav i det græske alfabet). (Bem: jf alfa) fi- (forstavelse for foragt, ringeagt, fordømmelse); ~ajô vederstyggelighed; ~ejo lastens hule; ~fama berygtet; ~insektoj utøj; ~ulo svindler; (jf -aˆc-) fi! fy!, (udråb for fordømmelse, afstandtagen) fia skændig, frastødende, modbydelig fiajô skændsel, vederstyggelighed fiakro drosche (hestetrukket hyrevogn) ˆ forlove sig, blive forlovet, (~ al iu fianˆcigi med én) fianˆcino forlovede (en kvinde), (jf novedzino) fianˆco forlovede (en mand), (jf novedzo) fiaski [itr] mislykkes, slå fejl fiasko fiasko fibolo sikkerhedsnål, (dgl sekurpinglo); [hist] fibula, bøjenål) fibra fiber-, fiberholdig fibra lino [teks] spindhør (forædlet hørtype) fibrino fibrin (fremmer blodets størkning) fibro fiber fibromo [med] fibrom (godartet bindevævssvulst) fibroriˆca fiberrig, fiberholdig fibulo [an] lægben fideikomiso fideikommis, betroet formue fidela tro, trofast, (~ al mod); sandfærdig (fx ~ rakonto en sandfærdig beretning), nøjagtig (fx ~ bildo et naturtro billede) fidelo troskab, trofasthed; sandfærdighed, nøjagtighed; alta ~ stor nøjagtighed, høj

fidi kvalitet, (fx ved musikgengivelse), high fidelity fidi stole på, have tillid til, sætte sin lid til, (fx ~ al iu, ~ ion) fidinda pålidelig; driftsikker fido tillid, tiltro fidro [el] fødeledning fiejo (lyssky lokalitet, fx) bordel, spillebule, lastens hule fiera stolt (~ pri af); hovmodig (jf orgojla, humila) fieri være stolt af (~ pri af) fierindajô (noget man med rette kan være stolt af) fiero stolthed; hovmod; Antau˘ la pereo iras ~. Hovmod står for fald. fifama berygtet fifro [mus] pibe (fx piber og trommer) figarbo [bo] figentræ Figaro Figaro; Edziˆgo de ~ Figaros Bryllup (opera) figo [bo], [gastr] figen figujo (→ figarbo) figentræ figura overført (fx ~ senco overført betydning), billedlig; figurativ (fx ~arto figurativ kunst) figuranto statist figuri afbilde (fx ~ ion sur ekrano noget på en skærm); forestille; optræde (~ kiel som), figurere, være med (fx ~ en filmo i en film) figuro figur, skikkelse, form ˆ Figioj [geo], [pol] Fiji (øgruppe og stat i Stillehavet) fihomo (moralsk anløben person, fx) svindler, sjover, slyngel, møgkælling fiinsekto snyltende insekt; ~j (ogs) utøj fikario [bo] vorterod fikcia fiktiv, opdigtet fikcio fiktion, noget opdigtet fiki (~ iun) kneppe (nogen) fikilo pik fiko kneppen, knald fiksa fast, stift; ~ ideo fiks idé fiksastro [astr] fiksstjerne fiksi fæste (fx ~ pinglon en robo en nål i en kjole, ~ ion al robo per pinglo noget på en kjole vha en nål, ~ rigardon sur (al) iu sit blik på nogen), gøre fast; fastlægge (fx en kurs, en norm); (om foto) fiksere; ~ sian atenton sur (al) io rette sin opmærksomhed mod noget; kun ~ita rigardo med et stift blik ˆ fæstne sig (fx ~ en la memoro i fiksigi hukommelsen); køre (hænge, gå) fast, stivne; La sîpo ~is en la glacikampo. Skibet gik fast i ismasserne.

77

fina venko fiksilo (indretning til fastgøring, fx) holder, binding, spænde fiksrigardi stirre (på) (fx ~ iun) fiktiva (→ fikcia) fiktiv filadelfo [bo] uægte jasmin, pibeved filago [bo] museurt filamento 1. [el] glødetråd; 2. [bo] støvtråd filandro flyvende sommer (tråde af spindelvæv) filantropio filantropi (praktisk menneskekærlighed) filantropo filantrop filatelisto filatelist filatelo filateli (interesse for frimærker) fileo 1. [gastr] filet, 2. [ ark], [typ] (udsmykning i form af en lang, tynd streg) filharmonio filharmonisk orkester filigrano filigran (guld- eller sølvtrådsarbejde) filiko [bo] bregne filino datter filio filial Filipinoj [geo], [pol] Filippinerne (øgruppe og stat i Asien) filistro filister, spidsborger filmado (film)optagelse filmi filme (fx ~ komedion) filmigo filmatisering filmo film; silenta ~ stumfilm filo søn filoksero [zo] druelus, vinlus filologio filologi (tekstfortolkende sprogvidenskab) filologo filolog (sprogforsker) filoskopo [zo] (løv)sanger; (jf fitiso) filozofi filosofere filozofio filosofi filozofo filosof filtrajô filtrat (fx filtreret væske) filtri filtrere (fx ~ likvajôn en væske) ˆ blive filtreret, filtreres; sive (fx Lumo filtrigi ~as tra la kurtenoj. Lys siver gennem gardinerne.) filtrilo filter fin- (forstavelse for fuldført handling); ~fari gøre færdig; ~pagi betale fuldt ud; ~trinki drikke ud fina slut-, afslutnings-, sidste (fx ~ parto de io sidste del af noget); endelig, afgørende finajô [gram] endelse finalo finale (i musik og sport) financa finansiel, finans-, økonomisk financi finansiere (fx ~ revuon et blad) financo finans, pengevæsen; ~j finanser fina venko endelig sejr; [eo] (ifølge lang tradition) la ~ den officielle indførelse (eller de facto-anerkendelse) af esperanto i hele verden

finbruli finbruli [itr] brænde ud (fx La kandelo ~is. Lyset brændte ud.) fine (til) sidst; endelig, omsider fineso finesse, 1. [tra] (i luftfarten: forholdet mellem løftekraft og flymodstand), 2. [spo] (en spilleteknik i nogle kortspil) finfine ogs langt om længe, endelig fingri [mus] angive fingersætning i (fx ~ partituron) fingringo fingerbøl fingro finger; fingersbred; ([fig]) bruligi siajn ~jn brænde nallerne fingrobesto [zo] fingerdyr, ai-ai, ˘ (abelignende dyr); (jf ajajo, daubentonio) fingrofloro [bo] fingerbøl (lægeplante) fingroherbo [bo] potentil, potentilla, (plante); (= potentilo) fingrospuro fingeraftryk fingrujo (fingerbeholder) finger (på handske); fingertut fingrumi fingere ved, pille ved (fx ~ la butonojn de la televidilo knapperne på fjernsynet), famle ved (fx ~ la seruron låsen) fini [tr] afslutte noget (fx ~ sian paroladon per proverbo sin tale med et ordsprog), afslutte, ende (fx ~ sian vivon sit liv), blive færdig med, holde op (med); gennemføre; ~u do! Hold så op!; (jf cˆ esigi) finia [mat] endelig ˆ blive afsluttet (afsluttes), ende, høre finigi op; Kiam ~is la jaro. Da året var omme.; (jf fini, cˆ esi) finiˆso (= finspurto) slutspurt finlandano finne; (= suomo) Finlando [geo] [pol] Finland; (= Suomio) Finnlando [geo] [pol] (→ Finlando). Bem: Zamenhof benyttede formen Finlando; dobbeltkonsonanter er et fremmedlegeme i esperanto finno (→ finlandano; jf Bem. under Finnlando) finne ˘ f-ino [fk] fraulino frk., frøken fino ende, ophør, (af)slutning; endeligt, død; meti ~n al io sætte en stopper for noget; fari ~n al iu gøre kål på nogen; Venis ~ al mia latino. Det gik over min forstand. finpoluri (ion) lægge sidste hånd på (noget) finpoluro sidste afpudsning, finish finspurto slutspurt finto finte, skinmanøvre fintrinki drikke ud, tømme (fx ~ vinbotelon en vinflaske)

78

flagelo finvenkismo [eo] tiltro til officiel indførelse (eller de facto-anerkendelse) af esperanto ˘ i hele verden; (jf fina venko, raumismo) fiolo [kem] fiole (lille flaske med tynd hals) firma fast, sikker; ~ ofico fast stilling; ~j prezoj faste priser; havi ~n decidon helpi være fast besluttet på at hjælpe; marˆsi sur ~grundo have fast grund under fødderne firmamento firmament, himmelhvælving firmao firma firme ogs fuldt og fast firmigi befæste (fx ~ la pacon freden), styrke (fx ~ cˆ e iu la decidon nogen i hans beslutning); fæstne, gøre fast firmo [glds] (→ firmao) firma firmo fasthed firmvaro [edb] programkode (i ROM-kreds), firmware firno firn, snebræ, (kornet sne ved gletsjer) firsto tagryg; la ~ de la mondo verdens tag (Tibet) fisia bombo [mil] fissionsbombe (atombombe) fisio [fys] fission, atomspaltning fisko statskasse; skatteministerium fistulo [med] fistel (rørformet sår) fiˆsaglo [zo] fiskeørn fiˆsajô [gastr] fiskeret fiˆsejo fiskeplads, fangstplads fiˆsi fiske (fx ~ per hoko med krog); ~ ion fiske noget (op); ~ en malklara akvo fiske i rørt vande fiˆsisto fisker; fiskehandler, (= fiˆsvendisto); dambruger, (= fiˆsbredisto) fiˆso fisk; nek ~ nek viando hverken fugl eller fisk; esti kiel ~ en akvo befinde sig som en fisk i vandet Fiˆsoj [astr] Fiskene (stjernebillede i Dyrekredsen) fiˆsosto fiskeben ˘ fiteumo [bo] rapunsel(klokke) fitiso [zo] løvsanger fiulo (moralsk anløben person, fx) svindler, sjover, slyngel fiuzo (de io) ufin (lumpen, gemen, nedrig) brug (af noget) fizalido [bo] blærebæger (plante) fizika fysisk fizikisto fysiker fiziko fysik fiziologio fysiologi (om organismers livsfunktioner) fiziologo fysiolog fizionomio fysiognomi, ansigtstræk, udseende fizioterapio fysioterapi fjordo fjord flagelanto flagellant, selvpisker; [hist] svøbebroder flagelo [bo] [zo] flagel, svingtråd, fimrehår

flagelulo flagelulo flagellat (encellet organisme med svingtråde) flagi [itr] flage; duonstange ~ flage på halv flago flag flagornami pynte med flag; ~ sîpon flagsmykke et skib flagreti (jf flagri), også spille (fx sur lia vizaˆgo ~is rideto der spillede et smil om hans læber flagri blafre (fx La flamo ~is en la vento. Flammen blafrede i vinden.), flagre (fx ˆ hararo ~is en la vento. Hendes hår Sia flagrede i vinden.); Ruˆge ~is erikejoj. Lyngtæppet flammede rødt. ˆ flagoleto [mus] flageolet (slags fløjte) flako vandpyt, pyt flakono flakon (lille fin flaske) flamema (meget) brændbar flamengo [zo] flamingo (vadefugl) flamengofloro flamingoblomst flami blusse, flamme; ~is nur momente la alumeto. Tændstikken blussede kun et øjeblik.; La vangoj ~is. Kinderne blussede. flamigi ogs opflamme; ~ la fajron puste til ilden ˆ flamigema let antændelig, brandfarlig; uligevægtig, let at begejstre ˆ blusse op, bryde ud i flammer; flamigi blive fyr og flamme flamkardelo [zo] gråsisken flamo flamme, lue; el ~ sin eltiri, en fajron eniri komme fra asken i ilden flandra flamsk Flandrio [geo] Flandern; (= Flandrujo) flandro flamlænder flanelo flonel, flannel, (blødt stof) ˆ [tek] flange flango flanka side- (fx ~ vojo sidevej), bi- (fx ~ afero biting); de ~ signifo af underordnet betydning flanka navo sideskib (i kirke) flanke ved siden af, udenfor (fx teni sin ~ holde sig udenfor); lasi ~ ion se bort fra noget, lade noget ligge flanke de (io) ved siden af (noget) flanken til side, (ud) til siden; sidelæns flanki flankere (fx Du turoj ~is la palacon. To tårne flankerede paladset.) flanko side, flanke; la venta ~ vindsiden; de la ~ de la registaro fra regeringens side; la kvar ~j de la mondo de fire verdenshjørner flankokupo bibeskæftigelse flankpiko sidesting; (= flankdoloro) flanktimono vognstang (på hver side af hesten) flano [gastr] (flad, rund, tynd) kage, klatkage

79

florbrasiko flari lugte (opfatte lugt), lugte til (fx ~ parfumon), snuse til; (jf odori) flaro lugtindtryk, luftoplevelse gennem næsen flarsenso lugtesans flata smigrende flatajô smiger flati smigre (~ iun, al iu); ~ sin el. ~ al si smigre sig med flato smiger; smigren, smigreri ˘ flauro flora (planteverden) flava gul flava akvolilio [bo] gul åkande flava emberizo [zo] gulspurv flavajô noget gult; la ~ det gule flavbekulo grønskolling flavi være gul ˆ gulne, blive gul flavigi flavmalsano gulsot, (jf iktero) flavo (noget) gult; gul farve flebito [med] årebetændelse; (dgl vejnito, vejninflamo) flegejo plejehjem, plejested fleghejmo (→ flegejo) plejehjem flegi pleje, e, (fx ~ malsanan infanon et sygt barn) flegisto sygeplejerske m/k flegmo flegma, koldsindighed, træghed flegmulo flegmatiker fleksebla bøjelig fleksi bøje (fx ~ la brakon armen, ~ branˆcon en gren) ˆ fleksigema bøjelig, fleksibel ˆ blive bøjet; bøje sig fleksigi fleksio [gram] bøjning fleo [bo] rottehale (græsart); (jf timoteo) fleso [zo] skrubbe (fladfisk) flikado lapning (handlingen) flikajô lapning (tingen); sammensurium fliki (~ ion) lappe, reparere, (noget; også [fig]) fliko lap; lapning flikpeco lap flirti flagre (fx Papilio ~is tien kaj reen. En sommerfugl flagrede hid og did.), blafre (fx La flago ~is. Flaget blafrede.), vaje; flirte (~ kun iu med nogen) flirto flagren, blafren, flirt floemo [bo] phloem, sivæv (til næringstransport) floko fnug (fx sne-), tot (fx uld-); maiz~j cornflakes; aven~j havregryn; sap~j sæbespåner flokso [bo] floks (plante) flora blomstrende (fx ~ junaˆgo blomstrende ungdomsår); blomster- (fx ~ odoro blomsterduft); blomstret florado blomstring florbrasiko blomkål

flordesegnita flordesegnita blomstret (med mønster af blomster) (fx ~ tapeto tapet) Florenco [geo] Firenze (by i Italien) floreno [hist], [fin] florin (gl. mønt) flori blomstre; Unu ~as, alia ploras. Den enes død er den andens brød. florkrono (blomster)krans floro blomst (kun selve blomsten, ikke planten; jf planto) florornamita blomstersmykket flosajô (flydende genstande, fx) drivtømmer, drivis, drivgods flosi flyde (dvs. ikke synke) flosigi flåde noget (fx ~ lignon al segejo træ til et savværk) flosilo flyder, svømmer (vandstandsregulator); ponton (på vandfly) floslinio [mar] lastemærke floso (tømmer)flåde flosponto pontonbro, flydebro floto flåde (en samling af skibe, fx handels-) flua strømmende, rindende (fx ~ akvo vand); flydende (fx ~ stilo stil) fludiagramo arbejdsdiagram; [edb] blokdiagram, rutediagram flue flydende, paroli ~ tale (et sprog) flydende fluejo flodseng, flodleje ˘ flugdauro flyvetid flugfiˆso [zo] flyvefisk flughaveno lufthavn flughundo [zo] flyvehund (storflagermus), (jf pteropo) flugi [itr] flyve; fare; (jf flugigi) flugigi [tr] flyve (fx ~ ion ien noget et eller andet sted hen); få til at flyve flugilfloro [bo] mælkeurt, (jf poligalo) flugilhava vorto bevinget ord flugilo vinge flugkompanio flyselskab, luftfartsselskab flugkontrolisto flyveleder flugo flyvning flugpilko volleybold ˘ flugsauro [hist], [zo] flyveøgle flugsciuro flyveegern flui strømme (ned), løbe (ud, ned), rinde, flyde; La akvo ~is de sîaj haroj. Vandet drev fra hendes hår.; La vivo ne ~as. Livet forløber ikke uden problemer.; Larmoj facile ~as al mi. Jeg har let til tårer. fluida flydende, letbevægelig; [fys] (om stof) ikke-fast (dvs. flydende, luftformigt); [glds] flydende (modsat fast, luftformig; → likva flukso [fys] flux (kraftlinjestrøm)

80

folitigo fluktui [itr] svinge, variere, fluktuere; lasi valuton ~ lade en valuta flyde flulinia strømlinet fluo strøm, strømning; kontrau˘ la ~ mod strømmen; ~ da homoj en strøm af mennesker; tempaj spritaj ~j åndelige strømninger i tiden fluoreski fluorescere (lyse ved bestråling) fluoresko fluorescens fluoro [kem] fluor (grundstof, F) fluorspato [min] flusspat, (jf fluorito) flusablo kviksand fluskemo blokdiagram, rutediagram fluso flod (modsat ebbe); (jf altmaro) flustri hviske (fx ~ ion al iu noget til nogen, ~ kun iu pri io med nogen om noget) flustro hvisken fluti [itr] spille på fløjte fluto [mus] (en) fløjte, (jf fajfilo) fobio fobi, (sygelig) angst foceno [zo] marsvin; (dgl marporko) foino [zo] husmår; (dgl mustelkato) foirejo messehal; markedsplads foiro messe (salg eller udstilling); marked foja en eller anden gangs, lejlighedsvis (fx ~ vojaˆgo rejse); tidligere; unu~ engangs-; unua~ førstegangsfoje engang; somme tider; unu~ én gang; unua~ for første gang; plur~ flere gange fojfoje engang imellem, ind imellem fojnamaso høstak fojnejo høloft fojno hø fojo gang (tilfælde af en hændelse); unu ~n por cˆ iam én gang for alle; ~n post ~ gang på gang foko [zo] sæl fokseno [zo] elritse (ferskvandsfisk) fokstroto foxtrot (dans) fokuso brændpunkt, fokus fola [glds] fjollet, skør; (jf freneza) foldi false (fx ~ ion danne fals på noget); fure, note foldo fals; fure, not folia blad-; løvklædt folianto folio (stort format); foliant (bog i stort format) foliarbo [bo] løvtræ foliaro løv folicelerio [bo], [gastr] bladselleri, blegselleri ˆ springe ud (om træer og buske) foliigi foliklo bælgkapsel; follikel, kirtelblære; har~ hårsæk ˘ folilauso bladlus folio blad (fx på plante, i bog); ark; ˘ (metal)folie; tremi kiel autuna ~ ryste som et espeløv foliosimio [zo] bladabe (jf presbito) folitigo [bo] bladstilk

foliumi foliumi blade, bladre; ~ libron bladre i en bog foliumilo [edb] browser folkloro folklore (folkeminder) fomentajô varmt omslag fomenti lægge varmt omslag på (fx brakon en arm) fondajô stiftelse (institution) fondi grundlægge, stifte; ~ sian opinion sur io bygge sin opfattelse på noget fondo grundlæggelse, stiftelse (fx ~ de klubo af en klub) fonduso fond fonemiko [spr] fonetik fonemo [spr] fonem (sproglyd) fonetika skribo lydskrift fonetiko [spr] fonetik (lydlære) fono baggrund; sur blua ~ på blå bund fonografo fonograf (forløber for grammofonen) fonologio [spr] fonologi, fonemik; (= fonemiko) fontanelo [an] fontanelle (blød del af kraniet) fontano springvand fonti have sit udspring i, (~ el) stamme fra fontindiko kildeangivelse, kildehenvisning fonto kilde, udspring Fonto (litteraturtidsskrift 1980–) fontplumo fyldepen for bort (fx turni sin ~ de io vende sig bort ˆ estis kaj restis ~. fra noget); borte (fx Gi Den var og blev borte.); væk (fx iri iom ˆ espero ~ de iu gå lidt væk fra nogen); Cia estis ~. Alt håb var ude.; iri ~ en la mondon tage af sted ud i verden for! (gå) væk; Iru ~! Gå nu væk! Væk med dig; ~ la manojn! Fingrene væk! fora fjern, fjerntliggende, afsides foraˆceti opkøbe for at presse prisen op; ~ grenon opkøbe korn; (jf akapari) forbalai feje til side, feje af bordet (fx ~ problemon et forslag) forbati (ion) slå (noget) væk, slå (noget) ud (fx af hånden på nogen); ~ spliton slå en flis af forcedi give afkald på (fx ~ sian heredajôn sin arv); ~ de vana rezisto opgive udsigtsløs modstand forceja gaso drivhusgas forcejefiko drivhuseffekt forcejo drivhus, væksthus forcepso forceps, (fødsels)tang forci (frem)drive (~ plantojn planter, blomster)

81

formetejo fordiboˆci solde op (fx ~ la grandan gajnon den store gevinst) fordirekti bringe på afveje, køre (nogen, noget) ind på et sidespor; ~ la atenton bortlede (aflede) opmærksomheden foresti være væk, ikke være til stede, være fraværende foresto manglende tilstedeværelse, fravær; ([jur]) en ~ in absentia (under fravær) forfermi afskære, udelukke, (fx ~ ion de io) forfikulo [zo] ørentvist forfluigi få til at løbe væk (om væske), (af)tappe (fx ~ motoroleon motorolie) forgesema glemsom forgesi glemme forgesigi (al iu ion) få (nogen) til at glemme (noget) ˆ blive glemt, gå i glemmebogen, forgesigi synke ned i glemsel forgeso forglemmelse; glemsel; meti ion en ~n lade noget gå i glemmebogen forgumi viske ud (fx ~ krajonan noton et blyantsnotat) ˆ forgejo smedje ˆ smede; ~u feron dum gˆ i estas varmega. forgi Man skal smede mens jernet er varmt.; ˆ ~as sian sorton. Enhver er sin egen Ciu lykkes smed. forigi fjerne, rydde væk, rydde af vejen; ~ cˆ ian dubon rydde enhver tvivl af vejen ˆ komme væk, forsvinde; ~u (do)! forigi Kom så væk! forinto [fin] forint (ungarsk møntenhed) foriri tage af sted; gå (væk); afgå; rejse; ~ cˆ erpi akvon gå ud for at hente (øse) vand foriro bortgang; afgang; afrejse forjêtajô affald forjêti smide væk; forkaste (fx ~ oportunan solvon en gunstig løsning) forkˆcaro gaffeltruck; (jf cˆ arelo) forkego fork, høtyv; greb forko gaffel forlasi forlade; opgive; ~u la malsaˆgajôjn! Opgiv de tåbeligheder! forlavi skylle væk, spule bort, (fx ~ malpurajôn snavs) formacio [geol] [mil] formation formala formel formalajô formalitet, formssag formalema (tilbøjelig til at være) formel formalino formalin (bakteriedræbende middel) (jf formolo) ˆ spise (rub og stub), fortære; Tio formangi ~is liajn fortojn. Det slugte hans kræfter; La glavo ~as homon post homo. Sværdet kræver det ene offer efter det andet. formato format (fx af en bog) formetejo pulterkammer

formeti formeti lægge væk; henlægge; fralægge (sig); ~ de si cˆ ian rolon fralægge sig enhver rolle formi forme, danne, udgøre (fx La limon ~as kanalo. En kanal udgør grænsen.) formigri drage bort; ~ en alian urbon drage til en anden by ˆ tage form, formes, dannes formigi formika acido [kem] myresyre formikejo myretue formikleono [zo] myreløve (insekt) (jf mirmeleono) ˆ formikmangulo [zo] myresluger formiko [zo] myre formikurso [zo] stor myresluger formilo formgivende værktøj (til fodtøj, hatte o.l.); sû~ læst formio [bo] hørlilje (til newzealandsk hør) formo form, skikkelse (fx en la ~ de almozulo i en tiggers skikkelse); pro ~ proforma (fx proforma fakturo proformafaktura) formorti uddø; dø hen, dø formovi flytte noget (~ ion ien noget et sted hen); (jf transloˆgiˆgi) Formozo [geo], [glds] (→ Tajvano) Formosa formularo formular, blanket formuli formulere (fx ~ demandon et spørgsmål) formulo formulering; formel (fx kemisk) fornelo komfur forno ovn (jf fornelo) foroferi opofre (~ sin sig); ofre (fx ~ ion por iu noget til fordel for nogen) forpasi [itr] gå bort (dø); blive é, blive forbi forpeli jage bort (fx ~ la zorgojn bekymringerne), drive bort forpermesi bevilge orlov til (fx ~ dungiton en medarbejder); lade gå; give fri forpermeso orlov; udgangstilladelse; nokta ~ nattegn forpuˆsa frastødende forputri rådne op forsendi afsende forsilenti tie ihjel (fx ~ kazajôn en hændelse), fortie; (jf prisilenti) forsitio [bo] forsythia (havebusk) forsto plantet skov; (jf arbaro) forstreki strege ud (fx ~ kelkajn liniojn nogle linjer), stryge forˆsiri rive væk (bort), vriste løs (ud); ~ sin de la televido rive sig løs fra fjernsynet ˆ snige sig bort forˆsteligi forta stærk, kraftig fortepiano [glds] (→ piano) klaver fortiga styrkende

82

fotomuntaˆjo fortigi styrke (fx ~ la muskolojn musklerne); gøre stærk fortika robust, kraftig (fx ~ muskolo muskel), solid (fx ~ amikeco venskab), stabil (fx ~paco fred); [mil] befæstet fortikajô fæstningsværk; fæstning fortiki forstærke, styrke, gøre (mere) modstandsdygtig; befæste fortimigi skræmme væk forto styrke, kraft, magt; la armitaj ~j de væbnede styrker fortostreˆco kraftanstrengelse fortranˆci skære væk (fx ~ makulon de pomo en plet på et æble); afskære; ~ita de la mondo afskåret fra omverdenen; (jf detranˆci) fortreso fæstning, fæstningsby Fortuno [rel] Fortuna (lykkens gudinde) forturni dreje væk, dreje bort (fx ~ sin de io dreje sig bort fra noget); (jf deturni) forumo forum (sted, forsamling) foruzi opbruge (fx ~ la tutan provizon hele forrådet) ˆ fordampe, dampe væk; Lia forvaporigi kuraˆgo jam ~is. Hans mod vær forsvundet ud i den blå luft. forviˆsi viske bort (fx ~ larmon en tåre); udviske, slette fosajô grav (gravet hul), grøft; rempar~ voldgrav; fal~ faldgrube fosejo grav (fx grus-), grube, mine; ([fig]) ~ de riˆcajôj guldgrube fosfato [kem] fosfat (salt af fosforsyre) fosforeski [fys] fosforescere (lyse efter endt bestråling) fosforesko [fys] fosforescens fosforo [kem] fosfor (grundstof, P) fosi grave (fx ~ gˆ ardenon have, ~ tombon en grav) fosilia [geol] fossil, forstenet fosilio [geol] fossil, forstening fosilo (graveredskab, fx) spade, hakke, skovl fosmaˆsino gravko foso grav (gravet hul), udgravning; gravning fosto pæl, stolpe; lanterna ~ lygtepæl fotelo lænestol; (= brakseˆgo) foti fotografere (fx ~ la koramikon kæresten) fotilo fotoapparat, kamera fotisto fotograf foto billede, fotografi fotoˆcelo fotocelle; (= lumˆcelo) fotofibro lysleder; (= lumfibro) fotografajô billede, fotografi; (= foto) fotografi fotografere; (= foti) fotogravuri fotogravere; (= lumgravuri) fotokopio fotokopi fotometro fotometer, lysmåler fotomuntajô fotomontage

fotono fotono [fys] foton, lyskvant fotosfero [astr] fotosfære (solens ydre lysende lag) fotosintezo [bo] fotosyntese fototerapio (→ lumterapio) fototerapi, lysterapi, lysbehandling; (dgl lumkuraco) fototopografio [geo] topografisk fotogrammetri (kortlægning ved hjælp af fotos) fraˆcjo (kælenavn for) bror; (jf -ˆcj-) fragarbo [bo] jordbærtræ (frugten ligner jordbær) (jf arbuto) fragila skrøbelig, skør fragmenta usammenhængende, fragmentarisk fragmento fragment, brudstykke fragmito [bo] tagrør (sumpplante) frago [bo], [gastr] jordbær fraji gyde rogn frajo [zo] rogn, fiskeæg frajtajô fragtgods frajti befragte (fx sîpon et skib) frajto fragt (betaling for befordring) frakasi smadre, knuse, tilintetgøre, (også [fig]); ~ liajn argumentojn tilintetgøre hans argumenter frakaso ødelæggelse, tilintetgørelse frakcio brøk; brøkdel; [pol] fraktion frako kjole (den, som mænd har på, når de møder i kjole og hvidt) frakseno [bo] ask (et træ) frakturo knoglebrud, fraktur; (= ostrompo) framasonismo frimureri framasono frimurer frambezio [med] guineaknopper, hindbærsyge, yaws, framboesia, (tropesygdom) frambo [bo], [gastr] hindbær frambujo [bo] hindbærbusk framo [tek] (bærende konstruktion, fx) ramme, skelet, stel; (jf kadro) francio [kem] francium (grundstof, Fr) Francio [geo] [pol] Frankrig; (= Francujo) franciskano franciskaner (munk af franciskanerordenen) Francisko el Asizo [rel] Frans af Assisi (katolsk helgen) franco franskmand franˆcizo selvrisiko (den del af en skade, som den forsikrede selv skal betale) franda lækker frandajô lækkeri, lækkerbisken, godbid frandema lækkersulten, slikken frandemulo slikmund frandi (spise fordi man er lækkersulten, fx) nyde (en lækkerbisken), spise slik; ~ bonbonojn spise godter

83

freto frangolo [bo] tørstetræ (ca 5 m høj busk) ˆ pynte med frynser; Domoj ~is la frangi klifon. Der lå huse langs randen af klinten. ˆ frynse; udkant; ydergruppe frango franjo (kælenavn for fratino, fx) kære søster, lille søster franko [fin] franc (mønt); [hist] franker (medlem af germansk stamme) frankolino [zo] frankolin (afrikansk hønsefugl) frapa slående, rammende frapi slå, banke, ramme; ~ al la pordo el. la pordon banke på døren; ~ la tablon slå i bordet; ~is min ke det slog mig at; kvazau˘ ~ita de fulmo som ramt af lynet frapilo ogs dørhammer, (jf frapi) frapo slag; elektra ~ elektrisk stød frata broderlig frataro broderskab (sammenslutning) frateco broderskab (forhold) fraterkulo [zo] søpapegøje, lunde; (dgl marpapago) fratino søster frato bror; broder ˘ fraudi bedrage (fx ~ iun pri io nogen for noget), svindle ˘ fraudo bedrageri ˘ ungkarle- (fx ~ vivo -liv) fraula ˘ fraulino frøken ˘ fraulo ungkarl frazelemento sætningsled frazeologio [spr] fraseologi (særlig udtryksmåde, faste vendinger) frazo sætning; [mus] frase frazstrukturo sætningsbygning fregato [mar] fregat; [zo] fregatfugl frekvenco frekvens frekventi gå i (fx ~ lernejon skole, ~ gimnazion gymnasiet); besøge jævnligt, komme tit i (på), holde til i (på); frekventere; (= vizitadi) fremda fremmed fremdigi fremmedgøre (~ al for) freneza skør, vanvittig, afsindig; ude af sig selv (~ pro af)); sindssyg frenezejo galehus frenezigi drive til vanvid frenezjako spændetrøje frenezo vanvid; sindssyge frenezulejo galeanstalt frenezulo galning fresko fresko, kalkmaleri freˆsa frisk; ny; kapti iun cˆ e ~ faro gribe nogen på fersk gerning; (jf dumkrime) freˆsdata af ny dato freˆso friskhed freto à la grecque, mæander, (græsk linjeornament); [mus] (tvær)bånd (fx på guitar)

˘ freuda ˘ freuda freudiansk ˘ Freudo Freud (grundlægger af psykoanalysen) frezi fræse (fx ~ metalan krudpecon et metalemne) frezilo fræser (værktøj) frezio [bo] fresia (plante) frezmaˆsino fræsemaskine fri [merk] (varen leveres med, fx) ~ dogano told betalt, ~ Roterdamo fragt betalt til Rotterdam frida (især [lit] [tek]) kølig, kold fridigi (af)køle, nedkøle fridigilo køleaggregat fridujo køleskab fridvagono kølevogn frigano [zo] vårflue frigida frigid (seksuelt eller følelsesmæssigt kold) Frigio [hist] Frygien (rige i Lilleasien) frikasajô frikassé (kødstuvning) frikasi tilberede (fx ~ kokidon en kylling) som frikassé frikativo [spr] frikativ, hæmmelyd, (fx f, s) fringelo [zo] grønsisken; (= verda kardelo) fringo [zo] bogfinke friponajô slyngelstreg, skurkestreg fripono slyngel, slubbert; skurk Frisio [geo] Frisland; (= Frislando) friso [ark] frise (udsmykning); [geo] friser friti brase, stege, (på pande); ~itaj terpomoj brasekartofler; ~ita ovo spejlæg fritilario [bo] fritillaria (fx stauderne kejserkrone, vibeæg) fritilo stegegrej, stegepande; (= pato) frivola letfærdig, pjanket frizajô frisure frizejo frisørsalon frizi frisere; krølle; ~ al iu la hararon ordne nogens hår frizisto frisør frogo [jernb] hjertestykke (ved krydsspor) ˆ fromagburgo cheeseburger ˆ ost fromago frondo bregneblad; palmeblad fronte al lige over for fronti stå over for, mod (fx ~ al problemo); stille sig ansigt til ansigt; La domo ~as al la parko. Huset vender ud mod parken.; (jf alfronti) frontispico frontispice (gavllignende udbygning; billede over for titelblad) fronto front; forside frontono fronton (lille frontispice, fx over vindue) frontrada pelo forhjulstræk

84

fuksino frosti fryse, være iskold; ~as! Det fryser!; Mi ~as! Jeg fryser! frostigi få til at fryse; ~ la salajron fastfryse lønningerne ˆ fryse (til is), stivne; La salajroj ~is. frostigi Lønningerne blev fastfrosset. frosto frost; kulde frostopunkto frysepunkt frostˆsvelo frostknude frostujo (en) fryser frostvundo forfrysning, frost (fx i fødderne) froti gnide, gnubbe, frottere; ~ al si la manojn gnide sig i hænderne frotkoeficiento [fys] gnidningskoefficient froto gnidning; gnidningsmodstand ˘ frua tidlig; (jf antautempa) ˘ frue tidligt; (jf antautempe, frutempe) frugilego [zo] råge; (dgl kampokorvo) frui være tidlig, være tidlig på den; Mia horloˆgo ~as. Mit ur er foran. frukta frugt- (fx ~ arbo -træ, ~ gˆ ardeno -have) fruktajô (mad, ret eller tilbehør tilberedt af frugter, fx) frugtsuppe, frugtgrød, kompot, frugtsalat frukto frugt; udbytte, resultat, følge fruktodona frugtbar fruktotenejo frugtlager fruktozo fruktose, frugtsukker frumatene tidligt om morgenen fruntalo [an] pandeskal, pandeben frunto [an] pande fruntosto [an] pandeben frustracio → frustriˆgo frustri frustrere (forhindre ønskers opfyldelse, behovs dækning) ˆ frustration frustrigo frustrita frustreret frutempe i god tid; Venu ~! kom i god tid!; (jf akurata) ˘ ftiro [zo] fladlus; (dgl puba lauso) ftizo [glds] lungetuberkulose, svindsot, tæring; (jf tuberkulozo) fu! puh!, pyh (ha)! Fuegio [geo] Ildlandet (Terra del Fuego; ved Sydamerikas sydspids) fuelo brændstof fuenano fynbo Fueno [geo] Fyn fugo [mus] fuga ˆ flygtig; dum ~ sekundo i et flygtigt fuga sekund ˆ flygte (fx ~ de la danˆgero fra faren, ~ el fugi la urbo ud af byen) ˆ flugt fugo fuko [bo] tang (vandplante) fuksino [kem] fuchsin (rødt anilinfarvestof)

fuksio fuksio [bo] fuchsia, Kristi bloddråbe, (plante) fulardo silkehalstørklæde; blødt silkestof fulgi sode; La kameno ~as. Pejsen soder. fulgo sod fuli valke (blødgøre fx tekstiler); ~ drapon valke uldklæde fuligulo [zo] troldand; (dgl tufanaso) fuliko [zo] blishøne fulma lyn-, lynagtig; (fx ~ kurso -kursus) fulmaro [zo] mallemuk, isstormfugl fulmi lyne; ~is lancoj. Lanser lynede.; Liaj okuloj ~is kolere. Hans øjne lynede vredt. fulmo [met] lyn fulmoˆsirmilo lynafleder fulmotondro tordenvejr fuma røg- (fx ~ nubo -sky); røgfyldt (fx ~ bierejo ølstue) fumajêjo røgeri fumajî røge; ~ita sînko røget skinke fumajô [gastr] røgvare (fx ~ita haringo røget sild) fumario [bo] jordrøg (plante) fumejo rygerum, område for rygere fumi ryge (afgive røg, fx La fumtuboj ~as. Skorstenene ryger.); ryge (indtage røg, fx ~ cigaron ryge en cigar, ~ haˆsiˆson ryge hash) fumkolono røgsøjle fumo røg fumtubo skorsten funda bund-; grundig fundamenta fundamental, grundlæggende; ~ sˆtono grundsten fundamenti fundamentere; bone ~ita teorio en velfunderet teori fundamentismo fundamentalisme fundamentisto fundamentalist fundamento fundament; grundlag; Ekˆsanceliˆgis la ~ de la firmao. Firmaet rystedes i sin grundvold. Fundamento (ordbog, grammatik og øvelser der udgør det officielle grundlag for esperanto. Vedtaget 1905) funde på bunden; grundigt, til bunds; ~ de la maro på havets bund fundo bund; en la ~ de sia koro i sit hjertes inderste funebra sørge- (fx ~ procesio -tog); ~ sciigo et sorgens budskab funebri sørge (fx ~ pro iu /pri iu over nogen); bære sorg funebro sorg (ved dødsfald) funeli lede gennem en tragt; ~ kafon tragte kaffe funelo tragt funga svampe- (fx ~ toksiˆgo -forgiftning)

85

futurismo fungicido svampemiddel fungo [bo] svamp (sporeplante uden klorofyl), paddehat, (jf spongo) funguso [med] fungus (svampet udvækst eller svulst) funiklo [an] navlestreng; (dgl umbilika sˆnuro); [bo] frøstreng funikularo [tra] tovbane (på skinner) funkcia funktionel; ~ malordo funktionsforstyrrelse funkciado virksomhed (handlingen); La banko cˆ esigis sian ~n. Banken indstillede sin virksomhed. (jf entrepreno) funkcii fungere, virke; La seruro ne ~as. Låsen virker ikke. funkciisto funktionær funkcio funktion; hverv; rezigni sian ~n nedlægge sit hverv funkciulo funktionær; (= funkciisto) funto pund (gl. vægtenhed) fuorto [mil] fort ˆ furagbeto [bo] runkelroe ˆ foder (til husdyr) furago ˆ furagrako foderhæk (fx til hø) furio furie (rasende kvinde; romersk hævngudinde) furioza rasende; ~ sˆtormo en brølende storm furiozi rase (fx ~ kontrau˘ io, pri io, pro io over noget); ~as la sˆtormo. Stormen raser. furiozo raseri furo [zo] fritte (jagtilder); (= cˆ asputoro) furorajô (mode)hit; bestseller furori florere, gå sin sejrsgang, være højeste mode furorkanto hit furorlisto hitliste furoro højeste mode furorulo øjeblikkets berømthed, øjeblikkets idol furunko [med] byld (i hårsæk); (jf absceso) furzi fise, prutte furzo prut, skid fusilo gevær, riffel fusto [ark] søjleskaft (mellem basis og kapitæl); [tek] (den del af en genstand som man griber om, fx) greb, håndtag, stilk (fx på et glas), skaft, kolbe fuˆsa sjusket fuˆsajô makværk, sjusk ˘ fuˆsi spolere (fx ~ la saucon sovsen), forkludre fuˆskontakto [el] dårlig forbindelse fuˆskuracisto kvaksalver fuˆsulo klovn, sjuske, klodsmajor, klodrian futbalisto (professionel) fodboldspiller futbalo fodbold, (jf piedpilko) futo [glds] fod (længdemål) futurismo futurisme (kunstretning)

futuro futuro fremtid; (= estonteco); [gram] fremtid fuzajô brændstof (som fx i nytårsraket), tændmasse, (jf fuelo) ˆ [tra] fuselage (et flys krop) fuzelago fuzelo [kem] fusel (de ved snapsbrænderi uønskede alkoholforbindelser) fuzeo detonator (sprænganordning i fx granat, bombe), tændsats fuzi [itr] brænde 'langsomt' (dvs. uden eksplosion) fuzio fusion (også [fys]) fuzo 'langsom' forbrænding, (jf fuzi)

G g [fk] gramo gram gabardino gabardine (stof med skrå ribber) gabaro pram, lægter gablo gavlfelt (øverste trekantede del af gavl); gavltrekant (fx over dør) gablomuro gavl gabonano gaboneser Gabono [geo] [pol] Gabon (stat i Vestafrika) gado tørret (torske)fisk; [zo] torskefisk (torsk, kuller, hvilling m.fl.); salita ~ klipfisk; (jf moruo) gadolinio [kem] gadolinium (grundstof, Gd) gaela gælisk gaelo gæler (keltisk indbygger i Irland eller Skotland) gafo [mar] gaffel (til at holde sejl) gagato [min] gagat, jet, (smykkesten) gageo guldstjerne (forårsblomst); (dgl orstelo) gago komisk påfund (fx i sketch) ˆ gage, pant gago gaino hofteholder, (stramtsiddende dametøj, fx) stramt (under)skørt; ~jupo stram nederdel gaja glad, livlig, lystig, munter; La ~ Vidvino Den Glade Enke (operette); ˘ ô ~ societo et livligt selskab; suna ~ cˆ irkauaj lyse og venlige omgivelser gaji være glad, livlig, lystig, munter; sî ~is en la dancrondo hun svingede sig i dansen gajigi opmuntre, oplive; ~ iun sætte humør i én; floroj ~is la cˆ ambron blomster livede op i værelset ˆ gajigu! op med humøret! gajlo galæble, galle gajlvespo galhveps (fremkalder galler på planter) gajnbato vinderslag (fx i tennis)

86

galope gajni vinde; ~ la grandan ~on vinde den store gevinst; ~ la matˆcon vinde kampen; ~ tempon vinde tid, (jf venki) gajninto vinder gajno gevinst; udbytte, (jf venki) gajo [ogs] godt humør (fx infekta ~ smittende humør) gajulo [ogs] humørspreder, livstykke gaki gække (om gæs) galago øremaki, øreabe, (halvabe) galaksio galakse, mælkevej galanta galant, opmærksom (over for kvinder); ridderlig galanterio sy- og besætningsartikler, galanterivarer galanti være galant, opmærksom, ridderlig galantino [gastr] sylte, kød i gelé; (jf gelateno) galanto vintergæk; (dgl neˆgborulo) galanto ridderlighed, galanteri Galapago(j) Galapagos (øer i Stillehavet) Galateo [my] Galathea (græsk havnymfe) Galatio [hist] Galatien (gallisk rige i Lilleasien) galato [hist] galater; (jf Galatio) Galegio, Galegujo [geo] Galicien (nordvestlige Spanien) galego galicier; (jf Galegio) galeno [min] blyglans galeopiteko flyveabe (kaguang) galeopso hanekro (plante) galerio galleri; art~ kunstgalleri; mineja ~ minegang; (jf arkado, pulbalkono) galero galej galerulo galejslave (dømt til galejen) Galicio [geo] Galicien (sydøstlige Polen) galileano galilæer Galilejo [hist] Galilei (italiensk astronom og fysiker) Galileo [geo] Galilæa (nordlige Palæstina); [hist] Galilei (italiensk astronom og fysiker) (= Galilejo) galimatio galimatias (forvirret sludder, vås) galinago [zo] bekkasin (vadefugl) galino [zo] [fag] fugl i hønseslægten galinoformaj birdoj [zo] [fag] fugle tilhørende hønseordenen; (dgl kokbirdoj) galinulo [zo] rørhøne; (dgl akvokoko) galio [bo] snerre (plante); [kem] gallium (grundstof, Ga) galiumo [glds] (→ galio) gallium galjono gallon (eng. rummål) galo galde galono galon, tresse, (bånd til dekoration, fx på uniform) galopanta galopperende (fx inflacio inflation) galope i galop

galopejo galopejo galopbane galopi galoppere galopo galop (også [mus]) galoˆso galoche (overtrækssko af gummi) galvanizi galvanisere (give metalovertræk, fx forzinke) galvanometro galvanometer (til måling af svage strømme) galveziko galdeblære gama gamma (tredje bogstav i det græske alfabet); (jf alfa) gamaglobulino [an] Immunoglobulin (antistoffer); (jf imunoglobulino) gamaradiado gammastråling (elektromagnetisk stråling der udsendes af mange radioaktive stoffer) gamaˆso [teks] gamache (ankelbeklædning) gambiano gambier Gambio [geo] [pol] Gambia (stat i Vestafrika) gambito [spo] gambit (åbningstræk i skak) gambo [an] ben (fra hofte til tå); (jf kruro) gamelo [mil] [mar] kogekar gameto [bio] kønscelle, gamet; (dgl genera cˆ elo) gamnoto [mus] grundtone (fx c i c-dur); (= toniko) gamo skala; omfang, ; [mus] skala, (= skalo); toneart, (= tonalo); la tuta ~ de koloroj hele farveskalaen; la ~ de vidpunktoj estis senfina synspunkternes mangfoldighed var uden ende; la tuta ~ de sentoj hele følelsesregistret; li prezentis ~n da proponoj han fremlagde en bred vifte af forslag gamsigno [mus] nøgle og fortegn ganaano ghaneser Ganao [geo] [pol] Ghana (stat i Vestafrika) ganglio ganglie (samling af nerveceller) Gango [geo] Ganges (flod i Indien) gangreno [med] koldbrand (døende cellevæv) gangsterismo gangstervælde gangstero gangster (medlem af forbryderbande) Ganimedo Ganymedes [my] en kongesøn, som bliver Zeus' elsker og mundskænk [astr] måne omkring Jupiter ganto handske; ˆjeti la ~n al iu kaste handsken til én (udfordre); delevi la ~n tage handsken op XXX tjek gantro signalbro (til jernbanesignaler, vejskilte, kabler m.m.); portal (til kran); servicetårn (til raket) gantujo handskerum, -beholder

87

garni gapi måbe, stå og glo (med åben mund); ~ al iu glo på nogen; ne ~u! la' vær' og stå og glo! ˘ ˘ ˆ [glds] (→ parkejo, autejo, garago (auto) riparejo o.l.) parkeringshus; bilværksted garantia garanti- (fx ~ fonduso -fond) garantiajô sikkerhed, pant; meti kiel ~n stille som sikkerhed; preni ~e ion tage noget som sikkerhed garantii garantere (por for), stille garanti (por for, pri vedrørende), stå inde for, sikre, være garant for, borge for; Sendu la knabon kun mi, mi ~os por li. Send drengen med mig, jeg står inde for ham; La nomo ˘ de la autoro ~as por la valoro. Forfatterens navn borger for kvaliteten. garantio garanti, sikkerhed; nenia ~ de sukceso ingen som helst garanti for succes garbejo staklade garbo neg; knippe; ~ de pajlo halmknippe; ~ da pajlo et knippe halm garcinio [bo] garcinia (en planteslægt) garda beskyttelses-; bevogtnings-; ~ dejôro vagttjeneste ˆ gardangelo skytsengel garde på vagt; forsigtigt, (= singarde) gardenio [bo] gardenia (blomsterbusk) gardi beskytte (fx iun kontrau˘ perforto én mod vold), værne om (fx sian personan dignon sin personlige værdighed); bevogte (fx krimulon en forbryder); bevare; e på; ~ sin gardere sig, tage sig i agt; ~u sîn bone! pas godt på hende!; Dio ~u nin! Gud bevare os!; ~ sin kontrau˘ surprizoj gardere sig mod overraskelser; ~u vin kontrau˘ trompuloj! tag dig i agt for svindlere!; ~ sekreton holde på en hemmelighed; ~ sian langon vare sin mund; ~u min kontrau˘ amikoj, kontrau˘ malamikoj mi ~os min mem! fri mig for mine venner, mine fjender skal jeg nok selv klare! gardilo [el] sikring; fand~ smeltesikring gardisto vagt; vogter gardo beskyttelse, værn; bevogtning; vagt gardostaranto vagtpost, skildvagt (jf sentinelo) gargari gurgle (~ la gorˆgon halsen); skylle, (= akvolavi, tralavi) gargojlo [ark] vandspyer (tud på tagrende formet som menneske eller dyr) garnajô garniture, tilbehør; garnering, besætning; beslag garni garnere (fx kotleton per legomoj en kotelet med grøntsager); pynte (fx robon per brodajôj en kjole med broderinger)

garnituro garnituro garniture (sæt af sammenhørende dele, fx toiletgarniture) garnizono garnison (militær styrke i en by) garolo [zo] skovskade gasdukto gasledning gasfarejo gasværk gaskamero gaskammer gaskrano gashane gasmezurilo gasmåler gaso gas; luftart (fx hidrogeno brint) gaspedalo speeder, gaspedal gasrezervujo gasbeholder (fx ved gasværk) gastado ophold (som gæst) gastejo kro; værtshus gasterosteo hundestejle; (dgl dornfiˆso) gasti [itr] være gæst (fx cˆ e iu hos nogen) gastiganto vært gastigema gæstfri gastigi (iun) tage imod (nogen) som sin gæst, have (nogen) som gæst, beværte (nogen) gastlaboristo gæstearbejder gasto gæst gastrito [med] mavekatar; (dgl stomaka kataro) gastroenterito [med] mavetarmkatar; (dgl stomakintesta kataro) gastrofilo [zo] hestebremse gastronomio gastronomi gastronomo gastronom (madkender) gasujo gasflaske gasumi gasse (dræbe eller henrette med gas) ˘ co gaucho (sydamerikansk cowboy) gauˆ ˆ måler (til væskestand) gau˘ go ˘ Gaulio [hist] [geo] Gallien (keltisk område) ˘ gaulo galler ˘ gaulterio vintergrøn (stedsegrøn plante) ˘ gauro [zo] gaur (Sydasiatisk vildokse) ˘ distribuo [mat] Gaussfordelingen, gausa normalfordelingen ˘ gauso [fys] [glds] gauss (enhed for magnetisk fluxtæthed; 1gauss = 0,0001 tesla); (jf teslo) gavialo [zo] gavial (indisk krokodille) gavio [zo] lom gavoto [mus] gavotte (en dans) gazelo [zo] gazelle (antilopeart) gazetaro printmedier, aviser, presse gazeto avis; tidsskrift; magasin; cˆ iutaga ~ dagblad (= ˆjurnalo); semajna, monata ~ ugeblad, ugeavis, månedsblad, tidsskrift, magasin, (= revuo, magazino) gazo gaze (forbindsstof) gazono græsplæne ge- (forstavelse der 1. udtrykker at en given gruppe omfatter begge køn, eller

88

genisto 2. danner en kønsneutral betegnelse for en enkelt person fra en sådan gruppe); ~patroj forældre; ~ fratoj søskende; ~patro forælder; ~edzo ægtefælle gea (som angår begge køn, fx) ~ koruso blandet kor; ~ lernejo fællesskole; ~ parludo mixed double (fx i tennis); ~ vivo kærlighedslivet geamantoj (de) elskende geastro [bo] stjernebold (svamp); (dgl terstelo) geavoj bedsteforældre geedzeco ægteskab geedzigi vie (et par) ˆ gifte sig (med hinanden) geedzigi ˆ bryllup geedzigo geedzo ægtefælle; ~j ægtepar gefiloj børn (sønner og døtre) gefratoj søskende geheno [bibl] Gehenna gejo bøsse (homoseksuel mand); (jf lesbanino) gejsero [geo] gejser (varm springkilde) gejˆso geisha (japansk danse- og syngepige) geko [zo] gekko (lille øgle) gelatenajô [gastr] sky (gelé af kødsaft) gelateno gelatine; husblas ˆ bo sammen (papirløst) gelogi gemastroj værtspar; herskab gemisto (sliber af ædle stene, fx) diamantsliber gemo ædelsten gemuta gemytlig, hyggelig genciano ensian (plante) genealogia arbo stamtræ genealogio slægtsforskning, slægtshistorie; stamtavle; genealogi genealogo slægtsforsker generacia abismo generationskløft; (= generacia breˆco) generacia breˆco generationskløft generacio generation, slægtled; nova ~ de poetoj en ny generation af digtere genera cˆ elo kønscelle (jf spermatozoo, ovolo) generalo general generatoro generator; kontinukurenta ~ jævnstrøms generator; alternkurenta ~ vekselstrømsgenerator generema der formerer sig hurtigt generi avle; frembringe; [mat] frembringe, (= estigi) genetiko genetik, arvelighedslære genevoj søskendebørn (nevø(er) og niece(r)) genezo skabelse; tilblivelse; tilblivelseshistorie; (G)~ 1. Mosebog genia genial genio genialitet; geni; skytsånd genisto [bo] visse (lav busk)

genistvorulo genistvorulo [bo] gyvelkvæler (plante) genitivo genitiv, ejefald geniulo (et) geni geno gen, arveanlæg genocido folkemord genotipo [bio] anlægspræg (modsat fremtoningspræg) genoto [zo] genette (desmerdyr) genro [bo] [zo] slægt; [gram] køn gento slægt, stamme, folk, folkeslag genuflekso knæbøjning genui knæle (ligge på knæ) ˆ knæle (lægge sig på knæ); (= genuigi ekgenui) genuingo knæbeskytter genukavo [an] knæhase; (jf poplito) genuo knæ genuosto knæskal geo (gruppe bestående af en mand og en kvinde eller en dreng og en pige) Geo [my] Gaia (jorden, jordens gudinde) geocentra geocentrisk (med jorden som centrum) geodeziisto geodæt geodezio geodæsi (læren om udmåling af jordoverfladen) geofiziko geofysik (læren om jordklodens fysik) geografio geografi geografo geograf geologio geologi geologo geolog geometrio geometri geometro geometriker; [zo] [glds] måler (natsommerfugl) geonkloj tante og onkel (faster og onkel, moster og onkel, farbror og tante, morbror og tante) geotekniko geoteknik (teknisk jordbundsundersøgelse) geotrupo [zo] skarnbasse; (dgl sterkoskarabo) gepardo [zo] gepard (rovdyr) gerajô [tek] gering, hjørnesamling (fx af to lister) geranio [bo] storkenæb geri [tek] gere (skære træ skråt af) geriatrio [med] geriatri (læren om alderdomssygdomme) gerilano guerillasoldat gerilo guerilla (krig) gerleno [mar] trosse, varp germana tysk germanio germanium (grundstof, Ge) Germanio, Germanujo [geo] [pol] Tyskland germano tysker

89

gitaristo gerundio [gram] gerundium gesinjoroj! mine damer og herrer! gesta lingvo tegnsprog gesti gestikulere gesto håndbevægelse, gestus; ~j (ogs) fagter getao [teks] geta (japansk træsandal) geto ghetto; jødekvarter Getsemano [bibl] [geo] Getsemane (have hvor Jesus blev pågrebet) geumo [bo] nellikerod gibi [mar] gibbe (at udføre et bestemt sejlmanøvre) gibono [zo] gibbon (abe) giˆceto (billet-)luge, skranke; lem, (til udlevering, overvågning, samtale o.l.) giga- giga- (forstavelse for en milliard gange en måleenhed); ~herco gigahertz (GHz, en milliard hertz) giganta gigantisk, kæmpe giganto kæmpe, gigant gigo [mar] gig (let, smal robåd) gildo gilde, lav gilotino guillotine gimnastikejo gymnastiksal, gymnastiklokale gimnastikilo gymnastikredskab gimnastiko gymnastik gimnasto gymnast gimnaziano gymnasieelev gimnazio gymnasium gimnospermo [bo] (plante af gruppen nøgenfrøede frøplanter); ~j (ogs) (gruppen) nøgenfrøede; (jf angiospermo) gimnoto [zo] elektrisk ål ginekologio [med] gynækologi (læren om kvindesygdomme) ginekologo gynækolog gingivito [med] tandkødsbetændelse; (dgl dentkarna inflamo) gingivo [an] en gumme, tandkød; (dgl dentokarno) ginko [bo] tempeltræ ginsengo [bo] ginseng (gl. lægeplante) gipaeto [ zo] lammegrib; (dgl sâfgripo) gipo [zo] gåsegrib, gul grib; (dgl ansergrifo) gipsi gipse (fx plafonon et loft) gipso gips (i pulverform); havi brakon en ~ (~a bandaˆgo) have en arm i gips; (jf gipsoˆstono) gipsofilo [bo] brudeslør gipsoˆstono [min] gips (som det findes i naturen) girlando guirlande (kæde af blomster, blade o.l.) giroskopo gyroskop (fx til autostyring) giso støbejern; blanka ~ støbestål gisto gær gitaristo guitarist

gitaro gitaro guitar glacea glittet, glat; satineret, med glat og blank overflade (om stof); ~ papero glittet papir glaceigi glitte (fx papir); satinere (stof) glacia is- (fx ~ akvo isvand); iskold; ~ malvarmo isnende kulde glaciajô is (til at spise) glaciepoko istid glacifloro isblomst glacihokeo ishockey glaciigi få til at fryse til is; isafkøle; La vintro ~is riverojn. Vinteren fik floderne til at fryse til.; ~ita cˆ ampano isafkølet champagne ˆ fryse til is; stivne; La rivero ~is. glaciigi ˆ rideto ~is. Hendes smil Floden frøs til.; Sia stivnende. glacikampo isvidder, ismarker glacimonto isbjerg glacio is; rompi la ~n bryde isen (også [fig]) glacipendajô istap glacirompilo isbryder glacisako ispose glaciso glacis (side af dæmning, jordvold) glaco rude (støbt og poleret glas) glacoviˆsilo vinduesvisker glaˆcero gletsjer gladi stryge (fx ~ cˆ emizon en skjorte) gladiatoro [hist] gladiator (deltager i kamplege) gladilo strygejern gladiolo [bo] gladiolus (plante) gladotabulo strygebræt glando kirtel glano agern (egens frugt) glareolo [zo] braksvale Glasgovo [geo] Glasgow (havneby i Skotland) glaso glas (til at drikke af); (jf vitro) glata glat, jævn; La maro estis tute ~. Havet var fuldstændig roligt.; logi per ~ buˆso lokke med indsmigrende ord; (jf glitiga) glate glat, uden problemer; Tio ne iris ~. Det forløb ikke uden problemer. glatigi gøre glat, jævn; glatte (fx ~ al si la harojn sit hår); jævne (fx ~ la vojon al iu vejen for én); ~ sian stilon polere sin stil ˘ glaucio [bo] hornskulpe (plante); (dgl kornopapavo) ˘ glauka [lit] blågrøn ˘ glaukomo [med] grøn stær (øjensygdom) glavingo skede til et sværd glavo sværd glazuri glasere (fx ~ torton en la lagkage) glazuro glasur (på lervarer, gryder eller kager)

90

glugli gld. [fk] [fin] guldeno gylden (mønt) glekomo [bo] korsknap (plante) glicerino [kem] glycerin (fx til kosmetik og sprængstof); ([fag] = glicerolo) glicerio [bo] sødgræs glicerolo [kem] glycerin; [fag] glycerol glicirizo lakrids glikolo [kem] glykol glimi skinne, glimte glimo [min] glimmer gliptoteko glyptotek (skulpturmuseum) gliro [zo] syvsover (muselignende gnaver) glisi bevæge sig i glideflugt, svæveflyve glisilo svævefly glita glat (så man/ens hånd glider på det); ~ kiel angilo glat som en ål glitejo glidebane ˘ gliti glide; skride (ud, ned); smutte; La auto ~is flanken. Bilen skred ud.; Servistoj ~is inter la gastoj. Tjenere smuttede rundt mellem gæsterne. glitiga glat (som får én til at glide); Atentu, la vojo estas ~! Pas på, vejen er glat! globartiko kugleled globjêto [spo] kuglestød globkapa baleno [zo] grindehval globkrajono kuglepen globlagro kugleleje globo kugle; klode; lampekuppel; bilarda ~ billardkugle; la tera ~ jordkloden; la ~ de la okulo øjeæblet; regna ~ rigsæble; (jf kuglo) globulino [kem] globulin (protein i fx blodserum) globuso globus glora glorværdig, ærefuld; hæderkronet glorama som elsker at være genstand for hædersbevisninger, æresbevisninger, glans og herlighed gloravida som tørster efter hæder og ære, glans og herlighed; ærekær, ærgerrig glori hædre, ære, hæve til skyerne; glorificere, forherlige; (lov) prise; Oni multe ~is lin. Man hævede ham til skyerne. glorigi forårsage berømmelse og anseelse, kaste glans over, gøre kendt; Grandaj scienculoj ~as sian naskiˆglandon. Store videnskabsfolk kaster glans over deres fødeland. (Sed ili ne gloras gˆ in. Men de lovpriser det ikke.) glorkrono glorie gloro hæder, ære; glans, herlighed; senmorta ~ uvisnelig hæder glosino [zo] tsetseflue; (= ceceo) gloso forklaring til sjældne eller fremmede ord gloto stemmeridse glugli klukke (som vand af en flaske)

glui glui klæbe, klistre, lime; ~ foton sur kartonon klistre et billede op på pap; La sˆvito ~is lian cˆ emizon al la dorso. Sveden klistrede hans skjorte til ryggen. glukozo [kem] glukose, druesukker glumarko mærkat, klistermærke glumo avne (fjernes fra kernen ved tærskning) gluo lim, klister; farun~ melklister; fiˆs~ fiskelim gluplastro hæfteplaster glutema forslugen, grådig glutemulo slughals, grovæder gluteno [kem] gluten (proteinstof i korn) gluteo [an] endeballe; (= sidvango) gluti synke, indtage; sluge; ~ ion per la ˆ ni ~u okuloj sluge noget med øjnene; Cu konjakon? Skal vi snuppe en konjak?; (om tablet) ~u senmaˆce! synkes hel! gluto indtagning (af føde); slurk, bid, mundfuld; Li prenis ~n da brando. Han tog en slurk brændevin. gnafalio [bo] (sump) evighedsblomst gnejso [geol] gnejs (bjergart) gnomika [lit] gnomisk (af form som tankesprog, aforisme o. l.); ~ poemo et gnomisk digt gnomo gnom, bjergånd gnostikismo gnosticisme (religiøs retning i kristendommens tidligste tid) gnuo [zo] gnu (hesteagtig antilope) gobelino [teks] gobelin (vævet vægtæppe) Gobio [geo] Gobi (ørken i Centralasien) golejo [spo] mål (stedet) Golfa Fluo Golfstrømmen golfejo golfbane golfeto [geo] vig golfo [geo] golf, bugt; [spo] golf Golgoto Golgata (hvor Jesus blev korsfæstet) goliato [zo] goliatbille Goljato [bibl] Goliat (filister besejret af David) golo mål (scoret) golulo målmand Gomoro [bibl] Gomorra (by ved Det Døde Hav) gonado [an] kønskirtel, gonade gondolisto gondoliere (gondolfører) gondolo [tra] gondol (lang, smal båd) gongo [mus] gongong (slaginstrument) goniometro [fys] goniometer (apparat til vinkelmåling) goo [spo] go (japansk brætspil) Gordia nodo den gordiske knude ˆ gorgdoloro smerte i halsen ˆ gorginflamo [med] halsbetændelse

91

grandparte ˆ svælg, strube, hals; meti al iu gorgo tranˆcilon al la ~ sætte én kniven for struben; kanti el plena ~ synge af fuld hals gorilo [zo] gorilla gota gotisk (om goterne, fx ~ lingvo gotisk sprog); (jf gotika) gotika gotisk (om byggestil eller skrift) goto [hist] goter (medlem af germansk folk); glds barbar, vandel grabeno [geol] gravsænkning gracia yndefuld, graciøs; elegant, fin gracila spinkel, klejn; lille, fin, tynd gracio ynde; elegance graco Guds nåde; (= difavoro) gracoherbo [bo] nådeurt, (jf glaciolo) grada grads– (fx ~ diferenco –forskel); gradvis (fx ~ sânˆgiˆgo en gradvis ˘ forandring), (= laugrada) gradiento [fag] gradient (mål for tiltagen eller aftagen); temperatura ~ temperaturgradient (fx ændring i grader når højden ændres 1 km) gradigi graduere, ordne progressivt (fx la ekzercojn en lernolibro øvelserne i en lærebog); gradinddele (fx termometron) grado grad; frostis kelke da ~j det frøs nogle grader; gˆ is kia ~? i hvor høj grad? grafika grafisk grafikajô graf (grafisk fremstilling) grafiko grafik grafitio graffiti grafito grafit (mineral af kulstof) grafo greve grafologo grafolog (læser karaktertræk i håndskrift) grajlo [met] finhagl (nedbør i form af ganske små hagl) grajno korn, kerne; gran; ~ de pipro peberkorn; ~ de vinbero vindruekerne; ~ da oro et guldkorn; ~ da vero et gran af sandhed graketi rømme sig graki skrige hæst (som en ravn); harke gralo gral (helligt offerkar) gramatika grammatisk gramatiko grammatik gramo gram (vægtenhed) gramofono grammofon granatarbo [bo] granatæble (træ) granato [bo] granatæble (frugt) granda stor; høj (fx ~ aˆgo alder grandanima storsindet, ædelmodig grandigi gøre stor ˆ blive stor, vokse grandigi grandioza storslået grand m eduzo [zo] storgople (vandmand) grandnombre i stort tal grando størrelse; storhed grandparte for en stor del

grandpotenco grandpotenco stormagt grandskale i stor målestok grandurbo storby granito [min] granit (bjergart) granulajô granulat granulo lille korn grapfrukto [bo] grapefrugt graplo [mar] dræg (lille anker) grapolo klase; ~ de vinbero en vindrueklase; ~ da vinberoj en klase vindruer grasa fed; fedtet; Li estas ~. Han er fed.; ~j tipoj fede typer, (= dikaj tipoj) grasajô fedt (i kød), det fede grasbovido fedekalv graseco fedme grasherbo [bo] vibefedt (sumpplante) grasi fedte; smøre (med fedt) grasigi fede (fx ~ anseron en gås; Tio ~as! det feder!) graso fedt, fedtstof gratajô rift, skramme gratenajô [gastr] gratin grateni gratinere (fx ~ terpomkaˆcon kartoffelmos) grati kradse, klø, skrabe; Hundo ~is je la pordo. En hund kradsede på døren.; ~ al si la kapon klø sig i nakken; (jf juki) gratifiki (iun) give gratiale, gratifikation, (til nogen) gratilo kløpind; pibekradser grato kradsen; rift gratuli lykønske, gratulere, (fx ~al iu pro io el. ~iun pro io nogen med noget) gratulo lykønskning; ~n! tillykke! ˘ knurre, snerre grauli grava betydningsfuld, vigtig, væsentlig; alvorlig; ~ persono en betydningsfuld person; ~ kunveno et vigtigt møde; ~ helpo en væsentlig hjælp; ~ akcidento en alvorlig ulykke gravajô noget betydningsfuldt, alvorligt; ˘ Auskultu bone, temas pri ~! Hør godt efter, det her er vigtigt! graveda gravid; drægtig; ~ de tri monatoj gravid i tredje måned; la senlima spaco, ~ je astroj det uendelige rum, med stjerner i svøb; decido ~ je gravaj sekvoj en beslutning der bærer kimen til alvorlige følger gravedeco graviditet; drægtighed ˆ blive gravid; Monto ~is, muso gravedigi naskiˆgis. Bjerget barslede og fødte en mus. gravi være betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig); Ne ~as! Det gør ikke noget!; Bryd dig ikke om det! gravigi gøre betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig)

92

grimpi graviolo [bo] pigget annona (tropisk frugt) graviti føle sig tiltrukket af er magtcentrum; gravitere (bevæge sig i overensstemmelse med massetiltrækningen); Ili ~is cˆ irkau˘ la potenculo. De kredsede vedholdende om magthaveren. gravito [astr] tyngdekraft, gravitation gravo betydning, betydningsfuldhed; alvor; kunveno de ekstrema ~ et møde af yderste vigtighed; Li afektis ~n. Han stillede sig an som om han var betydningsfuld. gravulo betydningsfuld person gravuri (ind) gravere, indhugge; ~ ion en sian memoron indprente noget i sin hukommelse gravuristo gravør gravuro gravering, stik (fx kupro~ kobberstik) grebo [zo] lappedykker (fugl) greftajô podekvist; med transplantat grefti pode (fx ~ pombranˆceton sur pirarbon en æblekvist på et pæretræ); overføre, ˘ transplantere, (væv, fx ~ novan hauton ny hud); (jf transplanti) grefto podning; vævstransplantering grego hjord, flok Gregoria kalendaro den gregorianske kalender (i Danmark fra 1700) grejhundo [zo] mynde (hunderace) Grekio, Grekujo [geo] Grækenland greko græker grenadilo [bo] ionsfrugt grenado [mil] granat (hånd-, gevær-); (jf obuso) grenato [min] granat (rød ædelsten) grenejo kornloft, kornmagasin ˆ estis ~kampoj. greno korn, brødkorn; Cie Der var kornmarker overalt.; kia ~, tia pano som kornet, så brødet; (jf cerealo) grenrozo [bo] kornvalmue Grenviˆco [geo] Greenwich (længdegrad nul) greso [bo] græs (plante af familien græsser); ~j græsser (plantefamilie); (jf herbo) Grezijono [geo] Grésillon (esperanto-kulturcenter sydvest for Paris) grifelo griffel; radernål grifo [zo] grib; [my] grif (løve med ørnehoved og vinger) grilbirdo [zo] græshoppesanger grilo [zo] fårekylling (insekt) grimaci lave grimasser grimaco grimasse grimpi klatre, kravle; gå (vandre) op (ad, på, i); ~ krutan rokon klatre op på en stejl ˆ sukcesis ~ en la boaton. Det klippe; Si

grimpo lykkedes hende at kravle op i båden.; Mi ne emas ~ la turon. Jeg gider ikke gå (med) op i tårnet. grimpo klatring, klatretur; opstigning ˆ grinci knirke, hvine, skrige; Slosilo ~as en la seruro. En nøgle knirker i låsen; ~ per la dentoj skære tænder grinco knirken, hvinen, skrigen grio gryn gripo influenza griza grå griza papago [zo] grå jako (papegøje) grizfoko [zo] gråsæl grizharulo gråhåret person; [bo] brandbæger grizi være grå grizuo grubegas groco gros (12 dusin; gl. mål) grogo [gastr] grog, toddy Gronlando [geo] Grønland gropo [zo] kryds (del af ryggen hos dyr) groptegmento [ark] valmtag (skråt tag i gavlen) grosarbusto [bo] stikkelsbærbusk grosiero grossist, grosserer; (= pograndisto) groso [bo] stikkelsbær; cˆ ina ~ kiwifrugt groˆso (småmønt, fx) skilling, øre, klink; [hist] groschen (tysk mønt); sen ~ en poˆso uden en øre på lommen; gˆ is la lasta ~ til sidste krone groteska grotesk, barok, naragtig groto grotte, klippehule grubeko [bo] storkenæb (plante) grumblema slem til at brokke sig, gnaven, knurvorn grumbli knurre; mukke, gøre vrøvl, brokke sig grumblulo gnavpotte, kværulant grumelo [gastr] klump (fx i sovs, fløde) grumiksamo [bo] (kirsebærlignende brasiliansk frugt fra træ af slægten Eugenia) grumo staldkarl, (= cˆ evalisto, stalisto); piccolo, (= servoknabo) grundi gå på grund, grundstøde grundo jord, jordbund; grund; grobund; argila ~ leret jordbund; sur roka ~ på klippegrund; firma ~ sub la piedoj fast grund under fødderne; prepari la ~n por propono skabe grobund for et forslag, gøde jorden for et forslag grundpurigo jordrensning gruntbovo [zo] yakokse grunti grynte gruo [zo] trane (vadefugl) grupano gruppemedlem grupigi gruppere

93

gvati grupo gruppe gruzo grus guanako [zo] guanaco (vildtlevende lama) guano guano (fuglegødning fra Sydamerika) guberniestro (leder af et istrativt distrikt, fx) guvernør, amtsborgmester; [hist] statholder gubernio (istrativt distrikt, fx) provins, amt gudri tjære (fx la tegmenton taget) gudrita kartono tagpap gudro tjære gufo [zo] store hornugle gujavo [bo] guava (tropisk frugt) gulaˆso [gastr] gullasch (ungarsk gryderet) guldeno [fin] gylden (hollandsk mønt) gulo [zo] jærv (rovdyr) gumarbo [bo] gummitræ gumi gummiere (fx ~ poˆstmarkojn frimærker) gumo gummi, klæbemiddel; viskelæder guno kvie (ungko) gupio [zo] guppy, millionfisk, (akvariefisk) gurdi spille på lirekasse; lire (noget) af (rutinemæssigt, automatisk, uinspireret) gurdo lirekasse gurnardo [zo] knurhane (fisk) guruo guru (åndelig vejleder) gusti [itr] smage; Tio ~as bone. Det smager godt.; (jf gustumi) gustigi (ion) sætte smag på (noget); Tio ~is al sî tenison. Det gav hende smag for tennis. gusto smag; la ~ de ruˆga pipro smagen af rød peber; gˆ uste lau˘ mia ~ lige efter min smag gustumi smage (på) ; Li glutis la manˆgon ne ~ante. Han slugte maden uden at smage ˘ på den.; ~ la saucon smage på sovsen; ~ la ˘ dolˆcajn vortojn snuse til den plezuron audi lykke det er at høre blide ord gustumisto (vin) smager guˆso [bo] bælg; ~ de pizo en ærtebælg gutaperko guttaperka (gummilignende stof) guti [itr] dryppe; La sango ~is. Blodet dryppede; ~antoj arboj dryppende træer gutigilo dråbetæller guto dråbe; Tio estus ~ en la maro. Det ville være en dråbe i havet. gutoˆstono drypsten guturalo [spr] strubelyd guverni være huslærer guvernisto huslærer, guvernante gvardio garde, livvagt Gvatemalo [geo] Guatemala (stat i Mellemamerika) gvati belure, udspionere; holde udkig, holde vagt

gvatisto gvatisto een, der er på vagt eller overvåger fjendens bevægelser gvatsekvi skygge (en person) gvidanto leder; la elektita ~ den valgte leder gvidi lede, føre, vise vej; vise rundt; sin ~ lade sig lede (per af); ~ en muzeo vise rundt på et museum; ~ blindulon trans la straton hjælpe en blind over gaden gvidisto leder, guide; ~ por grupo da montaraj migrantoj guide for en gruppe fjeldvandrere Gvineo [geo] [pol] Guinea (stat i Vestafrika) ˘ [geo] [pol] Guinea-Bissau Gvineo-Bisauo (stat i Afrika)

ˆ G ˆ gangalo jungle ˆ gardenbrasiko [bo] havekål ˆ gardenisto gartner ˆ gardeno en have ˆ gardenrapo [bo] majroe (grønsag) ˆ gardensilvio [zo] havesanger ˆ ˆ gartero strømpebånd; la ordeno de la (G)~ hosebåndsordenen ˆ gazo [mus] jazz, (jf ˆjazo) ˆ gelo [kem] gel ˆ gemado sukken; stønnen ˆ gemela urbo venskabsby ˆ ˆ (om to byer) blive venskabsbyer gemeli gi ˆ gemelo tvilling ˆ Gemeloj Tvillingerne (stjernebillede i dyrekredsen) ˆ gemi sukke; stønne; klage (sig); kiel bela sî estis! ~is la elfo hvor var hun smuk! sukkede alfen ˆ gemo suk; støn ˆ gena forstyrrende, generende, besværlig ˆ gendarmo gendarm, politisoldat, grænsebetjent ˆ generala almindelig, generel; general– (fx ~ kunveno –forsamling, ~ striko –strejke) ˆ generale [ogs] almindeligvis, i almindelighed ˆ generaligi gøre almengyldig; generalisere ˆ Genevo [geo] Geneve (by i Svejts) ˆ mi ~as? ˆ geni forstyrre, genere, ulejlige; Cu Forstyrrer jeg? ; ~ sin være tilbageholdende med, ikke bryde sig om; Li sin ~is fari tion. Han havde det ikke godt med at gøre det. ˆ geno gene, besvær; forstyrrelse; ~ al la publika ordo forstyrrelse af den offentlige orden

94

ˆ gisosta ˆ genro genre, kunstform, stil; genrebillede (maleri af folkeliv) ˆ gentila høflig (~ al over for) ˆ gentilaj ô høflig bemærkning; (en lille) opmærksomhed ˆ gentilo høflighed ˆ gentilulo høflig, beleven person; gentleman ˆ genulo fredsforstyrrer; generende person ˆ germado spiring ˆ germana germansk; ~j lingvoj germanske sprog ˆ germano [hist] germaner ˆ germi spire; ideo ~is en sîa cerbo en ide voksede frem i hendes hjerne ˆ germingo kimbladsskede (fx hos græsser) ˆ germo spire, kim ˆ geto [mar] (mindre) mole; (jf moleo) ˆ den, det gi ˆ dens, dets gia ˆ giba pukkelrygget; med udvækst ˆ gibaj ô udvækst ˆ gibo pukkel ˆ gibobovo pukkelokse, zebu, (jf zebuo) ˆ Gibraltaro [geo] Gibraltar (på Spaniens sydkyst) ˆ gibulo (en) pukkelrygget ˆ Gibutio [geo] Djibouti (stat i Østafrika) ˆ gigo [mus] gigue, jig, (hurtig dans) ˆ gigolo gigolo (anset dansepartner) ˆ ˆ GingisHano [hist] Djengis Khan (mongolsk erobrer) ˆ gino [gastr] gin (enebærbrændevin) ˆ ginzo cowboybukser, jeans ˆ girafo giraf ˆ ô overført beløb giraj ˆ giri overføre (penge), girere ˆ girilo girokort, overføringsformular ˆ til, indtil; ~ kie? hvor til?; ~ la arbo indtil gis ˘ Jeg bliver til i træet; Mi restos ~ morgau. morgen; nur ~ certa grado kun til en vis grad; Estas loko por nur ok ~ dek personoj. Der er kun plads til otte til ti personer. ˘ ˆ gis! hej! (som afsked; jf. gˆ is (la) revido, adiau) ˆ gisatendi afvente (fx ~ sîan alvenon hendes ankomst) ˆ baldau! ˘ Vi ses snart! gis ˆ gisdatigi opdatere, føre ajour; (jf aktualigi) ˆ gisekstreme til det yderste ˆ iam ie! Vi ses på et eller andet gis tidspunkt et eller andet sted! ˆ la revido ! på gensyn! gis ˆ morgau! ˘ Vi ses i morgen! gis ˆ neniam! Her sætter jeg aldrig mine ben gis mere! ˆ gisnuna hidtidig ˆ gisosta [fig] helt ind til marven, med liv og sjæl; Li estas ~ esperantisto. Han er esperantist helt ind til marven.

ˆ revido! gis ˘ ˆ revido! farvel!, på gensyn!; (jf adiau) gis ˆ tiam! Hej så længe! gis ˆ ne ~is la edziˆgon de ˆ gisvivi nå at opleve; Si sia filo. Hun nåede ikke at opleve sin søns bryllup. ˆ goja glad; ~ rideto et glad smil; ~n feston! go' fest! ˆ goji glæde sig (pro over), være glad; Mi ~as ke vi restos! Det glæder mig at du bliver! ˆ gojiga glædelig ˆ gojigi glæde, gøre glad; Tio ~as min! Det glæder mig! La letero ~is sîn. Brevet gjorde hende glad. ˆ gojo glæde; vivi en ~ kaj plezuro leve i fryd og gammen ˆ guema nydelsessyg ˆ gui nyde; kunne glæde sig over; Li ~is la ˆ freˆsan aeron. Han nød den friske luft; Si ~is perfektan sanstaton. Hun kun kunne glæde sig over et perfekt helbred; Ili ~is utilon de lia helpemo. De nød godt af hans ˘ la vojaˆgon glæde hjælpsomhed.; antau~ sig til rejsen ˆ guiga nydelsesrig ˆ guilo nydelsesmiddel ˆ guo nydelse; La domo estis ~ por la okuloj. Huset var en fryd for øjet. ˆ estas la ~ persono por tiu ˆ gusta rigtig, ret; Si tasko. Hun er den rette person til opgaven; la sole ~ reago den eneste rigtige ˆ tiu horloˆgo estas ~ ? Går det reaktion; Cu ur rigtigt? ˆ gustaj ô noget rigtigt; fari la ~n en la gˆ usta tempo gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt ˆ gustatempa vorto et ord i rette tid ˆ guste lige; netop, lige akkurat; (som svar) ja netop, helt rigtigt, lige præcis; por diri pli ~ rettere sagt; ~ antau˘ miaj okuloj lige for øjnene af mig; ~ pro tio mi ne respondis netop derfor svarede jeg ikke ˆ gustigi rette (til); justere; ~ la kravaton rette på slipset; ~ la horloˆgon stille uret; (jf alˆgustigi) ˆ gusto rigtighed; ~ de kalkulado en beregnings rigtighed

H ha! ha!; ah! Habelo [bibl] Abel haˆci skravere (fx ~ areon en desegnajô et område på en tegning) haˆco skravering Hadeso [my] Hades; dødsriget

95

Hamburgo hafnio [kem] Hafnium (grundstof, Hf) Hago [geo] Haag (Hollands regeringsby) ˆ pilgrimsfærd til Mekka hago haitiano haitianer Haitio [geo] [pol] Haiti (stat i Caribien) hajko [lit] haiku (japansk digtform) hajlero [met] (et) hagl (nedbør) hajli hagle; ~as! Det hagler! hajlo hagl (nedbør); ~ da kugloj kugleregn hakajô hakket med; hakkelse (foder) haki hugge (fx ~lignon brænde); hakke (fx ˆ ~is per sia ~ viandon kød, ~cepojn løg); Gi pinta beko. Den hakkede med sit spidse næb. hakilo (redskab til at hugge eller hakke med, fx) økse, hakkekniv hako hug hakˆstipo huggeblok haladza ildelugtende, (skadeligt) stinkende haladzi dunste, stinke, (sundhedsskadeligt) haladzo dunst, (skadelig) stank halebardo [hist] hellebard (spyd med spids og økse) haleluja! halleluja! halfo midtbanespiller; (= mezulo) haliaeto [zo] havørn; (dgl maraglo) halikero [zo] gråsæl; (dgl grizfoko) halioto [zo] søøre, abalone, (bløddyr); (dgl marorelo) halito [min] stensalt, halit; (dgl minsalo) halo hal, sal ha lo! hallo! (i telefonen) halogeno [kem] halogen (saltdanner) haloo lysende ring (fx omkring solen), halo; (i optik) lysrefleks (falsk lys) halso [mar] hals (til sejl) haltejo stoppested; holdeplads halterlevo [spo] vægtløftning haltero [spo] håndvægt halti [itr] standse, gå i stå, gøre holdt, ˆ rigardo ~is cˆ e unu el ili. stoppe op; Sia Hendes blik stoppede op ved en af dem.; La oratoro ~is, interrompita de bruo. Taleren holdt inde, afbrudt af larm.; (jf haltigi) haltigi standse (fx ~ preterpasanton en ˘ forbierende, ~ la auton bilen) halto standsning; stop, (kort) ophold haltostreko tankestreg halucino hallucination (falsk sanseoplevelse) halukso [an] storetå; (dgl pieda dikfingro) hamadriado [zo] kappebavian; (dgl mantela paviano) hamako hængekøje hamamelido [bo] troldnød (busk) Hamburgero [gastr] (→ bovburgero; jf burgero) hamburger Hamburgo [geo] Hamburg

Hamleto Hamleto [lit] Hamlet (tragedie af Shakespeare; oversat af Zamenhof i 1894) hamstri hamstre (fx ~nutrajôjn fødevarer) hamstro [zo] hamster (lille gnaver) hamstr ad o hamstring Hamurabo [hist] Hammurabi (babylonisk konge) handbalo [spo] håndbold (spillet); (= manpilko) handikapo handikap handikapulo handikappet person hangaro hangar Hanojo [geo] Hanoi (Vietnams hovedstad) Hanovro [geo] Hannover (hovedstad i Niedersachsen) hansa urbo hansestad (fx Hamburg) Hanso [hist] Hanseforbundet, Hansaen, (nordtysk handelsforbund) ˘ ~as hanti hjemsøge, plage; tiu ideo daure min den tanke spøger stadig i mit hoved hapakso engangsord (der i et værk eller en litteratur kun optræder én gang) hapalo silkeabe (egernabe); (dgl silksimio) harakiri begå harakiri harakiro harakiri (japansk rituelt selvmord) ˆ frisure; (jf frizajô) hararango hararo hår; knabino kun blonda ~ en pige med blondt hår; (jf haro) Harco [geo] Harzen (bjergparti i Tyskland) hardi hærde (fx ~ sˆtalon stål); La batalado min ~is. Kampen har hærdet mig. ˆ blive hærdet; ~ita krimulo en hardigi forhærdet forbryder hardluti slaglodde; (= brazi) hardvaro [edb] maskine, hardware; (= aparataro) haremo harem hareto tyndt hår; Lia vivo pendas de ~. Hans liv hænger i en tynd tråd. harfendado ordkløveri, hårkløveri harfoliklo hårsæk harhava behåret haringo [zo] [gastr] sild harklipo hårklemme, hårspænde harmonia harmonisk harmonii harmonere (~ kun med) harmoniigi harmonisere (fx om musik, priser); bringe i harmoni harmoniko [mus] (mund) harmonika; (jf akordiono) harmonio harmoni, samklang, fred og fordragelighed harmoniscienco [mus] harmonilære harmoniumo [mus] harmonium, stueorgel harmono [mus] overtone, (dgl kromtono)

96

hedero haro hår; knabino kun blondaj ~j en pige med blondt hår (jf hararo) harpi spille på harpe harpio [zo] harpy (sydamerikansk ørn); [my] kvindelig vinged dødsånd; [fig] en harpe (skrapt kvindemenneske) harplektajô fletning i håret; (jf plektajô) harpo [mus] harpe (jf harpio) harpuno harpun harsekigilo hårtørrer harstariga hårrejsende hartondo klipning (af håret) hartufo hårtot Harun-al-Raˆsido Harun Al Rashid (kalif i Bagdad omkring år 800) harvosto hestehale (frisure); (= ponevosto) hasta hastig; forhastet, overilet; ~, nefidinda konkludo en forhastet, utroværdig konklusion haste [ogs] i al hast; letero ~ skribita et brev skrevet i al hast hasti haste, ile; forhaste sig; Ne ~u fari la taskon, restas sufiˆce da tempo! Forhast dig nu ikke med opgaven, der er tid nok! hasto hast, hastværk haˆsiˆso hash ˘ haubizo [mil] haubits (kanon) ˘ hale (fx sˆnuregon i et tov) hauli ˘ hao [mar] trosse (til fortøjning) ˘ hausiero [fin] haussist (børsspekulant) ˘ hautkremo hudcreme (mod udtørring) ˘ hauto hud, skind; ham; La serpento dejêtis la ~n. Slangen skiftede ham.; savi sian ~n redde sit skind ˘ hautskvamo skæl (i håret); (jf skvamo) Havajo [geo] Hawaii havajô ejendele, besiddelser; mia tuta ~ alt hvad jeg ejer og har Havano Havanna (Cubas hovedstad) havanto ihændehaver havebla som kan fås havebli kunne fås, være i handelen haveno havn havi have, eje; La muroj ~as orelojn. Væggene har ører. havigi skaffe, tilvejebringe; få fat i; hente; ~ al si taksion få fat i en taxi; mi ~os al vi vian jakon! nu skal jeg hente din jakke! havo ejendele, besiddelser; ju pli da ~, des pli da pravo jo mere man ejer, lettere får man ret hazarda tilfældig hazarde tilfældigt, tilfældigvis hazardludo hasardspil hazardo tilfældighed, tilfælde; nura ~ et rent tilfælde, en ren tilfældighed he! hør (du der)!, hallo! hebreo hebræer, jøde hedero vedbend (klatreplante)

hedonismo hedonismo hedonisme (nydelse som livsmål) hegemonio overherredømme, hegemoni ˆ hæk hego hejma hjemlig, hyggelig hejme hjemme; Sentu vin kiel ~! Lad som om du er hjemme! hejmeco hjemlig atmosfære; hygge hejmfarita hjemmelavet; (jf memfarita) hejmo hjem hejmsopiro hjemlængsel, hjemve, (jf nostalgio) hejmtasko hjemmeopgave hejmveo hjemve, nostalgi, (jf nostalgio) hejtejo varmested, -værk hejtforno ovn (til opvarmning) hejti opvarme (fx cˆ ambron et værelse); fyre (fx per tergaso med naturgas) hejtilo varmeapparat, varmeovn hejtisto varmemester; fyrbøder hejto opvarmning, varme- (fx ~instalajô –anlæg); fyrings– (fx ~sezono sæson) hekatombo hekatombe [hist] offer på hundrede okser, [fig] massakre, blodbad heksaedro (→ sesedro) hexaeder (sekssidet legeme) heksagono (→ sesangulo) sekskant heksametro [lit] heksameter (versemål) hektaro hektar (flademål) hektika hektisk (fx febro feber) hekto- hekto- (forled for hundrede gange en måleenhed); ~litro hektoliter (100 l) hektogramo hektogram hektolitro hektoliter hektopaskalo [fys] hektopascal (pascal: måleenhed for det meteorologiske lufttryk) hela lys, lys og klar; ~ buklaro lyse lokker; ~ voˆco en lys stemme helblua lyseblå heleboro [bo] julerose, nyserod; (jf kristnaska rozo) helenismo hellenisme (kulturen i Alexander den Stores verdensrige) heleno hellener, græker Helesponto [hist] [geo] Hellespont (oldtidens navn for Dardanellerne) helflava lysegul heli være lys; Jam ~as! Det er allerede lyst! heliantemo [bo] soløje helianto [bo] solsikke; (dgl sunfloro) helica skrue-; propel-; ~ aviadilo propelfly (jf helico) helico skrue (på skib); propel; skrue-, spirallinje, enhver skrueagtig anordning ˘ til fremdrift af fartøjer, (jf sˆraubo)

97

hepato ˆ blive lys; Lia vizaˆgo ~is kiam sî venis. heligi Hans ansigt lyste op da hun kom. heliko [zo] snegl (med hus), (jf limako); [an] sneglen (i det indre øre) helikoptero helikopter helikrizo [bo] evighedsblomst; (dgl eternfloro) helikso [an] helix (ørets ombøjede kant) heliocentra [astr] heliocentrisk (med solen i centrum) heliotropo [bo] heliotrop (plante der drejer sig efter solen) heliumo [kem] helium (grundstof, He) helo det lyse; la nokta luna ~ nattens måneskær helodeo vandpest (vandplante); (dgl akvopesto) (jf elodeo) helpe de ved hjælp af helpema hjælpsom helpi hjælpe; ~u lin! hjælp ham!; Mi ~os al vi! Nu skal jeg hjælpe!; bonvolu ~! Hjælp (mig) lige! helpilo hjælpemiddel helpo hjælp; ~n! hjælp!; krii ~n råbe om hjælp Helsinko [geo] Helsinki helvelo [bo] foldhat (svamp) Helvetio, Helvetujo [hist] [geo] Helvetia (latinsk for Svejts) helveto helvetier hemanto [bo] blodblomst; (dgl sangofloro) hematito [min] hæmatit, jernglans; blodsten hematopo [zo] strandskade hemerokalo daglilje; (dgl taglilio) hemiono [zo] halvæsel (asiatisk vildæsel) hemiplegio [med] hemiparese, hemiplegi, halvsidig lammelse hemisfero [geo] [astr] halvkugle, hemisfære; [an] halvdel af storhjernen hemistiko hemistik, halvvers (halv verslinje) hemofilio [med] hæmofili, blødersygdom hemoglobino [an] hæmoglobin (blodets røde farvestof) hemoroido [med] hæmoride (udvidet åre ved endetarmen) henao henna (farvestof, fx til hår) heni vrinske; La cˆ evalo ~is. Hesten vrinskede. henro [fys] henry (måleenhed for induktans) hepata cirozo [med] skrumpelever hepatajô [gastr] lever (tilberedt som mad) hepatiko [bo] levermos, (= hepatmusko); blå anemone, (= hepatherbo) hepatito [med] leverbetændelse hepatmusko [bo] levermos (plante), (jf hepatiko) hepato [an] lever

heptagono heptagono [mat] (→ sepangulo) syvkant herakleo [bo] bjørneklo (plante) Heraklo [my] Herakles (græsk helt; hos romerne: Herkules) heraldiko heraldik (læren om våbenskjolde) herbaˆco ringe, nedslidt græs, elendig plante; ukrudt, (= trudherbo) herbario herbarium (samling af tørrede planter) herbeja kreso [bo] Eng-karse herbejo eng, græsplæne ˆ herbejregino mjødurt, (jf ulmario) herbicido ukrudtsmiddel herbo [bo] græs; (ikke træagtig) plante, urt; arom~, spic~ krydderurt; drog~ lægeplante herbovor ul o [zo] planteæder herbsalo urtesalt herco [fys] hertz (måleenhed for frekvens) hereda arvelig (fx malsano sygdom); arve(fx imposto –afgift) heredajô [jur] arv heredanto arving; arvtager heredi arve (fx ~ ion de iu noget efter nogen) heredigi udpege som arv; testamentere (fx ˆ ~is lin pri la ~ ion al iu noget til nogen); Si domo. Hun indsatte ham som arving til huset. heredo handlingen at arve heredordo arvefølge hereza kættersk herezi være kættersk, optræde kættersk herezo [rel] kætteri herezulo kætter Herkulo [my] Herkules (berømt for sin styrke); [astr] Herkules (stjernebillede) hermafrodita hermafrodit (tvekønnet individ) ˘ hermeneutiko hermeneutik (læren om fortolkning) hermeta → hermetika hermetika hermetisk, (lukket) lufttæt; utilgængelig; ~ fermajô lufttæt lukning; preskau˘ ~ izoliˆgo næsten total isolation herniario [bo] brudurt (brokurt) hernio [med] udposning af materie fra en kropshule gennem dennes væg, fx brok, diskusprolaps heroa heroisk, heltemodig, helte- (fx ago –gerning) heroajô heltedåd, heltegerning Herodo [hist] Herodes (konge over Judæa) heroeco heltemod, heroisme heroino heltinde heroino heroin

98

hidrografio heroldi forkynde, bebude; ~ la printempon indvarsle forårets komme heroldo budbringer; [hist] herold; ~ de printempo forårsbebuder Heroldo de Esperanto (uafhængigt esperantoblad, grundlagt 1920) heroo helt; [my] hero(s) herpeto [med] herpes, forkølelsessår herso faldgitter (fx ~ en kastelpordego i en borgport); skodde (fx en irigacia kanalo i en vandingskanal); (jf kluzo) Hesio [geo] Hessen (delstat i Tyskland); (= Heslando) heso hesser (borger i Hessen) hesperido [bo] aftenstjerne (plante) hetajro [hist] hetære (dannet prostitueret i oldtidens Grækenland) heterogena heterogen, uensartet ˘ heuristiko [fil] heuristik (læren om metoder i videnskaben) hezita tøvende; per ~j paˆsoj med tøvende skridt hezitema ubeslutsom heziti tøve; vakle; Eˆc momenton sî ne ~is. Hun tøvede ikke så meget som et øjeblik. hezito tøven; sen ia ajn ~ uden nogen som helst tøven hiacinto [bo] hyacint (plante) Hiadoj [astr] Hyaderne (stjernehob i Tyren) hiato [spr] hiat (vokalsammenstød, fx vi iler) hibisko [bo] hibiscus, hawaiiblomst hibrido [bio] krydsning, hybrid hida hæslig, afskyelig; gyselig hidno [bo] pigsvamp; (dgl pintfungo) hidranto brandhane hidrargo [kem] kviksølv (grundstof, Hg) ˘ hidraulika hydraulisk (fx ~ bremso bremse) ˘ hidrauliko [tek] hydraulik (læren om væsker i rør) hidro hydra [my] mangehovedet uhyre; [fig] sejlivet onde; [zo] ferskvandspolyp; [kem] (som præfiks) hydrogen Hidro [astr] Vandslangen, Hydra, (stjernebillede) hidro- hydro- (del af visse int. ord, med betydningen vand-) hidrocefalo [med] vand i hovedet, hydrocefalus hidrodinamiko hydrodynamik (læren om væskers bevægelser) hidroelektrejo vandkraftværk hidrofono hydrofon (undervandsudstyr til at lytte og pejle) hidrogeno [kem] brint, hydrogen, (grundstof, H) hidrografio hydrografi (videnskaben om jordens vandområder)

hidrokarito hidrokarito [bo] frøbid (plante); (dgl ranmordo) hidrokotilo [bo] vandnavle (plante); (dgl akvotelero) hidroplano [tra] vandflyver, hydroplan hidropso [med] vattersot (væskeophobning i vævene) hidrostatiko hydrostatik (læren om væskers ligevægt) hieno [zo] hyæne hieracio [bo] høgeurt hierarkio hierarki, rangorden ˘ i hierau˘ i går; ~ matene i går morges; antau~ forgårs; la gazeto de ~ avisen fra i går ˘ (som fandt sted eller fandtes i går, hieraua fx) la ~ festo gårsdagens fest; la ~ mondo verden af i går hieroglifo hieroglyf (oldegyptisk skrifttegn); ~j (ogs) kragetæer higiena hygiejnisk, renlig higieno hygiejne higrometro fugtighedsmåler, hygrometer hikorio hickory (slægt af am. valnøddetræer); (= karjo) hilo [zo] løvfrø Himalajo [geo] Himalaya himantopo [bo] stylteløber (fugl) himeno mødomshinde, hymen himenoptero [zo] årevinget insekt (fx bi, myre, hveps); ~j (ogs) (ordenen) årevingede himnaro salmebog himno salme; hymne; nacia ~ nationalsang Hinda Unio [geo] Indien; (jf Barato) ˘ hindeuropa indoeuropæisk hindia lingvo hindi (officielt sprog i Indien) Hindio [geo] Indien; (Hinda Unio) hindirana indoiransk hindo inder hinduismo [rel] hinduisme hinduo hindu hipeastro [bo] ridderstjerne (plante) hiper- hyper- (del af visse int. ord, med betydningen over-, super-) Bem: ved mere almindelige eo-ord udfyldes denne funktion ofte af -eg-,fx elegantega superelegant, modernege hypermoderne hiperbolo [mat] hyperbel; [spr] overdrivelse (fx tondra voˆca en tordnende stemme) hiperboloido [mat] hyperboloide (fremkommer ved at dreje en hyperbel om en af dens akser) hiperiko [bo] perikon (plante) hipermetropa [med] langsynet; (dgl malmiopa)

99

Hiroˆsimo hiperono [fys] hyperon (elementarpartikel) hipertensio [med] for højt blodtryk, hypertension; (dgl (tro) alta sangopremo) hipertrofio [med] hypertrofi (et organs overudvikling) hipio hippie (ungdomsoprører fra 1960'erne) hipno [bo] cypresmos (plante) hipnota hypnotisk hipnoti være hypnotiseret hipnotigi, hipnotizi hypnotisere (fx ~ pacienton en patient) hipnotigisto hypnotisør hipnoto hypnose hipocentro [geol] hypocentrum (centrum for jordskælv) hipodromo hippodrom (bane til hestevæddeløb) hipofeo [bo] havtorn, sandtidsel, klittorn hipofizo [an] hypofyse (kirtel) hipogloso [zo] helleflynder [an] n. hypoglossus (et par kranienerver, som styrer tungens funktion) hipogrifo [my] hippogrif (fabeldyr, hest med grifhoved) hipokampo 1. [zo] søhest; 2. [my] hippokamp (fabeldyr, halvt hest, halvt fisk); 3. [an] hippocampus (en del af hjernen) hipokaˆstano, hipokastano hestekastanje; (dgl cˆ evalkaˆstano) hipokero [bo] kongepen (planten) hipokondrio [med] hypokondri (tilbøjelighed til at føle sig syg) hipokondriulo hypokonder hipokrita hyklerisk hipokriti hykle, forstille sig; ~ honeston hykle hæderlighed, lade som om man er hæderlig hipokritulo hykler hipolao [zo] gulbug (fugl) hipopotamo flodhest hipoteki belåne, optage lån i, (fx sian domon sit hus) hipoteko prioritet, pant i fast ejendom hipotensio [med] for lavt blodtryk, hypotension; (dgl (tro) malalta sangopremo) hipotenuzo [mat] hypotenuse hipoteza hypotetisk hipotezi arbejde ud fra en hypotese om (fx kvinjarajn intertempojn femårs tidsintervaller) hipotezo hypotese, foreløbig teori hipurido [bo] vandspir, hestehale, (plante) Hiroˆsimo [geo] Hiroshima (japansk by, ødelægt af den første atombombe i 1945)

hirta hirta strittende (fx ~j haroj, pikiloj strittende hår, pigge), opretstående; uplejet (fx ~ barbo skæg), rodet (fx ~ stilo stil) hirti stritte, stå lige lodret op; være rodet, være uplejet, (fx om hår) hirtigi få til at rejse sig (fx om hår), få til at stritte; stritte med ˆ komme til at stritte; La haroj ~is sur hirtigi mia kapo. Hårene rejste sig på mit hoved. hirudo [zo] blodigle hirundo svale; Unu ~ printempon ne alportas. Én svale gør ingen sommer. hirundvostulo [zo] svalehale (sommerfugl) hisi hejse (fx ~ flagon et flag, ~ velon et sejl) hisilo hejseapparat; [mar] fald (tov, hvormed et sejl hejses) hiskiamo [bo] bulmeurt hisopo [bo] isop (busk) Hispanio, Hispanujo [geo] Spanien hispano spanier histeria hysterisk histerio hysteri histeriulo hysteriker histo væv (fx osta ~ knoglevæv, muskola ~ muskelvæv) histologio vævslære, histologi histologo histolog historia historisk; ~ momento et historisk øjeblik; la ~j tempoj historisk tid; antau˘ ~ civilizo en forhistorisk civilisation historiisto historiker historio historie; mond~ verdenshistorie; Tio eniros la ~n. Det går over i historien. historiografio historieskrivning histriko [zo] hulepindsvin histriono tredjerangs, dårlig skuespiller; gøgler, klovn hm! hm! (udråb for at udtrykke tøven, eftertænksomhed, tilstedeværelse) ho! åh! (udråb for at levendegøre, understrege) hobio hobby hobojo [mus] obo (træblæseinstrument) hodiau˘ i dag; ~ matene i morges; ~ estas sabato. I dag er det lørdag.; la gazeto de ~ avisen fra i dag ˘ (som finder sted eller findes i dag, hodiaua fx) la ~ festo dagens fest; la ~ mondo verden af i dag ˆ ˘ dagen i dag; Guu hodiauo la ~n! Nyd dagen i dag! hodometro skridttæller hoj! ohøj!, halløj!, hallo! hojli hyle (som en hund), tude (som en ulv) hojo hakke (til at løsne jorden); (= plugpioˆco)

100

honorarii Hokajdo [geo] Hokkaido (nordligste japanske hovedø) hokeilo [spo] hockeystav hokeo [spo] hockey (boldspil) hoki få på krogen (fx ~ fiˆson en fisk) hoko krog; knage; [spo] hook (boksestød) hokoherbo [bo] nellikerod hokokruco hagekors; (jf svastiko) hokstango bådshage hola! hallo! (udråb for at opnå nogens opmærksomhed) holdingo holdingselskab holdluko luge (til et skibs lastrum) holdo lastrum (i skib) Holivudo [geo] Hollywood holko [bo] hestegræs holmio [kem] holmium (grundstof, Ho) holografio holografi (metode til tredimensionale billeder) holografo [jur] holografisk testamente hologramo hologram (holografisk billede) holosteo, holosto [bo] skærmarve (plante) holoturio [zo] søpølse (bløddyr); (dgl markolbaso) homa menneskelig, menneske- (fx ~ svarmo –mylder); la ~j rajtoj menneskerettighederne homamaso menneskemængde homaranismo (et af Zamenhof formuleret idekompleks der på det religiøse og etiske område skulle virke som en fredens og retfærdighedens bro mellem folkeslagene) homaro menneskehed; la tera ~ den jordiske menneskehed; la ~ menneskeheden homeopatio [med] homøopati (en alternativ sygdomsbehandling) homeopato homøopat hominde menneskeværdigt; vivi ~ leve menneskeværdigt homino (let nedsættende) kvindemenneske; terura ~ et rædsomt kvindfolk homo menneske; ~j (ogs) folk homogena homogen, ensartet homonimo [spr] homonym (ord der udtales og staves ens, men har forskellig betydning) Honduro [geo] Honduras (stat i Centralamerika) honesta hæderlig, ærlig, redelig, retskaffen honesto hæderlighed, ærlighed Hongkongo, Honkongo Hongkong honora ærefuld, æres- (fx ~ membro medlem); la ~ loko cˆ e la tablo hæderspladsen ved bordet honorajô æresbevisning honorarii betale honorar til (fx advokaten en sagfører)

honorario honorario honorar honori ære, beære; hædre; Li ~is min per sia amikeco. Han beærede mig med sit venskab.; ~ iun per ordeno hædre nogen med en orden honorinda som fortjener ære; mia ~ kolego min ærede kollega honoro ære, hæder; Ekzistas eblo retiriˆgi kun ~. Der er mulighed for at trække sig tilbage med æren i behold. Honˆsuo [geo] Honshu (den japanske hovedø) honta skamfuld (fx ~ mieno mine) hontema (tilbøjelig til at være) skamfuld, undselig honti skamme sig (~ pro over); ~ antau˘ iu skamme sig over for nogen hontinda skammelig honto skam (følelse); skam (plet); ruˆgiˆgi pro ~ rødme af skam; Li estas la ~ de sia familio. Han er en skamplet på familien. hop! hop! horaro timeplan, køreplan, fartplan; fervoja ~ togplan; (leciona) ~ (skole-) skema hordea byg- (fx ~ kaˆco -grød) hordeo byg hordeolo [med] bygkorn (på øjet) hordo horde, flok horizontala vandret, horisontal horizonto horisont; la spirita ~ den åndelige horisont ˆ horlogisto urmager ˘ Klokken slog ni.; ˆ ur; La ~ sonis nau. horlogo Mia ~ malfruas. Mit ur er bagefter. hormono [bio] hormon (regulerer kropsfunktioner) horo time; Kioma ~ estas? Hvad er klokken?; pint ~ (j) myldretid; je la oka (horo) (kaj) kvardek du (8h42) klokken 8. 42 horora rædselsvækkende, skrækindjagende hororfilmo gyser, skrækfilm horori blive grebet af rædsel hororo rædsel, skræk; la ~j de atommilito atomkrigens rædsler; paralizita de ~ skrækslagen horoskopo horoskop; starigi ies ~n stille ens horoskop hortensio [bo] hortensie, hortensia, (plante) hortikulturo havebrug hortulano [zo] hortulan (spurvefugl) hosana! hosianna! (hyldestråb) hoso [tek] slange (fx gˆ ardena ~ haveslange); ~duˆsilo håndbr hospico hospice; hospits hospitalo hospital, sygehus; (= malsanulejo) hostio nadverbrød

101

Hundo hostiujo [rel] monstrans (nadverbrødbeholder) hosto [bo] hosta, funkie, (plante) hot! hyp! (til hest) hotelestro hotelvært hotelo hotel hotentoto hottentot (medlem af et folk i det sydlige Afrika) ho ve! (udråb for klage, beklagelse, smerte) hubo [glds] (husmands)lod hubulo [glds] husmand; (jf etbienulo) hufbati sparke bagud hufferi sko (handlingen) (fx ~ cˆ evalon en hest) huffero hestesko hufo hov; klov; (jf fendhufo) hufulo hovdyr; ~j (ogs) pattedyrordenen hovdyr (dyr med hove og klove) hulahulo hula-hula (hawaiidans) huli svaje eller gynge rytmisk bølgende huligano hooligan, fodboldbølle hulmano [zo] langur, hulman, (abe, hellig for hinduer) hulo dønning hulringo hulahopring; (jf huli) humana human (menneskevenlig) humanisma humanistisk humanismo humanisme humanisto humanist humero overarmsben humida fugtig (fx ~ aero luft) humido (luft) fugtighed humila ydmyg, underdanig humile ydmygt; Tre ~ li proponis tion. Han foreslog det i al ydmyghed. humiligi ydmyge, fornedre; sî ~is lin antau˘ la familio hun ydmygede ham i familiens påsyn humilo ydmyghed; ~ antau˘ la tasko ydmyghed over for opgaven humo muldjord humoresko humoreske (musikstykke) humoro humør, stemning; en bona ~ i godt humør humura humoristisk (fx ~ rakonto fortælling) humurajô humoristisk (et eller andet, fx) udtalelse, gestus, anekdote humuristo humorist humuro humor; nigra ~ sort humor hunda hunde– (fx ~ domo hundehus) hundaˆco møghund, køter Hundaj tagoj [astr] hundedagene (dies caniculares) hundbredejo kennel hundo hund; Bojanta ~ ne mordas. Gøende hund bider ikke. (dvs. Han har det mest i munden.) Hundo [astr] Store Hund (stjernebillede)

hundolango hundolango [bo] hundetunge (plante) hundovosto [bo] kamgræs Hungario [geo] Ungarn hungaro ungarer huno [hist] hunner (medlem af mongolsk folkeslag) hupi dytte hupo (bil) horn; [glds] dusk, tot, (jf tufo) hura! hurra! hurai råbe hurra hurao hurraråb hurdo risgærde (ved hestevæddeløb) hurli tude, hyle, (fx som en ulv) husaro husar (ryttersoldat) huˆs! (udråb for at kyse eller genne smådyr, eller for at opfordre til stilhed) huzo [zo] beluga (den største art af stør)

ˆ H ˆ hano [his]t khan (mongolsk fyrstetitel); (jf ˆ ˆ GingisHano) ˆ Haribdo [my] Charybdis (havuhyre; malstrøm) (jf Scilo) ˆ hato stråtækt hus på landet ˆ [spr] chi (22. bogstav i det græske – hi alfabet.); (jf alfa) ˆ hino [glds] kineser; (→ cˆ ino) ˆ hironekto [glds] pungodder; (jf kironekto) ˆ holero [med] kolera (tarmsygdom) ˆ ô [mus] (komposition for kor, fx) horaj korværk, korsang, koral; (= korusajô) ˆ horalo [mus] koral, salmemelodi ˆ hordo [zo] rygstreng ˆ horo [mus] kor; (= koruso)

I -i (endelsen for udsagnsord i navnemåde); est~ at være; vid~ at se -i- (suffiks for 1. et land ([glds], nu anbefalet: -uj-); 2. et navn for (a) et begreb, et fag eller et samfundssystem udledt af udøveren, (b) en teknik udledt af instrumentet); Dan~o Danmark; ksenofob~o fremmedhad, xenofobi; biolog~o biologi; demokrat~o demokrati; mikroskop~o mikroskopi i.a. [fk] inter aliaj, interalie bl. a. i.r.-telefono smartphone ia en eller anden slags, en eller anden form for; sen ~ sânceliˆgo uden nogen form for

102

idilia vaklen; Ni ne estas ~j teoriaj fantaziuloj. Vi er ikke bare nogle tilfældige teoretiske fantaster.; Via vino estas nur ~ acidajô. Din vin er ikke andet end en ubestemmelig ˆ tie estas ~ kaˆsita afero. Her sur væske.; Ci stikker noget under. IAEO [fk] Internacia Atom-Energia Organizajô IAEA iai skryde (om et æsel) ial af en eller anden grund iam engang; på et eller andet tidspunkt; nogensinde; ~ ajn nogensinde; når som helst iama forhenværende ibekso [zo] stenbuk ibera iberisk; la ~ duoninsulo Den Iberiske Halvø, Pyrenæerhalvøen iberido [bo] iberis (plante) ibero iberer (medlem af oldtidsfolk på Den Iberiske Halvø); (jf ibera) ibiso [zo] ibis (fugl) -icid- -cid-, -icid- (suffiks der betyder dræbende, fx) insekt~o insektdræbende middel, insekticid ico [edb] chip; (= blato) -id- (efterstavelse for afkom, efterkommer, visse kemiske forbindelser, fx) hund~o hundehvalp; plant~o (planteafkom, fx) kimplante, spire, stikling; reˆg~o kongesøn, prins; latin~a lingvo romansk sprog; izrael~o (hist) israelit; natria hidr~o natriumhydrid (NaH); sakar~o kulhydrat idaro kuld, yngel idea idé- (fx ~ mondo idéverden) ideala ideel, fuldendt idealigi idealisere idealismo idealisme idealisto idealist idealo ideal, forbillede identa identisk (kun, al med), nøjagtig ens; Mia projekto estas ~ kun tiu de Petro. Mit projekt er identisk med Peters.; La ˘ cˆ efrolulo estas ~ al la autoro. Hovedpersonen er identisk med forfatteren identiga identitets- (fx ~ karto identitetskort) identigi identificere idento identitet; konstati ies ~n fastslå ens identitet; pruvi sian ~n bevise sin identitet ideo idé, forestilling; brila ~ ! strålende idé!; Ne eblas havi ~n pri tia riˆceco. Man kan ikke gøre sig forestilling om en sådan rigdom.; Li havas nenian ~n pri arto. Han har ikke begreb skabt om kunst. ideogramo ideogram (billed- eller stavelsesskrifttegn) ideologio ideologi idilia idyllisk

idilio idilio idyl idioma idiomatisk idiomajô idiomatisk udtryk idiomo idiom (særegent sprogligt udtryk) idiota idiotisk idiotajô (idiotisk handling eller sag, fx) tåbelighed, dumhed, graverende bommert, alvorlig fadæse idioteco idioti (som egenskab) idiotismo [spr] idiomatisk udtryk; (= idiomajô) idioto idiot idli rotere frit (fx frihjul på en cykel); gå i tomgang (fx bilmotor) idlonabo frihjulsnav ido barn, unge, afkom; efterkommer Ido Ido (plansprogsprojekt fra 1907) idolkulto idoldyrkelse idolo idol; afgud iduso [zo] rimte (fisk) ie et eller andet sted; Ni iros ~n en la montaro. Vi tager ud til et eller andet sted i bjergene. iel på en eller anden måde; ~ sî cˆ iam sukcesas. Hun klarer den altid, hvordan det så end går til. IEMW [fk] Internacia Esperanto-Muzeo en Vieno Det Internationale Esperantomuseum i Wien (grundlagt 1929) ies nogens, en eller andens IFEF [fk] Internacia Fervojista Esperanto-Federacio IFEF -ig- (efterstavelse med betydningen gøre, at noget forandrer sig, få til at) fx bel~i gøre smuk; for~i fjerne (gøre fjern), pint~i spidse (gøre spids), dorm~i få til at sove, ˘ dysse i søvn, aud~i lade høre igi gøre (til), få til at, lade; Tio ~is lin esti singarda. Det fik ham til at være forsigtig (= Tio faris lin singarda.) iglo [ark] iglo (eskimoisk snehytte) ignamo [bo] [gastr] yams(rod) (rod af tropisk plante) ignoranto person der ignorerer; (jf sensciulo) ignori ignorere, ikke tage hensyn til; overse, overhøre; Saˆgulo ~as ofendon. Den kloge overhører fornærmelser. igvano [zo] leguan (øgle) ˆ (efterstavelse med betydningen blive, -igkomme i, komme til at fx) sek~i blive tør; dis~i blive spredt, skilles, gå hver til sit, flam~i komme i flammer, blive fyr og flamme; pend~i komme til at hænge, detru~i blive ødelagt

103

imaga ˆ blive, komme i, komme til at igi Ijobo [bibl] Job -ik- (efterstavelse for videnskabsgren, studiefag); arab~o arabiske studier; film~o filmlære; varm~o varmelære ˘ ikneumono [zo] Ichneumon eumerus (et hyperparasitært insekt) ikono ikon, helgenbillede ikonoklasto billedstormer; (dgl ikonrompisto) ikonrompisto billedstormer ikosaedro [mat] ikosaeder; (= dudekedro) iksfoto røntgenbillede iksio [bo] kornlilje ikso x (bogstavet) iksodo [zo] skovflåt (blodsugende mide) iksradio røntgenstråle iktero [med] gulsot; (dgl flavmalsano) -il- (efterstavelse for redskab eller middel, fx kudri at sy, kudr~o synål); vetur~o køretøj; voˆcdon~o stemmeseddel; kurac~o lægemiddel; manˆg~o spiseredskab (fx gaffel, ske, spisepind) ilaro værktøj, grej ilekso [bo] kristtorn, kristtjørn ileo [an] krumtarmen (del af tyndtarmen) ili de ilia deres Iliado [hist] [poet] Iliaden (græsk digt af Homer) ilicio [bo] stjerneanis; (dgl stelanizo) -ilion- [mat] (efterstavelse der angiver at en million (=106 ) skal opløftes til den potens som det foranstående talord angiver); du~o (106 )2 = 1012 ; tri~o (106 )3 = 1018 ; tri du~oj 3×1012 (= 3×10 pot 12 = tri oble dek pot dek du); (jf pot) Ilirio [hist] Illyrien (balkankysten ud mod Adriaterhavet) ilo redskab; ~j (ogs) grej ilumini illuminere, oplyse festligt; give ekstraordinær intuitiv indsigt iluminito person med åndeligt eller religiøst klarsyn, person med visionær intuition ilumino illumination, illuminering ilustri illustrere (fx ~ libron en bog); belyse (fx ~ regulon per ekzemplo en regel ved hjælp af et eksempel) ilustro illustration, illustrering iluzia illusorisk; illusionistisk iluzii foregøgle; ~ sin gøre sig illusioner ˆ gøre sig illusioner iluziigi iluziisto tryllekunstner iluzio illusion, falsk forestilling; sansebedrag imaga forestillings- (fx ~ povo forestillingsevne); indbildt (fx malsano syge)

imagi imagi forestille sig; ~u mian gˆ ojegon! forestil dig min fryd! imaginara [mat] imaginær; la ~ parto de kompleksa nombro den imaginære del af et komplekst tal imago forestilling, fantasi, fabuleringsevne; fantasibillede, (drømme)syn imamo [rel] imam (muhamedansk præst) imanenta iboende, immanent imbecilo [med] åndssløv person (IQ mellem 40 og 60) imbriki anbringe taglagt (overlappende) imersio [astr] immersion (et himmellegemes indtræden i et andets skygge) imitanto efterligner; eftersnakker imiti efterligne, imitere; ~ ies ekzemplon følge ens eksempel imitisto imitator (fx af dyrestemmer) imito efterligning imortelo [bo] evighedsblomst, immortel impedanco [el] impedans (vekselstrømsmodstand) imperativa bydende nødvendig, bindende; ~ mandato bundet mandat imperativo imperativ, moralbud, handlingsregel; [gram] bydemåde; (jf volitivo) imperatoro [hist] imperator (lat. hersker, en titel, som romerske soldater kunne give en sejrrig general som hyldest.) imperia imperie- (fx ~j revoj imperiedrømme) imperialo tagsiddepladser (på transportmiddel) imperiestra krono kejserkrone (staude) imperiestro kejser imperiismo imperialisme imperiisto imperialist imperio imperium impertinenta næsvis, uforskammet impertinento næsvished, uforskammethed impeta fremstormende, kraftfuld; ~ galopo forrygende galop; ~ fluego rivende vandmasser; ~ parolado en medrivende tale impeti kaste sig frem, springe fremad, fare frem; brase fremad, være fremfusende; ondoj ~is kontrau˘ la bordo bølgerne slog hårdt ind mod kysten; vento ek~is det blæste kraftigt op impetigino [med] → impetigo børnesår, impetigo impetigo [med] børnesår, impetigo impeto fremdrift, fremmarch; kraft, styrke, ˘ energi; flugt; nekontraustarebla ~ uimodståelig fremstormen

104

imuna implici indebære i sig (fx certan problemon et bestemt problem), rumme implicita (medindbefattet, fx) underforstået, implicit implikajô forvikling; internaciaj ~j internationale forviklinger impliki vikle (nogen, noget) ind (i); sammenfiltre; ~ iun en malagrablajôn rode nogen ind i ubehageligheder implikita impliceret, indblandet, delagtig; sammenfiltret, viklet ind (i), indviklet implodi [fys] implodere (modsat eksplodere) impona imponerende imponi imponere, indgyde respekt; tio ~is al mi det imponerede mig; Li ne ~as per sia ekstero. Han imponerer ikke ved sit ydre. importi importere (fx ~ grenon korn) importisto importør importo import impostdeva skattepligtig (person) ˘ impostfraudo skattesvig imposti beskatte (fx ~ vinon vin) imposto skat impotenta impotent impotento impotens impozi [typ] udskyde (placere klummer) impregni imprægnere (fx ~ mantelon en frakke) impresa bevægende, imponerende impresario impresario (arrangør af turneer, koncerter m.m.) impresebla modtagelig for indtryk impresi gøre indtryk på (fx ~ iun nogen); virke; Tio ~is kiel paradokso. Det virkede som et paradoks. ˆ impresigema let modtagelig for indtryk impresionismo impressionisme (kunstretning) impresionisto impressionist impreso indtryk; fari ~n de virke som imprimaturo imprimatur, trykketilladelse (oprindelig den katolske kirkes tilladelse) improvize uden forberedelse, på stående fod improvizi improvisere (fx ~ paroladon en tale, ~ manˆgon et måltid), lave på stående fod impulsi tilskynde, drive (frem); Tio ~is la evoluon. Det gav stødet til udviklingen. ˆ impulsigema impulsiv impulso tilskyndelse, (pludselig) indskydelse; stød, (pludselig) påvirkning, drivkraft; [el] impuls imputi tilskrive, tillægge; beskylde; Li ~is la akcidenton al mallerteco. Han tilskrev ulykken udygtighed.; ~ al iu krimon beskylde én for en forbrydelse imuna immun

imuneco imuneco immunitet; parlamenta ~ parlamentarisk immunitet imunigi gøre immun (fx ~ per vakcinado ved vaccination), immunisere imunoglobulino [an] immunglobulin, antistof -in- 1. [spr] (efterstavelse for et væsen af hunkøn); kat~o hunkat; kuz~o kusine; princ~o prinsesse; (jf vir-); 2. [kem] (suffiks for det traditionelle navn for et stof udvandet af det relevante råmateriale); koka~o kokain; penicil~o penicillin ina kvindelig; ~ floro hunblomst ; ~ rimo kvindeligt rim ˘ inauguri indvie, åbne, afsløre; Li ~is sian reˆgadon per amnestio. Han indledte sin kongegerning med en amnesti. ˘ inauguro indvielse, åbning, afsløring incendio storbrand incensi ære med røgelse; ombølge med virak; ~ al Dio ære Gud med røgelse incenso røgelse, virak incensujo røgelseskar incesto blodskam, incest; (= sangadulto) incida indfaldende; ~ angulo indfaldsvinkel incidento episode, optrin, intermezzo incidi [fys] falde ind (fx om lysstråle) inciteti drille, stikke til, stikle til inciti tirre, pirre; drille; ~ iun per io tirre nogen med noget ˆ incitigema pirrelig, irritabel incito tirren, drilleri; irritation, ophidselse incizivo fortand; (dgl tranˆcdento) -ind- (efterstavelse for -værdig); leg~a ˘ læseværdig; vid~a seværdig; bedaur~e desværre (beklagelsesværdigt) inda værdig (je til); ~ je som fortjener (fx atento opmærksomhed) indantreno indantrenfarve (lys- og vaskeægte) indekso fortegnelse (alfabetisk), , indeks; (jf indico) indi være værdig til, fortjene, (fx ies fidon nogens tillid) indiano indianer indico -indeks (fx prez~ prisindeks; [mat] [fys] indeks (fx tallet 2 i x2 eller H2 O); refrakta ~ brydningsindeks indieno [teks] chintz, sirts (et bomuldsstof) indiferenta ligegyldig; ligeglad, uinteresseret; uanfægtet; Tio estas al mi ~. Det er mig ligegyldigt.; Lia opinio estis al sî ~. Hans mening var ganske uden betydning for hende. indiferenteco ligegyldighed (fx ~ de la publiko offentlighedens)

105

industriisto indigna indigneret (fx ~ rigardo blik) indigni være indigneret, harmes, være harmfuld, være opbragt, (pro over); ~ pro maljusta akuzo harmes over en uretfærdig anklage indignigi gøre indigneret; La akuzo ~is ilin. Anklagen vakte deres harme. indigno indignation, harme indigo indigo (mørkeblåt farvestof) ˆ indigeno (en) indfødt indikajô [jur] indicium; kondamnita per ~j dømt på indicier indikativo [gram] indikativ (fortællemåde) indikatoro [kem] indikator (= indikilo) indiki angive (fx ~ horon kaj lokon tid og sted), vise; betegne, markere; tilkendegive; (om bil) vise af (med blinklys); ~u dekstren! vis af til højre!; cˆ io ~as ke eblos alt tyder på det er muligt indikilo overvågningsinstrument, signal; blinklys (retningsviser på bil); [kem] indikator indiko angivelse, visning; tegn; betegnelse, markering; tilkendegivelse, oplysning; Lau˘ cˆ iuj ~j sî gajnos. Alt tyder på hun vinder. indio [kem] indium (grundstof, In) individua individuel, personlig; la ~ libereco den personlige frihed individueco individualitet; særpræg, egenart individuismo individualisme individuisto individualist individuo individ, enkeltperson indoneziano indoneser Indonezio [geo] [pol] Indonesien indrio [zo] indri (halvabe) induki [fys] inducere induko [fys] induktion induktanco [fys] induktans indukti udlede, slutte; [fil] [fys] inducere; (jf dedukti) indukto [fil] [fys] induktion indulga overbærende (fx ~ pri eraroj de aliaj med andres fejl) indulgema overbærende (fx ~ naturo af natur) indulgenco [rel] aflad indulgi bære over med (fx lian eraron hans fejltagelse), være mild imod, skåne indulgo overbærenhed, mildhed, skånsomhed; montri ~n al iu vise overbærenhed over for nogen indulto [rel] pavelig dispensation industria industriel; industri- (fx ~ areo –område) industriigi industrialisere industriisto industridrivende, fabrikant

industrio industrio industri; la turisma ~ turistindustrien, turisterhvervet inercimomanto [fys] inertimoment inercio inerti inercirado svinghjul inerta træg, upåvirkelig, uvirksom; [kem] inaktiv (jf nobla) inerto træghed; manglende reaktionsevne infana børne- (fx ~j vestoj børnetøj); barnlig, (fx ~ konduto opførsel) ˆ barndom infanago infanajô barnlig handling infana paralizo [glds] børnelammelse, polio; (jf poliomjelito) infanˆcaro klapvogn; barnevogn; (jf bebˆcaro) infaneco barnlighed, barnagtighed; (jf infanaˆgo) infano barn infansimila barnlig, børnelignende (fx ~ gˆ ojo, fido glæde, tillid) infanterio infanteri, fodfolk infanvartejo børnehave; (jf bebvartejo) infarkto [med] infarkt (vævsdød efter blodprop) infekta smitsom (fx ~ malsano sygdom), infektions-; smittende (fx ~ rido latter) infektajô smitstof infekti smitte, inficere; ~ iun per sia gaja humoro smitte nogen med sit gode humør ˆ blive befængt (~ de med) infektigi infekto smitte, infektion infera helvedes, infernalsk; ~ bruo en helvedes larm; ~j turmentoj helvedes kvaler inferen ad helvede til; Iru ~! Gå ad helvede til! inferenco [fil] følgeslutning infero helvede infesti hjemsøge, plage, (om skadedyr) infikso [gram] infiks (stavelse indføjet i en stamme) infiltri [med] (om blod, serum m.m.) trænge ind i, infiltrere, (~ histon væv); (jf enfiltriˆgi) infinitezima kalkulo [mat] infinitesimalregning (differential- og integralregning) infinitezimo [mat] infinitesimal (uendelig lille størrelse) infinitivo [gram] infinitiv, navnemåde inflacio inflation inflama betændt inflamigi forårsage betændelse inflamo betændelse infloresko [bo] blomsterstand influa indflydelsesrig influebla påvirkelig

106

inici influi påvirke (fx ~ la humoron humøret), have indflydelse på, influere influo indflydelse informadiko informatik, informationsvidenskab; (jf komputiko) informado oplysning (-sarbejde), (fremskaffelse af) offentlig omtale, reklamering informejo information (-skontor), oplysning (-skontor); Bonvolu turni vin al la ~! Henvend Dem venligst i informationen! informi oplyse (fx ~ iun (el. al iu) pri io nogen om noget), underrette, informere; meddele ˆ blive informeret; skaffe (sig) informigi ˘ Jeg oplysninger; Mi ~is pri tio nur hierau. fik det først at vide i går.; Iru ~ pri la okazajôj! Tag hen og find ud af hvad der sker! informisto informationsmedarbejder informo oplysning, underretning; besked, meddelelse informpeto forespørgsel infra- infra- (forled (præfiks) der betyder: neden for, neden under) ˆ infrarød (fx ~ radiado stråling) infraruga infrastrukturo infrastruktur infuzajô udtræk (fx af teblade, kaffebønner) infuzi (hælde kogende vand på plantedele); ~ teon (kamomilon, kafon) hælde kogende vand på teblade (kamilleblomster, kaffebønner) infuzorio [glds] infusionsdyr; (→ ciliulo) -ing- (efterstavelse for holder til at sætte noget fast i); ampol~o fatning (til elektrisk pære); kandel~o lysestage; bolt~o møtrik ingesti [med] indtage gennem munden (fx ~ nutrajôn føde) ingi (sætte fast i holder); ~ ampolon skrue en pære i; ~ kandelon sætte et lys i; ~ konektilon sætte et stik i stikkontakten ingo (holder til at sætte noget fast i, fx) stikkontakt, stage, fatning, skede, sokkel ingoto [tek] barre (af metal), (metal) blok ingredienco ingrediens, bestanddel ingveno lyske ˆ ingenia opfindsom, begavet ˆ ingeniero ingeniør inhali inhalere (fx ~ medikamenton medicin) inhalo inhalering inhibi [med] [kem] [psyk] hæmme, blokere, (fx ~ kemian proceson kemisk proces) inhibicii = inhibi inici indvie (fx ~ iun al io nogen i noget); (jf konsekri)

inicialo inicialo begyndelsesbogstav; forbogstav, initial iniciatema initiativrig iniciati tage initiativ til (fx ~ traktadon en forhandling), foranledige iniciatinto initiativtager, ophavsmand iniciato initiativ inicito (en) indviet inismo feminisme, kvindebevægelse inisto feminist, kvindesagsforkæmper initi [edb] initiere (sætte startparametre) injekti indsprøjte (fx ~ morfinon morfin, ~ brulajôn brændstof); tilføre injektilo injektionssprøjte; [tek] injektor injekto indsprøjtning, injektion; tilførsel inkandeska hvidglødende; strålende, blændende; ~ lampo glødelampe inkandeski være hvidglødende; være strålende, blændende inkandesko hvidglødende tilstand inkao inka (indianer) inklina tilbøjelig, oplagt, opsat; Li estis ~ al ˆ estis petolado. Han var oplagt til løjer.; Si ~ al tuja foriro. Hun var opsat på at tage af sted med det samme.; Mi estas ~ al diskreto. Jeg er indstillet på diskretion. inklinacio [fys] inklination (om magnetnål) inklini være tilbøjelig til (fx ~ akcepti at acceptere); Mi ~as al la opinio ke ... Jeg hælder til den anskuelse at... ˆ blive tilbøjelig (~ al til) inklinigi inklino tilbøjelighed inklude inklusive, medregnet; (jf eksklude) inkludi inkludere, iberegne; omfatte, indbefatte; La prezo ~as la vinon. Vinen er medregnet i prisen; Akcepto ~as voˆcdonrajton. Optagelse inkluderer stemmeret.; (jf ekskludi) inkludita inkluderet inkludo indbefatning (fx ~ de rezervoj en la kontrakto af forbehold i kontrakten), medregning inkluziva inkluderende; La prezo estas ~je (de) la vino. Prisen er inklusive vinen. inkluzive inklusive, medregnet; paˆgoj 7 gˆ is 23 ~ side 7-23 inklusive; (= inklude) inkluzivi = inkludi inko blæk; [typ] trykfarve inkofungo [bo] → kopreno inkognite inkognito; restadi ~ en la urbo opholde sig inkognito i byen inkognito inkognito (hemmeligholdelse af navn og rang); konservi sian ~n dum la vojaˆgo bevare sit inkognito under rejsen inkognitulo person der optræder inkognito

107

insisto inkrustajô indlæg (fx ~ de eburo af elfenben) inkrusti indlægge (udføre dekupørarbejde) (fx ~ kesteton per arˆgento et skrin med sølv) inkubacio inkubationstid inkubatoro [med] kuvøse; (dgl kovilo) inkubo mare; mareridt, (jf koˆsmaro) ˆ mareridt; (= koˆsmaro) inkubsongo inkudo [an] ambolt (i øret); (dgl amboso) inkujo blækhus inkunablo inkunabel (bog trykt før 1501; eo inkunabel (bog trykt før september 1889) inkvizicio [rel] inkvisition (kætterforfølgelse) inkvizitoro inkvisitor ino kvinde; (let nedsættende) kvindemenneske; (om dyr) hun inokuli [med] [fig] indpode (fx ~ ion al iu noget i nogen); vaccinere inseksa hunkøns- (fx ~ estulo -væsen) insekticido insekticid, insektdræbende middel insekto insekt ˆ insektomangulo insektæder (pattedyr af ordenen insektædere, fx pindsvin, spidsmus), (jf insektovorulo) insektovorulo [zo] insektæder; (dgl insektomanˆgulo) inserti [an] [bo] indsætte, indføje, anbringe (fx ion sur io noget på noget) inserto [an] [bo] indsætning, insertation; muskola ~ en muskels tilhæftning (til det den bevæger) inside rænkefuld, listig, lumsk, lusket; Li sidas ~e en kaˆsita loko. Han sidder på lur, godt skjult. insidi smede rænker, lægge snarer (fx ~ al iu for nogen), intrigere (~ kontrau˘ mod); Neniu vidas, kio lin ~as. Ingen ser de farer der lurer på én insido rænke, list, lusk; La demandoj plenis de ~j. Spørgsmålene var fulde af faldgruber. insigno mærke, emblem; skilt (fx ~ de policisto en politimands) insilajô [agr] ensilage insili [agr] ensilere (fx ~ herbajôn grøntfoder) insilujo [agr] ensilagebeholder insinui insinuere (groft antyde, fx ~ ion pri iu noget om nogen) insista indtrængende (fx ~ peto anmodning), vedholdende insisti stå fast (fx pri io på noget), fastholde, insistere insisto fastholdelse, vedholdenhed, insisteren

insolenta insolenta uforskammet, udfordrende; (= malrespekta, senhonta) inspekti inspicere, føre tilsyn med (fx ~ fabrikon en fabrik), besigtige, undersøge inspektisto inspektør inspektoro = inspektisto inspiri inspirere, give idé til; indgive, indgyde; ~siajn fidelulojn inspirere sine trofaste; Tio ~is al li temon por nova libro. Det gav ham ideen til indholdet af en ny bog.; ~ al iu respekton indgyde én respekt ˆ blive inspireret, lade sig inspirere inspirigi inspiro inspiration instalajô installation, udstyr instali installere, opstille; indrette (fx ~ oficejon et kontor); indsætte (fx ~ direktoron en direktør) instalisto montør; installatør instanco instans, myndighed, organ; [jur] instans instepo [an] vrist instigi tilskynde (fx ~ iun al io nogen til noget), anspore, (indtrængende) opfordre; drive (frem); Scivolo ~is min al plia esploro. Nysgerrighed drev mig til at undersøge det nærmere. instigilo spore, drivfjeder, incitament instigo tilskyndelse instinkta instinktiv instinkto instinkt, drift; ~ de memkonservo selvopholdelsesdrift institucio institution instituto institut instrua lærerig (fx ~ interparolo samtale), ˆ estas ~ ekzemplo. som man kan lære af; Si Hun er et tankevækkende eksempel. instruado undervisning (fx ~ en la baza lernejo i grundskolen) instruanto (lejlighedsvis) underviser instrui undervise, lære (fra sig); Televido multe nin ~as. Man lærer meget af at se fjernsyn.; Li ~is al mi la rafinajôjn de la lingvo. Han indførte os i sprogets raffinementer. instruisto lærer instrukcio instruktioner, anvisning(er); instruks; bekendtgørelse; [edb] programanvisning instrumentalo [gram] instrumentalis (kasus i flere sprog) instrumenti [mus] instrumentere (~ muzikajôn et musikstykke), udsætte for orkester instrumento instrument, redskab instruo undervisning; lære; ricevi ~n modtage undervisning; prenu tion kiel ~n! tag det som en lærestreg!

108

intenci insulano øbo insularo øgruppe insulino [med] [kem] insulin (middel mod sukkersyge) insulo ø insulta uforskammet, fornærmende, krænkende; skældende og smældende; hånlig, udfordrende insulti overfuse, rakke ned (på); skælde ud; forhåne (fx ~ la nomon de Dio Guds navn); Li koleras kaj ~as. Han skælder og smælder. insulto skældsord; overfusning, nedrakning; forhånelse; superˆsuti iun per ~j overdænge nogen med skældsord insurekcio folkeopstand; (dgl ribelo) insurgento oprører (i folkeopstand); (dgl ribelanto, ribelinto) -int- (efterstavelse for datids tillægsform i aktiv); dorm~a der har sovet, bem: med endelsen o betyder ~ normalt en person, fx send~o afsender (den der har sendt); (jf -ant-) intajlo (en) gemme (ædelsten med udskæringer) integra integrerende, nødvendig, uadskillelig integralhava [mat] integrabel integrali [mat] integrere (~ funkcion en funktion) integralo [mat] integral integrato [mat] integrand (funktionen under integraltegnet) integri inde, integrere; ~ enmigrintojn en la socion integrere indvandrere i samfundet ˆ blive integreret, tile sig; ~ al integrigi ˘ tile sig til sine omgivelser sia cˆ irkauo integrita cirkvito [el] integreret kreds integro integration, indpasning, tilpasning integrosigno [mat] integraltegn intelekta intellektuel, forstandsmæssig; åndelig; ~j kapabloj åndsevner intelekto forstand, intellekt intelektulo (en) intellektuel inteligencio intelligentsia; (jf intelektularo) inteligenta intelligent; forstandig inteligento intelligens, forstand; la ~ (ogs) intelligensen (akademikerne, åndsarbejderne) intenca forsætlig, tilsigtet intence med vilje, forsætligt intenci agte, have til hensigt; ~ malbonon ˆ vi ~as fari tion? have ondt i sinde; Cu (ogs) Er det din mening at gøre det?; pri la ~ata eldono vedrørende den påtænkte udgivelse

intenco intenco hensigt, forsæt; plenumi sian ~n gennemføre sit forsæt intendanto tilsynshavende, inspektør; forstander; godsforvalter, slotsforvalter; oldfrue, økonoma; armea ~ intendant intensa intens, voldsom (fx ~ doloro smerte), stærk (fx ~ malvarmo kulde), kraftig (fx ~ sono lyd), heftig (fx ~ febro feber); intensiv (fx kultivado dyrkning) intensigi intensivere, forstærke, forøge ˆ intensivering, forøgelse intensigo intensiva = intensa intenso intensitet, styrke, heftighed; intensivitet inter mellem, imellem; blandt, iblandt; Nu, ni estas ~ ni! Nå, vi er jo kun os selv! intera mellemliggende, mellem-; la ~j tavoloj de mellemliggende lag; ~ stato mellemtilstand interajô (noget der befinder sig imellem); Mi vidis la komencon kaj la finon, sed ne la ~n: Jeg så begyndelsen og slutningen, men ikke det mellemliggende. interakto mellemakt interalie blandt andet (= i.a.) interbatali kæmpe indbyrdes, slås med hinanden interdikto [rel] interdikt (forbud mod kirkelige handlinger) interesa interessant interesi interessere; Tio min ne ~as. Det interesserer mig ikke. ˆ (pri) interessere sig (for), være interesigi interesseret (i) intereso interesse interezo rente (i procent); ~ de kvar procentoj en rente på fire procent; (= rentumo), interfaco interface; grænseflade; kontaktflade interfaka tværfaglig interferdeko mellemdæk interferi [fys] interferere interfero [fys] interferens (bølgesamspil) interjekcio udråbsord, interjektion interkona vespero [eo] lære-hinanden-at-kende-aften interkonsenti aftale; enes; være enige; Ni ~is pri tempo kaj loko. Vi aftalte tid og sted. interkonsento aftale, forståelse ˆ i samråd (kun med) interkonsilige interkrampe i parentes interkrutejo slugt, kløft interlingvistiko [spr] (videnskaben om {betingelserne for} internationale sprog) interludo mellemspil intermezo [mus] intermezzo

109

inter si intermiksi sammenblande, forveksle; ~ du aferojn blande to ting sammen intermita periodisk optrædende; ~ lumo blinklys intermiti optræde periodisk; La febro ~as. Feberen kommer og går. ˆ laboris intermito afbrydelse, standsning; Si dum ~j de sia malsano. Hun arbejdede i pa i sygdommen. intermonto pas (i bjergkæde); (= montpasejo) interna indre, indvendig; intern; med indvortes; ~ maro indhav; ~ haveno inderhavn; ministrejo pri ~j aferoj indenrigsministerium internacia international internacia juro folkeret Internacia Mona Fonduso Den Internationale Valutafond Internacia Olimpika Komitato Den Internationale Olympiske Komité internaciigo internationalisering Interna Ideo [eo] esperantos idégrundlag internajô det der er indeni, det indre; ~j (ogs) indvolde, indre organer interne indeni, indenfor, inde; ~ de sî i hendes indre; (jf ene) internen ind; Ni iru ~. Lad os gå indenfor.; iri ~ de Egiptio tage til det indre af Ægypten internigi internere interno (et) indre; Mia ~ kompatis lin. I mit indre havde jeg ondt af ham. internulejo internat; kostskole interparolo samtale interpelacio forespørgsel (fx til minister), interpellation interplaneda interplanetarisk interplekti (ogs) folde (~ la manojn hænderne) interpoli [mat] interpolere; (jf eksterpoli) interpreti tolke; fortolke, udlægge; Tion ni ~as kiel minacon. Det opfatter vi som en trussel. interpretisto tolk interpunkcio tegnsætning ˆ skubben (og masen, fx i en interpuˆsigo mængde); sammenstød (fx ~ de atomoj mellem atomer) interregado interregnum (tidsrum uden ledelse) interreto internet interrilati have indbyrdes forbindelse; ~ kun (ogs) omgås interrompi afbryde (fx ~ la kurenton strømmen); Mi ~is sîn. Jeg afbrød hende. inter si indbyrdes, sammen, med (mod, til, fra) hinanden; Ili decidis ~ ke... De aftalte indbyrdes at ...; Ili parolis ~ pri tio. De talte sammen om det.; La du demandoj estas

interspaco ligitaj ~. De to spørgsmål er forbundet med hinanden; Ili estis amikaj ~. De var venlige mod hinanden.; Ili estis forte ligitaj ~. De var stærkt knyttet til hinanden.; Ili diferencas ~ per la aˆgo. De adskiller sig aldersmæssigt fra hinanden. interspaco mellemrum, afstand ˆ udveksle, bytte; ~ kelkajn vortojn interˆsangi kun iu veksle et par ord med nogen intertempe i mellemtiden intertempo mellemrum (i tid) intertrakti forhandle (~ pri io om noget) intervalo interval; [mus] [mat] interval; (jf interspaco) interveni gribe ind, intervenere; Io ~is. (ogs) Der kom en mand med en slæde i vejen. intervjui udspørge, interviewe intervjuo interview intesta kataro tarmkatar intesto [an] tarm; dika ~ tyktarm intima intim, fortrolig; plej ~ konvinko inderste overbevisning intimo intimitet intonacio [spr] intonation intrigema intrigant, rænkefuld intrigi intrigere, smede rænker, (fx ~ por atingi ion for at opnå noget) intrigo intrige, rænke introspekto selviagttagelse, introspektion introvertita [med] introvert, indadvendt intuicia intuitiv intuicio intuition, umiddelbar forståelse inuito inuit (eskimo) inulo [bo] alant (plante) inundi oversvømme (fx ~ la kampojn markerne, ~ la merkaton markedet) inundo oversvømmelse invadi invadere, trænge ind (i), angribe; ~ita de turistoj oversvømmet af turister invado invasion invalideco invaliditet invalido (en) invalid invaro [tek] invar (metallegering, bestående af 35,7% nikkel og 64,3% jern) inventari lave fortegnelse over (fx ~ siajn varojn sine varer) inventaro inventarfortegnelse, (vare-) opgørelse inventema opfindsom inventi opfinde, udtænke invento opfindelse inversa omvendt, modsat (fx en ~ direkto i modsat retning); [mat] ([ogs]) invers inversigi vende (noget) om; ~ kurenton vende strømretningen; ~ la rolojn bytte rollerne om

110

irmaniero inversio omvendt ordstilling, inversion; [met] inversion inverso (noget) omvendt; [mat] reciprok værdi inverti [mus] omvende (flytte noder i akkord) inverto [mus] omvending investi investere (fx ~ en oro i guld), anbringe (fx ~ sian monon sine penge) investituro [hist] investitur (ret til at indsætte biskopper) investo investering inviti invitere (fx ~ iun al io nogen til noget), indbyde invito invitation, indbydelse involukro [bo] svøb (om blomsterstand) io noget; pli bona ~ ol nenio lidt er bedre end ingenting iom lidt, en smule; noget, i nogen grad; En cˆ iu malbono estas ~ da bono. Intet er så galt at det ikke er godt for noget. iomete en lille smule; Atendu ~. Vent et lille øjeblik. ionika [ark] jonisk (om antik søjleorden); (jf dorika, korintika) Ionio [hist] [geo] Jonien (Lilleasiens vestkyst) iono joner (medlem af oldgræsk folk) ipeko [bo] brækrod (brækmiddel) iperito [mil] [kem] sennepsgas; (dgl mustarda gaso) ipo [zo] typograf (barkbille) ipsilono y (bogstavet) irakano iraker Irako [geo] Irak iranano iraner Irano [geo] Iran irebla farbar (fx ~ vojo vej) iri gå; tage (fx af sted, hen til); trans~ la straton gå over gaden; ~ per trajno tage ˘ køre i bil, tage bilen; med toget; ~ per auto La cikonio ~is suden. Storken fløj mod syd.; ˆ ~is glate. Det hele gik fint.; Li for~is je Cio la sepa. Han tog af sted klokken syv. Iriano [geo] Irian (vestlige Ny Guinea) iridio [kem] iridium (grundstof, Ir) irido [bo] sværdlilje, iris, (plante) irigacii kunstvande (fx ~ kampon en mark) irigacio kunstvanding, overrisling irisito [med] regnbuehindebetændelse iriso [an] regnbuehinde, iris, (i øjet) iriti [med] irritere (fx ~ la stomakon maven) irizi spille i alle regnbuens farver, changere irk [fk] internacia respondkupono international svarkupon irlandano irer Irlando [geo] Irland irmaniero gang (måde at gå på); gracia ~ yndefuld gang

iro iro gang; tur; la ~ de la mondo verdens gang; ~ kaj reveno tur retur; senrezulta ~ al Berlino en forgæves tur til Berlin irokezo irokeser (indianer) ironia ironisere (pri over) ironio ironi irreveno tur retur; la ~ de la ondoj bølgernes rullen frem og tilbage irtapiˆso løber (fx la ruˆga ~ den røde) -is [gram] (endelsen for datid) (jf -as) iskia doloro iskias iskia nervo [an] iskiasnerven (jf iskiato) iskiato [an] iskiasnerven iskio [an] sædeben islama islamisk islamano muslim islamiko, islamologio islamiske studier islamo islam islandano islænding Islando [geo] Island -ism- [gram] (efterstavelse for 1. åndelige eller ideologiske bevægelser og retninger, samt for karakteristiske tænke– og handlemåder, 2. forgiftninger); buda ~o buddhisme; marks~o marxisme; spirit~o spiritisme; alkohol~o alkoholisme; diletant~o dilettantisme israelano israeler Israelo [geo] Israel -ist- [gram] (efterstavelse for en person der enten professionelt eller med en vis stadighed beskæftiger sig med et givet område); dent~o tandlæge; verk~o forfatter; esperant~o esperantist. Bem: redakt~o er enten en lønnet redaktør eller en ulønnet redaktør der fungerer i en længere periode, mens redaktanto er en person der redigerer lejlighedsvis, som regel ulønnet Istanbulo Istanbul (tyrkisk havneby) istmo landtange; ~ de Panamo Panamatangen Istrio [geo] Istrien (kroatisk halvø) -it- 1. [gram] (efterstavelse for datids tillægsform i iv); skrib~a skrevet. Bem: med endelsen o betyder ~ normalt en person, fx send~o udsending. 2. [med] (efterstavelse for betændelse); apendic~o blindtarmsbetændelse. 3. [kem] (efterstavelse for salte med lavere iltindhold end -at-salte, fx) sulf~o sulfit Italio, Italujo [geo] Italien italo italiener iteracio [mat] iteration (stadig tættere beregning) iterbio ytterbium (grundstof, Yb)

111

ja itinero rejserute itismo itisme (det fremherskende synkende syn på esperantos iv; til simpel aktiv, fx skribis, svarer to ivformer: estis skribata for uafsluttet handling, og estis skribita for afsluttet handling; jf atismo). Bem: itismen anbefales af Akademio de Esperanto og stemmer med Zamenhofs sprogbrug itrio [kem] yttrium (grundstof,Y) iu nogen, én, en eller anden; ~j nogle -iv- [gram] (efterstavelse for duelig, i stand til, dygtig); pag~a i stand til at betale; funkci~a funktions dygtig; produkt~a produktiv -iz- [gram] (teknisk efterstavelse for 1. forsyne med, 2. industriel eller videnskabelig proces); buton~i forsyne (tøj) med knapper; najl~i beslå med søm; hipnot~i hypnotisere izatido [bo] vajd (plante) izatiso blåræv; (dgl blua /arkta vulpo) Izmiro [geo] Izmir (Smyrna), (tyrkisk havneby) izobaro [met] isobar (linje på vejrkort, samme tryk) izola isolerende; ~ bendo isolerbånd izolejo isoleret sted, ødemark izoli isolere, afsondre; [kem] udskille; ~ muron, konduktilon isolere en mur, en elektrisk ledning; ~ kontrau˘ bruo støjisolere izolilo isolator izolismo [pol] isolationisme izolisto isolationist izolo isolation izomero [kem] isomer (samme bestanddele, forskellig struktur) izormorfa [kem] [min] [mat] isomorf (samme (krystal)form) izotermo isoterm (linje på vejrkort, samme temperatur) izotopo [kem] isotop (samme grundstof, anden atomvægt) izotropa [fys] isotrop (med samme egenskaber i alle retninger)

J -j [gram] (endelsen for flertal); domo et hus, domo~ huse; granda~ domo~ store huse; granda~ domo kaj gˆ ardeno et stort hus og en stor have; blanka kaj ruˆga domo~ et hvidt og et rødt hus ja jo (understregende, indforstået); Mi ~ iris. Jeg TOG jo af sted.; Ni ~ scias ke ... Vi ved jo at ...

jaborando jaborando [bo] jaborandi, pilocarpus, (brasiliansk busk) jacinto [min] hyacint (smykkesten); (jf hiacinto) jado [min] jade (en grøn sten) jaguaro [zo] jaguar (sydamerikansk rovdyr) jahurto [gastr] jogurt; (= jogurto) jakano [zo] bladhøne (tropisk vadefugl) jakarando [bo] jakaranda (tropisk træ) jako jakke, trøje jakobeno [hist] jakobiner (reformivrig republikaner) jakto [mar] lystbåd, yacht Jakutio [geo] Jakutien, Sakha (republik i det østlige Rusland) jakuto jakuter (medlem af et folk i Sibirien) jakvo [bo] jackfrugt (ligner brødfrugt) jakvoarbo [bo] jacktræ jalapo [bo] jalaperod (fra mexicansk plante) Jalto [geo] Jalta (by på Krim) ˆ ~ venis. Hun er allerede jam allerede; Si kommet.; ~ estas tempo. Det er på tide, tiden er inde.; ~ ne ikke længere Jamajko [geo] Jamaica (stat i Det Caribiske Hav) jamba jambisk jambo [lit] jambe (versefod) jango kaj jino yang og yin (taoismens elementer) janiˆcaro [hist] janitshar (tyrkisk soldat) jankio yankee (amerikaner, nordstatsmand) Januaro januar Japanio, Japanujo [geo] Japan japano japaner jara årlig, års jarcento århundrede jardeko tiår, årti jardo yard (længdemål); [mar] rå (bom på sejlskib) jarkolekto årgang (af tidsskrift) jarlibro årbog; (J)~ UEAs årbog jarmilo årtusinde jaro år; en la ~ 1980 i året 1980 jasmeno [bo] jasmin (busk) jaspo [min] jaspis Javo [geo] Java (ø i Indonesien) jaziono [bo] blåmunke (plante) je (forholdsord uden fast betydning; anvendes når ingen andre er træffende); abunda ~ ideoj rig på ideer; ~ la dua klokken to; ~ via sano! skål!; kredi ~ Dio tro på Gud Jehovo [rel] Jehova; atestantoj de ~ Jehovas vidner

112

jota jejuno [an] hungertarmen, jejunum, (del af tyndtarmen) jelpi hyle (af pludselig smerte); bjæffe; (jf bojeti) jemenano jemenit Jemeno [geo] [pol] Yemen (stat på den Arabiske Halvø) jen der er, her er; det er (var); (og) så; her har vi (du); der ser du; ~ Amalio! Der er Amalie!; ~ por unu fojo sî diris la veron. Så sagde hun for en gangs skyld sandheden.; ~ kiaj ni estas! Der ser man hvordan vi er!; ~ io, ~ alio snart det ene, snart det andet; så det ene og så det andet jena følgende, denne her jene således, på følgende måde jeno (det) følgende; memoru la ~n! husk følgende! jeremiado jeremiade (trættende klage, jammer) Jeremio [rel] Jeremias (profet) Jeriko [geo] Jeriko (by i Palæstina) jerikorozo [bo] jerikorose Jerusalemo [geo] Jerusalem ˆ li ne venis? Jes, li ˆjus venis. Er jes ja, jo; Cu han ikke kommer? Jo da, han er lige kommet! jesa bekræftende (fx ~ respondo svar) Jesaja [rel] Esajas (profet) jesi sige ja; svare bekræftende; ~ al propono sige ja til et forslag jeso (et) ja; Ne atendu ~n! Du skal ikke forvente et ja! Jesuo Kristo Jesus Kristus jeto jetfly jezuito jesuit (munk; hyklerisk, snedig person) jido [spr] jiddisch (sprog blandt jøder i Østeuropa og U.S.A) jingo [zo] vendehals (fugl); (dgl koltordulo) jodli jodle (veksle mellem almindelig stemme og falset) jodo [kem] jod (grundstof, I) jogano yogi (udøver af yoga) jogo yoga (indisk filosofi) jogurto jogurt; (= jahurto) jolo [mar] jolle; yawl (sejlbåd) jonigi jonisere jono [fys] [kem] jon jonosfero jonosfære (del af atmosfæren) jordaniano jordaner Jordanio [geo] Jordan (staten) Jordano Jordanfloden jori skride ud; dreje; [mar] gire, slingre joro udskridning (om bil); drejning (et fly om sin akse); [mar] giring, slingren jota jota (niende bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa)

ju ju ... des jo ... jo, jo ... des, jo ... desto; ~ pli frue, des pli bone jo før jo hellere juano [fin] yuan (kinesisk mønt) jubileo jubilæum jubileulo jubilar jubili juble judasmon(er)o [bo] judaspenge → lunario judismo jødedom judo jøde jugi bringe under åget, undertvinge juglando [bo] [gastr] valnød jugo åg; sin klini sub fremda ~ bøje sig under fremmed åg ˆ povo (den) dømmende magt juga ˆ jugejo retslokale, retssal; tinghus ˆ dømme; bedømme; Ne ~u pri afero lau˘ jugi gˆ ia ekstero. Man skal ikke skue hunden på hårene. ˆ jugisto dommer; enketa ~ undersøgelsesdommer ˆ dom; bedømmelse jugo jujubo [bo] kinesisk daddel, jujube jukao [bo] palmelilje juki klø; La vango ~as Det klør på kinden. juko kløe julavo julemand (ogs) Kristnaskviro, paˆcjo frosto Julieto kaj Romeo [teat] Romeo og Julie Julio juli julo [mar] vrikkeåre Julo jul, (jf kristnasko) juna ung; ~ katido en lille kattekilling; ~ klubo en ret ny klub ˆ ungdomsår, de unge år, junago ungdomstid juna sˆ tonepoko yngre stenalder june ungdommeligt, ungt juneco ungdommelighed jungi spænde for; ~ la cˆ evalon al la cˆ aro spænde hesten for vognen jungilo sele; ~aro seletøj junigi gøre ung; La amo ~as. Kærlighed gør ung. Junio juni junipero [bo] enebær (busk) junko [bo] siv junkro [hist] junker (tysk adelsmand) juno det at være ung junti fuge, sammenføje; ~ kablojn sammenkoble kabler junto fuge (fx ~ inter brikoj mellem mursten); sammenføjning; samling; ~ de kablo kabelsamling junulo (en) ung; la ~aro de unge, ungdommen Jupitero [astr] [rel] Jupiter (planet; himmelgud)

113

ˆjetono jupkuloto [teks] buksenederdel jupo [teks] nederdel jura retslig; juridisk; en rilato ~ i juridisk forstand jurisdikcio jurisdiktion, domsmyndighed, retsområde juristo jurist jurmedicino retsmedicin juro ret; jura, retsvidenskab; internacia ~ folkeret; la romana~ romerretten jurˆstato retsstat jurto jurte (flytbart filttelt) justa retfærdig; rimelig justico retsvæsen; ministrejo pri ~ justitsministeriet justo retfærdighed, rimelighed justulo retfærdig person Jutlando [geo] Jylland juto jute (stof til fx sække) juvelisto juveler, smykkehandler juvelo juvel; fig (ogs) perle, klenodie; ~j (ogs) smykker juvelujo smykkeskrin

ˆJ ˆjaboto [teks] jabot (flæse på fx bluse); kalvekrøs (kruset stofstrimmel) jâketo [teks] jaket (herrejakke med skøder; tætsiddende damejakke) jâko [el] jack jâluza jaloux, skinsyg; ~ pri sia edzino jaloux på sin kone; esti ~ pri siaj rajtoj våge skinsygt over sine rettigheder ˆjaluzio jalousi (lameldelt skærm eller skodde) jâluzo jalousi, skinsyge jâmboreo jamboree (international spejderlejr) ˆjargono jargon (indforstået gruppesprog) jârtelo strømpebånd; (jf gˆ artero) ˆjartelzono strømpeholder ˘ jâudo torsdag; la sankta ~ skærtorsdag ˆjazo [mus] jazz jêleo gelé (tyk saft); ~ el riboj ribsgelé jêrzo [teks] jersey (stof; klædningsstykke) jêtglobo [spo] kugle (til kuglestød) jêti kaste; smide (fx ~ ion en paperkorbon noget i papirkurven); ~ ombron kaste skygge; Ili sin ~is sur lin. De kastede sig over ham; ~ bastonon en la radon stikke en kæp i hjulet jêtilo slynge jêtkubo terning jêtlanco kastespyd jêto kast jêtono jeton (spillemærke)

ˆjibo ˆjibo klyver (sejl) jînzo [teks] → gˆ inzo cowboybukser, jeans jôkeo [spo] jockey (væddeløbsrytter) jôkero joker (spillekort) ˆjongli jonglere; ~ per vortoj jonglere med ord jônglisto jonglør jônko [tra] junke (kinesisk fartøj) ˆjudo [spo] judo (kampsport) jûlo joule (energienhed) jûraso [geol] jura jûri sværge, aflægge ed; Je sia honoro li ~is diri la veron. Han svor ved sin ære at ville sige sandheden. ˆjuriano jurymedlem jûrio jury, dommerkomite ˆjurnalisto journalist jûrnalo avis, dagblad jûro ed; falsa ~ mened jûrpromeso højtideligt løfte ˆjurrompo edsbrud; [jur] falsk forklaring for retten jûs lige, lige før, netop, for et øjeblik sidden jûsa (sket for kort tid siden, fx) netop sket, netop overstået, netop gennemført, lige for nylig.

K k [fk] kaj k.a. [fk] kaj aliaj og andre, m.fl. k.s. [fk] kaj simile o.l. (og lignende) kabalo [glds] rænkespil kabano hytte kabareto kabaret kabei (forlade esperanto pludseligt og fuldstændigt, efter lang tid som aktiv; efter Kabe der forlod esperanto i 1911) Kabilio, Kabilujo [geo] Kabylien (del af Algeriet) kabilo kabyler kabineto kabinet kabino kabine (fx i fly) kablo kabel; trosse; samaksa ~ koaksialkabel; tren~ slæbetov kablo televido kabel-tv kabo forbjerg, (i geografiske navne) Kap; pynt, odde; (K)~ de Bona Espero Kap det gode Håb Kabulo [geo] Kabul (Afghanistans hovedstad) Kaburbo [geo] Kapstaden, Cape Town kaco pik (penis) kacujo (folkeligt udtryk for gylp; jf kaco) kaˆcaloto [zo] kaskelot (hval)

114

kakofonio kaˆcigi lave til grød; mose kaˆco grød; mos; suppedas; pom~ æblegrød; terpom~ kartoffelmos kadavro lig; ådsel, kadaver kadavrofloro [bo] ådselblomst, ordensstjerne, (= staplelio) kadavrogrifo [zo] ådselgrib kadenco [mus] kadence; [fig] rytme kadeto kadet (officerselev) kadio [jur] kadi, dommer (med koranen som grundlag) kio [kem] kium (grundstof, .cd) kadoleo enebærtjære (olie fra enebærtræ) kadri indramme; blue ~itaj okuloj øjne med blå rande; (= enkadrigi) kadro ramme, karm; ~j (ogs) stampersonel; kadrer; (jf framo) kaduceo merkurstav, heroldstav kaduka faldefærdig, vakkelvorn, forfalden; affældig; [jur] forældet; ~ kabano en faldefærdig hytte; ~ oldulo en affældig olding; ~ espero et skrøbeligt håb kaduki være faldefærdig osv. (jf kaduka) kaduko faldefærdighed; forfald; affældighed; forsømthed kafarbo kaffebusk kafeino koffein kafejo café kafeterio cafeteria kafgrajno kaffebønne kafkruˆco kaffekande kafmaˆsino kaffemaskine kafo kaffe kaftano [teks] kaftan (lang overklædning til mænd) ˆ bur kago kaheli sætte fliser (kakler) op (fx ~ la banˆcambron i badeværelset kahelo kakkel, flise; ~forno kakkelovn; ~planko flisegulv; (jf slabo) kairno varde, stendynge ˘ samt kaj og; ~ ... ~ både ... og; ~ (ankau) kajako [tra] kajak Kajbaro [geo] Khyberet kajero hæfte; stilebog kajmano [zo] alligator kajo kaj; perron, (jf perono) kajto drage (til at flyve med) kajuto kahyt; cockpit kajôli overtale ved smiger, snakke godt for; ~ iun besnakke nogen kakao [bo] [gastr] kakao kakatuo [zo] kakadue (papegøje) kakemono kakemono (japansk billedrulle) kaki lave bæ, lave pølser, skide kakia kakifarvet kakio [teks] kaki (gulbrunt, kraftigt bomuldsstof) kakofonio kakofoni, disharmonisk larm

kaktaco kaktaco [bo] plante af kaktusfamilien, (dgl kakto); ~oj (ogs) kaktusfamilien kakto [bo] kaktus kala [med] hård hud; ~ mano en barket næve kalabaskukurbo flaskegræskar; (= botelkukurbo) kalabaso kalabas (beholder; musikinstrument); flaskegræskar, (= kalabaskukurbo) Kalaharo [geo] Kalahariørkenen (i Afrika) kalamino [min] zinkspat kalaminto [bo] voldtimian kalamo [bo] calamus (palmeslægt), (jf rotango); [hist] skriveredskab kalandri rulle duge, linned o.l. (fx ~ tolajôjn tekstiler); glitte, (jf glaceigi) kalandro [zo] en fugl i lærkefamilien kalao [bo] kærmysse (plante) kalcedono [min] kalcedon (smykkesten) kalceolario [bo] tøffelblomst kalcini udgløde (noget usmelteligt) kalcio [kem] kalcium (grundstof, Ca) kalcitri sparke bagud, (dgl hufbati); stejle, være genstridig, stritte imod med hænder og fødder kaldronkrusto kedelsten kaldrono kedel; vapor~ dampkedel; (jf bolilo, bolkruˆco) kalejdoskopa kalejdoskopisk, broget, forvirret, skiftende kalejdoskopi bestandigt ændre sig kalejdoskopo kalejdoskop kalemburo ordspil (ved forkert orddeling, fx vejret / vej-ret) kalendaro kalender kalendulo [bo] morgenfrue (plante) kaleˆso [tra] kalechevogn kalfatri kalfatre (tætte et skib) kalia cianido kaliumcyanid (cyankalium, en stærk gift) kalibri måle kaliber (fx ~ kanonon på en kanon) kalibrigi justere kaliber kalibro kaliber kalifo kalif (arabisk titel) Kalifornio [geo] Californien kalifornio [kem] californium (grundstof, Cf) kaligrafio kalligrafi, skønskrift kaligrafo kalligraf kaliko kalk, bæger; [bo] bæger kalio [kem] kalium (grundstaf, .K) kalipso calypso (musik) Kalipso [my] Kalypso (græsk nymfe) kalistegio [bo] gærdesnerle kalitriko [bo] vandstjerne (plante)

115

kamaradeco kalitrikso [zo] silkeabe (= silksimio) kalkajô hvidtekalk, (= kalkˆsmirajô); puds (= kalktegajô) kalkaneo [an] hælben kalkano [an] hæl (på fod); bem: akilleshæl ˆ tendeno (ømt punkt) = ahila kalkanumo [teks] hæl (på sko) kalkargilo mergel (jordart); (= marno) kalkfosejo kalkbrud kalki kalke (fx ~ domon et hus), (= kalkˆsmiri); ~ kampon strø kalk på en mark kalko kalk; estingita ~ læsket kalk kalkuli tælle (fx gˆ is dek til ti, ~ sian monon sine penge); beregne (fx ~ la renton renten), regne ud; regne (fx povi legi kaj ~ kunne læse og regne) kalkulilo regnemaskine; poˆs~ lommeregner kalkulo optælling (fx ~ de la voˆcoj af stemmerne); regning (fx hotela ~ hotel) (jf fakturo); beregning; opgørelse; regning (fx integrala ~ integralregning); fari ~n sen la mastro gøre regning uden vært kalkuluso [med] sten; (dgl sˆtono) kalma [met] vindstille, (= senventa); rolig kalmaro [zo] (en art) tiarmet blæksprutte kalmo [met] vindstille; (= senvento) kalmuko kalmyk (kalmykkerne er et mongolsk folk) kalo hård hud; pied~ ligtorn kalorimetro [fys] kalorimeter kalorio kalorie (varmeenhed; 1cal = 4,18 J) kalosomo [zo] pupperøver (løbebille) kaloto [mat] [geom] kugleafsnit kalozo [med] hjernebroen (mellem højre og venstre halvdel); [bo] [kem] callose (plante-kulhydrat) kalsoneto trusser kalsono underbukser; ban~ badebukser kalsonˆstrumpoj strømpebukser kalto [bo] engkabbeleje kalumnii bagtale, bagvaske; ~ iun antau˘ lia amiko bagtale en overfor hans ven kalumnio bagtalelse, bagvaskelse; disporti ~n inter la homojn bringe bagvaskelse ud blandt folk kaluno [bo] lyng; (dgl eriko) kalva skaldet; ~ montpinto nøgen bjergtop; (jf senhara) kalvario [rel] kalvariegruppe (mindesmærke, gerne på en høj, som viser Jesus på korset omgivet af sørgende personer); (ogs) smertefuldt livsafsnit, tornefuld vej; [med] kraniekuplen (calvaria) kalvinismo [rel] calvinisme kalvino Calvin (fransk kirkelig reformator) kalvo et skaldet sted kamaradeco kammeratskab

kamarado kamarado kammerat kambio veksel kambiumo [bo] kambium (vækstlag hos planten) ˆ [geo] Cambodja (stat i Kambogo Sydøstasien) kambrio [geol] kambrium (geologisk periode) Kamˆcatko Kamtjatka (halvø i Østsibirien) kameleono [zo] kamæleon (ogs) holdningsløs person kamelio [bo] kamelia (busk) kamelo [zo] kamel kamenbreto kaminhylde kameno kamin, pejs; ildsted, (jf stovo) kamenskrapisto skorstensfejer kamentubo skorsten; (jf fumtubo) kameo kamé (smykkesten med fremstående relief) kameraisto kameramand kamerao kamera (film, video); (jf fotilo) kamero [tek] kammer; eksplod ~ forbrændingskammer; nub ~ tågekammer kameruniano camerouner Kamerunio [geo] Cameroun (stat i .Afrika) Kameruno [geo] Camerounbjerget, Mont Cameroun kamforo kamfer (mølmiddel) kamikazo [mil] kamikaze (både selvmordspilot og hans fly); (ogs) vovehals ˘ kamioneto varevogn; (jf liverauto) kamiono [tra] lastbil; baskul~ lastbil med ˘ vippelad; (jf sârˆgauto) kamizolo [hist] vams; underliv (undertrøje) kamloto [teks] kamelot (groft vævet uldstof) kamo [tek] kam, knast, ~ˆsafto knastaksel, kamaksel kamomila teo [gastr] kamillete kamomilo [bo] kamille (plante); [gastr] kamillete kampadejo campingplads kampadi campere kampa kokherbo [bo] rød arve (grine til middag); (jf ruˆga anagalo) ˘ kampalaudo [zo] sanglærke kampaneto [mus] klokkespil (i orkester); (jf kariljono) kampanilo [ark] klokketårn, kampanile; (= sonorilturo) kampanjo kampagne; elekto~ valgkamp kampanulo [bo] klokkeblomst, blåklokke; (dgl kloˆsfloro) kamparano landmand, bonde

116

kandidato kamparo landet; iri en la ~n tage ud på landet (= iri kamparen): (jf montaro) kampeˆco [bo] blåtræ, campechetræ kamphirundo [zo] landsvale kampi slå lejr (for natten) kampintenso [fys] feltstyrke kampo mark, ager; område, felt; en la ~ de la literaturo på litteraturens område; ~ de gravito tyngdefelt kampobrasiko [bo] [gastr] agerkål kampokorvo [zo] råge; (jf frugilego) kampopasero [zo] skovspurv kamporapo [bo] [gastr] turnips (foderroe) kampulo bonde; bondeknold kampuso campus (universitetsområde) kamuflajô kamuflage kamufli kamuflere, sløre, (fx ~ kanonon en kanon, ~ siajn intencojn sine hensigter) kamuflilo kamufleringsmiddel (fx net, grene) kanabeno [zo] tornirisk kanabo hamp kanadano canadier Kanado [geo] Canada kanajlo slyngel, skurk; skælm, gavtyv [glds] kanalje kanako kanak (indfødt på Stillehavs øerne) kanaligi gøre kanalagtig; ~ riveron gøre en flod sejlbar kanalizi forsyne med kanaler, offentligt ledningsnet kanalo kanal; veturi sur ~ sejle på en kanal; televida ~ fjernsynskanal; la (K)~ de Mozambiko Mozambique-kanalen kanao [bo] kanna (plante) kanapo [ark] kanapé (lille bænklignende sofa); [gastr] lille stykke fint smørrebrød Kanariaj Insuloj [geo] De Kanariske Øer kanariherbo [bo] glansfrø (kanariegræs) (jf Kanaria falarido) kanario [zo] kanariefugl kanbastono spanskrør Kanbero [geo] Canberra (hovedstad i Australien) kanbirdo [zo] rørsanger (jf akrocefalo) kancelario [hist] kancelli kanceliero [hist] kansler; (jf cˆ efministro) kancero kræft; mama ~ brystkræft; fruktarba ~ frugttræskræft kancerogena kræftfremkaldende kancerologio [med] onkologi (læren om kræftsygdomme), (jf onkologio) kancerulo kræftramt kandelabro kandelaber, flerarmet lysestage kandelingo lysestage kandelo lys (levende lys, oftest lavet af stearin eller paraffin); vaks~ vokslys kandi kandisere (fx ~ fruktojn frugter) kandidato kandidat (fx ~ al la parlamento til parlamentet)

kandizi kandizi [glds] → kandi kando kandis (sukker i krystalform) kanejo rørskov kanelo rille, riffelgang (i geværløb); kannelure (lodret rille i søjle) kanemberizo [zo] rørspurv kanguruo [zo] kænguru kanibalismo kannibalisme kanibalo kannibal, menneskeæder kanino [an] hjørnetand; (dgl kojnodento) kaniso [zo] Canis (hundeslægten) kanjono [geo] canyon, fjeldkløft kankano [mus] cancan (fransk dans) kankro [zo] krebs (flodkrebs) Kankro [astr] Krebsen (stjernebillede i Dyrekredsen, tropiko de la ~ Krebsens vendekreds kano [bo] rør, tagrør; suker~ sukkerrør kanoniko kannik (medlem af et domkapitel) kanonizi [rel] kanonisere (erklære for helgen); (= sanktuligi) kanono [mil] kanon; [mus] kanon; [rel] kanon (officiel bibeltekst; munkeforskrift; helgenfortegnelse) Kanoso [hist] [geo] Canossa; iri al ~ gå til Canossa (ydmygende underkaste sig) ˆ kurvestol kansego kansukero rørsukker kantajô sang; re~ omkvæd, refræn kantalupo [bo] [gastr] cantaloup (art melon) kantarelo [bo] [gastr] kantarel (svamp) kantarido [zo] spansk flue (bille) kantaro [mus] sangbog kantaro [zo] blødvinge (bille) kantato [mus] kantate (korværk) kanteti småsynge (fx ~ por si mem for sig selv); (jf zumi) kanti synge; ~u al ni! syng for os!; ~ pro gˆ ojo synge af glæde; ~ kanton el la kantaro synge en sang fra sangbogen kantino kantine; (= manˆgejo) kantisto sanger (professionel) kanto sang; ~ pri Danlando en sang om Danmark kantocigno [zo] sangsvane kantonmenti ligge i kantonnement kantonmento [mil] kantonnement (midlertidigt indkvarteringssted) kantono [geo] kanton (delstat i Svejts) kantoro [mus] kantor (kirkeforsanger) kantoturdo [zo] sangdrossel kanulo kanyle kanuo kano kanvaso [teks] kanvas (stof med åben vævning); [fig] grundtræk

117

kapopiedulo kanzonisto visesanger; visedigter kanzono [mus] vise kaolino [min] kaolin (ler til porcelæn) kaosa kaotisk kaoso kaos kapa hoved-; ~ parto hovedgærde (modsat fodende) kapa kappa (tiende bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) kapabla i stand til; med evner for kapabli være i stand til, formå; Mi ne ~is helpi. Jeg var ude af stand til at hjælpe. kapablo evne, formåen kapacitanco [fys] kapacitans kapacito kapacitet, rumindhold; (jf kubi) ˘ kapauskultilo høretelefon kapdoloro hovedpine kapei [mar] underdreje; La sîpo ~is. Skibet sejlede underdrejet. kapeigi [mar] dreje et skib op mod vinden kapelo kapel; kirkekor og –orkester kaperi [hist] kapre (opsnappe skibe fra fjenden) kaperˆsipo [hist] kaperskib kapilara hårfin, kapillar; ~ tubo hårrør., kapillarrør kapilareco hårrørsvirkning kapilaro hårkar, kapillær, (årernes fineste forgreninger) kapitalintensa kapitalintensiv, kapitalkrævende kapitalismo kapitalisme kapitalisto kapitalist kapitalo kapital; fiksa ~ anlægsaktiver kapitano kaptajn kapitelo [ark] kapitæl, søjlehoved Kapitolo [hist] Capitolium (i Rom), [ark] storartet bygning: la ~ de Vaˆsingtono kongresbygningen i Washington kapitulaci [mil] kapitulere, overgive sig kapitulaco [mil] kapitulation kapjesi nikke bekræftende kapkuseno hovedpude kapnei ryste på hovedet kapo hoved; overhoved; ~ de brasiko kålhoved; ~ de pinglo knappenålshoved; ˆ havas bonan ~n ~ de masto mastetop; Si Hun er et godt hoved.; Ne venis al mi en la ~n. Det faldt mig ikke ind.; Pro ~ malsaˆga suferas la kruroj. Hvad man ikke har i hovedet må man have i benene. kapoko [bo] kapok (kapoktræets frøhårfibre) kapolo [min] cabochon (slebet, ufacetteret smykkesten) kapono [zo] kapun (kastreret hane) kapopiedulo [zo] blæksprutte (dyr af klassen blæksprutter); ~j (ogs)

kapopuˆso (bløddyrsklassen) blæksprutter, (jf cefalopodo) kapopuˆso [spr] hovedstød (i fodbold) kaporalo korporal kaporo [gastr] kapers (krydderi) kapoto [tra] motorhjelm på en bil; [glds] kappe med hætte Kapreo [geo] Capri (ø ved Napoli) kapreolo [zo] rådyr kaprica lunefuld, kapriciøs kaprico indfald, lune, kaprice kapriˆco [mus] capriccio kaprido gedekid kaprifolio [bo] gedeblad, kaprifolie Kaprikorno [astr] Stenbukken (stjernebillede i Dyrekredsen); tropiko de la ~ Stenbukkens vendekreds kaprimeno grime (hovedtøj til hest) kaprimulgo [zo] natravn kapriolo bukkespring, glædeshop kapro [zo] ged; propeka ~ syndebuk kaprobleki bræge; (= meki) kapsaluti nikke (til hilsen) kapselo [bo] hyrdetaske (plante) kapsigni give tegn (med hovedet); Li ~is direkte al la pordo. Han nikkede i retning af døren. kapsiko peber (Capsicum: rød eller grøn; plante eller frugt); chili, (jf pipro) kapstano [mar] gangspil, spil (med lodret akse), [mus] en skrue i klaverets mekanik kapsulo kapsel (fx flaske-, frø-, led-) kapti gribe, gribe fat i; fange; ~ al io gribe ud efter noget; Ilin ~is timo. de blev grebet af frygt; ~ la okazon benytte sig af ˆ lasis sin ~ de la etoso. Hun lejligheden; Si lod sig rive med af stemningen.; La morto ~is ilin. Døden indhentede dem.; ~ aeron snappe efter vejret; ~u! (ogs) stop tyven! ˆ blive grebet; blive fanget; Ne ~u pro kaptigi sîa belo! Lad dig ikke besnære af hendes skønhed! kaptilo fælde kaptito fange kapto greb, griben; fangst; pågribelse kapturna svimlende (fx ~ alto højde) kapturno svimmelhed; senti ~n være svimmel kapucena simio [zo] kapucinerabe kapuceno kapuciner (munk) kapuˆcino [gastr] cappuccino (stærk kaffe med mælk) kapuˆco hætte, munkehætte, kaleche; røgfang; emhætte kapvesto hovedbeklædning kapvorto opslagsord kara kær, sød; dyrebar; glds dyr, kostbar

118

karbunkolo karabeno karabin (kort gevær) karabo [zo] løbebille Karaˆcio [geo] Karachi (by i Pakistan) karafo karaffel karagano [bo] ærtetræ karakalo [zo] ørkenlos karaktera karakter-, personligheds-; ~ perturbo personlighedsforstyrrelse; ~ rolo karakterrolle karakteristiko [mat] karakteristik (i logaritme) karakteriza karakteristisk, betegnende karakterizajô kendetegn; [fys] karakteristik karakterizi karakterisere, kendetegne karaktero karakter, karaktertræk, personlighed, natur; egenskab; præg karaktro (→ signo) [edb] tegn. Bem: ~ bør undgås karakulo [zo] karakulfår; persianer (pels fra karakullam) karamboli karambolere; støde sammen (~ kun med) karambolo karambolage, sammenstød; [lit] møde mellem to trykstærke stavelser i en verslinje karamelbombono [gastr] flødekaramelbolsje karamelo [gastr] karamel karao [bo] kransnål (alge) karapaco [zo] (ryg)skjold (af skildpadde, krabbe) karaso [zo] karusse (fisk) karateo [spo] karate (kampsport) karato karat (vægtenhed for ædelsten; glds guldindhold) karavanejo [hist] karavanserai (herberg) karavano karavane, grupperejse karavelo [hist] karavel (skib) karbajô kullignende substans karbigi omdanne til kul ˆ forkulle; Ligno facile ~as. Træ karbigi forkuller let. ˆ karbiginta forkullet; nigraj ~j traboj sorte forkullede bjælker karbo kul; ligno~ trækul; sˆton~ stenkul karbonhidrato kulhydrat. Bem: man ser også formen karbohidrato, da kulhydrater ikke er ``hydrater af kulstof``` karbonio [geol] kultiden, karbon, (geologisk periode) karbono [kem] kulstof, karbon, (grundstof, C); datado per ~ 14 kulstof 14-datering karborundo [kem] karborundum (hårdt, ildfast materiale) karbunklo [med] brandbyld (karbunkel) karbunkolo [glds] [min] karfunkel (rød smykkesten)

karburi karburi karburere (lave gasblanding i bilmotor) karburilo karburator karcero arrest; isolationscelle; [hist] fangehul; (jf prizono) karcino [zo] strandkrabbe karcinomo [med] karcinom (kræft fra hud eller slimhinder) kardamino [bo] springklap (plante); amara ~ vandkarse; herbeja ~ engkarse kardamomo [bo] [gastr] kardemomme (plante eller krydderi) kardana pendigo [tek] kardansk ophængning (holder fx kompas vandret i søgang) kardanartiko [tek] kardanled kardano [tek] kardanforbindelse (fx ~ˆsafto kardanaksel) kardelo [zo] stillids (fugl) kardi karte (handlingen) (fx ~ lanon uld) kardilo karte (uldkam); [bo] kartebolle kardinala kardinals-, tilknyttet en kardinal, (ogs) kardinal-, hoved-, grundlæggende, fundamental; ~ punkto kardinalpunkt, hovedpunkt kardinalbirdo [zo] kardinal (fugl) kardinalo kardinal (høj gejstlig) kardiologio [med] kardiologi (læren om hjertesygdomme) kardlano karteuld (med korte fibre) kardo [bo] tidsel kardono [bo] kardon (vild artiskok) karekso [bo] stargræs Karelio [geo] Karelen (område delt mellem Finland og Rusland) karelo kareller (som bor i Karelen) kareno [mar] skibsskrog (undervandsdelen); [bo] kølen, båden, (sammenvoksede kronblade i ærtekrone) kareo [gastr] karry karesa kærtegnende (fx ~ gesto håndbevægelse); kælen (fx ~ voˆco stemme); ~ rigardo et ømt blik ˆ ~is al karesi kærtegne, kæle for, klappe; Si li la vangon. Hun klappede ham på kinden.; ~ kontrau˘ la haroj stryge mod hårene; Mono min neniam ~is! Jeg har aldrig været overrendt af penge! Karesmo fastetiden forud for påsken kareso kærtegn; ursa ~ bjørnetjeneste kargo [tra] (skibs)ladning, last kargokapablo lasteevne kargoˆsipo fragtskib kariatido [ark] karyatide (søjle formet som kvinde) kariba caribisk; la (K)~ Maro Det Caribiske Hav

119

karoto Karibio, Karibujo [geo] Caribien karibo caribier karibuo [zo] karibu (canadisk rensdyr) karierema karrierebevidst karieristo karrieremenneske kariero karriere, løbebane karikaturi karikere; ~ sîan parolmanieron karikere hendes talemåde karikaturo karikatur kariko [bo] [gastr] melontræ, papaya kariljono [mus] klokkespil (i kirketårn); (jf kampaneto) Karintio [geo] Kärnten (provins i Østrig) kario karies, huller i tænderne kario- [bio] cellekerne- (fx kariokinezo karyokinese, indirekte celledeling) kariofilo [bo] [gastr] kryddernellike kariolo [tra] karriol, kærre, (tohjulet enspændervogn) karisma karismatisk; ~ politikisto karismatisk politiker karismo karisma (stærk personlig udstråling; [rel] nådegave karitato (næste) kærlighed; kredo, espero kaj ~ tro, håb og kærlighed. Bem: PIV kritiserer at La Londona Biblio bruger fido i stedet for kredo karjo [bo] → hikorio karlino [bo] bakketidsel; (dgl arˆgentokardo) karmelano karmeliter (tiggermunk) Karmelo Karmel (bjerg i Israel); (k)~ karmeliterordenen karmina højrød karmino karmin (højrød farve) karmo karma (skæbne bestemt af ens handlinger) Karnako [geo] Karnak (landsby ved Nilen med berømt tempel); [hist] [geo] Carnac (forhistorisk område i Bretagne) karnavalo karneval karno kød; frugtkød; ~ kaj sango kød og blod; iri la vojon de cˆ iu ~ gå alt kødets gang; (jf viando) ˆ karnomangulo kødædende dyr, carnivor; (= karnovorulo) karnovorulo kødædende dyr, carnivor; (= karnomanˆgulo) karoa ruder- ; ~ damo ruder dame karobarbo [bo] johannesbrødtræ karobo [bo] johannesbrød (frugtbælg) Karono [my] Charon (færgemanden der bringer sjæle til dødsriget) karoo [spo] ruder (i kortspil) karoserio karosseri karoso [tra] karosse (stor, tung karet) karoteno [kem] karotin (plantefarvestof) karotido halspulsåre; (dgl kolarterio) karoto [bo] [gastr] gulerod

Karpatoj Karpatoj [geo] Karpaterne (bjergkæde i Centraleuropa) karpelo [bo] frugtblad karpeno [bo] avnbøg karpeo [an] håndrodsben, (jf karpo) karpo [zo] karpe (fisk) [an] håndrodsben karsto [geol] karstlandskab kartaro kortsamling, et spil kort kartelo kartel, trust kartezia koordinatsistemo retvinklet (kartesisk) koordinatsystem; (= orta koordinatsistemo) Kartezio [fil] Descartes (fransk filosof) kartilago brusk karto kort; spisekort; lau˘ la ~ à la carte; kredit~ betalingskort, dankort; enir~ adgangskort; ludi ~jn spille kort; (jf mapo) kartoˆco patron; farbo~ farvepatron kartoˆczono patronbælte kartografio kartografi kartografo kartograf, korttegner; (= mapisto) kartonajô kartonnage, ting af pap kartono pap, karton; ondo~ bølgepap kartoteko kartotek Kartumo [geo] Khartoum (hovedstad i Sudan) kartuˆso kartouche (ornament i rammeform) Kartvelio, Kartvelujo [geo] Georgien kartvelo georgier karulo (min) kære, min yndling, skat, øjesten karuseli køre i karrusel karuselo karrusel karvibrando kommensnaps karvio [bo] [gastr] kommen kasacia kortumo kassationsdomstol kasacii [jur] omstøde (fx verdikton en dom) kasavo [bo] [gastr] kassava, maniokmel; maniokbrød kasedo kassette (lydbånd, video) kaserolo kasserolle, stegegryde kaseto = kasedo; [fot] kassette kasio [bo] cassia (plante) Kasiopeo [astr] Cassiopeia (stjernebillede) kasiso [gastr] cassis (fransk solbærlikør) kasisto kasserer kasiterito [min] tinsten, cassiterit kaskada konekto [el] [tek] kaskadekobling kaskado kaskade, (trinvise) vandfald; ~ da demandoj en kaskade af spørgsmål kaskedo kasket kasko hjelm; sun~ tropehjelm kaskofloro [bo] stormhat, venusvogn

120

katalepsio kaso kasse (fx i butik, bank, forening); sˆpar~ sparekasse; regna ~ statskasse; (jf kesto) kasonmalsano [med] dykkersyge kasono [tek] sænkekasse Kaspio [geo] det Kaspiske Hav; (= la ~ Maro) kasregistrilo kasseapparat kastanjeto [mus] kastagnet (rytmeinstrument, klaptræ) kastelo [ark] (befæstet) slot; herregård; aera ~ luftkastel [mar] skibscitadel (også på civile skibe) kastelurbo [ark] fæstningsby; (= fortreso) kastiliano castilianer Kastilio [geo] Castilien (det centrale Spanien) kastismo kastevæsen kastoro [zo] bæver; bæverskind Kastoro [astr] Castor (én af stjernerne i stjernebilledet Tvillingerne) [my] tvillingebroder til Pollux, søn af Leda kastri kastrere kastrita virˆcevalo [zo] vallak (kastreret hingst) kastrumo [hist] [mil] castra (romersk militærlejr) kaˆsadreso dækadresse ˘ kaˆsauskulti aflytte kaˆse i det skjulte, i smug; hemmeligt; Li ~importis fotilon en la cˆ ambron. Han smuglede et kamera ind i stuen. kaˆsejo gemmested, skjul kaˆsi skjule, gemme; holde hemmelig; Saˆgulo ~as sian ofendiˆgon. Den kloge viser ikke sin fornærmelse. kaˆsiri snige sig (fx ~ en la domon ind i huset) kaˆskomerco ulovlig handel; sortbørshandel, smughandel kaˆsmiro [teks] kashmir (stof af kashmiruld) Kaˆsmiro Kashmir (region i Nordindien) kaˆsmurdi snigmyrde kaˆsnomo dæknavn kaˆspafisto snigskytte kaˆspenso bagtanke kaˆstano kastanje ˆ kaˆsvojaganto blind ager kata katte-; iri per ~j paˆsoj gå på kattepoter katafalko katafalk (forhøjning til kiste) kataklismo naturkatastrofe; ragnarok katakombo katakombe (underjordisk gravkammer) katakrezo [spr] katakrese (inkonsekvent ordbrug, fx lædertræsko) katalepsio [med] katalepsi (krampeagtig stivnen)

katalizi katalizi katalysere (fremskynde en proces) katalizilo katalysator katalogi katalogisere (fx ~ pentrajôjn malerier) katalogo katalog (~ de, ~ pri over) kataluna lingvo catalansk Katalunio [geo] Catalonien (region i Spanien) kataluno catalonier katamarano [mar] katamaran (bådtype) kata mento [bo] katteurt kataplasmo [med] grødomslag katapulto slangebøsse; katapult (til flystart); [hist] kastemaskine katarakto [med] grå stær (øjensygdom); [geo] (kæmpe-, kaskadeagtigt) vandfald; la ~ de Niagaro Niagara-vandfaldet katario [bo] katteurt; (dgl katmento) Kataro [geo] Qatar (stat på den Arabiske Halvø) kataro [med] katar, slimhindebetændelse; fojn~ høfeber katarso katarsis (sjælelig renselse) katartedoj [zo] vestgribbe (i Amerika) katastro (jord, fx) matrikel, jordebog katastrofa katastrofal katastrofo katastrofe kateˆcuo [bo] catechu (planteekstrakt) kateˆcupalmo [bo] betelpalme; (dgl betelpalmo) katedralo domkirke, katedral katedro lærestol, professorat; kateder kategoria [ogs] kategorisk kategorio kategori, slags katekismo [rel] katekismus (kristen grundbog) kateni lænke, lægge i lænker; Tiu kontrakto nin ~as. Den kontrakt binder os på hænder og fødder. ˆ bundethed katenigo kateno lænke, fodlænke katetero [med] kateter (tyndt bøjeligt rør) kateto [mat] katete (side i retvinklet trekant) katherbo baldrian, (jf (oficina/kuraca) valeriano) katido kattekilling Katmanduo [geo] Kathmandu (Nepals hovedstad) katmento katteurt kato kat katodo [el] katode (negativ pol) katokalo [zo] ordensbånd (sommerfugl) katolikismo [rel] katolicisme katoliko katolik Katono [hist] Cato (romersk statsmand)

121

kavo katpiedo kattefod (plante) (jf (dioika) antenario) katuno [teks] kattun (bomuldsstof) ˘ kaucie ved hjælp af kaution; liberigi ~ få løsladt mod kaution ˘ kaucii kautionere ˘ kaucio kaution ˘ cuko kautsjuk, naturgummi kauˆ ˘ kaukalido [bo] fodangel (plante) ˘ Kaukazio [geo] Kaukasus (regionen) ˘ Kaukazo [geo] Kaukasus (bjergkæden) ˘ sidde på hug; sidde sammenkrøbet; kauri sidde på spring ˘ gi ˆ sætte sig på hug; krybe sammen kauri (klar til spring) ˘ kaurio [bo] kaurifyr, agathis, (et nåletræ) ˘ kaustika [kem] kaustisk, ætsende; [fig] bidende skarp ˘ ô kaustisk middel kaustikaj ˘ kaustiko [fys] kaustisk flade, læren om brændlinjer ˘ kautero [med] kauter, glødenål ˘ kauza årsags-; forårsagende; ~ interrilato årsagssammenhæng ˘ de som følge af, på grund af kauze ˘ forårsage, medføre, fremkalde, kauzi forvolde, bevirke; ~ al iu grandajn elspezojn påføre én store udgifter ˘ kauzo årsag; grund; ~ de milito årsag til krig; Ne estas ~ timi. Der er ingen grund til at være bange. kava hul; hullet; med fordybninger; ~ trunko hul træstamme; ~ vojo hullet vej; ~j vangoj indfaldne kinder kavalerio [mil] kavaleri (beredne tropper) kavalira ridder-; ridderlig kavalireco ridderlighed; ridderskab kavaliro ridder; la (K)~ de la Trista Mieno Ridderen af den bedrøvelige skikkelse (Don Quixote) kavalirsprono [bo] ridderspore (plante) kavalkado [glds] kavalkade (rytteroptog) kavao [gastr] kava (stimulerende, berusende drik af kavabuskens rødder), [bo] kava (busken) kavatino [mus] kavatine (kort arie) kaverno hule kavernulo huleboer kaviaro [gastr] kaviar (saltet fiskerogn) kavigi udhule; gøre hullet; bevirke fordybninger i; trinki el sia ~ita mano drikke af sin hule hånd ˆ blive udhulet; blive hullet; La benko kavigi ~is pro lia pezo. Bænken buede nedad under hans vægt. kavio [zo] (slægt af gnavere, fx) marsvin; (jf kobajo) kavo hule, hul; fordybning, hulhed; hulrum; ~ de roko klippehule; buˆsa ~

ˆ Kazahio mundhule; vango~ smilehul; fromaˆgo kun ~j en ost med huller; ~plena vojo en vej fyldt med huller; strigo en ~ de arbo en ugle i et hult træ; ~ de leono løvekule ˆ Kazahio [geo] Kasakhstan (stat i Centralasien) ˆ kasakher kazaho kazako [teks] russerbluse, kasak kazeigilo [gastr] osteløbe, (jf labenzimo) kazeino [kem] kasein (ostestof) kazemato kasemat (kælder i fæstning) kazeo [gastr] ostemasse, skørost, oplagt mælk kazerno kaserne kazino kasino (spillehus) kazo tilfælde; [gram] kasus; du identaj ~j to identiske tilfælde kazuaro kasuar (strudsfugl) kazublo [teks] messehagel kd [fk] kompakta disko cd ke at; Mi pensas ~ jes. Jeg tror, at (jeg kan sige) ja. ; Ili diras ~ ne. De siger, at (sådan er det/forholder det sig) ikke. Kebekio [geo] Québec (delstat i Canada) kebraˆco [bo] quebracho (hårde sydamerikanske træsorter) kecalo [zo] quetzal (fugl med lange prydfjer) keˆco [mar] ketch (sejlfartøj) keˆcua lingvo [spr] quechua (sprog der tales i Sydamerika) keˆcupo [gastr] ketchup kedivo [hist] khediv (vicekonge i Egypten) kefiro [gastr] kefir (syrlig drik) keglado [spo] bowling keglejo bowlingbane, bowlinghal keglo kegle; ludi ~j bowle, spille kegler, (jf konuso) keiranto [bo] gyldenlak (plante) kejlo pløk; spuns, tap (i tønde); agord~ stemmeskrue (fx på violin) kekso (→ biskvito) kiks, biskuit, småkage KELI [fk] Kristana Esperantista Ligo Internacia (Evangelisk Kristent Esperantoforbund) kelidonio [bo] svaleurt kelifero [zo] korthornet græshoppe; (jf ensifero, herbsaltulo) kelka nogen, noget; post ~ tempo efter nogen tid; ~j nogle kelke da nogle (få); nur ~ homoj kun nogle få mennesker; post dek~ sekundoj efter godt halv snes sekunder kelkfoje nogle gange, somme tider kelkloke nogle steder

122

kibernetiko kelko nogle (stykker, eksempler), del, uddrag; mi vicigis cˆ i tie ~n jeg har her opregnet nogle stykker kelnero tjener kelo kælder keloido [med] keloid (forvokset arvæv) kelonio havskildpadde; (dgl granda martestudo) kelto kelter (medlem af europæisk oldtidsfolk) ˆ [geo] Cambridge (3. eo-kongres, Kembrigo 1907) kemiajô kemikalie kemiisto kemiker kemio kemi kemioterapio kemoterapi kenjano kenyaner Kenjo [geo] [pol] Kenya (stat i Østafrika) keno harpiksholdigt træ kenomelo [bo] japankvæde kenopodio [bo] gåsefod; (= anserpiedo) keo [zo] kea (papegøje) Keopso [hist] Keops (egyptisk konge); la piramido de ~ Keopspyramiden kepo kepi (militærkasket) kepro [teks] kipervævet stof kerkedulo [zo] atlingand; (= marˆcanaso) kermeso kermesse (kirkefest, marked) kerna kerne-; ~ reakcio kernereaktion kernkorpo [bio] (cellens) kernelegeme kerno [bo] kerne; sten (i frugt); ~ de nukso nøddekerne; [kem] atom~ atomkerne; [fig] la ~ de la demando sagens kerne; [el] kore; (jf nukleo) kernrompulo kernebider (fugl) kero hjerter (i kortspil) keroseno [kem] kerosin (råstof til jetbrændsel) kerubo kerub, engel kesto kasse; kiste; skrin; ~ kun fera garnajô kiste med jernbeslag kg [fk] kilogramo kg khz [fk] kiloherco KHz kia hvordan, hvilken slags; ~ li estas? Hvordan er han? Hvad er han?; ~ supo gˆ i estas? Hvad er det for en suppe?; ~ bruo! sikke en larm! kia ajn ligegyldigt hvordan, ligegyldigt hvilken kial hvorfor; Jen ~ mi venis. Her ser du hvorfor jeg er kommet, det er grunden til at jeg er kommet. kialo grund, motiv kiam hvornår; når; da; ~ mi venis al li, li dormis. Da jeg kom, sov han.; ~ oni estas riˆca ... når man er rig... kiam ajn når som helst kiamaniere hvordan, på hvilken måde kiango [zo] kiang (asiatisk vildæsel) kibernetiko kybernetik (styring og kontrol af systemer)

kibuco kibuco kibbutz (kollektiv koloni i Israel) kiˆca smagløs, værdiløs, kitschet kiˆco kitsch (værdiløst bras, smagløs kunst) kie hvor; Neniu scias de ~ sî venis. Ingen ved hvor hun kom fra.; Estas kazoj ~ ne eblas... Der er tilfælde hvor det ikke er muligt at ...; loˆgi tie, ~n eˆc birdo ne flugas bo der hvor kragerne vender kie ajn hvor som helst kiel (om måde eller grad, fx) hvordan, hvor; som; ~ vi fartas? Hvordan, har du det?; ~ urbestro mi havas... Som borgmester har jeg... kiel ajn uanset hvordan, uanset hvor; ~ vi reagos, ne eblos... Uanset hvordan du reagerer, vil det ikke være muligt at...; ~ malfrue vi venos, vi estos bonvena. Uanset hvor sent du kommer, så er du velkommen. kiel do? hvordan det/så? kiel eble plej . . . så . . . som muligt; ~ rapide så hurtigt som muligt; Mi deziras kafon, ~ fortan. Jeg vil gerne have kaffe, så stærk som muligt. kiel vi? dgl Hvordan går det hos dig? kien hvorhen; ~ vi iras? Hvorhen går du? kies hvis; Pri ~ mono vi parolas? Hvis penge taler du om?; Petro, ~ libron mi tradukis Peter, hvis bog jeg har oversat kikero [bo] [gastr] kikært ˆ Kilimangaro [geo] Kilimanjaro (Afrikas højeste bjerg) kilo [mar] køl kilo- kilo- (forstavelse for tusinde gange en måleenhed); ~metro kilometer (1000m) kilogramo kilogram kilovato kilowatt kilsono [mar] kølsvin kilto [teks] kilt (skørt til mænd) kimero kimære, hjernespind, fantasifoster; [my] kimære (fabelvæsen) kimono [teks] kimono (japansk dragt; morgenkåbe) Kimrio, Kimrujo [geo] Wales (del af Storbritannien) kimro waliser kinejo biograf kinematiko [fys] kinematik, bevægelseslære kinematografo [glds] filmapparat kineta [fys] kinetisk; ~ energio kinetisk energi kinetiko [fys] kinetik (om legemærs bevægelse under kraftpåvirkning) kinino [med] kinin (lægemiddel) kinkono [bo] kinatræ; kinabark

123

kirˆso kino filmkunst; la dana ~ dansk film kio hvad; som, der; hvilket; ~ brulas? Hvad er det der brænder?; ~ okazis? Hvad er det sket?; Pri ~ temas? Hvad drejer det sig om?; ~ estas via nomo? Hvad er dit navn? Bem: Kiu estas via nomo? Hvilket (af navnene på denne liste) er dit navn? k-io [fk] kompanio co. (kompagni) kio ajn hvad som helst, ligegyldigt hvad kiom hvor meget, hvor mange; som; så vidt; ~ tio kostas? Hvor meget koster det?; ~ da mono vi havas? Hvor mange penge har du? ~ ofte li tion ripetis! Hvor tit har han gentaget det!; ~ da homoj, tiom da gustoj Der er lige så mange smagsopfattelser som der er mennesker.; ~ mi scias, ne! Ikke så vidt jeg ved!; ~ eble så vidt muligt kioma (spørger om en plads i en rækkefølge, fx) hvilken, hvilket; ~ horo estas? Hvad er klokken?; La ~n fojon li jam ripetas sian rakonton? Gad vide for hvilken gang han fortæller den historie? kiom ajn ligegyldigt hvor meget, uanset hvor meget kiomope hvor mange (i aktuel gruppe); ~ vi estas? Hvor mange er I? kiosko kiosk; (jf budo) kipro saltet, flækket og røget sild Kipro [geo] Cypern (middelhavsø) kirasa pansret, panser-; ~ veturilo pansret køretøj kirasi pansre (fx ~ veturilon et køretøj) kiraso panser (også hos dyr); [hist] rustning, harnisk; (jf karapaco) Kirgizio [geo] Kirgisistan (stat i Centralasien) kirgizo kirgiser Kiribato [geo] Kiribati (stat i Stillehavet) kirko [rel] kirke; (jf preˆgejo) kirlakvo malstrøm kirli røre, piske; ~ ovojn piske æg; ~ majonezon røre majonæse; iom ~ en la poto røre lidt i gryden ˆ hvirvle rundt; Neˆgeroj ~is. Snefnug kirligi hvirvlede rundt.; La pensoj ~is en lia kapo. Tankerne for rundt i hovedet på ham. kirlilo pisker, piskeris kirlita kremo [gastr] flødeskum kirlo hvirvel; hvirvlen; ~ da tumultaj pensoj en malstrøm af forvirrede tanker kirmeso [kem] kermes (rødt farvestof) kiromancio kiromanti (spå ud fra hænderne) kiromio fingerdyr, aye-aye; (dgl fingrobesto) kironekto [zo] pungodder Kirono [my] Cheiron (kentaur) kiropraktiko kiropraktik kirˆso [gastr] kirsebærsnaps

kirurgio kirurgio [med] kirurgi kirurgo kirurg kiselguro [geol] (= diatomea tero) diatomit; glds kiselgur kisi kysse fx (~ iun sur la frunto én på panden); ~ al iu la manon kysse nogen på hånden; La sunradioj ~is la supron de la monto. Solens stråler strejfede bjergets top. kiso kys; ricevi ~n få et kys; perfingra ~ fingerkys kisto [med] cyste (væskefyldt svulst); (jf cisto) kitelo kittel kitino [kem] kitin (hornagtigt stof) kitio [zo] ride (tretået måge); (= trifingra mevo) Kito [geo] Quito (Ecuadors hovedstad) kiu hvem; hvilken; som, der; ~ venis? Hvem var det der kom?; Pri ~ libro vi parolas? Hvilken bog taler du om?; Plej bone ridas, ~ lasta ridas. Den der ler sidst, ler bedst. kiu ajn uanset hvem (hvilken), ligegyldigt hvem (hvilken); ~ venos, ne enlasu! Uanset hvem der kommer; lad ham ikke ind! kivio [zo] kiwi (fugl) kivo [bo] kiwifrugt klabo kølle, knippel; [hist] stridskølle; golf~ golfkølle; polica ~ politistav klaˆcgazet ar o gul presse, sladderpresse klaˆci sladre, snakke; La homoj ~as! Folk snakker! klaˆco sladder klado [zo] række (gruppe af klasser) kladonio [bo] rensdyrlav klafto [hist] favn (gl. længdemål, ca 1,1m) klaki klapre; smække; La dentoj ~is. Tænderne klaprede.; La pordo ~is. Døren smækkede.; La pluvo ~is sur la vitro. Regnen trommede på ruden.; ~ per la fingroj knipse med fingrene; ~ per la lango slå smæld med tungen; La cikonio ~is per la beko. Storken knebrede. klakigi smække i; ~ la pordon smække døren i klako klapren; smæk; ~ de vipo piskesmæld klamidosporo [bo] klamydospore (svampespore) klangulo [zo] hvinand (dykand) klano klan (slægtsgruppe) klapo klap, lem; ventil; ~ de tablo bordklap; ~ de klarneto klap på en klarinet; ~ de valvo ventilklap; Mankas ~ en lia kapo. Han har en skrue løs. ˆ klapsæde klapsego

124

klingo klara klar, tydelig; stel~ stjerneklar, ~ kapo et lyst hoved klarigi forklare, klarlægge; ~ al si la voˆcon klare stemmen klarigo forklaring klarioni blæse (på signalhorn); ~ la leviˆgon blæse reveillen klariono [mus] signalhorn klarneto [mus] klarinet klaro klarhed; lun~ måneskin klarvida klarsynet; clairvoyant klasi inddele i klasser, ordne; (= enklasigi) klasifiki klassificere, inddele i klasser klasifiko klassifikation klasika klassisk klasikismo klassicisme (kunstretning) klasikulo klassiker (fx en forfatter) klaso klasse; la meza ~ middelklassen; la tria ~ en la baza lernejo tredje klasse i folkeskolen; artisto de la unua ~ en ˆ havas ~n! Der førsteklasses kunstner; Si er stil over hende!; [bo] [zo] klasse (mellem orden og række, jf klado) ˘ klauno klovn ˘ klaustrofobio klaustrofobi ˘ klauzo klausul (tillægsbestemmelse) klavario [bo] køllesvamp klavaro tastatur, klaviatur, manual (på orgel); (elektronisk) keyboard klavi (ind)taste, (fx ~ ciferon et tal) klaviceno [mus] cembalo klaviklo [an] kraveben, nøgleben klavo tast, tangent klematido [bo] klematis (slyngplante) klemo [el] klemskrue kleo [mus] nøgle kleomo [bo] Cleome, edderkopplante kleptomanio [med] kleptomani (sygelig trang til at stjæle) klera oplyst, kultiveret, dannet; ~ absolutismo oplyst enevælde klerigi gøre oplyst, kultiveret, dannet kleriko gejstlig (medlem af præsteskabet) klerismo oplysningstiden (18. årh) klero dannelse, kultur klientaro kundekreds, klientel kliento klient, kunde kliffalko [zo] eleonorafalk klifmelo [zo] klippegrævling klifo klint kliko klike; [tek] pal, spærhage klimakso klimaks, højdepunkt klimaktero overgangsalder, klimakterium klimatizi klimatisere klimatizilo klimaanlæg klimato klima klina skrånende; bøjnings-; hældnings-; retro~ frunto tilbageskrånende pande klingo klinge, blad

klini klini bøje; stille (sætte, anbringe) på skrå, få til at hælde; ~ la kapon bøje hovedet; La neˆgo ~is la branˆcojn. Sneen bøjede grenene ned.; ~u la glason! Hold glasset på skrå!; Ili sin ~is super la infanon. De bøjede sig ned over barnet.; Antau˘ tio mi devas min ~. Det må jeg bøje mig for. ˆ hælde; bøje sig, (= sin klini); La cˆ aro klinigi ~as danˆgere. Vognen hælder faretruende. ˆ (ogs) [mar] slagside klinigo kliniko klinik klinkero klinke (mursten, flise) klinko smæklås; klinke (lukketøj, fx til havelåge) klino bøjning; [fys] (en linjes) hældning; saluti per kap~ hilse med et nik; la aksa ~ de la tero jordens aksehældning klipero [mar] [tra] klipper (sejlskib, fly) klipo klips klistero lavement kliˆso kliché (trykplade; forslidt udtryk) klitoro [an] klitoris (kvindeligt kønsorgan) klivebeno spalteflade (fx de kristalo i en krystal) klivi kløve, spalte; ~ ardezon kløve skiffer klivio [bo] klivia (plante) kloakajô kloakvand, kloakindhold kloakcisterno septiktank ˆ tiu kvartalo estas ~ de cˆ iuj kloako kloak; Ci malvirtoj. Denne bydel er en sump af laster og fordærv. kloakulo [zo] kloakdyr klono [bo] [zo] klon klopoda bestræbende klopodema ihærdig, villig til at tage fat klopodi gøre ihærdige bestræbelser (fx ~ cˆ e la ministro over for ministeren), prøve energisk; ~ pri cˆ ies favoro forsøge at gøre alle tilpas; Li ~is pri la malfeliˆca loˆgantaro: Han søgte at tage sig af de stakkels beboere. klopodo bestræbelse, forsøg, besvær, anstrengelse kloro [kem] klor (grundstof, Cl) klorofilo [bo] klorofyl, bladgrønt kloroformo [kem] [med] kloroform (opløsningsmiddel; bedøvelsesmiddel) kloropreno [kem] kloropren klorozo [bo] klorose, klorofylmangel; glds [med] blegsot, klorose klostro klostergang (søjlegang mod indre ˆ gård), klostergård; (jf monah(in)ejo) kloˆsfloro [bo] klokkeblomst, (jf kampanulo) kloˆsforma klokkeformet, som fx en osteklokke

125

kodekso kloˆso klokke (beholder; blomst); mergo~ dykkerklokke; la blankaj ~j de jasmeno jasminens hvide klokker; (jf sonorilo) klozeto wc-kumme; (jf necesejo) klubano klubmedlem klubejo klublokale klubo klub kluˆci slippe koblingen (i bil); mal~ koble ud; (jf kupli) kluˆcilo kobling (i bil) kluêdalo koblingspedal kluki kagle (om høns); (jf glugi) kluso [mar] klys (åbning i skibssiden) kluzi sluse igennem (fx ~ sîpon et skib) kluzo sluse kluzpordo sluseport knaba drenge- (fx ~ revo –drøm) knabaˆco sølle knægt, forhutlet frækkert, møgunge ˆ drengeår knabago knabino pige knabo dreng knali knalde; La vipo ~is Pisken smældede. knaligi (få til at) knalde; Ili ~is la balonojn. ˆ ~is la vipon. De knaldede ballonerne.; Si Hun slog smæld med pisken. knaranaso [zo] knarand knari knirke, knager; kradse; La glacio ~as. Isen knager.; La neˆgo ~as. Sneen knirker.; ~anta voˆco knirkende stemme knarilo [mus] skralde knedi ælte (fx ~ paston dej, ~ argilon ler) knedliko [gastr] melbolle, kødbolle; indbagt frugt (kød, søde sager) knido nældecelle knidulo [zo] polypdyr ˘ knokauto [spo] knockout knuto knut (pisk) koaguli få til at størkne, få til at koagulere ˆ størkne, koagulere; Sango ~as en koaguligi aero. Blod størkner i luft. koakso koks koalicii danne koalition, gå sammen, (fx ~ kontrau˘ iu mod nogen) koalicio koalition, forbund; la registara ~ regeringskoalitionen koalo [zo] koala, pungbjørn kobajo marsvin (gnaver); (jf marporko) kobalto [kem] kobolt (grundstof, Co) kobitido [zo] smerling (fisk) koboldo nisse, trold kobro [zo] kobra, brilleslange koˆcenilo [kem] cochenille, karmin (rød farve af cochenillelus); (jf koˆco) koˆcero kusk Koˆcero Kusken (stjernebillede) koˆco [zo] skjoldlus, cochenillelus kodeino [kem] kodein (hostemiddel) kodekso [hist] codex (bog, håndskrift); (jf kodo)

kodi kodi kode (omsætte til kode); ~ita telegramo telegram i kode kodicilo [jur] kodicil (tillæg til testamente) kodigi kodificere (samle retsregler) kodo kode; kodeks; genetika ~ genetisk kode; la societa ~ den selskabelige kodeks kodono [bio] codon, triplet koeficiento [mat] koefficient (konstant faktor) koenduo [zo] træpindsvin koferdamo [tek] kofferdam (til at tørlægge et arbejdssted); (jf kasono) kofro bagagerum (i bil); [glds] stor, stiv kuffert, kurvekuffert; (jf valizo) kohera sammenhængende, veldisponeret, kohærent; ne~ parolado en usammenhængende tale koheri hænge sammen; Lia argumentado ne ~as. Hans argumentation hænger ikke sammen. kohero sammenhæng, kohærens; [fys] kohæsion (indre sammenhængskraft) kohorto [hist] kohorte (romersk hærenhed) koincidi ske samtidig, falde sammen (~ kun med); [mat] være sammenfaldende koincido sammenfald; kia ~! sikke et sammentræf! koiti have samleje (~ kun med) koito samleje kojlito [med] tyktarmsbetændelse; (dgl dikintesta inflamo) kojlo tyktarm; (dgl dika intesto) kojndento [an] hjørnetand kojni kile fast kojno kile kojnskribo [hist] kileskrift kojono nosse; ~j nosser kojoto [zo] prærieulv; (dgl prerilupo) kojpo [zo] sumpbæver (sydamerikansk bæverrotte); (= miokastoro) kokaino [kem] kokain (fra kokaplanten) kokajô [gastr] (ret med) hønsekød kokao [bo] koka (blad fra kokaplanten) kokardo kokarde (roset på uniformshue) kokbirdo [zo] hønsefugl (af ordenen hønsefugle); ~j (ogs) (ordenen) hønsefugle kokcigo [an] haleben kokcinelo [zo] mariehøne kokejo hønsehus, hønsestald kokeriko kykliky (hanegal) koketa koket (skælmsk, indsmigrende) ˆ ~is al la kelnero. Hun koketi kokettere; Si koketterede med tjeneren.; sî ~is pri sia malforto Hun koketterede med sin svaghed.

126

kolekti koketo koketteri; Troa ~ impresas malbone. Overdrevent koketteri gør et dårligt indtryk. kokherbo [bo] arve (plante), (jf anagalo) kokido [zo] kylling kokino [zo] høne; (jf koko) kokleario [bo] kokleare (plante); skorbut~ lægekokleare, skørbugsurt kokleo [an] sneglen (i det indre øre); (dgl heliko) kokluˆso [med] kighoste (børnesygdom) koko [zo] (hane eller høne); vir~ hane; ~ino høne; ~j høns; La ~j gratas. Hønsene skraber. kokokresto [zo] hanekam kokono [zo] kokon (puppehylster); la ~ de ˘ silkeormens hylster silkraupo kokoso [bo] kokospalme, kokosnød ˘ kokotrausto [zo] kernebider (fugl); (= kernrompulo) kokpiedo [bo] hanespore (plante) (jf kratago) ˆ ~is sian edzon. Hun kokri gøre til hanrej; Si gjorde sin mand til hanrej. kokrito hanrej (bedraget ægtemand) kokso [an] hofte koksosto hofteben koktelo [gastr] cocktail kolao [gastr] cola (læskedrik); [bo] kolatræet kolapsi kollapse; klappe (synke) sammen; kollabere, bryde sammen kolapso kollaps, sammenbrud kolarterio halspulsåre kolatitudo [astr] afstand til polen (målt i grader); (jf latitudo) kolaziono [gastr] (let eftermiddagsmåltid, fx) eftermiddagskaffe, (= posttagmeza kafo) kolbasbulko pølsebrød kolbaso pølse kolbo [mil] kolbe (på gevær); greb (på pistol) kolˆceno halskæde kolˆcikino [kem] colchicin (bruges til planteforsøg) kolˆciko [bo] høsttidløs, nøgen jomfru, (plante) kolecistito [med] galdeblærebetændelse; (dgl galvezika inflamo) kolecisto [an] galdeblære; (dgl galveziko) koledoko [an] galdegangen; (dgl galdukto) kolega kollegial kolegeco kollegialitet kolegio kollegium (persongruppe, fx la ~ de la kardinaloj kardinalkollegiet); højere skole, højere uddannelsessted kolego kollega kolekti samle, indsamle; samle på; ~ amikojn cˆ irkau˘ si samle venner omkring sig; ~ poˆstmarkojn samle på frimærker;

ˆ kolektigi ~ siajn pensojn samle tankerne; ~ impostojn inddrive skatter ˆ samles kolektigi kolektiva kollektiv, fælles kolektivo kollektiv kolekto samling; jar~ de revuo årgang af et tidsskrift kolektomanio samlermani kolektoro [el] [glds] kollektor (del af transistor) koleo [kem] [med] galde; (dgl galo) koleoptero [zo] bille (insekt af ordenen biller); ~j (ogs) (ordenen) biller; (dgl skarabo) koleoptilo [bo] kimbladsskede; (= gˆ ermingo) kolera vred (al iu på nogen, pro io over noget) kolerema hidsig, opfarende koleri være vred kolerigi gøre vred ˆ blive vred kolerigi kolero vrede; justa ~ retfærdig harme kolesterolo [med] kolesterol (stof i fx blod) kolharoj manke ˆ kolhozo [hist] kolkhoz (landbrugskollektiv i Sovjetunionen) kolibro [zo] kolibri (fugl) koliero halssmykke koliko [med] kolik, mavekrampe kolimati [fag] kollimere (lave et parallelt strålebundt) kolimatilo kollimator kolimbo [zo] [glds] lom (fugl) (jf gavio) ˆ kolizifuginto flugtbilist kolizii kollidere, støde sammen, (kun med); Tio ~us kun la leˆgo. Det ville være i strid med loven. kolizio kollision, sammenstød; ~ de interesoj interessekonflikt kolkateno halsjern kolo hals; botel~ flaskehals (også [fig]) kolobomo [med] kolobom (medfødt spalte, fx i øjet) kolocinto [bo] kolokvint (plante) kolofono [typ] kolofon (oplysninger om udgiver, trykkested m. m); [kem] kolofonium (renset harpiks, fx til violinbuer), (jf rezinajô) koloido kolloid (opløsning med meget små partikler) kolokvo kollokvium (samtalemøde) kolombejo dueslag Kolombio [geo] Colombia (stat i Sydamerika) kolombo due; ~ de paco fredsdue

127

koluteo Kolombo [geo] Colombo (Sri Lankas hovedstad) kolombumi kissemisse kolonaro [ark] kolonnade, søjlerække; (jf klostro) kolonelo oberst kolonhalo søjlehal kolonii kolonisere koloniismo kolonialisme kolonio koloni; la dana ~ en Parizo den danske koloni i Paris Kolonjo [geo] Køln (by i Tyskland) kolono søjle; pille; kolonne; fum~ røgsøjle; la ~j de la saˆgo visdommens grundpiller; kvina ~ femte kolonne (landsforrædere); ˆ fariˆgis ~ el salo. Hun blev til en Si saltstøtte. (fra biblen); (jf piliero) kolora farvet, kulørt koloradoskarabo [zo] coloradobille koloraturo [mus] koloratur (løb og triller i sang) kolorblinda [med] farveblind kolori farve (give farve til); La herbo verde ~as la kampojn. Græsset gør markerne grønne. kolorigi farve (behandle med farve), male; ~ bluzon farve en bluse; Li ~ is la muron blua han malede væggen blå; (jf farbi) ˆ blive farvet, blive malet kolorigi kolorkonserva farveægte koloro farve, kulør; la naciaj ~j de nationale farver; prezenti ion per rozaj ~j fremstille noget i et rosenrødt skær; Kiam nokto vualas cˆ iuj ~j egalas. I mørke er eller katte grå.; (jf farbo) kolosa kolossal Koloseo [hist] Colosseum (amfiteater i Rom) koloso kolos; kæmpestatue kolostro [gastr] råmælk kolporti kolportere, sælge ved dørene, drive gadehandel kolportisto gadehandler kolringa ansero [zo] knortegås kolringo halsbånd (til hund) kolrompa halsbrækkende koltordulo [zo] vendehals (fugl), (jf jingo) koltuko halstørklæde kolubro [zo] snog Kolumbo [hist] (Christoffer) Columbus; ovo de ~ columbusæg kolumglareolo [zo] rødvinget braksvale kolumno spalte (fx de gazeto avis-); kolonne (fx de ciferoj tal-) kolumo krave, flip; refaldi la ~n smøge kraven op kolumpluvio, g randa p luvio [zo] stor præstekrave (fugl) koluteo [bo] blærebælg (busk); (= vezikarbusto)

koluzio koluzio hemmelig forståelse, aftalt spil komandi have kommandoen over (fx la armeon hæren) komandita societo kommanditselskab komanditisto kommanditist komando kommando; preni la ~n tage ˘ ~j høje kommandoen (de over); lautaj kommandoråb komandoro kommandør (af en orden) komasacio [hist] udskiftning (ophævelse af landsbyfællesskabet) komato [med] koma, dyb bevidstløshed kombajno mejetærsker kombi rede; hæmme; Li ~is sin. Han redte sit hår.; ~ lanon kæmme uld (før spinding) kombilo kam kombinajô kombination; [kem] forbindelse kombinatoriko [mat] kombinatorik kombineo [teks] (helkropsdragt, fx) kedeldragt, overtræksdragt; ranhoma ~ frømandsdragt; spac~ rumdragt kombini kombinere (fx literojn bogstaver), forbinde, sammenstille komedio komedie; lystspil komedono hudorm komelino [bo] commelina (tropisk plante) komenca begyndelses- (fx ~ litero –bogstav); ~j vortoj indledende ord komencanto (en) begynder komenci [tr] begynde (på, et), indlede; ~ laboron begynde på et arbejde; ~ maljuniˆgi begynde at blive gammel; ~ interparolon indlede en samtale; (jf komenciˆgi) ˆ begynde (blive indledt, gå i komencigi gang); La milito ~is. Krigen begyndte.; La vorto Zamenhof ~as per Z. Ordet Zamenhof begynder med Z. komenco begyndelse; tuj de la ~ straks fra ˆ ~ estas malfacila. Al begyndelsen; Ciu begyndelse er svær. komentarii 1. udlægge eller forklare en tekst, et værk med hjælp af fodnoter (= prinoti), 2. → komenti komenti kommentere, gøre bemærkninger om komentisto kommentator komento kommentar, bemærkning komerca handels.; kommerciel; ~j interrilatoj handelsforbindelser komercajô handelsvare komerci handle (kun iu med nogen, per io med noget) komercisto købmand, forretningsmand komerco handel kometo [astr] komet komforta komfortabel

128

komparebla komforto komfort, bekvemmelighed, praktisk indretning komika komisk komikisto komiker komiko komik komikulo komisk person komisarejo en kommissærs kontor, kommissariat komisaro kommissær komisia komerco [merk] kommissionsforretning komisie på vegne (~ de af); [merk] i kommission komisii overdrage (fx ~ taskon al iu en opgave til nogen), betro (fx ~ al iu plenumon de io nogen at udføre noget); overlade komisiito (person der har fået overdraget et hverv, fx) repræsentant, kommitteret, mandatar komisio overdragelse (fx ~ de certa tasko af en vis opgave); hverv; mandat, bemyndigelse, beføjelse; honora ~ et ærefuldt hverv; ricevi ~n de iu få en bemyndigelse fra nogen komisionero [merk] kommissionær; (= komisiisto) komisiono kommission; udvalg; enketa ~ undersøgelseskommission; parlamenta ~ folketingsudvalg, parlamentsudvalg komitatano komitémedlem, udvalgsmedlem komitato komité; plenum~ forretningsudvalg komizo ekspedient, assistent; glds kommis komo komma; tri komo kvin (3,5) tre komma fem komodo kommode, dragkiste Komoroj [geo] Comorerne (stat i Det Indiske Ocean) kompakta kompakt, tæt (pakket); (jf denskorpa) kompakta disko CD, compactdisk; (jf kd) kompaniano [merk] parthaver, deltager, kompagnon; interessent kompanio selskab; [merk] [mil] kompagni; akcia ~ aktieselskab; Hachette kaj k-io Hachette og co. (udgav i samarbejde med Zamenhof bøger på esperanto 1901-1918) kompano kumpan, kammerat; ~j (ogs) slæng komparacio [gram] gradbøjning, komparation komparativo [gram] højere grad, komparativ kompare i sammenligning (~ kun med) komparebla sammenlignelig (~ kun med)

kompari kompari sammenligne (fx ~ ion kun io noget med noget) komparo sammenligning kompaskarto kompasrose kompaso kompas; magneta ~ magnetkompas kompati have medlidenhed med; forbarme sig over; Dio, ~u nin! Herre, forbarm dig over os! kompatinda stakkels kompatindulo stakkel; (jf mizerulo) kompato medlidenhed; barmhjertighed kompensdeva asekuro ansvarsforsikring kompense til gengæld; La stilo estas terura, sed ~ la enhavo estas bona. stilen er forfærdelig, men til gengæld er indholdet godt. kompensi erstatte, godtgøre; give erstatning for; holde skadesløs; opveje; kompensere for; Bona enhavo ~as la mallerton de la stilo. Et godt indhold kompenserer for stilens ubehjælpsomhed. kompenso erstatning, godtgørelse, kompensation kompetenta kompetent, sagkyndig kompetento kompetence, sagkundskab kompetentulo kompetent person, sagkyndig kompilero [edb] [glds] kompiler (oversætte til maskinsprog); (= tradukilo) kompili udarbejde, sammenstykke (af eksisterende dele), kompilere; ~ indekson udarbejde et ; ~ antologion samle en antologi kompilo kompilation (handlingen at kompilere, (= kompilado); skrift der er kompileret, (= kompilajô) kompleksa sammensat (fx ~ karaktero karakter), indviklet (fx ~ demando spørgsmål), kompleks; [mat] ~ nombro komplekse tal komplekseco kompleksitet komplekso kompleks; kompleksitet; loˆg~ boligkompleks; ~ de malplivaloro mindreværdskompleks komplementa supplerende, udfyldende; ~ koloro komplementærfarve; [mat] ~ angulo komplementvinkel komplemento komplement (noget der fuldstændiggør) kompleta fuldstændig, komplet, hel; ~ klarigo en udtømmende forklaring kompletigi komplettere (fx s~ian kolekton sin samling) kompleto helhed; sæt; ~ da vestoj et sæt tøj; generatora ~ et komplet generatorudstyr

129

komputoro kompleza venlig, imødekommende komplezi vise sig imødekommende (fx ~ al iu over for nogen) komplezo venlighed, tjeneste; fari al iu ~n vise nogen en venlighed; pro ~ de på grund af imødekommenhed fra komplico (en) medskyldig komplika kompliceret, indviklet komplikajô forvikling; med komplikation; diplomatia ~ diplomatiske forviklinger kompliki kompliceres, blive indviklet; ~is la aferon, ke det komplicerede sagen at komplimenti komplimentere (fx ~ iun pro io nogen for noget) komplimento kompliment komploti rotte sig sammen komploto komplot, sammensværgelse komponi komponere (fx ~ operon en opera, ~ kostumon et kostume) komponisto komponist kompono komposition (handlingen, (= komponado); værket, (= komponajô)) kompostajô [typ] sats komposti [typ] sætte kompoˆsto [gastr] kompot kompozicio → kompon(ajˆ)o kompozitacoj [bo] kurvblomstfamilien komprenebla forståelig, der er til at forstå kompreneble [ogs] forståelig, (jf memkompreneble) naturligvis, selvfølgelig komprenema forstående kompreni forstå, fatte, begribe; Mi ne ~as lian maltrankvilon. Jeg forstår ikke hans ˆ ~as juston. Hun har sans for uro.; Si retfærdighed.; Saˆga kapo duonvorton ~as. Et godt hoved forstår en halvkvædet vise; komprenigi få til at forstå; ~ al iu, ke lade nogen forstå at; ~ sin gøre sig forståelig komprenkapablo fatteevne, forstand kompreno forståelse; havi ~n pri io have forståelse for noget; erara ~ de io en forkert opfattelse af noget komprenpovo fatteevne, forstand kompreso [med] kompres (gaze på sår); (jf fomentajô) kompresoro [tek] kompressor; (= aer-kunpremilo) kompromiso kompromis, forlig kompromiti kompromittere; blamere; ~ sin publike kompromittere sig offentligt komputi [tek] beregne eller bearbejde ved hjælp af en algoritme (regneprocedure); [glds] måle (med måler, fx forbrug af el, vand) komputiko datalogi komputilo computer, datamaskine, datamat; persona ~ pc komputoro [glds] (→ komputilo) computer

komuna komuna fælles, til fælles; ~ saˆgo sund fornuft komunii [rel] uddele brød og vin (under altergang) komuniki kommunikere, meddele; overføre komunikilo kommunikationsmiddel; amas~ massemedie komuniko kommunikation; meddelelse; gazetara ~ pressemeddelelse komunio [rel] altergang, nadverens sakramente komunisma kommunistisk (fx ~ lando land) komunismo kommunisme komunisto kommunist komunumo kommune; la Pariza (K)~ Pariserkommunen (1871) komuti [el] kommutere (omskifte strømretningen); [jernb] betjene et sporskifte; [mat] udskifte faktorer i et produkt med hinanden komutilo [el] kommutator, strømvender; [jernb] [glds] → trakforko sporskifte ˆ kun lære at kende, stifte konatigi bekendtskab med konato (en) bekendt koncedi (modstræbende) indrømme, (modstræbende) erkende; Mi ~ as ke li pravas. Jeg må erkende at han har ret. koncedo indrømmelse koncentrejo koncentrationslejr koncentri koncentrere (fx ~ trupojn tropper); sin ~ koncentrere sig; (jf centri) koncentro koncentrering; koncentration koncepti opfatte, anskue; unue percepti, poste ~ først modtage indtryk, derefter danne sig en opfattelse; Kiel sî ~as la vivon? Hvordan ser hun på livet? koncepto opfattelse, begreb, syn; Lia ~ pri demokratio estis malklara. Hans forestillinger om demokrati var uklare.; viv ~ livssyn, livsanskuelse koncerna pågældende, vedkommende; relevant; ~ literaturo ne ekzistas. Relevant litteratur findes ikke. koncerne angående, hvad angår, med hensyn til; ~ min hvad mig angår koncerni vedrøre, angå; Tio ne ~as vin! Det kommer ikke dig ved! koncertino [mus] concertina (slags harmonika) koncerto [mus] koncert koncesii give koncession (~ ion til noget); ~ita kompanio koncessioneret selskab koncesio koncession, bevilling, (~ pri til)

130

konduktilo koncilio kirkeforsamling, koncil; (jf sinodo) koncipi undfange; udtænke; konstruajô ~ita de usonano en bygning udtænkt af en amerikaner konciza kortfattet, koncis koncizo kortfattethed konˆcerto [mus] koncert (stykke for soloinstrument og orkester); (jf koncerto) kondamni dømme; fordømme; ~ iun al monpuno idømme nogen en bøde kondamninda forargelig, som bør fordømmes kondamno dom; fordømmelse kondensado kondensation, fortætning kondensajô kondens kondensi kondensere, fortætte, (fx ~ vaporon damp) kondensilo [tek] kondensator (i destillationsapparat); [el] kondensator kondensoro [fys] kondensor (linsesystem) kondicionalo [gram] konditionalis, betinget måde; (dgl us-modo) kondiˆca betinget; ~ juˆgo en betinget dom; ~ modo betinget måde, (= us-modo) kondiˆce ke forudsat at, på betingelse af at kondiˆci stille som betingelse; være betinget af; Aliˆgo ~as akcepton de la statuto. Indmeldelse er betinget af accept af vedtægterne. kondiˆco betingelse, forudsætning; vilkår kondilomo [med] kondylom, kønsvorte kondimento [lit] krydderi; (dgl spico) kondolenci kondolere (fx ~ la vidvinon enken) kondolenco kondolence kondomo kondom kondoro [zo] kondor (stor grib) konduki føre, lede; stå i spidsen for; tage (nogen) med (hen); La vojo ~as al la lago. Vejen fører ned til søen.; ~ la armeon stå i spidsen for hæren; Li ~is la arestiton al la policejo. Han tog arrestanten med på stationen.; Mi ~is lin iom for de la aliaj. Jeg ˆ ~is lin trak ham lidt væk fra de andre.; Si lau˘ la vojo de modero. Hun holdt ham på mådeholdets vej. konduko førelse, -førsel; milit~ krigsførelse; al~ de akvo tilførsel af vand; post for~ de la arestito efter at arrestanten var ført væk kondukpermesilo kørekort konduktanco [fys] konduktans (ledningsevne, det omvendte af modstand eller resistans) kondukti [fys] lede (fx ~ la varmon varmen); Fero bone ~as la elektron. Jern er en god elektrisk leder. konduktilo [el] ledning; plilongiga ~ forlængerledning; super~ superleder

konduktiva konduktiva ledende; ~ materio ledende materiale; (jf izola) konduktoro [tra] konduktør (fx i tog) konduti opføre sig (fx ~ gˆ entile al iu høfligt over for nogen) kondutiko adfærdsforskning konduto opførsel, adfærd koneksa samhørig, samhørende; ~j demandoj hermed forbundne spørgsmål, dertil hørende spørgsmål konekso (tæt) forbindelse (~ kun med) konekti [tek] forbinde, tilslutte; ~ lampon sætte en lampe til (stikkontakten); ~ du punktojn de cirkvito forbinde to punkter i et elektrisk kredsløb konektilo [el] stik (prop); ingi ~n sætte et stik i stikkontakten konektingo [el] stikkontakt konekto forbindelse, tilslutning; La flugkompanio havas multajn ~jn. Flyselskabet har mange forbindelser.; ([el]) paralela ~ parallelforbindelse konfederacii [pol] forene (i forbund) konfederacio konføderation (løst forbund); la Brita (K)~ det britiske statssamfund, commonwealth konfederi → konfederacii konfekcio [teks] konfektion (færdigsyet tøj) konferenco konference konfesejo [rel] skriftestol konfesi indrømme (fx eraron en fejl); tilstå (fx krimon en forbrydelse); bekende; skrifte; ~ religion bekende sig til en religion konfesio [rel] konfession, kirkesamfund konfeso indrømmelse; tilståelse; bekendelse; skriftemål konfeto konfetti (papirsstumper) konfida tillidsfuld konfidenca fortrolig konfidenco fortrolighed; fortrolig meddelelse konfidi betro (med sindsro), overlade; stole på, have tillid til, (= fidi); ~ al iu sekreton ˆ ~is la betro nogen en hemmelighed; Si infanon al la vartistino. Hun overlod med sindsro barnet til barnepigen. konfidiga (moralsk) tiltrovækkende, tillidvækkende konfido (moralsk) tiltro, tillid; betroelse konfirmacii [rel] konfirmere konfirmacio [rel] konfirmation konfirmi bekræfte (fx ~ novajôn en nyhed), stadfæste, bestyrke konfirmo bekræftelse

131

kongrua konfiski konfiskere, beslaglægge, (fx ~ kontrabandajôn smuglergods) konfisko konfiskation konfitajô syltetøj konfiti sylte, henkoge, (fx ~ berojn bær) konflikti være i konflikt; Tio ~as kun la gramatiko. Det er i modstrid med grammatikken. konflikto konflikt; armita ~ væbnet konflikt konforma (~ al) overensstemmende (med) svarende (til); Estu viaj agoj ~j al viaj principoj! Lad dine handlinger stemme overens med dine principper!; Li serˆcis vortojn ~jn al la situacio. Han søgte efter ord der ede til situationen. konforme al i overensstemmelse med konformigi bringe i overensstemmelse, ˆ ~is sin al la novaj tile, tillempe; Si kondiˆcoj. Hun indstillede sig på de nye betingelser. konformo overensstemmelse (fx ~ inter diro kaj ago mellem ord og handling) konfronti konfrontere (fx ~ la du partiojn de to parter), stille ansigt til ansigt konfuce(an)ismo konfucianisme Konfuceo Kongfutsi, Konfutse (kinesisk tænker, ca 500 f Kr) konfuza forvirret, rodet; ~ murmuro utydelig mumlen konfuzi forvirre, bringe forvirring i; forveksle; Viaj demandoj min ~as. Dine spørgsmål forvirrer mig.; Tio nur ~as la demandon. Det bringer blot forvirring i tingene. konfuziva i stand til at skabe forvirring konfuzo forvirring, uorden; la babilona ~ den babyloniske forvirring kongeli dybfryse kongelujo dybfryser kongesto [med] kongestion, blodtilstrømning konglomerajô [min] konglomerat (grovkornet bjergart; uensartet masse) konglomeri [min] sammenklumpe, sammenhobe, (til konglomerat); (jf aglomeri) Kongo [geo] Congofloden kongregacio [rel] kongregation (sammenslutning af 1. kvindelige eller mandelige præster, 2. folk, der har afgivet samme højtidelige løfte, 3. en afdeling i den katolske kurie i Rom) kongresano kongresdeltager kongresi holde kongres; være til kongres kongreso kongres kongro [zo] havål; (= marangilo) kongrua kompatibel (om udstyr) som kan anvendes sammen, [mat] kongruent,

kongrui kongrui kongruere, stemme overens; falde sammen koni kende; Mi ~as sîn nur lau˘ la nomo. Jeg kender hende kun af navn.; Li ne ~is malvenkon. Han kendte ikke til nederlag. konifero [bo] nåletræ; (= pinopsidoj, dgl pingloarbo) konigi gøre kendt; gøre bekendt med; Tio ~is lin en la urbo. Det gjorde ham kendt i ˆ ~is al li la dokumentojn. Hun byen.; Si gjorde ham bekendt med dokumenterne. koniko [mat] keglesnit konikoido [mat] keglesnitsflade, andengradsflade konio [bo] skarntyde (giftig plante) konjako [gastr] konjak (fransk brændevin) konjektebla antagelig, kan formodes konjekti formode, antage; Ne eblas ~ la rezulton. Man kan ikke gisne om resultatet. konjekto formodning, gisning konjugacii [gram] bøje verber konjugacio [gram] bøjning (af verber) konjugi [gram] [mat] konjugere konjugo [mat] konjugation konjunkcio bindeord, konjunktion; [astr] konjunktion (to himmellegemer ses i samme retning) konjunktivo [med] øjets bindehinde konjunkturo [fin] konjunktur (markedsforhold) konkava konkav (som buer indad); ~ lenso spredelinse konkeri erobre (fx ~ urbon en by) konkero erobring konklavo [rel] konklave (møde om pavevalg) ˆ ~is konkludi konkludere, slutte, udlede; Si ke... Hun konkluderede at... konkludo konklusion konko [zo] skal (fx af musling, østers), konkylie, sneglehus konkoido [mat] konkoide konkordanco konkordans (en ordbog, der nævner alle steder, hvor et bestemt ord i en given tekst forekommer) konkordato [pol] [hist] konkordat (aftale mellem paven og en stat) [fin] aftale mellem en insolvent erhvervsdrivende og hans kreditorer konkordi være i samklang konkordo enighed, samklang konkreta konkret, håndgribelig konkretigi konkretisere, tydeliggøre konkubino [glds] konkubine (fast elskerinde) konkubo mandlig konkubine

132

konservi konkulo [zo] skaldyr ˆ ~ rapidis al la pordo. konkure om kap; Ciuj Alle skyndte sig for at komme først hen til døren. konkurenci konkurrere; ne eblas ~ kun subvenciata firmao man kan ikke konkurrere med et firma der får støtte konkurenco konkurrence (handel, industri); libera ~ fri konkurrence konkuri konkurrere, kappes, (~ kun med) konkuro [ogs] kapløb; ~ de armado våbenkapløb konkursi deltage (i konkurrence) konkurso konkurrence (fx i sport); rem~ kaproning; cˆ eval~ hestevæddeløb kono kendskab; neniu ~ pri agrikulturo intet kendskab til landbrug; (jf scio) konosamento [tra] konnossement (søfragtbrev); (= sârˆgatesto) konscia bevidst konscienca samvittighedsfuld konscienco samvittighed konsciencriproˆco samvittighedsnag, (jf rimorso) konscii være klar over, være bevidst om; ˆ mem tion ne ~is. være ved bevidsthed; Si Hun var ikke selv klar over det.; La paciento ne plu ~is: Patienten var ikke længere ved bevidsthed. konsciigi bevidstgøre konscio bevidsthed; kun la ~ de i bevidstheden om konsekri vie, indvie; ~ iun episkopo vie ˘ indvie nogen til biskop; ~ templon al Zeuso et tempel til Zeus; (jf inici) konsekro indvielse konsekvenca konsekvent; logisk; ~ homo et konsekvent menneske; ~ sekvo en logisk følge konsekvenco følge, konsekvens; agi sen ordo kaj ~ handle rodet og uden konsekvens ˆ konsente i enighed; Ciam ~ ili agis. De handlede altid i enighed. konsentema medgørlig, eftergivende konsenti være enig (~ kun med, ~ pri om), samtykke, indvillige i; Mi ~as ke sî pravas. Jeg er enig i at hun har ret.; Li ~is pagi. Han gik med til at betale. konsentite! enig!; det siger vi!; det er okay! konsento enighed, samtykke; fari ion en ~ lave noget i enighed; Silento estas ~. Den der tier samtykker. konservajô konserves konservativa konservativ konservatorio [mus] konservatorium konservi bevare; beholde, opretholde; opbevare; konservere (fx ~ nutrajôn

konservisto ˆ ~is madvarer); ~ la pacon bevare freden; Si gˆ in kiel memorajôn. Hun beholdt den som souvenir.; ~ la ordon opretholde ro og orden; ~ la librojn en kestoj opbevare bøgerne i kasser konservisto konservator konservo bevarelse, opretholdelse; konservering; (= konservado) konsiderema eftertænksom konsideri overveje; tage i betragtning; anse (for); Antau˘ ol agi, ~u la sekvojn. Overvej følgerne før du handler.; Ne ~u mian opinion, agu lau˘ via plaˆco. Tag ikke hensyn til min mening, gør som du synes. konsiderinda betragtelig, anselig, betydelig konsidero overvejelse, betragtning; la ~j de la leˆgo lovens bemærkninger konsigni [merk] konsignere (sende varer til en forhandler, som sælger dem mod provision), [mil] holde tropper kampberedte i kasernen konsilanto rådgiver ˆ ~is al mi pagi. Hun rådede konsili råde; Si mig til at betale.; ~u, kiu povas! Nu er gode råd dyre! ˆ rådslå, rådspørge; ~ kun iu pri io konsiligi rådføre sig med nogen om noget konsilinda tilrådelig konsilio råd (forsamling) ˘ Konsilio de Europo Europarådet Konsilio de Sekur ( ec ) o Sikkerhedsrådet (FN) konsilisto rådgiver; konsulent konsilo råd; doni ~n give et råd; plenumi ~n følge et råd konsistenco konsistens; siropeska ~ en sirupsagtig konsistens konsisti bestå (~ el af) konsistigi udgøre konsisto sammensætning konsistorio [rel] 1. i den protestantiske kirke: kirkeråd. 2. i den katolske kirke: kardinalkollegiet i sin funktion som pavens; bem: konsistorium = universitata konsilio konskripcio [hist] tvangsrekutering af soldater konskripto (en) værnepligtig konsoli trøste; ~as min, ke mi faris cˆ ion eblan. Det trøster mig at jeg gjorde alt hvad der var muligt. konsolo trøst konsonanco [mus] konsonans (modsat dissonans) konsonanto [spr] konsonant (ikke-vokal/selvlyd)

133

konstruigi konsorcio konsortium (firmaer der sammen løser en opgave) konspiri konspirere, lave en sammensværgelse (fx ~ por renversi la registaron for at styrte regeringen), rotte sig sammen (fx ~ kontrau˘ iu mod nogen) konspiro konspiration, sammensværgelse; ~ de silento en mur af tavshed konstanta konstant, vedvarende, uafbrudt; fast; uforanderlig; ~ pluvo vedvarende regn; ~ loˆgloko fast bopæl; natura ~ cˆ efo en naturlig og ubestridt leder; ~ armeo en stående hær konstante uafbrudt, hele tiden; blive ved med; fast; Blovis ~. Det blæste uafbrudt.; Li ~ transloˆgiˆgas. Han flytter hele tiden.; ~ venas novaj demandoj. Der bliver ved ˆ loˆgas med at komme nye spørgsmål.; Si ~ en Berlino. Hun bor fast i Berlin. konstanto uforanderlighed, konstans; [fys] konstant (fx la gravita ~ gravitationskonstanten) konstati konstatere, fastslå; La kuracisto ~is la morton. Lægen konstaterede at døden var indtrådt.; ~ la identon de la arestito fastslå den anholdtes identitet konstato konstatering konstelacio [astr] stjernebillede konsterna forfærdende (fx ~ katastrofo); [fig] forbløffende; ~ genio en forbløffende genialitet konsterni forfærde, gøre bestyrtet; Ilia reago min ~is. Deres reaktion gjorde mig bestyrtet. ˆ blive forfærdet, blive bestyrtet konsternigi ˆ forfærdelse, bestyrtelse; Mi konsternigo preskau˘ svenis pro ~. Jeg var ved at besvime af forfærdelse. konsternita [ogs] lamslået konsterno forfærdelse, bestyrtelse; ~ sîn frapis. Hun blev grebet af forfærdelse. konstipi [med] forårsage forstoppelse hos (fx ~ infanojn børn) konstipo [med] forstoppelse; (= mallakso) konstitucia konstitutionel, forfatningsmæssig; ~ rajto grundlovssikret ret konstitucio [jur] [pol] forfatning, konstitution; [med] konstitution (modstandskraft mod sygdom) konstrikti [med] sammensnøre; indsnævre (fx ~ arterion en pulsåre) konstruajô (en) bygning konstruejo byggeplads konstrui bygge, opføre; konstruere; ~ modernan justicon opbygge et moderne retsvæsen konstruigi lade bygge, lade opføre

konstruo konstruo bygning, opførelse; konstruktion konsulejo konsulat konsulo konsul konsultejo konsultation (lokale) konsulti rådføre sig med, rådspørge, (fx ~ spertulon en ekspert); konsultere (fx ~ kuraciston en læge); slå op i (fx ~ vortaron en ordbog); ~ sian konsciencon rådføre sig med sin samvittighed konsulto konsultation (besøg) konsumanto forbruger konsumi forbruge; fortære, konsumere; Malsato ~as lian forton. Sulten tærer på hans kræfter.; ~ ies tempon lægge beslag på nogens tid; Li estas for~ata de malsano kaj malsato. Han er udmarvet af sygdom og sult. ˆ blive brugt, slippe op; sygne konsumigi hen (fx ~ pro malˆgojo af sorg) ˆ estis konsumita [ogs] udmattet, hærget; Si ~ pro la kuro. Hun var udmattet efter løbet.; ~ vizaˆgo et hærget ansigt; (= forkonsumita) konsumo forbrug konsumsocio forbrugersamfund kontado bogføring, bogholderi ˆ der smitter ved kontakt kontaga ˆ kontaganto smittespreder ˆ [med] overføre sygdom (ved kontagi kontakt); La rato ~as peston. Rotter overfører pest.; (jf infekti) ˆ smitte (ved kontakt), (også [fig]) kontago kontakti kontakte, sætte sig i forbindelse med, (~ iun nogen) ˆ komme i kontakt (~ kun med) kontaktigi kontakto kontakt, berøring, forbindelse; agi en plena ~ kun iu handle i tæt kontakt med nogen kontanta kontant; ~ prezo kontantpris konteltiro kontoudtog kontempli tænke dybsindigt over (fx ~ sortobatojn skæbnens tilskikkelser); betragte eftertænksomt kontenerizi containerisere (fx ~ la trafikon) kontenero container kontenta tilfreds (~ pri med) kontentiga tilfredsstillende (fx ~ respondo svar) kontentigi tilfredsstille, opfylde (fx ~ deziron et ønske) kontento tilfredshed kontesti bestride, benægte; ~ aserton benægte en påstand konti bogføre (fx ~ sumon et beløb) kontinentbreto [geol] kontinentalsokkel, fastlandssokkel

134

˘ kontraue kontinento [geo] kontinent, verdensdel kontingenc a [fil] tilfældig kontingento kvote (fx import-); (troppe)kontingent; (jf kotizo, kvoto) kontinua kontinuerlig, uafbrudt, sammenhængende; [mat] kontinuert; ~ kurento jævnstrøm kontinuajô kontinuum (sammenhængende hele) kontinui være kontinuerlig kontinuo kontinuitet kontisto bogholder konto konto; komerci je sia propra ~ handle for egen regning (og risiko) kontoro [glds] (→ oficejo) kontor kontrabandajô smuglergods, smuglervarer kontrabandi smugle (fx ~ cigaredojn cigaretter) kontrabando smugleri kontrabaso [mus] kontrabas kontrahi trække sammen (~ muskolon en muskel) ˆ muskelsammentrækning kontrahigo kontraktanto (-into) kontrahent (nogen, der indgår en kontrakt) kontrakti slutte (skrive, indgå) kontrakt (fx ~ kun iu pri io med nogen om noget), kontrahere; ~ liveradon por la armeo indgå kontrakt om leverancer til militæret kontrakto kontrakt; lu~ lejekontrakt kontrakturo [med] kontraktur kontralto [mus] kontraalt (dyb altstemme) kontrapunkto [mus] kontrapunkt kontrasti være i kontrast, kontrastere; La figuro akre ~as al la fono. Figuren står i skarp kontrast til baggrunden.; La pala frunto ~as al la ruˆgaj vangoj. Den blege pande danner kontrast til de røde hinder. kontrastigi sætte i kontrast kontrasto kontrast, modsætning kontrau˘ mod, imod; over for; du ~ unu to ˆ estis ~ mi. Alle var imod mod en; Ciuj mig.; Ili sidis unu ~ la alia. De sad over for hinanden.; flugi ~ vitron flyve ind i en rude ˘ modsat, modstridende; rekte kontraua ~ rezulto det stik modsatte resultat; ~j postuloj modstridende krav; ([mat]) ˘ ~ antausigno modsat fortegn; ~ angulo topvinkel ˘ kontrauciklono [fag] anticyklon (højtryk); (= superpremejo, dgl altpremo) ˘ kontraudiri modsige; indvende; Ili ne havis, kion ~. De havde ikke noget at sige til deres forsvar. ˘ modsat; tværtimod; over for; kontraue overfor; agi ~ al la leˆgo handle i strid med loven; rekte ~ al nia domo lige over for

˘ kontrauesida vores hus; la najbaro de ~ naboen overfor, genboen ˘ kontrauesida [bo] modsat (bladstilling) ˘ være imod, være modstander (fx kontraui ˆ ~is la proponon. Hun var al io af noget); Si imod forslaget. ˘ kontraukoncipa svangerskabsforebyggende ˘ kontraukonstitucia forfatningsstridig, grundlovsstridig ˘ ga ˆ mod loven, ikke i kontraule overensstemmelse med loven ˘ kontraulume i modlys ˘ kontrausepsa antiseptisk, bakteriedræbende ˘ kontraustari modstå; Neniu povas ~ al sî. Ingen kan modstå hende.; ~ la projekton modsætte sig projektet ˘ kontrautoksino antitoksin (antistof mod bakteriegifte) (= antitoksino) ˘ kontrauulo modstander ˘ kontrauveneno modgift ˘ kontrauvole ufrivilligt kontribucio [mil] krigskontribution: ydelse, som pålægges en befolkning af den vindende magt; (dgl militkompensajô) kontribui bidrage; (~ per med, ~ al til), medvirke kontribuo bidrag; medvirken, indsats kontroli kontrollere, overvåge, have opsyn ˆ ~is la iradon de aferoj. med; gennemgå; Si Hun holdt øje med tingenes gang. kontrolisto kontrollør, kontrollant kontrolkomisiito ombudsmand kontrolleganto korrekturlæser kontrollegisto korrekturlæser (profession) kontrolo kontrol, overvågning, opsyn kontulo kontohaver kontumaca [jur] ulydig mod rettens ordre konturo omrids, kontur kontuzajô blåt mærke kontuzi kvæste; forslå, støde; La knabo sin ~is falante. Drengen slog sig da han faldt.; Li ~is al si la genuon. Han slog sit knæ.; Li estas ~ita. Han er forslået. kontuzo kvæstelse, stød, slag konuro [zo] parakit (papegøje) konusa kegle-; kegleformet; ~ morkelo keglemorkel (bægersvamp); ~ tranˆco keglesnit, (= koniko) konuso [mat] kegle; [bo] kogle; (jf keglo) konustrunko [mat] keglestub konvalo [bo] liljekonval konvekcio konvektion (opadgående strøm af varm luft) konveksa konveks (som buer udad)

135

kopiado konvena ende, korrekt; (jf deca, oportuna) konvencio konvention (traktat; uskreven regel) konveni være ende, e (sig), være korrekt; Li ekregis sin, kiel ~as al reˆgo. Han tog sig i det, som det sig hør og bør for en konge konveno det ende; Nur pro ~ li cˆ eestis. Han var kun til stede for et syns skyld. ˆ konvergere (nærme sig hinanden konvergi eller noget) ˆ konvergiga lenso samlelinse konversacii snakke, sludre, konversere; ~ kun iu underholde sig med nogen konversacio snak, konversation, samtale konvertebla konvertibel (fx ~ sˆtatprunto statslån) konverti omvende (fx ~ iun al islamo nogen ˘ til islam); omregne (fx ~ dolarojn en eurojn dollar til euro), (= transkalkuli); konvertere (fx ~ deprunton et lån); [el] omforme ˆ blive omvendt, omvende sig, konvertigi konvertere, (~ al til) konvertilo omdanner, [el] omformer; (konvertoro) konvikti kende skyldig, domfælde; ~ iun pri krimo kende nogen skyldig i en forbrydelse konvikto domfældelse konvinki overbevise (fx ~ iun pri io nogen om noget) ˆ blive overbevist (om) konvinkigi konvinko overbevisning konvojo konvoj konvolvulo [bo] snerle (plante) konvulsia krampagtig konvulsio krampetrækning; (jf kramfo) konzerno [merk] koncern konzolo [ark] konsol; [hist] konsolbord koopera andels-; ~ laktejo andelsmejeri kooperativo andelsselskab, kooperativ; ~ sen profitaj celoj almennyttigt andelsselskab koopta selvsupplerende koopti (om nævn, bestyrelse o. l) supplere sig med (fx ~ novan membron et nyt medlem); (dgl alelekti) koordinato [mat] koordinat koordinatsistemo [mat] koordinatsystem; orta ~ retvinklet koordinatsystem kopaivo copaibabalsam (olier fra copaiferatræet) kopalo kopel (materiale i overgangsstadiet mellem harpiks og rav) kopeko [fin] kopek (russisk mønt) Kopenhago [geo] København Koperniko Kopernikus (1473-1543, skabte det heliocentriske verdensbillede) kopiado kopiering

kopii kopii kopiere (fx ~ dokumenton) kopio kopi kopirajto copyright (eneret til gengivelse) kopreno [bo] blækhat (spiselig svamp) kopro kopra (tørret frøhvide af kokosnød) kopto [rel] kopter (kristen egypter) kopulacii kopulere, have samleje, (~ kun med); (jf koiti, fiki) kopulacio kopulation, samleje; befrugtning; (jf koito, fiko) kopulo [gram] copula (udsagnsord, som forbinder subjekter med prædikater) kora hjertelig; ~n dankon! mange tak! koracio [zo] ellekrage ˆ hjertesorg korafliktigo korako [zo] ravn; (= granda korvo); (dgl korvo) korala koral-; koralrød; ~ rifo koralrev; ~ lipˆsminko koralrød læbestift koralino [bo] koralalge koralo [zo] koral koralorizo [bo] koralrod (plante) koralrifo koralrev koralulo [zo] koraldyr Korano [rel] Koranen koratako hjerteanfald korbelo bygningsfremspring, karnap korbo kurv korda strenge-; -strenget; dek~ liro tistrenget lyre kordifekto hjertefejl kordito cordit (røgsvagt krudt) kordo streng; [mat] korde; voˆc~ stemmebånd kordono ordensbånd (over skulderen); pyntebånd; kæde (fx af politi eller soldater); båndgesims kordurojo [teks] jernbanefløjl koregono [zo] helt (laksefisk) koregrafio koreografi koregrafo koreograf Koreio, Koreujo [geo] [pol] Korea korekta korrekt, rigtig korekti rette, korrigere; ~ misskribon rette en skrivefejl korekto rettelse korelativa korrelativ (som svarer til hinanden) korelativo korrelation, sammenhæng koreo [geo] koreaner; [med] chorea (Huntingtons chorea; sanktvejtsdans) korespondanto en der korresponderer (privat) korespondi korrespondere, udveksle breve, (~ kun med)

136

korpa korespondisto korrespondent (fx i et firma); trilingva ~ tresproglig korrespondent; (jf raportisto) korespondo korrespondance koriandro [bo] koriander (krydderurt) ˘ koridora korridor-; ses~ autovojo sekssporet motorvej koridoro gang, korridor; (vedr. motorvej) spor korifeno [zo] guldmakrel korifeo koryfæ, foregangsmand, førstemand korikso [zo] bugsvømmer (vandtæge) korimbo [bo] halvskærm (blomsterstand) korinklino hengivenhed, kærlighed korinta vinbero [bo] [gastr] korende (lille tørret vindrue) korintika [ark] korinthisk (om antik søjleorden); (jf dorika, ionika) korko kork; prop korkokverko [bo] korkeg korktirilo proptrækker kormo [bo] stængelplante (en plante, som har rod, stængel blade) kormorano [zo] skarv (svømmefugl) kornaro [zo] gevir; (= ramuro) kornbulko [gastr] horn (bagt af rundstykkedej) korneo [an] hornhinde (i øjet) korneto [mus] kornet (blæseinstrument) kornfloro [bo] hønsetarm (plante) (jf cerastio) kornfolio hornblad (plante) (jf ceratofilo) kornico [ark] karnis (corniche), profileret gesims; (jf modluro) korniko [zo] krage; (= griza korvo) korno horn; preni la bovon per la ~j tage tyren ved hornene; alpa ~ alpehorn; abundo~ overflødighedshorn kornopapavo [bo] hornskulpe (plante) (jf ˘ glaucio) kornpuˆsi stange kornuso [bo] kornel (plante) koro [an] hjerte; malˆsarˆgi la ~n lette sit hjerte; Por tio mi ne havas ~n! Det kan jeg ikke nænne! korodi ætse, tære, korrodere; ~ita de rusto tæret af rust; La ˆjaluzo ~is lian sanstaton. Jalousien undergravede hans helbred. korodimuna korrosionsfast korodo ætsning, tæring, korrosion korolario logisk konsekvens, naturlig følge korolfolio kronblad, (jf petalo) korolo blomsterkrone (kronbladene) koronaria arterio [an] kranspulsåre koronilo [bo] kronvikke (plante); (dgl kronherbo) korono [astr] korona (ydre solatmosfære) koronopo [bo] ravnefod (plante) korpa kropslig, legemlig, krops-; ~ puno korporlig afstraffelse

korpo korpo krop; legeme; tremi per la tuta ~ ryste over hele kroppen; fremda ~ en la okulo et fremmedlegeme i øjet ˆ legemsbeskadigelse korpodamago korpogardisto livvagt korporacio korporation (faglig sammenslutning), interesseorganisation korpulenta korpulent, kraftig; (= dikkorpa) korpusklo [fys] partikel; alfa ~ alfapartikel korpuso [mil] armékorps, [spr] korpus (en samling af udsagn eller tekster som grundlag for sprogvidenskabelige analyser) korsajô [teks] korsage, kjoleliv korsaro [hist] korsar (sørøver; sørøverskib) korseto [teks] korset; [hist] snøreliv; (jf gaino) korˆsira hjerteskærende kortega hof-; ~ amuzisto hofnar, (jf bufono) kortego hof kortiko [med] bark; binyrebark kortikosteroido [kem] binyrebarkhormon kortizono [bio] kortison (binyrebarkhormon) korto gård (plads); La cˆ ambro rigardas al la ~. Værelset vender ud mod gården.; la kokina ~ hønsegården kortobirdoj fjerkræ kortumo [jur] domstol; apel(aci)a ~ appeldomstol kortuˆsa rørende, (hjerte) gribende kortuˆsi røre, gribe; Ilia suferado sîn profunde ~is. Deres lidelser rørte hende dybt. kortuˆsito en rørt person korundo [min] korund korupti bestikke, korrumpere; fordærve, spolere; ~ oficiston bestikke en embedsmand; ~ la naciajn morojn fordærve de nationale skikke; (jf subaˆceti) korupto korrumpering; fordærv ˆ koruso [mus] kor; (= horo) korventriklo [an] hjertekammer korveto [mil] korvet (mindre krigsskib) korveto [zo] allike (= monedo) korvo [zo] ravn; kragefugl korvobero [bo] revling (hedeplante) kos [fk] kosinuso cos kosinuso [mat] cosinus kosma kosmisk; ~ radiado kosmisk stråling kosmetikajô kosmetisk middel kosmetiko kosmetik kosmo kosmos, verden, universet kosmogonio [fil] kosmogoni (læren om verdens oprindelse) kosmologio kosmologi ˘ kosmonauto astronaut, kosmonaut; (= ˘ astronauto)

137

kovi kosmopolita kosmopolitisk kosmopolito kosmopolit, verdensborger kosta havende en pris: multekosta dyr, malaltkosta havende en lav pris, billig Kostariko [geo] Costa Rica (stat i Mellemamerika) koste de på bekostning af; Li gajnis la konkuron ~ ilia amikeco. Han vandt kapløbet på bekostning af deres venskab. kosti koste (et beløb, en pris); Kiom gˆ i ~as? Hvad koster den?; Tio ~is al li la vivon. Det kostede ham livet. kosto omkostning, pris; vojaˆg~j rejseomkostninger; je kia ajn ~ for enhver pris kostokonscia omkostningsbevidst kostumo [teks] dragt, kostume; dimanˆca ~ søndagstøj; ~ de Evo evakostume koˆsera kosher (jødisk forskriftsmæssig ernæring) koˆsmaro mareridt koˆso [tek] kovs (metalring ved enden af et tov), [el] kabelsko kota mudret, pløret; smudsig, snavset, beskidt; ~ vojo en pløret vej; ~ koro en skidt moral kotangento [mat] cotangens koterio klike, slæng; (dgl kliko) kotiledono [bo] kimblad kotiljono [mus] kotillon (kontradans) kotizi betale sin del (fx kontingent, gebyr, ˆ vi ~is por la nova jaro? Har et bidrag); Cu du betalt kontingent for det kommende år? kotizo kontingent; betaling (fx ~ por la bankedo for banketten); præmie, bidrag kotleto [gastr] kotelet koto mudder, pløre, dynd; smuds, snavs, skidt; Ili vadis en ~ De vadede i mudder.; trempi ies nomon en ~ slæbe ens navn ned i skidtet kotona bomulds- (fx ~ bluzo –bluse) kotonajô [teks] bomuldsvare kotoneastro [bo] dværgmispel (plante) kotono [bo] [teks] bomuld kotorno [hist] [teat] koturne (tyksålet fodtøj, som skuespillere i det antikke græske teater brugte) kotˆsirmilo stænkskærm koturno [zo] vagtel (hønsefugl) kovarda fej (som en karakterløs person, der handler brutalt overfor andre, uden at udsætte sig selv for fare); Bati infanon estas kovarde. At slå et barn er fejt. kovejo rugeplads; arnested; ~ de konspiro arnested for sammensværgelse koverto konvolut kovi ruge, udruge (fx ~ la ovojn æggene); ruge over; ~ venˆgon pønse på hævn

kovilo kovilo rugemaskine; kuvøse Kovno [geo] Kaunas (hjemby for Aleksandro Zilbernik, Zamenhofs svigerfar og sponsor) kovri dække, tildække; dække over; fylde; ~ la kostojn dække omkostningerne; ~ malsaˆgajôn per spritajô dække over en dumhed med en kvik bemærkning; ~ la muron per grafitio fylde muren med graffiti; ~ la sûltrojn per mantelo tage en frakke over skuldrene; korto ~ ita per slaboj en gård belagt med fliser kovrilo tæppe; låg, dæksel; (bog) omslag; lanuga ~ duntæppe; lit~ sengetæppe kovro dække; dækning; omslag; delikata neˆga ~ at fint dække af sne; libro kun bela ~ en bog med et smukt omslag; cˆ eko sen ~ dækningsløs check; sub ~ de amikeco under dække af venskab kozako kosak (person af sydrussisk folkestamme) krabli krabbe, kravle krabo krabbe krabro [zo] stor gedehams kraˆci spytte (fx ~ sur iun på nogen); (jf sputi) kraˆco spyt; spytteri kradajô gitterværk kradi tilgitre (fx ~ fenestron et vindue), forsyne med gitter kradlito tremmeseng, barneseng krado gitter; rist; ~ de kristalo krystalgitter kradrostilo grill (til madlavning) krajoni skrive, tegne, (med blyant); ~ ies profilon tegne nogens profil med blyant krajono blyant krakeno saltkringle kraketi knitre; knase; la fajro ~is. Ilden ˘ knitrede.; La gruzo ~is sub la pneuoj. Gruset knasede under dækkene.; Sekaj folioj ~is en la vento. Tørre blade raslede i vinden. krakgaso [kem] knaldgas (en blanding af ilt og brint) kraki knalde, smælde; brage; knage; La vipo ~is. Pisken knaldede.; La kverko ~is pro la ventego. Egen knagede i stormen.; (jf knali) Krakovo [geo] Krakow (by i Polen) krakpano [gastr] knækbrød krambo [bo] strandkål; (= marbrasiko) kramfo [med] krampe (fx ~ de la suro i læggen); (jf konvulsio, spasmo) krampo krampe (u-formet stift); parentes, klamme kranio [an] kranie, hovedskal

138

kreozoto kranko krumtap; håndsving, startsving krano hane (fx akvo~ vandhane) krasulo [bo] crassula (plante af stenurtfamilien); (jf sedo) kraˆsi [tra] styrte ned, forulykke; [fin] krakke kraˆskasko styrthjelm kraˆso flystyrt, kraftig bilskade pga uheld; [fin] krak kratago [bo] tjørn, hvidtjørn kratero [geo] [astr] krater [hist] krater (et stort kar, som blev brugt i antikken til at blande vin og vand) ˘ kraulo [spo] crawl (svømning); (= rampnaˆgo) ˘ krauno [fys] kronglas (kun svagt farvespredende) kravato [teks] slips kreajô (det skabte, fx) frembringelse, værk kredebla troværdig, plausibel, sandsynlig kredeble sandsynligvis, nok, formodentlig, antagelig, formentlig; ~ mi ne povos veni. Jeg kan nok ikke komme. kredema godtroende kredi tro; Li ~is cˆ iun vorton. Han troede hvert et ord.; Ne ~u al li! Tro ham ikke!; Ili ~as je Dio. De tror på Gud. kredinda troværdig, pålidelig, tilforladelig krediti kreditere kreditkarto betalingskort kredito kredit kreditoro kreditor kredkonfeso [rel] trosbekendelse kredo tro; lia ~ je la homaro hans tro på menneskeheden ˆ ~is unikan establon. Hun har krei skabe; Si skabt et enestående foretagende.; Tio ~is ˆjaluzon. Det skabte jalousi. kreiva kreativ krekso [zo] engsnarre (fugl) kremaciejo krematorium kremacii kremere, brænde et lig kremacio ligbrænding, kremation, kremering kremajô [gastr] creme (en blanding af mælk, æg og sukker) Kremlo Kreml (borganlæg i Moskva) kremo [gastr] fløde; kirlita ~ flødeskum; la ~ de la societo foreningens spidser krenelaro [ark] krenelering (murkrone med murtinder og skydeskår) kreneli forsyne med skydeskår (fx ~ muron) krenelo skydeskår kreno [bo] [gastr] peberrod; raspita ~ revet peberrod kreo skabelse kreolo kreoler (person i Caribien eller Latinamerika med særlig kultur) kreozoto kreosot (en tjæreolie)

krepido krepido [bo] høgeskæg (plante) krepo [teks] krep (crepe; let, vævet stof) ˆ mørkne; [fig] blive uklar krepuskigi krepusko tusmørke, skumring krescento halvmåneformet figur; (jf lunarko) kresˆcendo [mus] crescendo kreskado vækst; opvækst; Li estis malsana dum sia ~. Han var syg under sin opvækst. kreskajô vækst, plante kreskejo naturligt voksested kreski vokse, gro; tiltage; La homamaso ˘ ~is. Menneskemængden voksede daure stadig.; La lumo ~as Lyset tager til.; La luno estas ~anta. Månen er i tiltagende. kreskigi få til at gro, få til at vokse; forøge; La pluvo ~is la herbon. Regnen fik græsset til at gro.; La seko ~is lian sûldon. Tørken forøgede hans gæld. ˆ estas de meza ~. kresko vækst, tiltagen; Si Hun er middel af vækst. kreso [bo] [gastr] karse (krydderurt) krespo [gastr] pandekage; (= patkuko) kresto [zo] [geo] kam (hane-; bjerg-) krestomatio læsebog, krestomati kretaceo [geol] Kridt (kridttiden); kridt (kridtaflejring) kreteno [med] kretiner (person med dværgvækst og intelligensdefekt); [fig] dumrian, tåbe kreto kridt (tavlekridt; bjergart) Kreto [geo] Kreta (græsk ø) kretono [teks] cretonne ({bomulds}lærred) krevi briste, revne; springe; sprænges; La veziko ~is. Boblen bristede.; La glaco ~is. Ruden revnede.; La kordo ~is. Strengen sprang. krevigi få til at revne; sprænge; ~ nukson knække en nød krevo revne, brist (som opstår pga for stort indre tryk) Krezo [hist] Krøsus (konge af Lydien; umådelig rig) kriaˆci skråle kriaglo [zo] skrigeørn kribri sigte (bruge en si) (fx ~ farunon mel), si kribrilo (en) sigte, si, sold ˆ ne kantas sî ~as. kriˆci skrige (skingrende); Si Hun synger ikke, hun skriger.; (jf grinci) krifo klo; la ~j de la aglo ørnens kløer; liberigi iun el la ~j de la krimuloj befri nogen fra forbrydernes kløer; (= ungego) krii råbe, skrige; Li ~is, ke ili haltu. Han ˆ ~as pri justo. råbte at de skulle standse.; Si

139

kristalino Hun råber på retfærdighed.; inter lupoj ~u lupe Man skal tude med de ulve, man er iblandt. kriketo [spo] kricket (boldspil) kriko donkraft krima kriminel, forbryderisk krimeco kriminalitet, forbryderiskhed Krimeo [geo] Krim (halvø i Sortehavet) krimi begå en forbrydelse kriminala kriminal-, straffe-; ~ juro kriminalret, strafferet; ~ polico kriminalpoliti; ~ leˆgo straffelov kriminalistiko kriminologi krimo forbrydelse; kriminalitet krimromano krimi(nalroman) krimulo forbryder, kriminel, gerningsmand kringo [gastr] kringle (bagværk) krino hestehår (fra manke eller hale) krinoidoj [zo] søliljer (klasse af hvirvelløse dyr) krinolino [teks] krinoline (skørt; kjole) krio råb, skrig kriolito [min] kryolit kripla forkrøblet, misdannet; vanfør; ~ saliko forkrøblet piletræ kriplajô misdannelse, deformitet kripligi lemlæste; fortegne, forkrøble; (jf distordi) kriplulo krøbling kripo krybbe kripta kryptisk, gådefuld kriptajô kryptogram (meddelelse i hemmelig skrift) kripto krypt (rum under kirke) kriptogamo [bo] sporeplante kriptono [kem] krypton (grundstof, Kr) krisigno udråbstegn krisolo [tek] smeltedigel; (= fandvazo) krispa kruset, krøllet; rynket krispa brasiko [bo] [gastr] grønkål krispajô krusning; krølle; krus krispa mento [bo] [gastr] krusemynte krispigi kruse, krølle; rynke; La vento ~is la lagon. Vinden lavede krusninger på søen.; ˆ ~is la talion de la jupo. Hun rynkede Si nederdelen i taljen. ˆ blive kruset, blive krøllet; blive krispigi rynket krispo ruche (rynket eller kruset strimmel); pibekrave (til præstedragt); [an] krøs; [hist] kalvekrøs kristala krystallinsk (fx ~ roko bjergart); krystalklar (fx ~ fonto kilde) kristaligi (ud) krystallisere; La kunveno ~is la deziron de la popolo. Mødet udkrystalliserede folkets ønske. ˆ blive (ud) krystalliseret, kristaligi krystallisere sig kristalino [an] øjets linse; (dgl okullenso)

kristalo kristalo krystal; krystalglas kristalografio krystallografi kristanismo [rel] kristendom kristano (en) kristen kristarbo juletræ kristnaska rozo [bo] julerose kristnasko jul; (jf julo) Kristo Kristus kristofora herbo [bo] druemunke (plante) Kristoforo Kolumbo Christoffer Columbus Kriˆsno [rel] Krishna (hinduistisk guddom) kriterio kriterium kritika kritisk kritikaˆci rakke ned på (fx ~ la firmaon firmaet) kritikanto kritiker, en der kritiserer; (jf kristikisto) kritiki kritisere; Li cˆ iam kaj cˆ ion ~as. Han kritisere alt og alle. kritikisto kritiker, anmelder (fx teatra ~ teater-) kritiko kritik kriza kritisk, relateret til en krise krizalido [zo] (sommerfugle) puppe; (jf papo) krizantemo [bo] krysantemum (plante) krizo krise; med vendepunkt, krise krizoberilo [min] chrysoberyl krizokalo guldbronze (legering) krizolito [min] chrysolit (grøn smykkesten) krizopo [zo] guldøje (insekt) krizoprazo [min] chrysopras (kvartsagtig, grøn smykkesten) Kroatio, Kroatujo [geo] Kroatien kroato kroat kroˆceti hækle kroˆcetilo hæklenål kroˆci hage fast, klamre; fæstne; hænge (noget) på en krog; ~u vin al mi! Hold fast i mig!; ~ boaton per hokstango hive fat i en båd med en bådshage; liaj manoj ~is la randon de la boato hans hænder holdt fast om bådens kant; ~ sian rigardon sur iun fæstne sit blik på nogen ˆ hage sig fast (~ al i, til), klamre sig kroˆcigi (al til); (= sin kroˆci) kroketo [spo] kroket (udendørs kuglespil) krokizi lave en krokitegning (af) krokizo krokitegning (hurtigt tegnet skitse) krokodili (tale sit modersmål i et esperantomiljø; udtrykket opstod omkring 1935) krokodilo [zo] krokodille krokuso [bo] krokus (plante) krom foruden, ud over; undtagen, bortset fra; end; ~ se medmindre; ~ la estraro neniu cˆ eestis. Ud over bestyrelsen var der

140

kronprinco ingen til stede.; Ekzistas alia bono ~ manˆgi kaj trinki. Der findes andre goder end at spise og drikke. kroma yderligere, ekstra kromata [mus] kromatisk (om toneskala, modsat diatonisk); ([fys]) ~ aberacio kromatisk aberration (brydningsfejl i linser) kromatino [bio] kromatin (det stof kromosomer består af) kromatografio kromatografi (analyse- og adskillelsesmetode) krome desuden kromedzino medhustru kromefiko bivirkning kromgusto bismag kromii forkrome; ~ita sˆtalo forkromet stål kromklapo [tra] trimklap (på fly) kromlaboro bierhverv; overarbejde ˆ stendysse; (= dolmeno) kromleho kromnomo tilnavn kromo [kem] krom (grundstof, Cr) kromosfero [astr] kromosfære (region i solens atmosfære) kromosomo [bio] kromosom (bærer af gener) kromtempo overtid kromtono [mus] overtone kronado kroning kronajô krone (på en tand) kronherbo [bo] kronvikke (plante), (jf koronilo) kroni krone; bekranse; sætte krone på (en tand); Ili ~is lin reˆgo. De kronede ham til konge.; La laborado ~iˆgis per sukceso. Arbejdet kronedes med held.; ~ la ˘ laureaton bekranse pristageren; Kupolo ~ as la palacon. En kuppel knejser over ˘ slottet.; urbo cˆ irkau~ita de arbaro en by omkranset af skov kronika kronisk kroniki skrive krønike (fx ~ nian jarcenton over vort århundrede) kroniko krønike; (K)~ Krønikebøgerne (i Bibelen) ˘ ~ laurbærkrans; krono krans; krone; laura demeto de flor~ kransenedlæggelse; triumfa ~ sejrskrans; dorna ~ tornekrone; bienoj de la ~ krongods; meti la ~n al sia tasko sætte kronen på værket; glor~ glorie Krono [astr] Den Nordlige Krone (stjernebillede); Den Sydlige Krone (stjernebillede) kronologia kronologisk (i naturlig tidsmæssig rækkefølge) kronologio kronologi, tidsregning kronometro kronometer (nøjagtigt ur) kronprinco kronprins

kropo kropo [zo] kro (en del af fuglenes fordøjelsessystem); [med] struma, (= strumo) krosopterigo [zo] kvastfinnet fisk krotalario [bo] crotalaria (bælgplanter, bl.a. til bengalsk hamp) krotalo [zo] klapperslange; (= sonserpento) krotona oleo crotonolie (giftig, stærkt afførende) krotono [bo] croton (planteslægt) krozi krydse, sejle rundt; La floto ~is en la golfo. Flåden krydsede i bugten. krozmisilo [mil] krydsermissil krozˆsipo [mil] krydser (krigsskib) krucajô krydsning; Mulo estas ~ de azeno kaj cˆ evalo. Mulddyret er en krydsning mellem et æsel og en hest.; (jf hibrido) krucaraneo [zo] korsedderkop krucbekulo [zo] korsnæb (fugl) ˘ paneis meze krucejo gade-, vejkryds; La auto de la ~. Bilen gik i stå midt i krydset., (dgl. stratkruciˆgo) kruci krydse, skære; lægge over kors; Tie kie la vojo ~as la fervojon. Der hvor vejen krydser jernbanen.; ~ la brakojn lægge armene over kors; ~ araban virˆcevalon kun dana cˆ evalino krydse en arabisk hingst og en dansk hoppe krucifero [bo] korsblomstret plante; ~j korsblomstfamilien krucifikso krucifiks ˆ krydse hinanden; La du vojoj ~as. krucigi De to veje krydser hinanden.; Via letero ~is kun la mia. Vore breve har krydset hinanden. ˆ det at krydse hinanden; kryds; krucigo krydsning krucisto [hist] korsfarer (deltager i korstog); (= krucmilitisto) kruckavaliro korsridder (medlem af gejstlig ridderorden) kruclinia ternet (fx papero papir) krucmilito korstog kruco kors; kryds; fari la signon de ~ gøre korsets tegn; Ruˆga (K)~ Røde Kors; Suda (K)~ Sydkorset (stjernebillede); ~ de Malto malteserkors krulakajô møbelplade krucumi korsfæste krucumo korsfæstelse kruˆco kande; kaf~ kaffekande; te~ tepotte kruda rå; rå-; ubehandlet, uforarbejdet, ubearbejdet; grov, barsk; hård, ublid; utilsløret; grel; ~ silko råsilke; ~ diamanto usleben diamant; ~ frukto frisk frugt; ~ koloro skrigende farve; ~ kontrasto

141

kubuto skærende kontrast; ~ puˆso hårdhændet skub; ~ kampulo simpel bondeknold krudajô råmateriale; råkost krudo råhed; grovhed krudulo bølle kruela grusom, barbarisk, ubarmhjertig kruelajô grusomhed (noget grusomt); Iliaj ~j estis cˆ ie videblaj. Deres grusomheder kunne ses overalt. kruelo grusomhed, ubarmhjertighed kruelulo grusom og ubarmhjertig person krupiero croupier (i spillekasino) krupo [med] strubehoste kruro ben; skank; [an] underben; la du ~j de cirkelo erens to ben krurumo [teks] bukseben krurzono [teks] strømpebånd krusto skorpe (fx ~ de pano brød-; ~ de vundo sår-); ter ~ jordskorpe krustulo [zo] skaldyr (fx omaro hummer, kankro krebs); (= krustaco) kruta stejl, brat krutajô skrænt (jf taluso, deklivo) kruto stejlhed ksantio [bo] brodfrø (plante) ksenofobio fremmedhad, xenofobi ksenono [kem] xenon (grundstof, Xe) kserofito [bo] xerofyt (tørkeplante) kserografio xerografi (kopieringsmetode) ksi ksi (14. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) ksifio [zo] sværdfisk; (dgl spadfiˆso) ksileno [kem] xylen (opløsningsmiddel) ksilofono [mus] xylofon (slaginstrument) ksilografiajô xylografi, træsnit; (dgl lignogravurajô) ksilografio xylografi (kunsten at lave træsnit); (dgl lignogravuro) ksilografo xylograf (person der laver træsnit); (dgl lignogravuristo) KSKE fk Konferenco pri Sekuro kaj Kunlaboro ˘ en Europo CSCE (Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa); (i 1994 afløst af OSKE OSCE) ktp fk kaj tiel plu osv (og så videre) Kuala-Lumpuro [geo] Kuala Lumpur (hovedstaden i Malaysia) kuba kubisk, terningformet; kubik- (fx metro kubikmeter); ~ radiko kubikrod kubano cubaner kubi opløfte til tredje potens kubigi skære ud i terninger (fx ~ terpomojn kartofler) kubismo kubisme (kunstretning) kubo kubus, terning; tredje potens; la ~j jam estas ˆjetitaj terningerne er kastet; la ~ de 3 estas 27 tredje potens af 3 er 27 Kubo [geo] Cuba kubuto [an] albue; uzi la ~jn bruge albuerne

kubutumi kubutumi albue sig frem kudrajô sytøj kudrero sting kudri sy (fx ~ robon en kjole) kudrilo synål kudro syning kudromaˆsino symaskine kufo [teks] kyse; hætte kuglingo patronhylster kuglo kugle (fra skydevåben), projektil; (jf globo) kuirado madlavning kuirajô tilberedt mad kuirejo køkken kuirforno komfur, (jf fornelo) kuiri lave mad med hjælp af varme; lave, tilberede, koge; ~ teon lave te; ~ ovojn koge æg; ~ terpomojn koge kartofler kuirilaro køkkengrej, kogegrej kuiristo kok; Tro da ~j kaˆcon difektas. Mange kokke fordærver maden. kuirkulero grydeske, slev kuiro tilberedning; dum la ~ aldonu iom da kremo tilsæt lidt fløde under tilberedningen kuirplato kogeplade kuirpoto gryde kukejo konditori, (jf tortokafejo) Kuk-Insularo [geo] Cookøerne (under New Zealand) kukisto konditor, bager kuklando slaraffenland kuko [gastr] kage kukolfloro [bo] trevlekrone (plante) kukolo [zo] gøg kukui sige kukkuk kukumeto [gastr] sylteagurk kukumo [bo] [gastr] agurk kukurbo [bo] [gastr] græskar; squash kulaso [mil] bundstykke (i skydevåben); [tek] topstykke (i forbrændingsmotor) kuleranaso [zo] skeand kulerego øseske; (= cˆ erpilo); (jf kuirkulero) kulereto teske kulero ske; skefuld; ~ el ligno ske af træ; ~ da mielo en skefuld honning kulinara kulinarisk; (= kuirarta) kulio [hist] kuli (fattig daglejer i Kina) kuliso kulisse; sætstykke kulmini kulminere kulmino kulmination (også [astr]), højdepunkt kulmo [bo] strå kulo myg kulombo [fys] coulomb (måleenhed for elektrisk ledning) kuloto knæbukser

142

kunkanti kulpa skyldig; esti ~ pri være skyld i; La kuracisto ne estis ~ ke la paciento mortis. Lægen var ikke skyld i at patienten døde. ˆ ne ~is! Det var kulpi være skyld (~ pri i); Si ikke hendes fejl! kulpigi give skylden kulpigo beskyldning kulpiko myggestik kulpo skyld; Mia ~! det var min fejl!, Ingen ˆ la ~n sur iun. Skyde skylden forseelse! Jeti på nogen. kulpulo (en) skyldig kulsvarmo myggesværm kulti dyrke; forgude, tilbede; Li ~is sian patrinon. Han forgudede sin mor. kultivado dyrkning (fx ~ de terpomoj, tulipoj af kartofler, tulipaner) kultivejo (dyrkningssted, fx) mark, væksthus, friland, drivhus; (jf forcejo) kultivi dyrke planter, (jf kulturi) kultivisto planteavler; handelsgartner kulto kult; dyrkelse, tilbedelse, forgudelse kulturado dyrkning; kultivering; ~ de klasika muziko dyrkning af klassisk musik; (jf kultivado) kulturi dyrke (fx jorden, sin have), perler, bakterier; ~ siajn muskolojn pleje sine muskler; opdyrke; kultivere, udvikle, uddanne; ~ita homo et kultiveret menneske; klasike ~ita kantisto en klassisk uddannet sanger; (jf kultivi) kulturo kultur kulverto stenkiste (gennemløb under vej) kulvualo myggenet kumino [bo] [gastr] spidskommen (krydderi) kumuluso [met] cumulussky kun med, sammen med kunagi arbejde sammen (mod et fælles mål) kunˆcenado sammenkædning kune sammen, tilsammen, i fællesskab; ~ kun sammen med; Ili foriris ~. De tog af sted sammen.; Vi puˆsu cˆ iuj ~ . I skal skubbe alle sammen kunesto samvær ˆ sammensmeltning (fx ~ de kunfandigo nacioj af nationer) kunfluejo sted hvor to floder løber sammen kunigi forene; sammenføje; ~ utilon kun agrablo forene det nyttige med det behagelige kuniklo [zo] kanin ˆ vi ~os? Tager kuniri gå med, tage med; Cu du med? kunjûri sammensværge; sin ~ sammensværge sig; (jf konspiri) kunkanti synge med

kunkudro kunkudro [teks] søm (syning), (jf orlo) kunlabori at samarbejde kunmeti sætte sammen; lægge sammen; El la floroj sî ~is belan bukedon. Af blomsterne sammensatte hun en smuk buket.; ~ita vorto sammensat ord kunordigi koordinere, samordne, (fx ~ la penojn de la savgrupoj redningsholdenes indsats) kunplekti flette sammen kunporti medbringe, have med (sig), tage ˆ ~is tekon. Hun havde en med (sig); Si mappe med. kunpreni tage med; ~u vian patron! Tag din far med! ˆ ˆ støde sammen (~ kun med); Si kunpuˆsigi ~is kun policano. Hun ramlede ind i en betjent. kunsent(iv)o indføling, samfølelse kunsido (et) møde kuntara pezo bruttovægt (vare plus indpakning) kunteksto kontekst kunulo (en som man er sammen med, fx) kammerat, ledsager, fælle, makker, partner, ven, veninde kunveni mødes, samles; holde møde; La partoprenantoj de la ekskurso ~os en la stacidomo. Deltagerne i ekskursionen mødes på stationen. kunveno møde; forsamling kunvivi leve sammen kunvoki indkalde (til møde); kalde sammen; ~ gˆ eneralkunvenon indkalde til generalforsamling kuo (bogstavet) q kupeo kupé Kupid (on) o [my] Cupido (Amors tilnavn) kupli koble sammen (fx ~ du motorvagonojn to motorvogne); [el] ~ itaj cirkvitoj koblede kredse; (jf kluˆci) kuplilo kobling(sanordning); (jf kluˆcilo) kuplo kobling (fx fiksa ~ fast kobling) kupo sugekop kupolo kuppel kupono kupon kupra af kobber, kobber-; kobberfarvet kupri overtrække med kobber; (kobber)forhude (~ sîpon et skib) kupro [kem] kobber (grundstof, Cu) kuracao [gastr] Curaco (orangelikør) kuracejo kursted kuraci behandle; kurere; ~ vundon behandle et sår kuracilo (middel til sygdomsbehandling, fx) lægemiddel, middel til genoptræning kuracisto læge

143

kursivo kuraco behandling, kur ˆ modig, tapper kuraga ˆ modigt, tappert; roligt; Vi ~ skribu kurage al li. Du kan roligt skrive til ham. ˆ ~is ˆ turde, vove, driste sig til; Si kuragi entrepreni la vojaˆgon. Hun dristede sig til at foretage rejsen. ˆ kuragigi opmuntre, indgyde mod ˆ mod, tapperhed kurago ˆ kuragulo en modig person kuranta løbende; indeværende; ~j elspezoj løbende udgifter; en la ~ monato i indeværende måned kuranto en løbende person kuraro kurare (sydamerikansk pilegift) kuratoro værge, formynder; (jf sindiko) kurba krum, buet; snoet, bugtet, slynget; ~ dorso krum ryg; la ~ fluo de la rivero flodens snoede løb kurbigi krumme, bøje; La aˆgo lin ~is. Alderen her gjort ham krumbøjet.; (jf fleksi) ˆ blive krum, blive bøjet; La arbo ~is kurbigi pro la fruktoj. Træet blev tynget ned af frugterne. kurbo kurve kurˆcevalo væddeløbshest Kurdio [geo] Kurdistan kurdo kurder kurejo startbane; landingsbane, (jf startleno, surteriˆga leno); [spo] bane til løb kurentintenso strømstyrke kurento [el] strøm; kontinua ~ jævnstrøm; alterna~ vekselstrøm kureto [med] curette (instrument til udskrabning) kuri løbe; Li ~is al la pordo. Han løb hen til ˆ ~is brakumi lin. Hun løb hen for døren.; Si at give ham et knus.; ~ en danˆgeron løbe ˘ ind i en fare; La arterio ~as laulonge de la muskolo. Pulsåren løber langs med musklen. kuriero kurer; [spo] (i skak) løber kurio [rel] kurien (den katolske kirkes styrelse); [hist] kurie (senatets mødested i Rom) kurioza kuriøs, mærkværdig, besynderlig kuriozajô kuriositet, kuriosum, mærkværdighed kuristo løber (fx i sport); (jf kuranto, kuriero) kuriumo [kem] curium (grundstof, Cm) kurkulio [zo] snudebille kurkumo [bo] [gastr] gurkemeje (plante) kurlo [zo] regnspove (fugl) (= numenio) kuro (et) løb; la ~ de la rivero flodens løb; centmetra ~ hundredmeterløb kursano kursist kursivigi kursivere kursivo kursiv (hældende trykskrift)

kurso kurso kursus; (om skib eller fly) kurs; (jf kurzo) kurso r o [edb] cursor (viser skriveposition)(= montrilo) kurta [lit] [tek] kort; (= mallonga) ˆ kurtage (mæglersalær) kurtago kurtcirkviti [tr] kortslutte kurteni forsyne med forhæng (gardiner); ~ fenestro(j)n hænge gardiner op kurteno forhæng; gardin; [teat] tæppe kurtondo kortbølge kuruko [zo] gærdesanger; (dgl babilema silvio) kurzo kurs (valuta, aktier m.m.); La ~ altiˆgas (falas). Kursen stiger (falder).; (jf kurso) kusenego dyne, (jf litkovrilo) kuseno [teks] pude, hynde; [spo] bande (inderkant af billardbord) kusensako pudebetræk kusineto [tek] bøsning (et leje) kuskuso [bo] [gastr] Couscous kuskuto [bo] (hør)silke (snylteplante, slægt i silkefamilien) kuspi stryge imod (hårene), børste imod (luven); ~ la harojn de la kato ae katten imod hårene kuˆsejo leje; fari al si ~n de fojno lave sig et leje af hø ˆ kiam vi kuˆsi ligge; ~ malsana ligge syg; Gis ~os? Hvor længe bliver du liggende?; ~ kun iu ligge i med nogen kuˆsigi lægge; ~ la bebon en la lulilon lægge babyen ned i vuggen ˆ ~is sur la sofo. Hun ˆ lægge sig; Si kuˆsigi lagde sig på sofaen; (= ekkuˆsi) kutiklo [bo] kutikula (lag på planters overhud) kutima sædvanlig kutime sædvanligvis kutimi pleje, være vant (til), have for vane (at); Mi ~as iri per trajno. Jeg plejer at tage toget.; Li ~as al orienta malrapido. Han er vant til orientalsk langsommelighed. kutimigi vænne (til) ˆ vænne sig (til), blive vant (til), få kutimigi for vane (at); ~ al io vænne sig til noget; ~ fari ion vænne sig til at gøre noget; (= alkutimiˆgi) kutimo vane, sædvane, skik kutro [mar] kutter (skib) Kuvajto [geo] Kuwait Kuvajturbo Kuwait by kuvo balje, kar kuzino kusine kuzo fætter

144

kvartalo kva! kvæk! kvak kvaks kvaks! Kvæk kvæk kvæk! (frøens kvækken) kvadranto [mat] kvadrant kvadrata kvadratisk; ~ metro kvadrat meter (m²); ~ ekvacio andengradsligning; La ~ radiko de 64 estas 8. Kvadratroden af 64 er 8. ; (jf rad) kvadrati kvadere; ~ita papero kvadreret papir; ~ nombron kvadrere et tal (opløfte til 2. potens) kvadratigi gøre kvadratisk kvadrato [mat] kvadrat; anden potens; la ~ de 8 estas 64 kvadratet af 8 er 64; (jf pot) kvadraturo kvadratur; la ~ de la cirkulo cirklens kvadratur (umulig opgave) kvadrilo [mus] kvadrille (dans for fire par) kvakero [rel] kvæker (medlem af det kristne Vennernes Samfund) kvaki kvække (som frø); rappe (som and) kvalifiki [tr] kvalificere; Multjaraj spertoj ~is sîn kiel gvidanton. Mange års erfaringer kvalificerede hende til lederposten. ˆ kvalificere sig; Li ~is kiel kvalifikigi avanulo. Han kvalificerede sig som angriber (i fodbold). kvalifiko kvalifikation kvalita kvalitativ, kvalitetskvalito kvalitet, egenskab, beskaffenhed kvankam selv om, skønt kvanta kvantitativ kvanto mængde, kvantum, (om varer) parti; kvantitet; ([fys]) ~ de movo bevægelsesmængde, impuls kvantumo [fys] kvant (udelelig mængde) kvar fire kvara fjerde kvarangulo firkant; (= kvarlatero) kvaranteno [med] karantæne (isolering pga smittefare) kvarcito [min] kvartsit (bjergart) kvarco [min] kvarts (mineral) kvardek fyrre kvare for det fjerde kvarfolio [bo] firblad (plante) kvarko [fys] [kem] kvark (elementarpartikel) kvarlatero firkant kvaro firer (fx i kortspil); firtal; kera ~ hjerter fire kvarobla firedobbelt, fire gange så stor kvarobligi firedoble, gøre fire gange så stor kvaronhoro kvarter (15 minutter) kvaronnoto [mus] fjerdedelsnode kvarono fjerdedel; kvarter, kvart; ~ post la dua kvart over to kvarope (alle) fire sammen; fire og fire kvarpiedi kravle på alle fire kvarradpela med firehjulstræk kvartalo bydel, kvarter

kvarteto kvarteto [mus] kvartet (musikværk; ensemble) kvarto [mus] kvart (fire tonetrin); [typ] kvart (bogformat) kvarvoˆca [mus] firestemmig (fx ~ kanto sang) kvasto kvast (dusk af frynser) kvateruaro [geol] kvarter kvazaro [astr] kvasar (stjernelignende himmelobjekt) kvazau˘ som om; som om det (hun, han, de) var; så at sige, ligesom; Li frapis la pordon, ~ li estus fremdulo. Han bankede på døren som om han var en fremmed.; Ni akceptis lin ~ reˆgon. Vi modtog ham som var han ˆ okuloj ~ parolis. Hendes en konge.; Siaj ˆ vivas ~ en alia øjne talte, så at sige.; Si mondo. Hun lever ligesom i en anden verden.; ~ lau˘ sorˆca frapo, cˆ io mutiˆgis. Som ved er trylleslag blev alt stille. ˘ en slags, en form for; omtrentlig, kvazaua rimelig, ganske god; påstået; Estas ~ trompo, silenti pri la vero. Det er en form for bedrag, at tie stille med sandheden.; kun ~ certo med rimelig sikkerhed; Diroj pri ia ~ malharmonio estas malvero. Al snak om påstået uoverensstemmelser i er usand. kverelema ufordragelig, krakilsk, trættekær kvereli skændes, mundhugges kverelo skænderi, mundhuggeri kveri kurre (som turtelduer) kverko [bo] eg, egetræ kvieta stille, rolig, fredelig; ~ malˆgojo stille sorg; ~ dormo rolig søvn; ~ sanktejo en fredfyldt helligdom kvietigi berolige, dæmpe, dulme; ~ la doloron dulme smerten; ~ la koleron dæmpe vreden; ~ la soifon stille tørsten ˆ [ogs] stilne af; la pluvo ~is regnen kvietigi stilnede af kvieto stilhed, ro kviko [bo] kvik (græs) kvin fem kvina femte kvindek halvtreds kvine for det femte kvino femmer, femtal; trefa ~ klør fem kvinobla femdobbelt, fem gange så stor kvinono femtedel kvinope (alle) fem sammen; fem og fem kvinpinta femtakket; (eo) la ~ stelo de Esperanto esperantos femtakkede stjerne (esperantos symbol; de fem takker symboliserer de fem verdensdele)

145

labormerkato Kvinslando [geo] Queensland (delstat i Australien) kvintesenco kvintessens (det væsentlige) kvinteto [mus] kvintet (musikværk; ensemble) kvinto [mus] kvint (fem tonetrin) kvita kvit; gældfri; Post cˆ i tiu pago mi estos ~ al vi. Efter denne betaling er vi kvit.; Ni nun estas ~j. Nu er vi kvit; domo ~ de cˆ iu hipoteko et gældfrit hus kvitanci kvittere; ~ la lupagon kvittere for huslejen kvitanco kvittering kvizo quiz (konkurrence om paratviden) kvociento [mat] kvotient (resultat af division); La ~ de 12 per 4 estas 3. Kvotienten 12 : 4 er 3 kvorumo kvorum (beslutningsdygtigt antal) kvoti notere (på børsen); (jf Borso) kvotigi kvotere kvoto kvote, andel; notering (på børsen); fiˆs~ fiskekvote; (jf kontingento)

L la (den bestemte artikel) den, det, de; ~ granda domo det store hus; ~ domoj husene. Bem: a i la kan, især i poesi, erstattes af apostrof (l') la [mus] la (tonen a) labenzimo [gastr] osteløbe labiaco [bo] en plante i læbeblomstfamilien labialo [spr] læbelyd, labial; (= lipsono) labila [fag] labil, ustabil; (dgl malstabila, nestabila) labio [bo] læbeblomst (blomsterkronens underlæbe) labirinta labyrintisk, indviklet labirinto labyrint labo 1. [tek] [fk] laboratorio laboratorium: 2. [zo] kallunet (abomasus), også: hinde hos pattedyr, som producerer osteløbe-enzymer laborajô arbejde (produkt); la ~j de la artisto kunstnerens arbejder laboratorio laboratorium labordonanto arbejdsgiver laborejo arbejdsplads, værksted laborema arbejdsom, flittig labori arbejde; ~ kvantopage arbejde på akkord; ~ tempopage arbejde på timeløn laborigi beskæftige; sætte i arbejde; La fabriko ~as 100 homojn. Fabrikken beskæftiger 100 mand. laboristo en arbejder laborkampo arbejdsområde, felt labormerkato arbejdsmarked

laboro laboro arbejde; Restu tajloro cˆ e via ~. skomager, bliv ved din læst (ordret: bliv, skrædder, ved dit arbejde). laborperejo arbejdsformidling (kontoret) laborpermeso arbejdstilladelse laborprenanto arbejdstager, lønmodtager, jf dungito labrako [zo] bars (fisk) labredo [zo] en fisk i læbefisk(familien) labro [zo] rødnæb (hun), blåstak (han), (art af læbefisk) laburno [bo] guldregn (giftig busk); (dgl orpluvo) ˆ estis ~ esti la reˆgino de la balo. laca træt; Si Hun var træt af at være ballets dronning. lacerto [zo] firben laciga trættende ˆ blive træt; Li fine ~is je la diboˆcajôj. lacigi Han blev omsider træt af udskejelserne. laco træthed; ~ venkis, sî ekdormis. Trætheden overmandede hende, hun faldt i søvn. laˆci snøre; ~ siajn sûojn snøre sine sko laˆco snørebånd ladbovajô [gastr] oksekød på dåse ladisto blikkenslager, vvs-mand; (jf tubisto) ˆ konserves, dåsemad lango lado blik (tynd metalplade); stanita ~ hvidblik (til konservesdåser); ond ~ bølgeblik ladskatolo konservesdåse lafo [geol] lava lagenario [bo] flaskegræskar lago sø lagopo [zo] rype (hønsefugl) lagro [tek] leje; (jf kusineto) laguno lagune laika læg, ustuderet laiko lægmand lakajô lakarbejde (produkt) lakeo lakaj laki lakere (fx ~ plankon et gulv, ~ karoserion et karosseri) lakmuso lakmus (farvestof); ~a papero lakmuspapir lako lak; ungo ~ neglelak lakona lakonisk, kort og fyndig laksetiga der holder maven i orden; Olivoleo estas ~. Olivenolie holder maven i gang. laksiga afførende laksigilo afføringsmiddel (fx ~ parafina oleo paraffinolie) lakso diarre , (= diareo) laktajô mælkeprodukt, mejeriprodukt; mælkemad laktario [bo] mælkehat; (dgl laktofungo)

146

lampiro Lakta Vojo [astr] Mælkevejen laktejo mejeri; (= laktajêjo) lakto mælk; kokosa ~ kokosmælk; lando kie fluas ~ kaj mielo et land hvor der flyder med mælk og honning laktodento [an] mælketand laktofungo [bo] mælkehat (svamp) laktokardo [bo] svinemælk, skørtidsel laktolo voksdug; (= vakstolo) laktosukero [kem] mælkesukker, laktose; (= laktozo) laktosupo [gastr] vælling laktovitro mælkeglas, opalglas laktozo [kem] laktose, mælkesukker; (= laktosukero) laktuko salat (lactuca : plante, især havesalat, hovedsalat); (jf salato) laktumo mælke (hanfiskens sæd) lama halt; ~ je unu kruro halt på det ene ben; ~ rezono et ræsonnement der halter lamao [rel] lama (præst eller munk i Tibet); (jf lamo) lambastono krykke lambda lambda (11 bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) lame haltende; dårligt fungerende; ~ paˆseti halte af sted; La preparoj iras ~. Forberedelserne halter. lamelfungo bladhat, paddehat, (svamp) lamelo [bo] lamel (på undersiden af svampehat); (jf lameno) lamenigi tildanne til lamel (plade, skive, blad) lameno lamel (fx i persienne); tynd plade (skive, blad) lamenti jamre (sig), klage, sørge lamentinda jammerlig, ynkværdig lamento jammer, klage ˆ lami være halt, halte; fungere dårligt; Si denaske ~as. Hun er født halt.; La planado ~as. Planlægningen fungerer dårligt. lamigi gøre halt; gøre ineffektiv laminario [bo] bladtang (brunalger) laminatejo valseværk laminati [tek] udvalse (fx ~ ladon tynde metalplader) laminatilo valsemaskine lamio [bo] døvnælde, tvetand lamiri halte, humpe lamno [zo] sildehaj lamo [zo] lama (dyr af kamelfamilien); (jf lamao) lampaˆse haltende; Li revenis ~ . Han kom haltende tilbage lampetro [zo] flodlampret (fisk) lampiono lampion, kinesisk lygte, kulørt lampe lampiro [zo] sankthansorm (ildflue); (dgl. for den kvindelige flue: lumvermo)

lampo lampo lampe lampˆsirmilo lampeskærm lamulo person der halter lana ulden, uld-; uldagtig lanajô [teks] uldtøj, uldvare lanceto [med] lancet (kirurgisk instrument) lanco spyd, lanse lancocervo [zo] spidshjort (Sydamerika) lancojêto [spo] spydkast lanˆcejo affyringsrampe lanˆci lancere, introducere; søsætte; opsende (fx ~ kosmoˆsipon et rumskib); ~ la modon de ˘ la autuno introducere efterårsmoden ˘ [tra] landauer (hestekøretøj) landauo landlimo statsgrænse lando land lanfadeno uldgarn lango tunge; elˆsovi la ~n række tunge; ~ de sonorilo klokkeknebel; Kion koro sentas, ~ prezentas. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med (ordret: Hvad hjertet føler, tungen præsenterer).; foldo kaj ~ not og fer (til sammenføjning af brædder) langusto [zo] [gastr] languster (krebsdyr) langvoro [lit] sløvhed, mathed lanherbo [bo] kæruld (plante) lanio [zo] tornskade lano uld lanolino [kem] lanolin (fedtstof fra fåreuld) lanta [lit] langsom; (= malrapida) lantano [kem] lanthan (grundstof, La); [bo] lantana (plante) lanterno lygte, lanterne lantmove i langsom gengivelse; (= malrapidmove) lantondo klipning (af får) lanuga dunet, dun-; ~ kusenego dundyne lanugo dun; ~ sur la supra lipo dun på overlæben; ~ de persiko en ferskens dun Laoso [geo] Laos (stat i Sydøstasien) lapidara lapidarisk, kortfatter og præcis; ~ stilo lapidarstil lapiso [kem] [glds] lapis, helvedessten, (sølvnitrat); (= infera sˆtono), (jf lazurito) lapo [bo] burre (planten; dens blomst) lap fermil o burrelukke, velcrobånd lapona samisk; [glds] lappisk; la ~ lingvo samisk Laponio [geo] Lapland (Sameland) lapono same; [glds] lap lapsano [bo] haremad (plante) ˘ lardhauto [gastr] flæskesvær lardkubo [gastr] bacontern lardo [gastr] flæsk, bacon; omleto kun ~ omelet med bacon; balena ~ hvalspæk; fumajîta ~ bacon laredo [zo] en fugl i mågefamilien (= mevo)

147

latero large [mus] largo-agtig (langsomt); [mar] om et skibs position: Vinden kommer fra siden og bagfra ˆ bred, vid; ~ robo en vid kjole; du larga metrojn ~ to meter bred; havi ~n konsciencon have en rummelig samvittighed ˆ ô bredde (stofstykke); kurteno de du ~j largaj et gardin af to bredder ˆ malfermis la ˆ (i udstrakt grad, fx) Si large pordon ~. hun åbnende døren på vid gab.; ~ malfermi la okulojn spærre øjnene op; ˘ gabe højt og lydeligt; vivi oscedi ~ kaj laute ~ kaj lukse leve i sus og dus ˆ være bred (fx ~ du metrojn to meter) largi ˆ largigi gøre bred, gøre vid ˆ bredde; la ~ de la fosajô grøftens largo bredde lariko [bo] lærk (nåletræ) laringo [an] strubehoved laringologio [med] laryngologi (videnskaben om strube – og svælgsygdomme) larmi få tårer i øjnene, knibe en tåre; (jf plori) larmiga der får tårerne frem; ~ gaso tåregas larmo tåre; ridegi gˆ is ~j le så tårerne triller laro [fag] [zo] måge (af slægten Larus); (dgl mevo) ˘ larvo [zo] larve; maddike; (jf raupo) lasanjo [gastr] lasagne (en pastaret) Lasao [geo] Lhasa (Tibets hovedstad) lasciva [lit] liderlig, lysten; pirrende, æggende lasero [fys] laser; ~ radio laserstråle lasi lade; efterlade, lade ligge (stå, være osv); overlade; slippe; Mi ~is lin paroli. ˆ ~is la libron sur la Jeg lod ham snakke.; Si tablo. Hun lod bogen ligge på bordet; ~u sîn trankvila! Lad hende være i fred!; Ni ~is la decidon al li. Vi overlod beslutningen til ham.; ~u min! Slip mig! lasta sidste, seneste; forrige; Mi vizitis lin ~n mardon. Jeg besøgte ham sidste (forrige) tirsdag.; Li alvenis la ~. Han ˆ havis la ~n ankom som den sidste.; Si vorton. Hun fik det sidste ord.; la plej ~j eltrovoj de seneste opdagelser, (jf pasinta) lastatempe for nylig; i den senere tid laste sidst, senest; la ~ okazinta elekto det senest stedfundne valg lastekso [teks] latex (stof med indvævede elastiske tråde) lastmomente i sidste øjeblik latenta latent, skjult lateralo [fon] lateral (fx sproglyden l) laterito [min] laterit latero [geom] side; tri~ trekant

latinida latinida romansk (som har udviklet sig af latin); la ~j lingvoj de romanske sprog latino latin; Venis fino al mia ~. Det gik over min forstand. (ordret: (så) kom enden på min latin) latiro [bo] latyrus, fladbælg, ærteblomst latiso gitterværk, trådnet, trådrist; tremmeværk; gitter-; (jf krado) latitudo [geo] breddegrad latkurteno persienne; jalousi latlatiso espalier (tremmeværk op ad mur); (= latajô); (jf spaliro) lato tremme (af træ); lægte; liste latreo [bo] skælrod (plante) latrino latrin (primitivt toilet) latuninstrumento [mus] messingblæseinstrument latuno messing Latvio, Latvujo [geo] [pol] Letland latvo lette lau˘ ifølge, efter; langs (med); ~ mia opinio efter min mening; ~ mia scio så vidt jeg ved; danci ~ ies fajfilo danse efter nogens pibe; jen la vojo, iru ~ gˆ i! her er vejen, følg den!; Mi konas sîn nur ~ la nomo. Jeg kender hende kun af navn.; manˆgi ~ la karto spise a la carte; Birdo kantas ~ sia beko. Hver fugl synger med sit næb.; Dio kreis la homon ~ sia bildo. Gud skabte mennesket i sit billede. ˘ laubo lysthus, løvhytte; festo de ~ løvhyttefest (jødisk mindefest) ˘ laucela formålstjenlig, hensigtsmæssig ˘ laudi rose, berømme; ~u tagon nur vespere. Ingen kender dagen før om aftenen. ˘ laudinda rosværdig ˘ laudire efter sigende ˘ laudo ros (~ pro io for noget) ˘ laueble så vidt (som det er) muligt ˘ lauiri gå langs med, følge, (fx ~ riveron en flod) ˘ ˘ ge ˆ på tværs; trairi la landon laulonge laular kaj ~ gennemrejse landet på kryds og tværs ˘ ga ˆ lovlig; ~ rajto lovmæssig ret laule ˘ laulitera bogstavelig ˘ ge) ˘ laulonge på langs; langs; (med); (jf laularˆ ˘ laumerite efter fortjeneste ˘ launature af natur; ~ grumblema gnaven af natur ˘ launome af navn; ved navn; Mi konas lin nur ~. Jeg kender ham kun af navn.; iu kuracisto, ~ Lise Lang en læge ved navn Lise Lang ˘ lauplaˆ ce efter behag, som man (du, den osv) har lyst til

148

legaco ˘ laureato pristager ˘ laurencio [kem] lawrencium (grundstof, Lr) ˘ lauro [bo] laurbær; laurbærtræ; rikolti ~jn høste laurbær ˘ ˘ laurokroni laurbærkranse; (= lauri) ˘ laurokrono laurbærkrans ˘ lauso [zo] lus ˘ lausoherbo [bo] dgl troldurt, (jf pedikularo) ˘ høj, kraftig (om en lydkilde); ~j lauta reklamoj højrøstede reklamer ˘ lautigi gøre høj, gøre kraftig; ~ sian voˆcon hæve stemmen; ~u! Skru op! (for lyden) ˘ lauto lydstyrke, volumen ˘ lautparolilo højtaler ˘ lautregilo volumenkontrollen ˘ lauvice efter tur, i rækkefølge ˘ lauvola valgfri; ~ elekto inter du ebloj frit valg mellem to muligheder; ~ fako valgfrit fag ˘ lauvole efter behag; frit; kafo au˘ teo ~ kaffe eller te efter behag ˘ lauvorta ordret; ~ ripeto ordret gengivelse lavango [met] lavine, sneskred; ~ da indigno en flodbølge af harme lavejo vaskeri lavendo [bo] lavendel (plante) lavi vaske; ~ la telerojn vaske op; ~ al si la manojn vaske sine hænder (også [fig]) lavitajô vasketøj (efter vask) lavmaˆsino vaskemaskine lavo vask; fari al iu bonan ~n give nogen et ordentligt møgfald lavotajô vasketøj (før vask) lavpulvoro vaskepulver, (jf deterganto , lesivo) lavtuko vaskeklud lavujo håndvask; køkkenvask; vaskekumme lavurso [zo] [dgl] vaskebjørn, (jf prociono) lazareto lazaret, felthospital; karantænebygning lazi fange med lasso, lassoe lazo lasso lazura azurblå, himmelblå lazuro azur, himmelblåt leandro [zo] fjordreje (dgl.: salikoko) leciona undervisningstime-; ~ horaro (skole)skema leciono undervisningstime, lektion; preni ˆ donis al li ~jn pri io tage timer i noget; Si bonan ~n! Hun gav ham en lærestreg! lecitino lecitin (jævningsmiddel) ledajô lædervare, læderarbejde ledo læder, skind; porka ~ svinelæder; mansako el krokodila ~ håndtaske af krokodilleskind legacio legation, gesandtskab legaco [jur] legat (testamentarisk begunstigelse); (jf stipendio)

legaˆjo legajô læsestof, lekture legato legat (pavelig udsending); (jf nuncio) legebla (let) læselig, tydelig legenda legendarisk, sagnagtig, sagnomspunden leg i nda læseværdig legendo legende, sagn legi læse; ~ ion al iu læse noget for nogen; ~ instrumenton aflæse et instrument legiano legionær legio legion; la Fremdula (L)~ Fremmedlegionen legitimado legitimering legitimi legitimere; sin ~ per pasporto ˘ legitimere sig ved at vise pas; (jf autentigi) legitimilo legitimation, identitetskort lego læsning; aflæsning ˆ legomgardeno køkkenhave legomo grønsag legosigno bogmærke leg i povigi lære (nogen) at læse legumenaco [bo] [glds] en plante i ærteblomstfamilien, de ærteblomstrede, (= fabaco, leguminozo (siden 2002), legumaco (siden 2002)) legumeno [bo] bælg; (dgl guˆso) ˆ lovlig, lov-; per ~j rimedoj med lovlige lega midler; la ~ bazo lovgrundlaget ˆ legdona lovgivende; la ~ povo den lovgivende magt; (jf juˆga povo) ˘ geco) ˆ legeco lovlighed; (= lauleˆ ˆ legera let; letbenet; overfladisk ˆ legigi lovfæste ˆ lov; ret; ~ kaj juro lov og ret; rompo de ~ lego lovbrud; la ~ de la pli forta den stærkeres ret; lau˘ cˆ iuj ~j de la arto efter alle kunstens regler; [fys] la ~j de Kepler Keplers love lejˆsmanio [med] leishmania (sygdomsfremkaldende flagellat) lekanteto [bo] tusindfryd, bellis lekanto [bo] hvid okseøje, margerit lekcii forelæse, holde forelæsning lekcio forelæsning; (jf prelego) leki slikke (på); ~ glaciajôn slikke på en is leksemo [spr] leksem (leksikalsk enhed); [eo] morfem der kræver en endelse (fx dom, kur) leksiko [spr] leksikon (et sprogs ordforråd) leksikografio leksikografi (læren om ordbøger) leksikologio leksikologi (læren om ordforrådet) leksikono [fag] (fag)ordbog; leksikon (jf vortaro, enciklopedio) lektino [kem] lektin (protein) lektoro docent, lektor (ved universitet) lemingo [zo] lemming (gnaver)

149

lesivo lemniskato [mat] lemniskat (algebraisk kurve) lemno [bo] andemad (plante) lemo [mat] lemma, hjælpesætning lemuro [zo] lemur, maki, (halvabe) lenso [fys] [an] linse; kontakto~ kontaktlinse; okul~ øjets linse; konverˆgiga ~ samlelinse; diverˆgiga ~ spredelinse; [bo] → lento lentisko [bo] pistacietræet; (dgl mastikarbo) lento [bo] linse (tørret plantefrø; planten selv) lentugo [med] fregne leondento [bo] borst (mælkebøttelignende plante) ˘ leonfauko [bo] løvemund (plante) (= ˘ antirino, lupfauko) leono [zo] løve Leono [astr] Løven (stjernebillede i dyrekredsen) leonpiedo [bo] løvefod (plante) (= edelvejso) leontodo [bo] mælkebøtte, løvetand; (dgl buterfloro de la diablo) leontodono [bo] borst (plante); (dgl leondento) leonuro [bo] hjertespand (lægeplante) leopardo [zo] leopard lepidoptero [zo] sommerfugle (insektorden); (= papilioj) lepismo [zo] sølvkræ, sølvfisk, (insekt) leporhundo [zo] mynde leporlipo [med] læbespalte, hareskår leporo [zo] hare lepro [med] spedalskhed leprulo (en) spedalsk leptinotarso coloradobille; (= terpomskarabo, dgl koloradoskarabo) leptono [fys] lepton (elementarpartikel) lernajô lærestof; pensum; ekzamena ~ eksamensstof lernanto elev; meti~ lærling lernejo skole; baza ~ grundskole, folkeskole; la ~ de la vivo livets skole lernema lærevillig, flittig lerni lære (fx ~ ion de iu noget af nogen); ~ parkere lære udenad; ~u juna, vi scios maljuna. Hvad man i ungdommen nemmer, man i alderdommen ej glemmer. lerniva lærenem lerta dygtig; behændig, smidig; begavet; ~ metiisto en dygtig håndværker; per ~j manoj med øvet hånd; ~ elturniˆgo en fiks udvej lertajô begavet og kvik handling, genistreg lesba lesbisk lesbanino lesbisk (homoseksuel kvinde); (= gejino) lesivo vaskemiddel, opvaskemiddel; (jf lavpulvoro)

Lesoto Lesoto [geo] [pol] Lesotho (stat i det sydlige Afrika) letala [med] letal, dødelig letargia sløv, apatisk letargio sløvhed, apati; letargi Leteo [my] Lethe (glemselens flod) leterkesto brevkasse, (jf poˆstkesto) letero brev; nefermita ~ åbent brev leterportisto postbud ˘ leucino [kem] [bio] leucin (aminosyre) ˘ leucisko [zo] strømskalle (fisk) ˘ leukemio [med] leukæmi, blodkræft ˘ leukocito [an] hvidt blodlegeme ˘ leuso [min] løss (fin kornet jordart) ˘ leutena n to løjtnant levi løfte, hæve; rejse; bringe på bane; samle op; ~ la kapon løfte hovedet; ~ sian glason hæve sit glas; ~ demandon rejse et spørgsmål; La vento ~is polvonubon. Vinden rejste en støvsky.; Li ne povis sin ~ post la falo. Han kunne ikke rejse sig efter faldet.; ~ alian projekton bringe et andet projekt på bane; ~ poˆstukon de la planko samle et lommetørklæde op fra gulvet; ~ la sûltrojn trække på skuldrene; Unu piedon la cikonio ~is sub sin. Storken trak det ene ben op under sig.; sîpo kun plene ~itaj veloj et skib for fulde sejl levido [hist] levit (medlem af den jødiske Levi stamme) ˆ blive løftet, blive hævet; stå op; rejse levigi sig; stige op; Nubo da polvo ~is. En støvsky rejste sig.; La fumo ~is. Røgen steg op.; La nebulo ~as. Tågen letter.; ~as matenruˆgo. Morgenrøden toner frem; La montaro ~is cˆ e kurbiˆgo de la vojo. Bjergene dukkede op ved en drejning af vejen. levilo løftestang, vægtstang levistiko [bo] løvstikke (plante) levitacio levitation (evnen til at kunne svæve over jorden) Levjatano [my] Leviatan, Livjatan, (vældigt havuhyre); [bibl] [lit] krokodille levkojo [bo] levkøj (plante) levulozo [kem] fruktose, frugtsukker lezi [med] lædere, beskadige; (jf vundi) lezo [med] læsion, skade; (jf damaˆgo) li han, ham; Mi transigis la sumon al ~. Jeg overførte beløbet til ham; Mi donis la sumon al ~. Jeg gav ham beløbet. lia hans; Petro kaj ~ edzino Peter og hans kone liano [bo] lian (slyngplante) liaso lias (geologisk epoke, tidlig jura) libanano libaneser Libano [geo] Libanon (stat i Mellemøsten)

150

ligaturi libelo [zo] guldsmed (insekt) ˆ tiu libera fri; ledig; ~ aliro fri adgang; Cu seˆgo estas ~ ? Er den plads ledig?; ~ kiel birdo aera. Fri som fuglen.; [fil] la ~ volo den frie vilje liberala [pol] liberal (fx partio parti); (jf liberanima) liberalismo liberalisme liberalisto (en) liberal liberanima frisindet liberhaveno frihavn liberiano liberianer ˆ ~is sin de lia teno. liberigi frigøre, befri; Si Hun gjorde sig fri af hans greb.; ~u nin de la sovaˆgaj normandoj. Fri os for de vilde normanner! ˆ blive fri; ~ de teda gasto komme af liberigi med en trættende gæst;[ kem] Gaso ~as dum la reakcio. Der frigives gas ved reaktionen. Liberio [geo] Liberia (stat i Vestafrika) liberkomerco frihandel libero frihed; persona ~ personlig frihed; la ~ de la maroj havenes frihed (lige ret for alle skibe) liberpensulo fritænker liberrado frihjul libertempo fritid libervola frivillig libiano libyer libido libido (seksualdriftens psykiske energi) Libio [geo] Libyen (stat i Nordafrika) libro bog librobreto boghylde librotenado bogføring, bogholderi; (jf kontado) librotenisto bogholder; (jf kontisto) librovendejo boghandel licencio p.h.d.-graden (licentiatgraden) licenco [jur] bevilling, tilladelse; licens; (dgl permeso, permesilo, rajtigo, koncesio); [lit] digterisk frihed (til at afvige fra normal sprogbrug) liceno [bo] ildfugl (sommerfugl) liceo gymnasium lici [lit] være tilladt licio [bo] bukketorn (plante) liˆciarbo [bo] litchi (træ); (jf liˆcio) liˆcio [bo] kærlighedsfrugt (fra træet litchi) lido [mus] lied (enstemmig sang) ˆ [geo] Liège (by i Belgien) Liego lieno [an] milt (organ i bughulen) liftisto elevatorfører lifto elevator ligajô bundt; ~ da monbiletoj et bundt pengesedler; (jf fasko) ligamento [an] ligament, bånd, ledbånd ligaturi [med] underbinde (fx ~ arterion en pulsåre)

ligaturo ligaturo [med] underbinding ligi binde; forbinde; knytte; ~ ies , manojn kaj piedojn binde nogen på hænder og fødder; ~ amikajn rilatojn knytte venskabelige forbindelser; Aerolinio ~as Kopenhagon kun Vieno. En flyrute forbinder København med Wien. ˆ blive bundet ligigi ligilo bånd; forbindelse lignajîsto snedker lignajô trævare, træting lignejo tømmerhandel, tømmerplads lignero (træ) splint; ~j (træ) flis ligneto pind (lille træstykke); brul~ pindebrænde lignino [kem] lignin, vedstof, (afstivende stof i planter) lignito [glds] brunkul; (dgl bruna karbo) ligno træ (som materiale); brul ~ brænde; (jf arbo) lignogravurajô træsnit (billede) lignokarbo trækul lignotegajô træ lignotegi forsyne med træer (fx muron en væg) ligo bånd; liga, forbund; forbindelse; [kem] binding; ~ de amikeco venskabsbånd; (L)~ de Nacioj Folkeforbundet (forløber for FN) ligustro [bo] liguster (busk) ˆ Lihtenˆ stejno [geo] [pol] Liechtenstein (fyrstendømme) likado lækage likeno [bo] lav (plante) liki lække væske, være læk; være utæt; lække oplysninger; La sîpo ~as. Skibet tager vand ind.; (jf ekliki, tralikiˆgi) likida [fin] likvid (fx ~ kapitalo kapital) likidajô [fin] likvider likido [fin] likviditet liknido [bo] trevlekrone; (dgl kukolfloro) liko læk, lækage; utæthed likoperdo [bo] støvbold (svamp); (dgl polvofungo) likopo [bo] sværtevæld (plante); (dgl lupopiedo) likopodia pulvoro [bo] heksemel likopodio [bo] ulvefod (plante) likva flydende (modsat fast, luftformig); (jf fluida) likvidado likvidation; fali en ~n træde i likvidation likvidi afvikle (fx sûldon en gæld, firmaon et firma), ophæve (fx konton en konto); ˘ likvidere (fx la kontrauulojn de la reˆgimo regimets modstandere)

151

˘ linfauketo likvido [fon] likvid (hver af sproglydene l og r) likvigi gøre flydende; fortætte; ~ita gaso flydende gas likvo væske; [fys] subfridigita ~ underafkølet væske; (= likvajô, fluajô) likvoro [gastr] likør lila lilla; (siringviola, violkolora) liliblanka liljehvid lilio [bo] lilje liliputo lilleput limako [zo] snegl (nøgensnegl); (jf heliko) limando [zo] ising (fisk) limeriko limerick (humoristisk femlinjet vers) limeso [mat] grænseværdi limeto [glds] lime (citrusfrugt) (= limedo) limfa angio [an] lymfekar limfangito [med] lymfangitis, lymfekarbetændelse limfo lymfe limfocitoj [bio] lymfocytter (gruppe af hvide blodlegemer) limfonodo [an] lymfeknude limi danne grænse; grænse op til; La rivero ~as la landon oriente. Floden danner landets grænse mod øst.; La parko ~as la kampojn. Parken grænser op til markerne. limigi begrænse, indskrænke; afgrænse; ~ sin je la plej necesa indskrænke sig til det mest nødvendige; ~ la povojn de la direktoro sætte grænser for direktorens magt; ~ la parkon per fosajô afgrænse parken med en grøft; ~ la terenon per flagoj afmærke området ved hjælp af flag limimposto told; (= dogan(pag)o) limino [psyk] sansetærskel limneo [zo] mosesnegl limo skel; grænse; kamp~ markskel; land~ landegrænse; Jen la ~ de mia pacienco! Der går grænsen for min tålmodighed! Limo [geo] Lima (Perus hovedstad) limolo [zo] dolkhale (leddyr) limonado [gastr] limonade; læskedrik, sodavand limonio [bo] hindebæger (plante) limonito [min] limonit, brunjernsten limozo [zo] kobbersneppe (vadefugl) limtempo tidsfrist, deadline; paga ~ betalingsfrist limuzino [tra] limousine (stor luksusbil) linajô [teks] (tekstilvare af hør, fx) linned, hørlærred; (jf tolajô) ˘ linario [bo] torskemund; (dgl linfauketo) linˆci [jur] lynche (dræbe ved selvtægt) linda [lit] attraktiv, pikant (af udseende) lineara lineær (fx ~ ekvacio ligning) lineo linje (fx telefona ~ telefonlinje) ˘ linfauketo [bo] torskemund (plante), (jf linario)

lingvaˆco lingvaˆco elendigt sprog, kaudervælsk lingvajô sprogstil, udtryksmåde lingviko → lingvistiko lingvistiko sprogvidenskab, lingvistik lingvisto sprogforsker, lingvist lingvo sprog linia lineær, linje-; ~ spektro linjespektrum linii linjere, afmærke linjer på (noget); ~ita papero linjeret papir liniigi opstille på linje; ~ la pakojn lægge pakkerne på rad og række liniilo lineal; (= rektilo) linimento liniment (flydende salve) linio linje; legi inter la ~j læse mellem ˆ devenas de grafo lau˘ rekta ~. linjerne; Si Hun nedstammer i lige linje fra en greve. linko [zo] los (rovdyr) lino [bo] hør (plante) linoleo linolie linoleumo linoleum linsemo [bo] hørfrø lintelo overligger (over dør eller vindue) lipangulo mundvig lipˆcelo [bo] læbecelle lipharoj overskæg lipo [an] læbe lipsono [spr] læbelyd, labial lirika lyrisk lirikisto lyriker liriko lyrik lirikulo person med et lyrisk gemyt lirli risle, pludre liro [hist] lyre (strengeinstrument), [hist] [fin] lira (italiensk møntenhed) Liro Lyren (stjernebillede) lirvostuloj [zo] lyrehale (fugl) Lisbono [geo] Lissabon (Lisboa, Portugals hovedstad) liso [teks] kædens orientering (lodret eller vandret); (jf varpo) lispi læspe listelo liste, kant, (af træ eller metal); (jf modluro) listero [bo] fliglæbe (plante) listigi lave en liste over listo liste, fortegnelse; la nigra ~ den sorte liste litanii udføre et litani; remse op, messe litanio litani (vekselbøn i kirken); monoton opremsning litargiro [kem] sølverglød, blyoxid literatura litterær, litteratur Literatura Foiro (litteraturtidsskrift 1970–) Literatura Mondo (litteraturtidsskrift 1922–26, 1931–38, 1947–49) literaturiko, literaturscienco litteraturvidenskab

152

lobulario literaturo litteratur litere bogstaveligt, bogstavelig talt litero bogstav literumi stave (fx ~ sian nomon sit navn) literumilo [edb] stavekontrol litio [kem] litium (grundstof, Li) litkorbo babylift litkovrilo sengetæppe ˘ litlauso [zo] æggelus lito seng; la pieda parto de la ~ fodenden af sengen litografajô litografi litografi litografere litografio litografi (teknikken) litografisto litograf litorino [zo] strandsnegl litorno [bo] sjagger (drossel); (= griza turdo) litosfero [geol] litosfære (jordens yderste lag) litoto [spr] litote (underdrivelse, fx ikke så ringe = vældig god) Litovio, Litovujo [geo] Litauen litovo litauer litpelvo bækken (skål til sengeliggende patienter) litro liter littablo natbord littolajô sengetøj littuko lagen liturgio [rel] liturgi (gudstjenestens handlinger) liturinado ufrivillig vandladning litvagono sovevogn liuto [mus] lut (strengeinstrument) liva venstre. Bem: anvendes især i støjende og/eller kritiske situationer, hvor det kunne få alvorlige følger, hvis mal- i maldekstra blev overhørt: Turnu liven! Drej til venstre! liverajô leverance ˘ liverauto varevogn liveri levere; fremskaffe; aflevere; yde, give; (til skoleelev:) Kiam vi ~u? Hvornår skal du aflevere?; ~ monhelpon yde finansiel støtte; Brando ~as varmon. Brændevin giver varme.; Neˆgo ~as akvon al la kampoj. Sne betyder vand til markerne. livero levering livio [zo] klippedue; (dgl rokkolombo) livreo [teks] livré, liberi, (tjenerdragt) lizimakio [bo] fredløs (plante) lizino lysin (aminosyre) lo! hallo! (i telefonen); (= halo!) lobelio [bo] lobelie, lobelia, (plante) lobii lave lobbyarbejde (fx ~ en EU i EU) lobo [an] [bo] flig, lap; ~ de cerebro hjernelap; ~ de orelo øreflip lobulario [bo] biblomme (plante)

lofi lofi [mar] luve (gå op mod vinden) lofio [zo] havtaske, bredflab, (fisk) lofo [mar] luv (den side der vender mod vinden) loganbero [bo] loganbær (planten; dennes frugt) ˘ logaritmo [mat] logaritme; kontrau~ antilogaritme; natura ~ naturlig logaritme logbirdo lokkedue logi lokke, tiltrække, friste; ~ iun per io ˆ ~as al aˆceto. lokke nogen med noget; Cio Man bliver fristet til at købe. logika logisk logiko logik logistiko [mat] logistik, symbolsk logik; (jf loˆgistiko) ˆ sîa rava logivo tiltrækningskraft; Cu ~ malaperos? Mon hendes fortryllende tiltrækningskraft forsvinder? loglibro logbog (autoriseret skibsjournal) logo [glds] log (fartmåler til skibe) logo tillokkelse; tiltrækning; fristelse; La cˆ efa ~ estis la kazino. Den største attraktion var kasinoet.; Kiel rezisti iliajn ~jn? Hvordan modstå deres lokketoner? logogrifo ordgåde, logogrif ˆ logantaro befolkning ˆ logata beboet; dense ~ areo tæt bebygget område ˆ logebla beboelig ˆ logejo bolig ˆ bo; ~ en la tria etaˆgo bo på tredje etage; logi ~ cˆ e sia frato bo hos sin bror ˆ logigi indkvartere, indlogere; huse ˆ logio loge; loggia; (frimurer)loge ˆ logistiko logistik (fx det at klare varestrømmen gennem en produktionsvirksomhed eller en militær forsyningstjeneste) ˆ logi; manˆgo kaj ~ kost og logi; senpaga logo ~ fri bolig lojala loyal, tro (mod bestående myndigheder) lojalo loyalitet lojto [zo] ferskvandskvabbe loka lokal, stedlig, lokal- (fx ~ anestezo – bedøvelse) lokalizi lokalisere (fx ~ submarˆsipon en undervandsbåd) ˘ lokauto lockout ˆ ~is sin apud la loki placere, anbringe; Si ˆ piano. Hun stillede sig ved klaveret.; Gi povis ~ en si nur du homojn. Den kunne kun rumme to personer. loko sted, plads lokomotivo lokomotiv loksio [zo] korsnæb (fugl); (dgl krucbekulo)

153

lubrikaˆjo lokuso [mat] geometrisk sted lokustelo [zo] græshoppesanger; (= grilbirdo) lokusto [zo] vandregræshoppe; (jf herbsaltulo) loligo [zo] tiarmet blæksprutte lolio [bo] rajgræs lombardejo lånekontor lombardi [fin] pantsætte lombardisto pantelåner Londono [geo] London longa lang; duoble pli ~ ol larˆga dobbelt så lang som den er bred; du metrojn ~ to meter lang; ~ somera tago en lang sommerdag ˘ longdaura langvarig longe længe; Jam de ~ mi scias, ke ... Jeg har allerede længe vidst at ... longforma aflang longigi gøre lang, forlænge longitudo [geo] længde longo længde longorela langøret longosalto [spo] længdespring lonicero [bo] gedeblad, kaprifolie; (dgl kaprifolio) lontana [lit] fjern (= malproksima) lopo loop (lodret cirkelbevægelse) lorio [zo] lori (papegøje) loriso [zo] dovenabe, lori, (halvabe) lorno kikkert (et rør); (jf binoklo) lotado lodtrækning lotajô gevinst, andel, (ved lodtrækning); (jf gajno) lote ved lodtrækning loteria lotteri- (fx ~bileto -seddel) loterio lotteri; Geedziˆgi estas nura ~. At gifte sig er det rene lotteri. loti trække lod (~ pri io om noget) loto (lodtrækningsredskab, fx) lod (seddel), nummer, mønt; La ~ trafis lin. Loddet faldt på ham. lotumi fordele ved lodtrækning (fx la lokojn pladserne) lotuso [bo] lotus; kællingetand; lotustræ; egipta~ egyptisk lotus (nøkkerose i åkandefamilien); hinda ~ indisk lotus, hellig lotus, (åkandefamilien) loza løs; upræcis; løstsiddende, vid; [merk] i løs vægt, som massegods; ~ bluzo løstsiddende bluse; ~ kargo massegods ˆ rombeformet figur (fx i heraldik); lozango rombeformet pastil; (jf rombo) lozkarga sˆ ipo [mar] [tra] massegodsskib LSD [kem] lsd (vanedannende rusgift) lu lu (lydord der skal lulle et barn i søvn); (jf luli) luanto lejer lubrikajô smørelse

lubriki lubriki [tek] smøre (fx ~ lagron et leje); (jf sˆmiri) lucerno ampel (hængende lampeskål) lucida lysende klar (fx ~ komprenkapablo opfattelsesevne) lucido lysende klarhed; intervalo de ~ lyst øjeblik (fx i en ellers mørk mental tilstand) Lucifero Lucifer (navn for Djævelen) ludejo legeplads ludema legesyg; spilleglad ludi lege; spille; La vento ~is per sîaj haroj. Vinden legede med hendes hår.; ˆ ~ violonon spille violin; ~ Sekspiron spille Shakespeare; Ni ~u (kvazau˘ ni estus) marsanoj. Lad os lege (vi er) marsmænd. ludilo legetøj ˆ kravlegård ludkago ludo leg; spil; olimpiaj ~j (olimpiko) olympiske lege; ~ de la lumo en la foliaro lysets spil i løvet; Mieno fiera al ~ mizera. Gode miner til slet spil. ludoni udleje; (= luigi) Ludoviko (Zamenhofs fornavn; jf Zamenhof ) lufo [bo] luffa (plante med agurkelignende frugt) lugro [mar] lugger (lille sejlskib) lui leje (fx ~ ion de iu noget af nogen); (= lupreni) luiganto udlejer luigi udleje; (= ludoni) lukano [zo] eghjort (bille); (= cervskarabo) luko luge; lysåbning; mandehul; (jf lumluko, holdluko) Luko Lukas; la evangelio lau˘ ~ Lukasevangeliet ˆ ~as du lukri tjene (penge ved arbejde); Si mil dolarojn monate. Hun tjener to tusind dollar om måneden. Bem: det almindelige ord er perlabori, mens gajni betyder vinde luksa luksuriøs, overdådig; ~ florado overdådig blomsterpragt luksajô luksusartikel Luksemburgio [geo] Luxembourg (landet) Luksemburgo [geo] Luxembourg (hovedstaden) lukso luksus, overdådighed, pragt; la revo pri ~ drømmen om luksus lukti kæmpe, brydes; Mi ~is kaj strebis. Jeg har kæmpet og slidt. lukto kamp, brydning; [spo] brydning; senespera ~ kontrau˘ la morto en håbløs kamp mod døden, (jf refrakto) luli lulle, vugge; ~ bebon al la dormo lulle et barn i søvn; ~ la koksojn vugge med

154

˘ lundauro hofterne; sin ~ en la iluzion ke ... lulle sig ind i den illusion at ... lulilo vugge; la ~ de la civilizo civilisationens vugge lulkanto vuggesang ˆ gyngestol lulsego luma lysende, lys; ~ estontajô lysende fremtid lyse fremtidsudsigter lumbago med hekseskud, lumbago; (= lumbalgio) lumbajô [gastr] mørbrad lumbildo lysbillede lumbo [an] lænd lumbriko regnorm; (= tervermo) lumbuo [mar] lysbøje, lystønde lumˆcelo fotocelle lumeno [fys] lumen (måleenhed for lysstrøm) lumfibro lysleder lumi lyse, skinne; Lia vizaˆgo ~is de gˆ ojo. Hans ansigt lyste af glæde. lumigi tænde; (op)lyse; belyse; ~u! tænd lyset! (fx i stuen); ~ kandelon tænde et lys (fx af stearin); ~u cˆ i tie! lys her! (fx ~ per la poˆslampo med lommelygten) lumigilo belysningsapparat, belysningsanordning lumilo lyskilde; elektraj ~j elektrisk belysning lumineski [fag] udvise luminescens (udsende lys) luminesko [fag] luminescens lumintenso [fys] lysstyrke lumjaro [astr] lysår lumkuraco [med] lysbehandling lumluko (lysåbning, fx) gittervindue, glughul, tagvindue; (jf bovokulo) lumo lys; verda ~ grønt lys (i trafik); nord~ nordlys; ekvidi la ~n de la mondo se dagens lys; meti iun en malˆgustan ~n stille nogen i et falsk lys lumpo [zo] stenbider (fisk) lumterapio lysterapi, lysbehandling; (= lumkuraco) lumturo fyrtårn lumvermo [zo] sankthansorm (ildflue) lunario [bo] judaspenge (plante); (= judasmon(er)o) lunarko halvmåne; Ruˆga (L)~ Røde Halvmåne (Røde Kors i muslimske lande) lunatiko (en) månesyg, (en) sindssyg; lunefuld person lunˆci spise frokost lunˆco [gastr] frokost ˘ lundauro måneskifte (tiden mellem to nymåner); (= lunmonato)

lunde lunde om mandagen; på mandag; i mandags lundo mandag; postfesta ~ blå mandag luneklipso måneformørkelse; (= lunmallumiˆgo) lunfazo månefase luno måne; La ~ estas kreskanta. Månen er i tiltagende. lunsemo [bo] månefrø (plante) lunˆstono [min] månesten (smykkesten) lupago betaling af leje, husleje; (jf luprezo) lupeno [bo] lupin (plante) lupeo lup, forstørrelsesglas; (= grandiga vitro) lupfantomo varulv lupino [bo] [glds] → lupeno lupin (plante) lupo ulv; Inter ~j kriu lupe. Man skal tude med de ulve man er iblandt. lupolo [bo] humle (slyngplante) luprezo leje, husleje; (jf lupago) lustro lysekrone lutajô loddemetal lutecio [kem] lutetium (grundstof, Lu) luteristo [rel] lutheraner Lutero [hist] Luther luti lodde (metalstykker sammen) lutilo loddekolbe lutreolo [zo] ink (rovdyr) lutro [zo] odder luzerno [bo] lucerne (foderplante) luzulo [bo] frytle (plante)

M maato [mar] styrmand; cˆ ef~ førstestyrmand; (ˆsipsubestro) maceri udbløde og opløse opløselige dele (fx ~ planton en alkoholo en plante i alkohol); [rel] pine sig selv som bod maco [gastr] usyret brød (uden gæret dej) maˆceto machete (lang, krum kniv) maˆcgumo tyggegummi maˆci tygge maˆcostomako kråse maˆctabako skrå(tobak) Madagaskaro [geo] Madagaskar (østat øst for Afrika) Madejro [geo] Madeira (portugisisk atlanterhavsø); [gastr] (m)~ madeira (hedvin) madjaro magyar, ungarer; (jf hungaro) madono madonna (Jomfru Maria, billede eller figur) Madraso [geo] Madras (Chennai, by i Indien)

155

mahuto madreporo [zo] stjernekoral; (= stelkoralo) Madrido [geo] Madrid (Spaniens hovedstad) madrigalo [mus] madrigal (verdslig sang; kort lyrisk digt) mafio mafia magazeno varehus, stormagasin; lager, pakhus; magasin (patronbeholder til skydevåben) magazino ugeblad, illustreret tidsskrift magdalenio magdalenien (forhistorisk kultur i Syd– og Mellemeuropa) magiajô en magisk handling eller virkning magiisto magiker, (jf iluziisto) magio magi; nigra ~ sort magi magistrato magistrat, byråd magistro magister magmo [geol] magma (smeltet stenmasse i jordens indre) magnato magnat (magtfuld erhvervsperson) magneta magnetisk; ~ kampo magnetisk felt magnetado magnetisering magneti magnetisere (fx ~ ferpecon et stykke jern) magnetito [min] magnetit, magnetjernsten ˘ ~ permanent magneto magnet; daura magnet magnetofono båndoptager magnetosfero magnetosfæren (omkring jorden) magnezio [kem] magnesium (grundstof, Mg) magnezito [min] magnesit magnezo magnesia (afføringsmiddel) magnitudo magnitude [astr] stjerners tilsyneladende lysstyrke; [geol] energien i et jordskælv i dens brændpunkt magnolio [bo] magnolia, magnolie, (plante) mago mager, troldmand; [bibl] la Tri (M)~j de vise mænd fra Østerland magoto [zo] berberabe, gibraltarabe, magot magra mager; sparsom, ringe sep ~j jaroj syv magre år Magrebo [geo] Maghreb (det vestlige Nordafrika) ˆ magango [spo] mah jong (kinesisk spil) mahagono mahogni mahajano [rel] mahayana (retning inden for buddhismen) ˆ maharaja (indisk fyrstetitel) maharago Mahometo [rel] Muhammed (grundlægger af islam) mahonio [bo] mahonie (stedsegrøn busk); (jf mahagono) mahuto elefantfører

ˆ maho ˆ [fys] [tra] mach (mål for maho flyvehastighed); ~ du mach to (to gange lydens hastighed) maizflokoj [gastr] cornflakes maizo [bo] majs; spadiko de ~ majskolbe majao maya (indianer) majesta majestætisk, ophøjet majesto ophøjet værdighed, majestæt; la ~ de la Alpoj Alpernes storladenhed; (jf moˆsto) majfloro [bo] liljekonval; (= konvalo) majno 1. [zo] beostær; 2. [geo] (M)~ Main (tysk flod); 3. Maine (stat i USA) majo maj majoliko majolika (slags fajance) majonezo [gastr] majonæse majorano [bo] [gastr] merian (krydderurt) majorato førstefødselsret majoritato flertal, majoritet (= plimulto); myndighedsalder (= plenaˆgeco) Majorko [geo] Mallorca majoro [mil] major (officer) majskarabo [zo] oldenborre (bille), (jf melolonto) majstrajô mesterværk majstri mestre, beherske; (Li ~is la skermadon. Han mestrede fægtekunsten. majstro mester; la malnovaj ~j de gamle mestre (fx malere); la ~j – kantistoj mestersangerne; trovi sian ~n møde sin overmand; ([eo]) la (M)~ (kærlig – humoristisk ærestitel til Zamenhof, der ikke selv brød sig om den) majusklo [spr] stort bogstav, majuskel majôra [mus] dur; ~ skalo durskala; simfonio en D ~ symfoni i D-dur makadami makadamisere (fx ~ vojon en vej) makadamo [tra] makadam (vejbelægning) makako [zo] makakabe; (jf magoto) makaono [zo] svalehale (sommerfugl); (= hirundvostulo, hirundvosta papilio) makaronio [gastr] makaroni (pasta) makarono [gastr] makron Makedonio [geo] Makedonien (stat på Balkan) makedono makedoner maketo model (fx af bygningsværk), reproduktion i mindre målestok makiavelismo [pol] machiavellisme (skrupelløs magtholdning) Makiavelo [hist] Machiavelli (politisk teoretiker) makiso [bo] [geo] maki (subtropisk kratlandskab); [ogs] skjulested for guerillakæmpere mm maklerajô provision, kurtage

156

malantau˘ makleri optræde som mægler, formidle (fx køb og salg, kontrakter); ~ negocon formidle en handel; ~ bilojn formidle køb og salg af værdipapirer makleristo [merk] mægler makro- forled med betydningen omfattende, stor, makro-; la ~socio verdenssamfundet, det øvrige (omgivende) samfund; ~ekonomie makroøkonomisk (set) makrocefalo [zo] [glds] kaskelot, spermacethval; (jf kaˆcaloto) makrokosmo makrokosmos makroo [edb] makropo kænguru; (dgl kanguruo) maksimo grundsætning, (leve)regel, maksime maksimume højst, maksimalt maksimumo maksimum makula plettet, med pletter; (= makulhava) makulaturo makulatur (kasseret tryksag) makuli plette; ~ita reputacio et blakket ry makulo plet; la ~j de la leopardo leopardens pletter; denaska ~ modermærke; Neniu sanktulo estas sen ~. Selv en helgen er ikke pletfri. makzelo [an] kæbe ma l- (forstavelse for det modsatte); ~longa kort; ~ami hade; ~ofte sjældent mala modsat (tillægsord); la ~ direkto den modsatte retning malaboni opsige sit abonnement (på) malabundo knaphed, mangel malafabla uvenlig, afvisende malagaso madagasker (indbygger i Madagaskar); (jf Madagaskaro) malagema sløv, dvask, doven; (jf neagema) malagrabla ubehagelig malajo malaj (medlem af sydøstasiatisk folk) malajziano malaysier Malajzio [geo] [pol] Malaysia (stat i Sydøstasien) ˘ malakceli tage farten af (fx auton en bil); forhale, hæmme ˘ ~is. ˆ mindske farten; La auto malakceligi Bilen sagtnede farten. malakito [min] malakit (smykkesten) malalta lav malaltgermana plattysk, nedertysk malaltigi sænke, nedsætte, (fx prisen) ˆ synke, falde, (fx om vandstand, malaltigi pris) malami hade ˆ blive uvenner malamikigi malamiko fjende, uven malankri lette anker malantau˘ bag, bagved

˘ malantaue ˘ bag, bagved; ~ en la preˆgejo bag i malantaue kirken; Ili estas ie ~ De er et eller andet sted bagved; ataki iun de ~ angribe nogen bagfra ˘ baggrund; bagside malantauo malaperi forsvinde ˘ malaplaudi buhe (udtrykke mishag som tilskuer) malaprobi misbillige; forkaste malaprobinda forkastelig ˆ skabe uorden, ugle; ~itaj haroj malarangi uglet hår; kun ~itaj vestoj med tøjet i uorden malaria moskito malariamyg malario [med] malaria (koldfeber, sumpfeber) malarmi nedruste malatenti overhøre, overse, negligere malavara gavmild, rundhåndet Malavio [geo] Malawi (stat i det sydlige Afrika) malbari fjerne (fx en hindring, et hegn); La polico ~is la vojon. Politiet ryddede vejen. malbela grim malbeni forbande malbloki frigive (fx ~ kreditojn kreditter) malbona dårlig; ond, slem ˘ malbonaugura ildevarslende malbonfama berygtet, famøs malbonintenca med slette hensigter malbono onde, ondskab; dårligdom; neevitebla ~ et nødvendigt onde; distingi inter bono kaj ~ skelne mellem godt og ondt malbonˆsanca uheldig malbrua uden enhver larm, støjfri, (jf senbrua) malbuki åbne (fx ~ bukon et spænde); lukke op, tage af, (fx ~ la sekurzonon sikkerhedsselen) malbutoni knappe op malcerta (om ting) usikker; La rezulto estas ~. Resultatet er usikkert.; (jf necerta) malˆcasta letlevende, ukysk malˆcasti være letlevende, lave udskejelser malˆcasto ukyskhed, udskejelse, udsvævelse malˆcea fjern- (fx ~ instruado fjernundervisning) maldekstra venstre; (jf liva) maldekstren (i retning) mod venstre, til venstre maldekstrulo (en) venstreorienteret maldekstruma venstredrejende, som drejer mod uret; (= livuma) maldelikata grov; taktløs maldensa spredt, tynd

157

malfluso maldensejo lysning (i en skov) maldensigi udtynde maldika tynd maldiligenta doven maldiligentulo dovenlars, drivert, dovendidrik maldiskreta indiskret Maldivoj [geo] Maldiverne (østat syd for Indien) maldolˆca bitter, besk; ~ oranˆgo pomerans (citrusfrugt); ~ pomo et surt æble; ~j larmoj salte tårer, (jf amara, acida) maldormi være vågen; ~ cˆ e malsanulo våge hos en syg person maldungi afskedige, fyre male tværtimod; tute ~! lige tværtimod! malebena ujævn malekvilibro uligevægt, ubalance malema utilbøjelig (til) malenvii unde (fx ~ ion al iu nogen noget) maleo 1. [tek] træhammer; prezidanta ~ dirigenthammer; 2. [spo] (kroket)kølle; 3. [an] hammer(i øret); 4. [med] [zo] en hestesygdom, forårsaget af Pseudomonas mallei maleolo [an] ankel maleopilko [spo] polo; (= poloo) maleoˆsarko [zo] hammerhaj malesperi fortvivle (~ pri over) malesperigi gøre fortvivlet malestimi foragte, ringeagte malestiminda foragtelig maleviti bevidst ikke undgå, stå op imod, trodse malfacila vanskelig, svær, besværlig malfacilajô vanskelighed, besvær, besværlighed, problem malfaciligi vanskeliggøre, besværliggøre malfajna grov (fx sablo sand) malfaldi folde ud; ~ la manikojn rulle ærmerne ned malfari omgøre (fx ~ decidon en beslutning), ophæve malfavora ugunstig, ufordelagtig malfavoro ugunst; fali en ~n falde i unåde malfaza [fys] i modfase malfekunda ufrugtbar, gold malfeliˆca ulykkelig malfeliˆce uheldigvis malfermajô åbning (stadet) (jf aperturo) malfermi åbne malfermo åbning (handlingen) malfervora lunken, valen, lad malfidela troløs, illoyal; ~ traduko en unøjagtig oversættelse malfidi nære mistillid til, mistro malfidinda ikke pålidelig, bør ikke stoles på, løs, usikker malfluso ebbe, lavvande

malforta malforta svag, kraftesløs; Tiu sˆnuro estas tro ~! Den snor er ikke stærk nok!; ~ biero en lys øl; ~ kafo tynd kaffe malfortigi svække malfortika skrøbelig, skør malfreˆsa gammel, hengemt (modsat frisk) malfrua sen; ~ je dek minutoj forsinket ti minutter; gˆ is ~ nokto til langt ud på natten; (jf posttempe) malfrue sent; sidst; ~ en Septembro sidst i september; (jf posttempe) malfrui komme sent, være sent på den; ~ je dek minutoj være ti minutter forsinket; Mia horloˆgo ~as. Mit ur er bagefter. malfruigi sinke, forsinke malfruinfano efternøler malgaja nedslået, forstemt, bedrøvet; sørgmodig, trist malgajni tabe (modsat vinde) malglata ru, ujævn; ~ stilo en knudret stil malglori vanære (nogen) malgracia klodset malgranda lille; ~j små; de ~ valoro af ringe værdi Malgranda Hundo [astr] Lille Hund (stjernebillede) Malgrandazio [geo] Lilleasien malgrandigi gøre lille, formindske malgrasa mager; ~ viando magert kød; [an] ~ histo fedtfattigt væv; (jf magra) malgrau˘ trods, til trods for, på trods af, uagtet; Estas varme, ~ ke la sumo subiris. Det varmt, til trods for at solen er gået ned. ˆ malgentila uhøflig, grov ˆ malgoja bedrøvet, ked af det ˆ malgoji være bedrøvet, være ked af det ˆ malgojo bedrøvelse, sorg, (jf funebro) ˆ malgusta forkert, fejlagtig malhavi undvære malhela mørk, dunkel; ~ verdo en mørk grøn farve malheligi gøre mørk, formørke; La sciigo ~is la feston. Meddelelsen lagde en dæmper på festen. malhelpi hindre, forhindre; modarbejde, forstyrre malhisi fire med; stryge (fx ~ la flagon flaget) malhonesta uhæderlig, uærlig malhonori vanære, skænde malhumana umenneskelig, inhuman malhumila hovmodig, arrogant, (jf orgojla) malica ondskabsfuld malico ondskabsfuldhed maligna [med] ondartet (fx ~ tumoro svulst)

158

ˆ mallarga malinda uværdig; ~ je som ikke fortjener (fx ~ je atento opmærksomhed) malinfekti desinficere (fx ~ apartamenton en lejlighed) malinklina utilbøjelig, uvillig malintensigi neddrosle (fx ~ la aktivajôjn aktiviteterne) Malio [geo] Mali (stat i Vestafrika) maljuna gammel (modsat ung); pli ~ ældre; la pli ~ filino den ældste datter (af to); (jf malnova) ˆ alderdom maljunago maljunulo (en) gammel maljusta uretfærdig, urimelig maljusto uretfærdighed, urimelighed malkaˆsema åbenhjertig, oprigtig malkaˆsi afsløre, røbe malkiel i modsætning til, til forskel fra; ~ glavo, ˆjetilo estas uzebla de malproksime. Til forskel fra sværdet kan slyngen bruges på afstand. malklara uklar, grumset malkluˆci koble ud, træde på koblingen malkolmio [bo] strandlevkøj malkombi ugle håret; La vento vin ~is. Vinden her gjort dit hår forpjusket. malkompakta løs (modsat tæt, massiv), porøs malkondamni frikende; (jf absolvi) malkonekti afbryde (et elektrisk kredsløb) malkonfesi nægte sig skyldig (fx ~ krimon i en forbrydelse); fornægte (fx ~ sian religion sin religion) malkonfirmi dementere (fx ~ onidiron et forlydende), afkræfte (fx ~ aserton en påstand), (jf dementi) malkonfuzi bringe orden i, klare (fx ~ siajn pensojn sine tanker) malkonsenti være uenig; være imod, afslå; Neniu ~is plenumi la peton. Ingen var imod at efterkomme anmodningen.; Li ~is pagi. Han afslog at betale. malkonsili fraråde malkonstrui rive ned malkovri opdage; afdække, blotte; Kolumbo ~is Amerikon. Columbus opdagede Amerika; jf malkaˆsi malkreski aftage, falde, blive mindre; La senlaboreco ~as. arbejdsløsheden falder; La luno estas ~anta. Månen er i aftagende. malkruta svagt skrånende malkudri sprætte en søm op malkune hver for sig, spredt, adskilt; Ili alvenis ~. De ankom hver for sig. ˆ fej, bange; (jf nekuraˆga, kovarda) malkuraga malkvieta urolig, oprørt malkvietigi forurolige mallaborema doven, ugidelig mallakso hård mave ˆ smal, (jf malvasta) mallarga

˘ mallaudi ˘ mallaudi bebrejde, kritisere ˘ lav, dæmpet, sagte; per ~ voˆco mallauta med lav stemme ˘ mallautigi [ogs] skrue ned for en lydkilde (fx ~ la radion radioen) mallerni vænne sig af med (noget man har lært) mallerta klodset, ubehjælpsom, lidt tung i det mallevi sænke (fx ~ la brakojn armene); ~ la lifton gˆ is la teretaˆgo køre elevatoren ned til stueetagen malliberejo fængsel malliberulo fange malligi løse (gør fri fra reb, bånd, lænker ol), slippe løs (fx ~ la hundon); frigøre mallogi frastøde, virke frastødende mallojala illoyal mallonga kort mallongigi forkorte malluma mørk, skummel mallumigi mørklægge, [ogs] slukke lyset ˆ have afføring, lave stort; (jf feki, malmangi maltrinki malmendi afbestille malmergi tage (bringe) op af en væske ˆ dykke op til overfladen af en malmergigi væske, La submarˆsipo ~is. Undervandsbåden dykkede op til overfladen. malmiksi adskille ting der er blandet sammen, sortere, (fx ~ la lavotajôn vasketøjet) ordne ˆ udskille sig fra hinanden; La malmiksigi ˘ ~as. Sovsen skiller.; Kelkaj likvajôj sauco ~as je malvarmiˆgo. Nogle væsker i blanding udskiller sig fra hinanden ved afkøling. malmilda hård, ublid; la ~ sezono den kolde årstid malmiopa [med] langsynet, (jf hipermetropa) malmodera umådeholden malmodesta ubeskeden malmola hård; (jf dura) malmolnuka hårdnakket malmorala umoralsk malmulta (kun) lidt, (kun) ringe; ~j få; Li montris al mi ~n simpation. Han viste mig kun ringe sympati. malmultigi formindske antallet/mængden af; ~ la gardostarantojn formindske antallet af vagter malmulto (kun) lidt; ili faris ~n por helpi de gjorde kun lidt for at hjælpe malmunti afmontere

159

malprava malneta ikke renskrevet; brutto; ~ salajro bruttoløn malneta nacia produkto [fin] bruttonationalprodukt malneto kladde malnobla tarvelig, lav, nedrig, gemen malnova gammel (modsat ny); (jf maljuna) malnovmoda gammeldags malo det modsatte; Ili faris la ~n. De gjorde det modsatte. malobeema ulydig malobei være ulydig mod (fx ~ sian patron sin far); overtræde (fx ~ malpermeson et forbud) malobservi krænke, overtræde, (fx ~ regulon en regel) malofte sjældent malokupi rømme (forlade); (jf evakui) maloportuna uhensigtsmæssig; uheldig, ubelejlig; Tio okazis en tre ~ tempo. Det skete på et meget ubelejligt tidspunkt. maloportuno uhensigtsmæssighed; besvær malordemulo rodehoved malordo uorden, rod malpacienca utålmodig; ˆ tabe tålmodigheden malpaciencigi malpaco ufred, strid malpaki pakke ud malpara (som er den ene del af et par, fx) den ene, kun én, en enkelt, (fx ~ sûo sko); (jf nepara) malpermesi forbyde; Frukto ~ita estas plej bongusta. Forbuden frugt smager bedst. malpermeso forbud malpeza let (modsat tung); ~ kiel plumo let som en fjer malpezigi lette (fx ~ sian koron sit hjerte) malpia ugudelig malplaˆca utiltalende, frastødende; La tasko ne estas ~ al mi. Opgaven er mig ikke imod. malplaˆci mishage, vække mishag; Al mi ˘ muziko. Jeg bryder mig ikke om ~as lauta høj musik. malplej mindst; la ~ laborema den mindst arbejdsomme malplekti trevle op, pille op malplena tom; Li revenis kun ~j manoj. Han kom tomhændet tilbage. malplenigi tømme malpleno tomhed malplenumi undlade at op fylde (fx ~ sian promeson sit løfte), forsømme (fx ~ sian devon sin pligt) malplezuro fortrædelighed, ærgrelse malpli mindre; ~ granda ol ikke så stor som malplimulto mindretal malprava forkert på den, galt afmarcheret; uberettiget; grundløs, Vi estas ~ Du har uret.; ~ plendo en grundløs klage

malpravi malpravi have uret malprofito tab; je ~ de la konsumantoj på forbrugernes bekostning malprofunda (med ringe dybde, fx) lavvandet, overfladisk; ~ telero en flad tallerken malprofundajô [mar] et sted på havet med lavt vand, som kan blive farligt for skibstrafikken malprogresi være i tilbagegang, gå tilbage, falde; La vendado ~as. Salget går tilbage. malproksima fjern; (M)~ oriento det Fjerne Østen ˆ fjerne sig malproksimigi malpropra andres; Ne miksu vin en ~jn aferojn. Bland dig ikke i andres sager. malprospera fejlslagen (fx ~ peno forsøg) malprosperi vantrives, skrante, køre på pumperne, sygne hen; slå fejl malpruda usnerpet, ligefrem (mht sex) malprudenta ufornuftig, fra forstanden, tosset malprudento dårskab, ufornuft malpublike uden adgang for offentligheden; La jura proceso okazis ~. Retssagen blev ført for lukkede døre. malpura snavset, beskidt; uren; ~ metalo urent metal malpurajô snavs, urenhed; forlavi ~n vaske noget snavs af malpurigi snavse til (fx ~ sin sig), tilsmudse malrapida langsom; tede ~ langsommelig malrapidema sendrægtig, sløv malrapido langsomhed; teda ~ langsommelighed malrefi [mar] forøge et sejls areal (modsat rebe) malrekomendi fraråde, (bestemt) ikke anbefale, advare mod malrekta krum, skæv malrespekti (modsat respektere, fx) ikke give meget for, se ned på, foragte, ringeagte malriˆca fattig malriˆcigi gøre fattig, forarme malriˆco fattigdom malrigida slap, slatten ˆ uklog, tåbelig, dum malsaga ˆ uklogskab, manglende malsago dømmekraft, dårskab ˆ estas ~ ol aliaj malsama forskellig; Si instruistoj. Hun er forskellig fra andre lærere. malsamo forskel, forskellighed; Kia ~ inter la du fratoj! Sikken forskel på de to brødre!

160

ˆ malˆsargi malsana syg; esti ~ je la stomako have dårlig mave, have ondt i maven malsaneca sygelig malsani være syg ˆ blive syg malsanigi malsano sygdom malsanulejo sygehus, hospital; (= hospitalo) malsata sulten malsati være sulten malsatmorti dø af sult malsato sult malsatstriko sultestrejke malseka våd; ~ aero fugtig luft; (jf humida) malseko vådhed, fugtighed malsekretigi (gøre hemmelige ting tilgængelige, fx) afsløre, røbe, frigive (fx ~ protokolojn referater), åbne (fx ~ arkivon et arkiv) malserena dyster, mørk malserioza iøs, letbenet, overfladisk malseriozo letsindighed, overfladiskhed malsevera mild (fx om karakter, straf); lempelig malsimila forskellig (al fra) malsimpatia usympatisk, frastødende malsimpatio antipati, modvilje malsimpla sammensat, kompliceret, indviklet; (jf komplika) malsobra umådeholden (fx mht mad og drikke) ˆ tam malsovaga ˆ malsovagigi tæmme malsprita tør og kedelig, tung i det, gumpetung malstreˆci slække, slappe, løsne; ~u vin! Slap af! malsukcesi mislykkes, slå fejl; Li ~is en la ekzameno. Han dumpede til eksamen.; Ili certe ~os! De klarer den aldrig! malsukceso nederlag, fiasko malsupera lavere, ringere; la ~j sˆtupoj de la socio de lavere trin på samfundsstigen malsupra nedre, nederste malsupre nede, forneden, nedenunder; plej ~ nederst; dekstre ~ nederst til højre; rigardi ion de ~ se noget nedefra; Kiel vi vidos ~ Som du vil se nedenfor (i den følgende tekst),... malsupren nedad malsupreniri gå nedad malˆsalti lukke for (fx ~ la radion radioen), slukke (fx ~ la lumon lyset, ~ la lampon lampen); (jf mallumigi) malˆsargi aflade (fx ~ baterion et batteri, ~ armilon et våben) ˆ læsse af; tømme (fx ~ kamionon en malˆsargi lastbil); losse (fx ~ sîpon et skib); (jf senˆsarˆgigi)

malˆsati malˆsati ikke kunne fordrage; ringeagte, se ned på malˆsatinda forfærdelig, rædselsfuld, gyselig malˆsato modvilje; ringeagt malˆslosi låse op, åbne malˆspari bruge løs (af), rutte med; forøde, formøble (fx ~ heredajôn en arv), ødsle (bort, væk); Patroj avaras, infanoj ~as. Fædre er påholdende, børnene bruger løs., (jf prodigi) malˆsparulo ødeland, flottenhejmer ˘ malˆsraubi skrue af malˆsuldigi eftergive gæld malˆsveli svinde ind, skrumpe maltano malteser maltazo [kem] maltase (enzym) maltegi (fjerne betræk, beklædning o.l. fra (noget), fx) ~ kusenon tage et pudebetræk af; ~ muron fjerne (fx) erne fra en væg; ~ tubon fjerne isolationen fra et rør; La kirurgo ~ is la tendenon. Kirurgen blotlagde senen. maltejo malteri malteni slippe; La knabo subite ~is la balonon. Pludselig slap drengen ballonen. maltigi malte (fx ~ hordeon byg) maltima dristig Malto [geo] Malta (stat i Middelhavet) malto [gastr] malt (spiret korn) maltozo [kem] maltose (maltsukker) maltrafi ramme ved siden af maltrankvila urolig, ængstelig, foruroliget maltrankviligi forurolige, ængste ˆ blive urolig, ængstes maltrankviligi maltrankvilo uro, ængstelse maltrinkejo pissoir, (jf necesejo) maltrinki tisse; (jf pisi, urini, malmanˆgi) maltrinkilo tissemand; (jf peniso, kaco, fikilo) maltusismo malthusianisme (befolkningsteori) Maltuso Malthus (engelsk økonom 1766-1834) malutili være til skade (~ al for), skade malvarma kold; ~ akcepto en kølig modtagelse malvarmigi nedkøle, afkøle malvarmo kulde malvarmumi være forkølet malvarmumo forkølelse malvasta snæver, trang; ~ robo en stram kjole malvastejo (sted med ringe plads, fx) en snæver kløft, et smalt sund malvastigi indsnævre malvasto snæverhed malvenko nederlag

161

manekeno malvera usand, falsk, uægte malvero usandhed malversacio [jur] underslæb malvesti klæde af (fx ~ sin sig); (= senvestigi) malvigla træg, mat, sløv, dvask; ~ fajro en sagte ild malvirgigi deflorere; (= deflori) malvirto last, fejl, brist; Senlaboreco estas patrino de cˆ iuj ~j. Lediggang er roden til alt ondt. malvo [bo] katost (plante) malvokolora brunviolet (mauve) malvoli være utilbøjelig til, ikke have lyst til malvolonte modstræbende, modvilligt malvolvi vikle op, vikle af, folde ud malzorgi forsømme, sløse med; ~ sian sanon sjuske med sit helbred mambo [zo] mamba (giftsnog) mamnutri amme mamo [an] bryst hos de kvindelige pattedyr; yver; ~j bryster, barm mamono [bibl] mammon (rigdom som afgud) mampinto brystvorte; (= cico) mamsuˆci at die mamulo pattedyr mamuto [zo] mammut mamzono [teks] bh, brystholder ˆ managero manager (impresario, forretningsfører for musikere eller sportsfolk) manao [bo] manna (størknet saft fra asketræ, let afføringsmiddel); [bibl] manna (spise fra himlen); (jf orno) manartiko [an] håndled manato [zo] manat (søko); kariba ~ vestindisk manat manbatalo håndgemæng mancinelo [bo] hippomane mancinella (giftigt træ i Caribien og Mexico) Manˆcestro [geo] Manchester (engelsk by) Manˆcurio [geo] Manchuriet (historisk for det nordøstlige Kina) manˆcuro manchu (indbygger i Manchuriet) mandareno mandarin (det officielle sprog i Kina), kinesisk; [hist] mandarin (kinesisk embedsmand) mandarino [bo] mandarin (frugt) mandato mandat; fuldmagt mandiveni spå i hånden mandolino [mus] mandolin (strengeinstrument) mandorso [an] håndryg mandragoro [bo] alrune (plante) mandrilo [zo] mandril (abe) manekeno mannequin; gine; kunstners leddedukke

manfarita manfarita håndlavet mangano [kem] mangan (grundstof, Mn) manglo [bo] mangrovetræ mango [bo] mango (frugt); ~arbo mangotræ mangostano [bo] mangostan (frugttræ) mangrenado [mil] håndgranat ˆ mangado spisning ˆ ô mad; madvare mangaj ˆ mangebla spiselig ˆ mangejo (et sted hvor man spiser, fx) spisesal, kantine, spisested, madsted, frokoststue, spisestue, spisekrog ˆ mangeto lille let måltid, mellemmåltid ˆ spise; æde; Li ~is sîn per la rigardo. mangi Han slugte hende med øjnene., (jf vori) ˆ mangigi få til at spise; bespise; fodre, made; Post la rajdado li ~is la cˆ evalon. Efter ridtet fodrede han hesten.; Ni ~is 50 homojn. Vi bespiste 50 mennesker ˆ mangilaro spisebestik ˆ måltid; mad; ~ kaj loˆgo kost og logi; mango Fremda~ havas bonan guston. Fremmed mad smager bedst.; la sankta (M)~ den sidste nadver ˆ mangobastono spisepind ˆ cambro spisestue mangoˆ ˆ mangofobio [med] spisevægring ˆ mangomanio uimodståelig trang til mad, ´ædeflip´ ˆ mangujo en beholder der spises eller ædes af, fx) tallerken, madskål, trug, krybbe maniero måde, facon, maner manifestacio [pol] demonstration (fx offentlig, masse-) manifesti manifestere, tilkendegive manifesto manifest, programerklæring manihoto [bo] manihot (plante) Manikaj Insuloj [geo] Kanaløerne; (jf Maniko) maniko ærme; vindpose Maniko [geo] Kanalen (mellem England og Frankrig) manikurado manicure; (= manflego) manilkaro [bo] manilkara (tropisk træslægt) Manilo [geo] Manila (hovedstad i Filippinerne) manio mani, sygelig tilbøjelighed manioko [bo] maniok (plante); (jf kasavo) manipuli håndtere, betjene; manipulere ˆ scias ~ pafilon. Hun kan håndtere med; Si et gevær.; Ili ~is la kalkulajôn. De manipulerede regnskabet. maniso [zo] skældyr mankanto (en) savnet (fx soldat, katastrofeoffer) mankateno håndjern

162

maratono mankavo (den) hule hånd manke de i mangel af, af mangel på mankhava mangelfuld manki [itr] mangle, savnes; ~as al mi mono. Jeg mangler penge.; Vi ~is al ni. Vi savnede dig.; ~as klapo en lia kapo. Han har en skrue løs. manko mangel; ufuldkommenhed, fejl; ~ de pripenso mangel på omtanke; Malgrau˘ siaj ~j li faras grandajn servojn. Sine fejl til trods udretter han en masse godt. mankranko håndsving Manksinsulo [geo] Man (engelsk ø) mankso beboer på øen Man ˆ håndsbred manlargo mano [an] hånd; teni iun per fera ~ holde nogen i et jerngreb; gvidi per fera ~ lede med hård hånd; man' en mano hånd i hånd manometro [fys] manometer (trykmåler) manovri [itr] manøvrere; mil være på manøvre; La sîpo ~is. Skibet manøvrerede. manovrigi manøvrere; ~ sîpon en havenon. Manøvrere et skib i havn. manovro manøvre manplato [an] håndflade manpleno håndfuld manpremo håndtryk manradiko [an] håndrod mansako håndtaske, (jf teko) mansardo [ark] kvistværelse, loftværelse; mansard (tag) mansigni give tegn (med hånden) mansvingi vinke mantela paviano [zo] kappebavian mantelo [teks] frakke; kåbe; kappe; pluv~ regnfrakke mantiso [mat] mantisse (i logaritme) manto [zo] knæler (insekt) mantro [rel] mantra (hellige ord der gentages) manufakturo manufaktur (førindustrielt produktionssted) manumo manchet manuskripto manuskript, manus maorio maori (person af oprindelig befolkning i New Zealand) maparo kortsamling; atlas; (jf atlaso) mapo land-, stjernekort); [mat] afbildning marabuo [zo] marabustork maraglo [zo] havørn maranaso [zo] dykand marangilo [zo] havål maranto [bo] maranta (tropisk plante) mararmeo [mil] søværnets flåde, marine marasmo [med] marasmus (afmagring med afkræftelse); [fig] stilstand, stagnation maratono [spo] maraton (maratonløb)

marbordo marbordo kyst marbrasiko [bo] strandkål (= mara krambo) marcipano [gastr] marcipan marˆca cirkuo [zo] rørhøg marˆcanaso [zo] atlingand marˆcandajô godt køb, røverkøb, (efter at der er pruttet om prisen) marˆcandi prutte (om prisen), tinge, købslå marˆca testudo sumpskildpadde marˆcejo moseområde, sumpområde marˆcevaleto søhest (fisk) (= hipokampo) marˆcgaso [kem] sumpgas; (= metano) marˆco mose, sump, morads; marsk; la ~ de la mizero elendighedens sump mardo tirsdag marelefanto [zo] søelefant marfluo havstrøm margarino [gastr] margarine marglano [zo] rur (havkrebsdyr), (jf balano) ˆ margena marginal, rand-; ~ noto randbemærkning ˆ margeno margin; rand; ~ de sekuro sikkerhedsmargin ˆ margenulo enspænder, særling Maria kardo [bo] marietidsel (gl. lægeplante), (= Maria silibo) ˆ marihuano marihuana (rusgift) marimbo [mus] marimba (musikinstrument) marinajô marinade (fx eddike plus krydderier) marini [gastr] marinere (fx ~ haringojn sild) marioneto marionet; nikkedukke mariskarabo [zo] → kokcinelo mariehøne (= maribesto) maristo sømand marketri indlægge (fx ~ ebonon per eburo elfenben i ibenholt), (jf inkrusti) markezo markise, solsejl marki sætte mærke på (i, ved), afmærke, markere; ~ sian bagaˆgon sætte mærker på sin bagage markizo markis (adelsmand) marko mærke; mark (møntenhed) markolbaso [zo] søpølse (bløddyr) (= holoturio) markolo stræde, sund, kanal (naturlig) markoto aflægger (i havebrug); (jf stikajô, stolono) marksismo marxisme Markso Marx (Karl, 1818-1883) marmalsano [med] søsyge marmapo søkort marmejlo sømil (1852m) marmelado [gastr] marmelade marmito gryde; (= kuirpoto) Marmora Maro [geo] Marmarahavet

163

marvirino marmoro [geol] marmor marmorumi marmorere marmoto [zo] murmeldyr marni mergle (fx ~ acidan grundon en sur jordbund) marnivelo havets overflade; Ni loˆgas 400 metrojn super la ~. Vi bor 400 meter over havet. marno [min] mergel (jordart) maro hav; la libero de la ~j havenes frihed (lige ret for alle skibe); sur la sep ~j på de syv have (overalt, hvor som helst); ~ da homoj et hav af mennesker marokano marokkaner marokeno maroquin (gedeskind), safian Maroko [geo] Marokko (stat i Nordafrika) marono [bo] [gastr] spiselig kastanje marorelo [zo] søøre (bløddyr), (jf halioto) marpapago [zo] søpapegøje, lunde (= fraterkulo) marpigo [zo] strandskade marporko [zo] marsvin (lille hval); (jf kobajo) marpulo [zo] sandhopper (krebsdyr) (= talitro) marrabisto sørøver, pirat; (= pirato) Marso [astr] Mars marsupio [zo] pung (hos pungdyr); (dgl poˆso) marsupiulo [zo] pungdyr; (dgl poˆsbesto) marˆsalo marskal; hofmarskal ˘ marˆsaumo [min] merskum (= sepiolito) marˆsi marchere; gå marˆso march; spadseretur, tur; peniga ~ en la sablo en anstrengende gåtur i sandet; la Longa (M)~ den Lange March (Mar 1934-35) martagono [bo] krans-lilje; (= turka lilio, turbana lilio) ˘ martauga sødygtig martelado hamren martelbato et hammerslag marteli hamre; ~ la malamikajn tranˆceojn hamre løs på fjendens linjer marteljêto [spo] hammerkast martelo [tek], [an], [spo] hammer (redskab; kugle i mellemøret; kugle til hammerkast) marteso [zo] skovmår; (= arbomarteso); (jf mustelo) martestudo [zo] havskildpadde Martiniko [geo] Martinique (ø i Caribien) martireco martyrium (egenskaben at være martyr) ˆ martyrium (lidelserne og død af martirigo en martyr) martiro martyr marto marts marvirino [my] havfrue

marviro marviro [my] havmand marvojo søvej ˆ massere (fx ~ la muskolojn masagi musklerne) ˆ masagisto massør m/k ˆ massage masago masakri massakrere, nedsable masakro massakre, blodbad masiva massiv; el ~ oro af massivt guld masivo kompakt masse; ~ da montoj et bjergmassiv maskareto [geo] tidevands bølge (i flodmunding); (jf cunamo) maskerado maskerade maski maskere; sin ~ kiel almozulon maskere sig som tigger; ~ siajn intencojn maskere sine hensigter maskito maskeret person masklo [bio] (en) han; (dgl virbesto) masko maske; sub ~ de amikeco under venskabs maske maskovesti klæde ud (fx ~ sin sig) maso masse (også [fys]); Li vidis nedifineblan ~n antau˘ si. Han så en ubestemmelig masse foran sig.; (jf amaso) ˆ masohismo [psyk] masochisme (tilfredsstillelse gennem pinsler); (= masokismo) masonajô murværk masoni at mure masonisto murer mastikarbo [bo] pistacietræet, (= lentisko) mastiko kit; mastiks (harpiks) masto mast mastodonto [hist] [zo] mastodont (uddød elefant) mastri være herre over noget, styre (fx ~ cˆ ion alting), beherske; ~ lingvon mestre et sprog mastro vært, herre; mester (håndværker); la dom~ herren i huset, husets herre mastruma husholdnings- (fx ~ aparato -apparat); [edb] ~ sistemo styresystem mastrumi føre hus, stå for husholdningen mastrumilo [edb] styresystem masturbi tilfredsstille seksuelt med hånden, andre kropsdele eller apparater; ~ sin onanere maˆsina maskinel; maskin-; ~ paneo maskinstop pga teknisk fejl maˆsinejo maskinrum; maskinhal maˆsinestro maskinchef maˆsino maskine; la ~ de la partio partimaskineriet maˆsinpafilo maskingevær maˆskiraso brynje

164

edong maˆso [teks] maske (i strikketøj eller net), løkke; surmetu 36 ~jn slå 36 masker op matadoro matador 1. tyrefægter, 2. (ogs) førende, ofte pengestærk person matˆco [spo] kamp, match matearbo [bo] matebusk (art kristtorn) matematikisto matematiker matematiko matematik ˆ morgengry matenigo ˆ spise morgenmad matenmangi mateno morgen (begyndelsen af dagen) ; bonan ~n godmorgen ˆ morgenrøde matenrugo matenstelo [astr] morgenstjernen (Venus) mateo [gastr] mate (opkvikkende te) Mateo [bibl] Matthæus (evangelist) materia materiel, stoflig; ~ damaˆgo materiel skade; la ~ mondo den materielle verden; la ~ strukturo den stoflige struktur materiala materiale- (fx ~ difekto materialefejl) materialismo (→ materiemo, materiismo) materialisme materialo materiale, stof; materiel; krudaj ~j råstoffer; ruliˆganta ~ rullende materiel; ~ por pripensado stof til eftertanke materiemo materialisme (levemåde med vægt på materielle goder), (jf materiismo) materiigi materialisere materiismo [fil] materialisme; (jf materiemo) materiisto [fil] materialist materio stof; [fil] materie; solida, likva, gasa ~ fast, flydende, luftformigt stof; La spirito lasis alligi sin al la ~. Ånden lod sig knytte til materien. matigi (i skak) gøre mat matineo matiné (eftermiddagsforestilling) mato 1. [teks] måtte; 2. [spo] (i skak) mat matraco madras; risorta ~ springmadras matriarka matriarkalsk (med moderen som overhoved) matrico matrice (støbeform; prægestempel); [mat] matrix matrikulo matrikel (fortegnelse, liste, ); matrikeludskrift matura moden, færdigudviklet; ~ fromaˆgo vellagret ost, stærk ost maturigi modne (gøre moden) ˆ modne (blive moden) maturigi maturo modenhed matutino [rel] matutin (første tidebøn) ˘ Mauricio [geo] Mauritius (stat i Det Indiske Ocean) ˘ Mauritanio [geo] Mauretanien (stat i Vestafrika) ˘ mauro maurer (medlem af de arabiske erobrere i Spanien, ca 700 – 1500) Mau˘ Z edong [hist] [pol] Mao Zedong (Kinas leder 1949 – 1976)

˘ mauzoleo ˘ mauzoleo [ark] mausoleum (bygningsgravmæle) mazamo [zo] spidshjort (Sydamerika); (= lancocervo) mazurko [mus] mazurka (dans; musik) mazuto brændselsolie, fuelolie meandri bugte sig, sno sig, slynge sig; vandre omkring må og få meandro bugtning, slyngning, (fx en vejs, en flods) mebli møblere meblo møbel meblotenejo møbelopbevaring (stedet) mecenato mæcen meˆcajô fyrsvamp, tønder; (= tindro) meˆco væge; lunte, tændsnor; [med] meche (dræn af gaze) meˆcujo fyrfad medaliono medaljon medalo medalje; fronto kaj dorso de ~ en medaljes for- og bagside mediacio [jur] mediation (mægling) mediaktivisto miljøaktivist medialo [spr] medium (verbalform) mediano [glds] (→ [geom] mezanto; [mat] duilo) median medianto [mus] mediant (3. tone i en skala) medicino lægevidenskab, lægekunst; (jf medikamento) medikago [bo] sneglebælg medikamento medicin, lægemiddel, medikament; (jf medicino, kuracilo) medimalpurigo miljøforurening (= poluado) mediministro miljøminister medio miljø meditema eftertænksom Mediteraneo [geo] Middelhavet mediti meditere, gruble, spekulere medito mediteren, meditation mediumo (spiritistisk) medium medo [gastr] mjød (honningbryg) medolito [med] knoglemarvsbetændelse medolo [an] [bo] marv; sambuka ~ hyldemarv; (jf mjelo) meduzo [zo] vandmand; brul~ brandmand mefito [zo] stinkdyr, skunk; (jf skunko) mega- mega- (forled for en million gange en måleenhed); ~volto megavolt (en million volt) megafono megafon (lydforstærker) megalito [hist] megalit (sten i forhistorisk mindesmærke) megalomanio [med] [psyk] storhedsvanvid, megalomani megaomo [el] megaohm megatuno megaton

165

mem megavato megawatt megero arrig kvinde, rappenskralde, furie megomo → megaomo meharo [zo] ridedromedar ˆ → mek... meh... mejla vedr. mil; sep ~j botoj syvmilestøvler mejlo mil; angla ~ mile (1609m) mejloˆstono milepæl mejozo [bio] meiose, reduktionsdeling, (speciel celledeling) mekanika mekanisk mekaniko [fys] mekanik (læren om legemers bevægelse og ligevægt) mekanismo [tek] mekanisme, [fil] mekanicisme, mekanisk naturopfattelse mekan ik isto mekaniker; fysiker med speciale i mekanik; tilhænger af mekanicisme (mekanisk naturopfattelse) mekan ik i g i mekanisere (fx ~ la agrikulturen landbruget) meki (om ged) bræge Meksikio [geo] [pol] Mexico; (Meksiko) melampiro [zo] kohvede; (dgl bovintritiko) Melanezio [geo] Melanesien (øer i Stillehavet) melanino [bio] melanin (farvestof i huden) melankolia melankolsk, tungsindig melankolio [med] [psyk] melankoli, tungsind melankoliulo melankoliker melaso [gastr] melasse (biprodukt ved sukkerfremstilling) Melburno [geo] Melbourne (havneby i Australien) melduo [bo] meldug (svampeangreb på planter) meleagro [zo] kalkun melhundo [zo] gravhund (grævlingehund) (= vertago) meliko [bo] flitteraks; (dgl perlogreso) meliloto [bo] stenkløver (plante) meliso [bo] hjertensfryd (plante); (dgl citronmeliso) melkado malkning melki malke; ~ monon el sia familio malke sin familie for penge melo [zo] grævling melodia melodisk, melodiøs melodio melodi melodramo melodrama melolonto [zo] oldenborre (bille); (= majskarabo) melongeno [bo] [gastr] aubergine melono [bo] [gast]r melon mem selv; mi ~ prenos gˆ in jeg tager den selv; ~lumanta selvlysende; Tio estas evidenta per si ~. Det er i sig selv indlysende.; Ne venos rato ~ al kato. Rotten kommer ikke af sig selv til katten.

membrano membrano membran, hinde; muka ~ slimhinde membreco medlemskab membro medlem; lem (fx brako arm); [mat] side (i en ligning); [an] la seksa ~ det mandlige lem memcerta selvsikker memestimo selvagtelse memfarita selvhjulpen, som er kommet frem ved egen hjælp, self-made (fx ~ artisto kunstner); (jf hejmfarita) memfido selvtillid meminstrue ved selvstudium memkompreneble selvfølgelig, naturligvis; (jf komprenebla) memkonscia selvbevidst memkonservo det at holde sig i live og beskytte sig mod farer; instinkto de ~ selvopholdelsesdrift memkontenta selvglad, selvtilfreds memlerne ved selvstudium memo (et) jeg, (et) selv memorajô souvenir; minde; ~j ([ogs]) erindringer, memoirer, selvbiografi memorando memorandum memorebla som kan huskes; facile ~ regulo en regel som det er let at huske memori huske, erindre, mindes; Kiom mi ~as, ili alvenis ne kune. Så vidt jeg husker ankom de hver for sig. memorigi minde (fx ~ iun pri io nogen om noget); ~u al mi ke ... husk mig på at ... memorilo [edb] hukommelsesmedium; diska ~ pladelager memorinda mindeværdig (fx ~ okazajô begivenhed) memoro hukommelse erindring; minde; [edb] hukommelse; desegni ion el la ~ tegne noget efter hukommelsen memregado selvstyre; (jf sinrego) memserva selvbetjenings- (fx ~ butiko -butik) memservo selvbetjening memstara uafhængig, selvstændig memstareco uafhængighed, selvstændighed memvola af egen vilje, (jf libervola) ˆ menagerio menageri (samling vilde dyr) mencii nævne, omtale menciinda som bør nævnes; Aparte ~ estas sîa bonhumoro. Især bør hendes gode humør nævnes.; ne ~ ikke nævneværdig mencio omtale; Tio meritas ~n Det fortjener at blive nævnt. mendelevio [kem] mendelevium (grundstof, Md)

166

merino Mendelo [hist] Mendel (Gregor, østrig-ungarsk planteforsker, 1822-1884); la leˆgoj de ~ Mendels (arveligheds) love mendi bestille (fx ~ hotelˆcambron et hotelværelse), afgive ordre på mendilo bestillingsseddel, ordreseddel mendo bestilling, ordre mendolibro ordrebog menestrelo [hist] musiker (ansat hos adelig) menhiro [hist] bautasten (menhir) menianto [bo] bukkeblad meningito [med] meningitis, hjernehindebetændelse meningo [an] hjernehinde menisko [an] menisk (bruskskive i knæet) menispermo [bo] månefrø (plante); (= lunsemo) ˘ menopauzo [bio] overgangsalder, klimakterium; (= klimaktero) ˆ ~j kapabloj malaperis, mensa metal; Ciuj restis nur vivanta korpo. Alle mentale evner var forsvundet, der var kun en levende krop tilbage. mensmalsanulo [med] [psyk] (en) sindslidende menso sind; intellekt, forstand; Amu vian Dion per via tuta horo, per via tuta animo kaj per via tuta ~. Elsk din Gud af hele det hjerte, af hæle din sjæl og af hele dit sind mensogi lyve (fx ~ senhonte skamløst) mensogo løgn mensostato mentalitet, mental tilstand menstruo menstruation menstrutampono tampon til menstruation mento [bo] mynte (plante); (pipro)~ pebermynte mentolo [kem] mentol (fra pebermynteolie) mentono [an] hage; duobla ~ dobbelthage mentoro mentor (vejleder, rådgiver) menueto [mus] menuet (dans; musik) menuo [gastr] menu (liste over måltidets retter); [edb] menu menuro [zo] lyrehale (fugl); (= lirvostulo) mercerizi mercerisere (gøre bomuldsfibre glansfulde) mercero [teks] sy- og besætningsartikler merdo lort; Kia ~! Sikke noget lort ! mergi sænke ned (i en væske); neddyppe, ~ kasonon nedsænke en sænkekasse; mal~ angilnason tage en åleruse op mergo nedsænkning (i en væske) mergokloˆso dykkerklokke ˆ [zo] skallesluger (en dykand) mergo ˆ mergoboligilo dyppekoger meridiano meridian, længdecirkel; [astr] meridian meringo [gastr] marengs merino [zo] [agr] merinofår

merita merita fortjenstfuld, prisværdig; velfortjent; sîaj plej ~j verkoj hendes mest fortjenstfulde værker; laboro finita, ripozo ~ et velfortjent hvil oven på arbejdet meriti fortjene (fx ~ dankon tak) merito fortjenstfuldhed, fortjeneste, fordel, værd; ~j (ogs) gode sider; ricevi lau˘ sia ~ få efter fortjeneste; Tio estas unu el la ~j de la libro. Det er en af bogens gode sider. merizo [bo] glds (→ dolˆca cˆ erizo) fuglekirsebær merkantilismo [hist] merkantilisme merkatanalizo markedsanalyse merkata porcio markedsandel merkatiko handelsvidenskab merkato marked (som en større økonomisk enhed); la brazila ~ det brasilianske marked; la ~ de la mono pengemarkedet; la nigra ~ det sorte marked; (jf vendoplaco, foiro, bazaro) merkredo onsdag merkurialo [bo] bingelurt Merkuro [astr] Merkur (den inderste planet i vores solsystem); [my] romersk gud merlango [zo] hvilling (fisk) merlo [zo] solsort merluˆco [zo] kulmule (fisk) meropo [zo] biæder (fugl); (= abelmanˆgulo) ˆ mesagbotelo flaskepost ˆ besked, meddelelse, budskab; (jf mesago sciigo) mesembrianto [bo] middagsblomst Mesio [rel] frelseren (i både jødedom, kristendom og islam); [bibl] Jesus fra Nazareth, som for de kristne er frelseren; [mus] Messias (oratorium af Händel) meskalino [kem] [psyk] meskalin (bevidsthedsudvidende stof) meslibro [rel] messebog meso [rel] [mus] messe; (jf foiro) mespilarbo [bo] mispel (træ) mespilo [bo] stenæble (frugt af mispeltræet) mestizo mestiz (person af blandet hvid og indiansk afstamning) ˘ MET [fk] mezeuropa tempo MET (mellemeuropæisk tid) metabolo stofskifte, metabolisme metacentro [fys] metacenter metafiziko metafysik (teori om virkelighedens almene træk) metaforo [spr] [lit] metafor (billedligt udtryk) metakarpo [an] mellemhånd metala metallisk, metalagtig; af metal, metal-; ~ rebrilo metalglans

167

metodo metaldehido [kem] metaldehyd (fast brændstof, ”tørsprit”) metalfadeno metaltråd; (= drato) metalizi metallisere (overfladebehandle med metal) metalo metal; noblaj ~j ædle metaller metalografio metallografi (metallære) metaloido [glds] ikke-metal (metalloid) → nemetalo metalroko [mus] heavy metal metalsegilo nedstryger (metalsav) metalurgio metallurgi (læren om udvinding og egenskaber) metamorfa [geol] metamorf (som er omdannet) metamorfozo metamorfose, forvandling metano [kem] metan, sumpgas; (jf marˆcgaso) metanolo [kem] metanol, træsprit metatarso [an] mellemfod metatezo [gram] metatese, lydombytning metazoo [bio] flercellet dyr; (= animalo) meteoro [astr] meteor meteo [me][t] vejrfænomen meteo logi o [met] meteorologi (= meteorologo) meteo log o [met] meteorolog (= meteorologio) meteorˆstono meteorsten, meteorit meti lægge, sætte, stille, komme, putte, anbringe; ~ sukeron en la kafon komme sukker i kaffen; ~ finon al io sætte en stopper for noget; ~ iun en danˆgeron bringe nogen i fare; ~ iun en embarason sætte nogen i forlegenhed; ~ ion en forgeson lade noget gå i glemmebogen; ~ ˆ ~is sian fidon al io sætte sin lid til noget; Si la brakojn cˆ irkau˘ mian kolon. Hun slog armene om min hals.; ~ monon en entreprenon sætte penge i et foretagende metiejo værksted metiisto håndværker metilernanto lærling metilo [kem] metyl metio håndværk meto (det at lægge, sætte osv, fx) indlæggelse, nedlægning, anbringelse; La sekvo estis ok ~j en hospitalojn. Resultatet var otte hospitalsindlæggelser; ~ de submara oleodukto nedlægning af en undersøisk olieledning metoda metodisk metodiko metodologi, metodelære metodismo [rel] metodisme (kristent trosretning) metodisto metodist; (jf metodismo) metodo metode, fremgangsmåde

metonimio metonimio [spr] metonymi (brug af erstatningsord, fx læse Goethe i stedet for: læse Goethes værker) metopo [ark] metope (del af dorisk frise) metra metrisk, meter-; la ~ sistemo metersystemet (målesystem) metrika metrisk (fx ~ strofo vers); [mat] ~ spaco metrisk rum metriko [poet] [lit] metrik, verslære; [mat] metrik (en afstandsfunktion) metro meter (længdeenhed); [tek] –måler (fx alto~ højdemåler), -meter metrologio metrologi (læren om mål og vægt) metronomo [mus] metronom (taktapparat) metroo metro, undergrundsbane metropolito [rel] metropolit, ærkebiskop metropolo metropol, hovedstad, storby mevo [zo] måge meza middel, middel-; gennemsnitlig, ˆ estas gennemsnits-; midterst, midter-; Si de ~ kresko. Hun er middel af vækst.; la ~ kvartalo de la urbo byens midterkvarter ˆ midaldrende mezaga mezalianco mesalliance (ægteskab mellem for forskellige parter) Mezameriko [geo] Mellemamerika m ezanto [geom] median meze middel-; midt; ~ granda middelstor; ~ de la placo midt på torvet; ~ de la nokto midt om natten; ~ de la komuna gajo midt i den almindelige munterhed mezepoko [hist] middelalder; (jf mezaˆga) mezereo [bo] pebertræ mezfingro [an] langfinger, langemand mezgranda middelstor, mellemstor mezlernejo den skole, som følger efter den første, elementære, i Danmark fx gymnasiet, teknisk skole, erhvervsskole meznokto [glds] (→ noktomezo) midnat; (jf tagmezo) meznombro gennemsnit mezo midte, midtpunkt; Ili sin movis direkte al la ~ de la urbo. De bevægede sig ind ˆ foriros en la ~ de mod byens midte.; Si marto. Hun tager af sted i midten af marts; la ora ~ den gyldne middelvej mezodermo [an] mesoderm (cellelag i kimskive) mezolitiko [hist] mesolitikum, mellemstenalder mezono [fys] meson (elementarpartikel) Mezopotamio [hist] [geo] Mesopotamien mezotinto mezzotinto, sortekunst, (grafisk teknik) mezozoiko [geol] mesozoikum

168

mikrokosmo mezulo [spo] midtbanespiller (fodbold) mezurbendo målebånd mezuri måle, opmåle (fx ~ kampon en ˆ ~is lin per la okuloj. Hun målte mark); Si ham med øjnene. mezurilo måleredskab; målestok mezuro mål; måling; [mus] takt; omfang; måde; preni ~n tage mål; utiligi ion lau˘ granda ~ benytte noget i rigt mål; Tio validas lau˘ plena ~. Det gælder i fuldt ˆ estu lau˘ gˆ usta ~. Alt med omfang.; Cio måde; Li ne scias ~n. Han kender ikke til måde. mezurostreko [mus] taktstreg mi jeg, mig; [mus] mi (tonen e) mia min, mit; ~j mine mialgio [an] myalgi, muskelgigt, muskelsmerter; (dgl muskoldoloro) miaopinie efter min mening; (= lau˘ mia opinio) miasmo [glds] miasma (smitte via dunster) ˘ mjave (om katte) miaui micelio [bo] mycelium (svampetråde) miceto [glds] → fungo skimmelsvamp; (dgl sîmfungo) miela honningagtig, honning-; lango ~, sed koro kruela glat tunge, men grusomt hjerte mielmonato hvedebrødsdage mielo honning mieni se ud, tage sig ud mieno mine, ansigtsudtryk migalo [zo] fugleedderkop; (= avikulario) migdalo [bo] frugten af et mandeltræ, jf amando migra omvandrende, omrejsende (fx ~ cirko cirkus), vandre- (fx ~ ekspozicio -udstilling) migrado vandring; (om fugle) træk; la ~j de la mongoloj mongolernes vandringer migranto vandrer migreno [med] migræne migri vandre, drage; trække; Legendoj ~as de lando al lando. Legender vandrer fra land til land; Mire li ~is tra la lando. Undrende drog han gennem landet.; Baldau˘ la birdoj ~os suden. Snart trækker fuglene sydpå mikado [glds] mikado (Japans kejser) ˆ Mikelangelo [hist] Michelangelo (1475-1564) mikro- mikro (forled der betyder: 1. meget lille, mikroskopisk, 2. en milliondel af en måleenhed); ~filmo mikrofilm; ~organismo mikroorganisme; ~ volto mikrovolt mikrobiologio mikrobiologi mikrobo [glds] → mikroorganismo mikrobe mikrofono mikrofon mikrokoko kuglebakterie (kokker) mikrokosmo mikrokosmos

mikrometro mikrometro mikrometer (en milliontedel meter) mikrometro [tek] mikrometer (måleinstrument) Mikronezio [geo] Mikronesien (østat i Stillehavet) mikrono [glds] → mikrometro mikrometer (en milliontedel meter) mikroonda forno mikrobølgeovn mikroondo mikrobølge mikroorganismo mikroorganisme (fx bakterio bakterie) mikroskopo mikroskop; elektrona ~ elektronmikroskop mikrotomo mikrotom (apparat til tynde snit) miksado blanding (handlingen); post zorga ~ de la teoj efter omhyggelig blanding af teerne miksajô blanding (det blandede); bongusta ~ el teoj en velsmagende teblanding miksdevena af blandet herkomst miksedemo [med] myksødem, lavt stofskifte ˆ blandet ægteskab miksedzigo miksi blande, blande sammen; ~ kartojn blande kort; Li ~is farunon kun lakto, cepo kaj sojfaboj. Han blandede mel, mælk, løg og sojabønner sammen.; sin ~ en aferon blande sig i en sag ˆ blande sig, blandes; ridoj ~is kun miksigi larmoj smil blandede sig med tårer miksilo mikser (røremaskine) miksino [zo] slimål (fisk) ˆ [spo] medley (blandet miksnago svømning) mikso blanding miksomatozo [med] myxomatose (virussygdom hos fx kaniner) miksomikoto [bo] slimsvamp (= mukofungo) mikspoto [gastr] gryderet; [mus] potpourri; [lit] antologi mikspupitro mikserpult miksturo mikstur (flydende lægemiddel) mil tusind; du ~ tri 2003; (M)~ kaj Unu Noktoj Tusind og én Nat mila nummer tusind, tusinde (fx for tusinde gang) milda mild, blid ~ riproˆco en mild bebrejdelse, ~ tuˆso en blid berøring milde [ogs] let; ~ leviˆganta deklivo en let opadgående skråning mildigi mildne mildo mildhed, blidhed milfolio [bo] røllike

169

minaci mili- milli- (forled for en tusindedel af en måleenhed); ~ metro millimeter; (jf milono) miliardo milliard miliardulo milliardær milibaro [glds] → hektopaskalo millibar milicio milits miligramo milligram (tusindedel gram) milimetro millimeter milio [bo] hirse (kornart) miliono million milionulo millionær militago krigshandling militarismo militarisme ˆ krigsskade militdamago militema krigerisk militestro feltherre; Napoleono, la granda ~ Napoleon, den store feltherre militi føre krig; iri ~ kontrau˘ iu gå i krig mod nogen militiro felttog militkaptito krigsfange militkompensajô krigsskadeserstatning militkrima tribunalo krigsforbryderdomstol militkrimo krigsforbrydelse militkrimulo krigsforbryder milito [mil] krig; enlanda ~ borgerkrig; malvarma ~ kold krig militrifuzanto [glds] → armerifuzanto militærnægter milittribunalo krigsret milo (et) tusind (stykker); ~j tusinder; El cˆ iu ~ li prenis tri. Af hver tusind tog han tre. milobla (der er) tusind gange større (fx ~ sumo sum, beløb); tusindtallig (fx ~ homamaso menneskemængde); ~ plimultiˆgo en forøgelse på tusind gange milono tusindedel; promille; (jf mili-) milope (alle) tusinde sammen, i gruppe(r) på tusinde milpiedulo [zo] tusindben milvo [zo] glente (fugl) mima mimisk mimetismo [zo] mimicry (beskyttelseslighed) mimi at mime mimiko mimik (mimekunsten) mimo [teat] mimiker (en skuespiller, som ingen tekst har, men udelukkende udtrykker sig gennem minespil og gebærder) mimozo [bo] mimose (plante); sentema ~ følsom mimose (hvis blade klapper sammen) mimulo [bo] abeblomst; (= simifloro) minaca truende minaci true; true med; ~ iun (al iu) per io true nogen med noget Tio ~as fariˆgi kutimo. Det truer med at blive en vane.;

minaco ~as pluvo Det truer med at blive regn, regnen truer. minaco trussel; Li estas ~ al la reˆgimo. Han er en trussel mod regimet. minajô malm, erts; (= erco) minareto minaret (tårn ved moske) minca [lit] tynd, (= maldika) mineja mine- (fx ~ galerio minegang) minejo mine, grube; karbo~ kulmine minerala mineral- (fx ~ akvo -vand); la ~ regno mineralriget mineralo mineral mineralogio mineralogi mini minere (fx ~ ponton en bro) miniaturo miniature (maleri eller skulptur i meget lille format) minimuma minimal, mindst mulig minimumo minimum minio [kem] mønje (farvestof) ministerio [pol] ministerium, (= ministrejo) ministo minearbejder ministraro [pol] kabinet (statsministeren + de øvrige ministre); (= kabineto, jf registaro) ministrejo [pol] ministerium, (= ministerio) ministro minister; cˆ ef~ statsminister mino mine, grube, (= minejo); [mil] mine (fx landmine, sømine); [hist] mine (vægt- og møntenhed i diverse oldtidskulturer) minora mindre, mindre betydningsfuld; [mus] mol-; ~ skalo molskala; (jf majôra) minoritato minoritet, mindretal minsalo [min] stensalt (køkkensalt fra minedrift) (= halito) minus minus; 7 – 4 = 3 Sep ~ kvar estas tri. minusklo lille bogstav, minuskel minuto minut; [mat] (bue)minut mio (et) jeg mioceno [geol] miocæn miogalo [zo] desman (muldvarp) miopa nærsynet; [fig] kortsynet miozoto [bo] forglemmigej (plante); (= neforgesumino) mirabelo [bo] mirabelle (blomme) ˆ luftspejling, fatamorgana; mirago blændværk, illusion; (= fatamorgano) mirakla mirakuløs (fx ~ resaniˆgo helbredelse) miraklo mirakel, vidunder mirho [bo] myrra (aromatisk harpiks) miri undre sig, forbavses; ~ pro io undre sig over noget; Mi ~as ke... Det undrer mig at...; Mi ~is ekscii ke... Det forbavsede mig at høre at...; Li ~is antau˘ tia lukso. Han undrede sig ved synet af en sådan luksus. miriado myriade, utal miriapodo [zo] tusindben; (dgl milpiedulo)

170

mistifiki mirido [bo] sødskærm, spansk kørvel mirigi undre; La kolera tono min ~is. Det vrede tonefald undrede mig. miriko [bo] pors (plante) mirinda forunderlig, vidunderlig mirindajô forunderlig ting mirinfano vidunderbarn mirmekofago [zo] stor myresluger; (= formikurso) mirmeleono myreløve (insekt); (= formikleono) miro undren, forbavselse, forundring mirtelo [bo] [gastr] blåbær (plante) mirto myrte (plante) mis- mis-, (forstavelse for forkert, ukorrekt, ˘ høre forkert; ~citi citere fejlagtigt); ~audi ukorrekt; ~ paˆso bommert, brøler; ~konduto dårlig opførsel misa forfejlet, fejlslagen; ~ ˆjeto et forfejlet kast; ~ klopodo helpi et fejlslagent forsøg på at hjælpe misagordi gøre forstemt (fx ~ pianon et klaver) misalo [rel] missale, messebog; (dgl meslibro) ˘ misaudi høre forkert misciti fejlcitere, citere ukorrekt misformi deformere, misdanne misgluti få noget i den gale hals misiejo missionsstation misiisto missionær misilo [mil] missil, raket; mezdistanca ~ mellemdistanceraket misinterpreti fejlfortolke misio [pol] [mil] [rel] mission (opgave; personer) packonserva ~ de UN en fredsbevarende FN-mission; membro de la dana ~ en UN medlem af den danske mission ved FN miskalkuli regne forkert miskompreni misforstå miskonduto dårlig opførsel miskreditigi miskreditere miskresko misvækst misloki forlægge; placere forkert ˆ kvin pafoj estis ~j. miso [ogs] forbier; Ciuj Alle fem skud var forbiere. misparolo fortalelse mispaˆso bommert, brøler misproporcia fejlproportioneret, dårligt proportioneret misrikolto misvækst mistaksi fejlbedømme, fejlvurdere mistero mysterium; la ~j de la naturo ˘ naturens mysterier; [hist] la eleuzisaj ~j de eleusinske mysterier (hellensk mysteriereligion) mistifiki mystificere, lave numre med; (= mistifi)

mistika mistika mystisk mistikismo [rel] mysticisme mistikisto mystiker (tilhænger af mysticisme) mistiko mystik mistikulo mystisk og hemmelighedsfuld person mistono mislyd; La kunsido okazis sen ~. Mødet forløb uden mislyd. mistraduki oversætte forkert mistralo [met] mistral (kold vind fra Alperne) misuzi misbruge miˆsmaˆso miskmask mito myte (sagn; opspind); la ~ de Arometeo Prometheusmyten (Han gav menneskene ilden.); la ~ pri la pura raso myten om den rene rase mitologio mytologi (en kulturs eller religions samlede myter), (= mitaro); mytologi (videnskaben om myter), (= mitiko; jf -ik-); la helena ~ den græske mytologi mitralo [mil] maskingevær; (= maˆsinpafilo) mitro [rel] [teks] mitra, bispehue mitulo [zo] blåmusling mizantropo misantrop (menneskehader) mizera elendig, ussel, miserabel, ynkelig; ~ nutrajô elendig mad; ~ kabano en ussel hytte; Kreskis kelkaj ~j arboj. Der stod nogle forkrøblede træer. mizerikordo [lit] barmhjertighed; (jf kompato) mizero elendighed, nød, armod; ynkelighed; usselhed mizerulo stakkel mjelito [med] rygmarvsbetændelse mjelo rygmarv mnemoniko mnemoteknik (husketeknik) MNP [fin] fk malneta nacia produkto BNP (bruttonationalprodukt) mobilizi mobilisere (fx la armeon hæren, siajn amikojn sine venner) mobilizo [mil] mobilisering, [bio] frigørelse af ressourcer mobilo uro, mobile mocio [pol] (i parlamenter m.m.) forslag, dagsordensforslag modajô modevare, modeartikel modela forbilledlig, eksemplarisk, mønstergyldig modeli modellere; (= modli) modelo model, mønster, forbillede; pozi kiel ~ sidde model modemo modem (forbinder en computer med telefonnettet) modera moderat, mådeholden(de)

171

moldavo moderigajô [fys] (stof der nedbremser neutroner) moderigi moderere, dæmpe; ~ ies koleron dæmpe nogens vrede moderna moderne modernigi modernisere modero mådehold, moderation modesta beskeden, fordringsløs modesto beskedenhed modifi modificere, ændre modifo modificering, modifikation modkreisto modeskaber modla argilo pottemagerler modli modellere, forme, (af blødt materiale) modlisto modellør modlopasto modellervoks modluro gesims, liste (fremstående kant); (jf kornico, listelo) modo mode; [gram] måde, modus modparado modeshow, modeopvisning modulado [mus] [el] modulation moduli [mus] [el] modulere modulo modul (selvstændig del af noget større, som fx et apparatur, en uddannelse); [ark] modul (grundmål); [mat] modulo (ved kongruens) mohajro [teks] mohair (stof, fremstillet af uld fra mohairged (angoraged)); (jf angura kapro) Mohamedo [rel] Muhammed; (= Mahometo) mojosa cool; sej; fedt; (ungdomsslang, sammensat af moderneco, juneco, stileco) moka hånlig, spottende mokao [gastr] mokka (stærk kaffe) mokaseno [teks] mokkasin (blød lædersko) mokbirdo [zo] spottefugl (almindelig spottedrossel) moki håne, spotte moknomo øgenavn; (jf sêrcnomo) moko hån, spot mokrido hånlatter mokso [med] materialet, som bliver afbrændt i moksibustion moksoterapio [med] moksibustion (asiatisk varmeterapi) mola blød; la krepuske ~j konturoj tusmørkets bløde konturer; ~ akvo blødt vand; ~ viando mørt kød molajô noget blødt, de(n) bløde del(e); Feliˆce li falis sur ~n. Heldigvis faldt han på noget blødt. molanaso edderfugl molaro [an] molar, kindtand; (dgl mueldento) Moldavio, Moldavujo [geo] [pol] Moldova (stat i Sydøsteuropa) moldavo moldover

moleco moleco blødhed molekulo [kem] molekyle moleo mole; (jf gˆ eto, varfo) molesti genere, besvære, forulempe, overfuse, (jf gˆ eni, insulti) molibdeno [kem] molybdæn (grundstof, Mo) moligi blødgøre, opbløde ˆ blive blød, tø op; Lia koro ~is. Han moligi blev blød om hjertet molinio [bo] blåtop (tueformet græs) molo [kem] mol (måleenhed for stofmængde) moloko [zo] molok (øgle) molusko [zo] bløddyr (fx snegl, musling) momanto [fys] moment; ~ de forto kraftmoment; magneta ~ magnetisk moment momente i øjeblikket; (for) et øjeblik; ~ ne! ikke i øjeblikket!; por ~ liberiˆgi de la bruo for at blive fri for støjen et øjeblik momento øjeblik; ~ da silento et øjebliks stilhed momordiko [bo] momordica, balsamagurk, (plante) ˆ monahejo kloster ˆ munk monaho ˆ monako = monaho Monako [geo] Monaco (fyrstendømme ved Middelhavet) monardo [bo] hestemynte, monarda, (plante) ˆ glds (→ monarko) monarho monarkio [pol] monarki; konstitucia ~ konstitutionelt (grundlovssikret) monarki monarko monark, regent monata månedlig (fx ~ lupago husleje), måneds- (fx ~ salajro -løn) monato måned monazito [min] monazit (mineral med sjældne jordarter) monbileto pengeseddel; (jf bileto) Monda Banko [fin] Verdensbanken mondcivitano verdensborger, kosmopolit mondˆcampiono verdensmester mondfama verdensberømt mondflanko verdenshjørne mondkoncepto verdensbillede, verdensanskuelse mondo verden; ekvidi la lumon de la ~ se dagens lys; sin retiri for de la ~ trække sig tilbage fra verden mondumo den mondæne verden, de højere kredse, det gode selskab monedo [zo] allike, (= korveto) monelmetalo [glds] → monelo

172

monto monelo monelmetal (nikkel-kobber-legering) monero mønt monfalsisto falskmøntner monfarejo mønt (fremstillingsstedet, fx Den Kongelige Mønt) Mongolio [geo] Mongoliet (stat i fjernøsten) mongolismo glds (→ sindromo de Down) Downs syndrom, mongolisme mongolo mongol monigi (omsætte til (rede) penge, fx) ~ cˆ ekon hæve en check; ~ siajn juvelajôjn realisere sine smykker monismo [fil] monisme (enhedslære) monitoro monitor mono penge monoftongo [spr] monoftong (vokal uden ændring) monogamio monogami (kun én ægtefælle) monografio monografi (bog med begrænset emne) monogramo monogram (fx en persons forbogstaver) monoika [bo] sambo (med både han- og hunblomster); (jf dioika) monoklina monoklin, [min] om et krystalsystem; [bo] plante med tvekønnede blomster; (jf diklina) monoklo monokel (brilleglas til ét øje) monokromata [fys] monokromatisk (med kun én farve eller frekvens) monolito monolit (som er lavet af én stenblok) monologo monolog, enetale monomanio monomani, ensporethed monomo [mat] enleddet størrelse monopoligi monopolisere (fx ~ la vendadon en la dana merkato tage monopol på salget på det danske marked), monoteismo [rel] monoteisme (en doktrin, som hævder at der er kun én gud) monotona monoton, ensformig monotono monotoni, ensformighed monpuno (en) bøde monsinjoro [rel] monsignore (gejstlig ærestitel) monstra monstrøs, vanskabt; rædsom, uhyrlig monstro monster, uhyre; monstrum, vanskabning ˆ monˆsangejo vekselkontor montaro højlandet; iri en la ~n tage op i højlandet (= iri montaren); (jf kamparo) monteto bakke, høj; la sep ~j de Romo Roms syv høje montkorvo [zo] alpekrage, (jf pirokorako) monto bjerg; Li venis de trans la ~j. Han kom fra landet hinsides bjergene.; promesi

montoˆceno orajn ~jn love guld og grønne skove; ~ de Venuso venusbjerg montoˆceno bjergkæde montofringo [zo] kvækerfinke montpasejo bjergpas montri vise, pege; lægge for dagen; Li per sia mieno ~is plenan senhelpecon. Hans ansigtsudtryk vidnede om total hjælpeløshed.; ~u viajn manojn, cˆ u ili estas puraj! Lad mig se om dine hænder er rene! ˆ vise sig, komme til syne; Nia montrigi laboro ~is vana. Vores arbejde viste sig at være forgæves. montrilo 1. viser; la longa (mallonga) ~ den store (lille) viser; 2. [edb] markør, cursor montro det at vise; anvisning; ~ al alia eblo påpegning af en anden mulighed montrofingro pegefinger monujo pengepung monumento monument, mindesmærke mopedo [tra] knallert (let motorcykel) mopso [zo] moppe, mops, (hund) morala moralsk; ~ sento moralfølelse moralajô morale (af en historie) moraleco moralitet (fx ~ de decido i en beslutning) moralo moral moratorio moratorium, henstand Moravio [geo] Morava (landsdel i Tjekkiet); [hist] Moravien, Mæhren morbilo [med] mæslinger morbo [med] sygdom; (dgl malsano) mordajô (en) bid; bidsel (til hest) mordanta bidende; ~ sarkasmo bidende sarkasme mordema bidsk mordi bide; ~ la polvon bide i græsset mordo (et) bid moreno [geol] moræne morfemo [spr] morfem (mindste betydningsbærende størrelse) Morfeo [my] Morfeus (søvnens og drømmenes gud) morfino [kem] morfin morfinomanio morfinmisbrug morfogenezo [bio] morfogenese (strukturdannelse) morfologio [bio] [spr] morfologi (formlære) ˆ morganatiske ægteskab, morganata edzigo ægteskab til venstre hånd morgau˘ i morgen; post ~ i overmorgen; ~ matene i morgen tidlig; la gazeto de ~ avisen for i morgen

173

motivo ˘ (som finder sted eller findes i morgaua morgen, fx) la ~ festo morgendagens fest; la ~ mondo verden af i morgen ˘ guu la ~n! ˘ dagen i morgen; Antauˆ morgauo Glæd dig til i morgen! morkelo [bo] morkel (svamp) mormono [rel] mormon (medlem af mormonkirken) morna [lit] mørk, dyster; trist, trøstesløs, moro skik, sædvane, skik og brug, kutyme moroza [lit] gnaven; (= malgajhumora) morsa alfabeto morsealfabet morsi at morse morta ~ angulo en død vinkel; ~ lingvo et dødt sprog; ~ silento en dødlignende stilhed; ~ rigido dødlignende dødsstivhed mortanto en døende mortero mørtel mortezo [tek] not (udfræsning); (jf tenono) morti at dø mortideva dødelig; Ni cˆ iuj estas ~j Vi er alle dødelige. mortiga dræbende, dødelig, dødbringende; ~ malsano en dødelig sygdom mortigi slå ihjel, dræbe; tilintetgøre, udslette ˆ blive slået ihjel, blive dræbt, dø; Li mortigi falis sub trajnon kaj ~is. Han faldt ind under et tog og bliv dræbt. mortinto en afdød mortnaskita dødfødt morto død; la ~ de la klasika arto den klassiske kunsts død mortpuno dødsstraf morulo [an] morula (tidligt fosterstadium) moruo [zo] torsk morusarbo morbærtræ moruso [bo] morbær; morbærtræ morvo [med] snive (hestesygdom), (jf maleo) Moseo [bibl] Moses moskeo moské moskito [zo] stikmyg, moskito mosko moskus (vellugtende stof) moskobovo [zo] moskusokse (= ovibovo) moskulo [zo] moskushjort Moskvo [geo] Moskva mosto [gastr] ugæret druesaft moˆsto (en ikke nærmere bestemt ærestitel, ˆ Reˆga (M)~ Hendes Kongelige fx) Sia Højhed; Lia Papa (M)~ Hans Højærværdighed Paven; alt~a sinjorino! Højstærede frue! motacilo [zo] vipstjert (fugl); (= vostskuanto) motelo motel moteto [mus] motet (kirkelig sang) motivi motivere, anføre en begrundelse; ~ sian proponon begrunde sit forslag motivo personligt handlingsbegrundelse; motiv (også i musik og billedkunst); nenia

moto ~ por malesperi ikke spor grund til at fortvivle moto motto, valgsprog motorciklo [tra] motorcykel motorizi motorisere motoro motor; la cˆ efa ~ de la kongreso hovedkraften bag kongressen movado [ogs] (politisk) bevægelse; la laborista ~ arbejderbevægelsen movebla flytbar, bevægelig; ~j bretoj flytbare hylder; pupo kun ~j brakoj dukke med bevægelige arme movforto drivkraft movi flytte, bevæge, drive; ~ pecon sur la ˆ sâktabulo flytte en brik på skakbrættet; Si tute ne ~as la buˆson. Hun bevæger slet ikke munden.; ~ata de elektro eldrevet; Li ne povis sin ~. Han kunne ikke røre sig; ~u la okulojn dekstren! Drej øjnene til højre! ˆ blive flyttet, flytte sig, bevæge sig; movigi Neniu venteto ~is. Ikke en vind rørte sig. ˆ (det (tilstanden) at blive flyttet, movigo bevæge sig) bevægelse; la ~ de la branˆcoj grenenes bevægelser movimento [mus] sats movo bevægelse; per fulma ~ med en lynhurtig bevægelse; matigi per du ~j gøre mat i to træk (i skak) mozaiko mosaik Mozambiko [geo] [pol] Mocambique (stat i det sydlige Afrika) Mozelo [geo] Mosel (biflod til Rhinen) Mozo [geo] Maas, Meuse, (flod i Holland og Frankrig) mu my (12. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) muari [tek] moirere, vatre, (forsyne fx silke med bølgende mønstre) mucida muggen, indelukket muelado maling (med en mølle) (fx ~ de kafgrajnoj af kaffebønner) mueldento kindtand muelejo mølle (stedet) mueli male (med en mølle); maskinhakke (fx ~ viandon kød); maskinknuse (fx ~ ercon malm Kiu venis unua, muelas plej frua. Den der kommer først til mølle, får først malet. muelilo mølle; vent~ vindmølle; pipro~ ˆ estas akvo al lia ~. Det er peberkværn; Gi vand på hans mølle. muezino [rel] muezzin (udråber der kalder til bøn) mufganto bælgvante muflo [tek] muffel (kappe i keramisk ovn) muflono [zo] muflon (vildfår)

174

multiplikato mufo muffe; [tek] (samle) muffe muftio [rel] mufti (muslimsk lærd) mugilo [zo] multe (fisk) ˆ brøle; larme, drøne; bruse; buldre; mugi runge La bovo ~as. Koen brøler.; La sˆtormo ~is. Stormen brølede.; La marondoj ~is. Bølgerne tordnede.; La tondro ~is. Tordenen rungede; La akvofalo ~is. vandfaldet brusede; ~anta homamaso en brølende menneskemængde muka membrano slimhinde muki (om næse) løbe; Via nazo ~as, lasu al mi tuki gˆ in! Din næse løber, lad mig tørre den! muknazo snotnæse muknazulo snotabe; snothvalp muko slim; snot mukofungo [bo] slimsvamp (= miksomikoto) mukozo [an] slimhinde; (dgl muka membrano) mul [fk] multiptikita per gange; Du mul tri estas ses. To gange tre er seks. (= oble) mulao [rel] mullah (muslimsk (reaktionær) lærd) mulato mulat (af blandet sort – hvid afstamning) mulˆco [agr] dækningsmateriale (fx halm, træflis) muldi støbe, tage en afstøbning; ~ betonelementojn støbe betonelementer; ~ la vizaˆgon de mortinto tage afstøbning til en dødsmaske muldilo støbeform; bak~ bageform muldokartono papmaché (opløst papirmasse) mulo [zo] muldyr; obstina kiel ~ stædig som et æsel ˆ montris multa megen, meget; ~j mange; Si ~n paciencon. Hun udviste megen tålmodighed. multangulo mangekant, polygon; (jf poligono) multbranˆca vidt forgrenet (fx ~ sistemo system) multe meget; langt; pli ~ mere; plej ~ mest; ~ pli bona langt bedre, meget bedre; ~ antau˘ la aliaj langt foran de andre; ~ da mono mange penge multekosta dyr (= koster mange penge) multenhava indholdsrig multflanka mangesidet multfoje mange gange multigi (gøre til mange, fx) gøre talrig, formere; ~ planton per stikado formere en plante ved stiklinger; (jf plimultigi) ˆ blive mange; (jf plimultiˆgi) multigi multiplikanto multiplikator multiplikato multiplikand

multipliki multipliki multiplicere, gange; Tri ~ita per kvin estas dek kvin. Tre multipliceret med fem er femten. multipliko multiplikation multjara mangeårig multkolora broget, mangefarvet multnombra talrig multo mængde, masse; disdoni ~n da mono uddele en masse penge; ~ mankas, por ke vi sukcesus. Der mangler meget i at det kunne lykkes for dig. multobla mangfoldig, talrig multope i hobetal, i massevis; talrigt, massivt, Rigardu, kiel ~ ili aliˆgas. Se hvor talrigt de tilmelder sig.; Ili venis ~. De kom i hobetal. mumio mumie mumpso [med] fåresyge mungi pudse næse; (= nazpurigi), (jf purigi) mungoto [zo] (mungo) zebramangust (et desmerdyr); (dgl zebromangusto) municiejo ammunitionsdepot municio [mil] ammunition municipo [jur] (by med en vis grad af selvstyre); [hist] municipium (selvstyrende by i romerriget) Munkeno [geo] München (hovedstad i Bayern) muntado montage (handlingen); halo por ~ montagehal munti montere, opstille; indfatte (fx ~ brilianton en ringon en brillant i en ring); klippe og sammensætte igen (fx ~ filmon en film) muntisto montør; filmklipper muntoˆceno samlebånd muono [fys] myon (elementarpartikel) murdento [ark] murtinde murdi myrde murdinto morder murdo mord mureno [zo] muræne (fisk) murgrimpulo [zo] murløber (fugl) (= tikodromo) murhirundo [zo] bysvale murmuri mumle; murre, knurre, brumme; rumle; risle, bruse; Mia kulpo, li ~is. Det var min fejl, mumlede han.; homoj ~as pro la impostoj folk skumler over skatterne; ˆ stomako ~is Hendes mave rumlede; La Sia maro ~is en la malproksimo. Havet brusede i det fjerne. murmuro mumlen; murren, knurren, brummen; rumlen; rislen, brusen muro mur, væg; la Granda Muro Den Store Mur, Den Kinesiske Mur; La ~ havas

175

muzika orelojn. Væggene har ører.; Ne pentru diablon sur la ~. Man skal ikke male fanden på væggen. Muro de Lamentoj [rel] Grædemuren (i Jerusalem) murrompilo murbrækker, rambuk muskardeno [zo] hasselmus; (dgl avela dormomuso) muskatarbo [bo] muskatnødtræ muskato [bo] [gastr] muskatnød musketisto musketer musketo [hist] musket, muskedonner, (forladegevær) musko [bo] mos (plante) muskola atrofio [med] muskelatrofi (muskelsvind pga alder, manglende brug m.m.) muskolaro muskulatur muskoldistrofio [med] muskeldystrofi (muskelsvind pga sygdom) muskoldoloro muskelsmerter, muskelgigt muskolo [an] muskel muskolora musegrå muskovito [min] muskovit, lysglimmer muslino [teks] musselin (glatvævet stof) muslio [gastr] mysli (havregryn med nødder og frugt) muso [zo] mus musono [met] monsun (tropisk vind) mustango [zo] mustang (præriehest) mustarda gaso [mil] sennepsgas (krigsgas) mustardo [gastr] sennep musteledoj mårfamilien mustelkato [zo] husmår mustelo [zo] mår muˆsfungo [bo] fluesvamp, (= muˆsa amanito) muˆskaptulo [zo] fluesnapper (fugl); [bo] venus' fluefanger (plante) muˆso flue: banan~ bananflue; bati du ~jn per unu bato slå to fluer med et smæk muta stum, umælende; målløs; tavs; ~ pro teruro stum af skræk; ~ pro surpriziˆgo målløs af forbavselse; palaj, ~j atestantoj blege, tavse vidner mutacii mutere mutacio [bio] mutation (ændring i arvemateriale) mutigi gøre stum; bringe til tavshed ˆ blive stum, miste talens brug; blive mutigi bragt til tavshed, forstumme muto stumhed mutuala [jur] gensidig hjælpende ~ societo gensidig understøttelsesforening mutulo stum person muzelingo mundkurv muzelo snude, tryne, mule muzeo museum muzika musik- (fx lernejo -skole), musikalsk (fx programero indslag)

muzikaˆjo muzikajô musikstykke muzikalo musical muziki musicere, spille musik muzikigi sætte musik til (fx poemon et digt) muzikisto musiker muziko musik muzo muse (inspirerende gudinde eller person)

N -n Endelse der angiver 1. direkte objekt (genstandsled), fx Li trinkas kafon.; 2. bevægelse hen mod et sted hos de forholdsord, der også kan vise en hændelse på et sted, fx en la domon ind i huset, men en la domo inde i huset; Bem: Der er aldrig –n efter al, de, el og gˆ is, da de altid angiver bevægelse, aldrig en hændelse på et sted. 3. tid, mål og vægt, når disse ikke er subjekt (grundled) eller præpositionsled (forholdsordsled), fx Li alvenis la trian de junio Han ankom den tredje juni.; La tablo estas du metrojn longa. Bordet er to meter langt.; La letero pezas dudek gramojn. Brevet vejer tyve gram. nabˆcapo hjulkapsel nabo [tek] nav nacelo [tra] gondol (under luftskib eller luftballon); (jf gondolo) nacia national, national-; ~ lingvo nationalsprog; ~ funebro landesorg nacieco nationalitet naciigi nationalisere (fx ~ la fervojojn jernbanerne) naciismo nationalisme nacilingva nationalsproget (fx ~ vortaro ordbog) nacio nation; Ligo de (N)~j Folkeforbundet; Unuiˆgintaj (N)~j Forenede Nationer nadiro [astr] nadir; [fig] lavpunkt nadlo (kompas) nål; injektionsnål; viser (på instrument); stift; spids klippe; kurba sutur ~ krum kirurgisk synål naftaleno [kem] naftalen (fx til mølkugler) nafto råolie (= kruda petrolo), [glds] nafta (brændbar væske) ˆ nagejo svømmebassin; svømmehal ˆ ˘ ~is glacimontoj. ˆ svømme, flyde; Cirka nagi ue ˆ ~as en Isbjerge flød rundt omkring.; Si riˆcajôj. Hun svømmer i penge. , (jf flosi) ˆ nagilo [zo] finne (på fisk); [spo] svømmefod ˆ nagisto [spo] begejstret eller professionel svømmer

176

narvalo ˆ svømning nago ˆ nagveziko [zo] svømmeblære (hos fisk) naiva naiv, troskyldig naivo naivitet, troskyldighed najado [my] najade, vandnymfe najbara nabo-; naboens; la ~ insulo naboøen; Sia estas pli kara ol la ~ Enhver synes bedre om sit end om naboens. najbarajô nabolag najbaro nabo; Malsaˆgo estas ~ de mizero. Elendighed er dårskabens følgesvend. najli sømme (= bruge søm) (fx ~ keston en kasse sammen) najlizi beslå med søm (fx ~ botojn støvler) najlo et søm; tendo~ teltpløk najo [zo] kobra (giftsnog); (jf kobro) najtingalo [zo] nattergal NALKA [fk] Nordamerika Liberkomerca Asocio NAFTA (North American Free Trade Agreement) Namibio Namibia (stat i det sydlige Afrika) nana dværgagtig, dværg-; ~ vesperto dværgflagermus nanduo [zo] nandu (strudsfugl) naneco dværgvækst nankeno [teks] nankin (svært bomuldsstof) nano dværg nano- nano- (forled for en milliarddel af en måleenhed); ~metro nanometer nanogramo nanogram nanosekundo nanosekund naoso [ark] naos (det centrale rum i græske og romerske templer) napalmo [mil] napalm (benzingelé som våben) napo [bo] [gastr] raps (olieplante) Napolo [geo] Napoli (by i Italien) narcisismo [psyk] narcissisme, selvoptagethed narciso [bo] narcis (slægt af løgplanter) Narciso [my] Narkissos, Narcissus, (forelskede sig i sit eget spejlbillede) nardo [hist] nardus (i antikken af katteskæg udvundet vellugtende plantestof) [bo] katteskæg nargileo vandpibe narkolepsio [med] narkolepsi (pludselig søvntrang) narkotajô bedøvelsesmiddel, euforiserende stof, (jf drogo) narkotajˆsˆ akristo narkoforhandler, pusher; (dgl sâkristo) narkoti bedøve, give anæstesi, (jf anestezi) narkotigi sin fixe, indtage narkotika narkotisto narkoman narkozo narkose, anæstesi; (= anestezo) narvalo [zo] narhval

naski naski føde; afføde, fremkalde; Oni ne scias, kion ~os la tago. Man ved ikke hvad dagen vil bringe. ˆ blive født, fødes; ~is en sî stranga naskigi sento. En mærkelig følelse kom op i hende ˆ fødsel (det at nogen/noget naskigo kommer til verden); Per sia ~ sî estis nobela. Af fødsel var hun adelig.; la ~ de la printempo forårets komme ˆ naskigotago fødselsdag ˆ naskigurbo fødeby nasko fødsel; unuafoja ~ førstegangsfødsel naskolimigo fødselskontrol naso ruse; angil~ åleruse nasturcio [bo] brøndkarse; (dgl akvokreso), (= nasturtio) NATO [fk] Nord-Atlantika Traktat-Organizo NATO natrio [kem] natrium (grundstof, Na) natura naturlig, natur-; medfødt; [mus] (om node) uden fortegn; ~j kapabloj medfødte evner; ~ silko natursilke naturajô naturprodukt; pagi per ~j betale med naturalier naturalismo naturalisme, både i filosofien og i billedkunsten naturalisto naturalist naturalizi naturalisere (tildele en udlænding indfødsret) naturalizo naturalisation naturdotita [med] naturbegavelse natureco naturlighed naturigilo [mus] opløsningstegn, (= bekvadrato) naturigo naturalisering (etablering af plante – og dyrearter i et for dem nyt område) naturismo naturisme, nudisme naturisto naturist, nudist naturkolora naturfarvet (ingen kunstige farvestoffer) naturo natur; beskaffenhed; la sovaˆga ~ den vilde natur; la ~ de la grundo jordbundens beskaffenhed nau˘ ni; ~ oble du estas dek ok. Ni gange to er atten. ˘ niende naua ˘ naudek halvfems ˘ ˘ nauno [mus] none (ni tonetrin), (= nauto) ˘ nier, nital; karoa ~ ruder ni nauo ˘ nauono niendedel ˘ nautilo [zo] nautil (blæksprutte med sneglelignende hus) ˘ nauza kvalmende; væmmelig

177

nebuli ˘ fremkalde kvalme hos; fylde med nauzi væmmelse; La gusto min ~as. Smagen giver mig kvalme. ˘ nauzo kvalme, væmmelse Navaro [geo] Navarra (tidligere kongerige, nu spansk provins) naveda [ogs] der transporterer frem og tilbage; ~ servo pendultrafik; ~ buso pendulbus navedo [teks] skyttel (i væv) navigado navigation; navigering navigebla sejlbar (fx ~ rivero flod) navigi navigere, sejle; ~ inter la insuloj styre ud og ind mellem øerne; (jf manovri) navo [rel] [ark] skib (kirkerum) nazalo [fon] nasal (næselyd) naziismo nazisme nazio nazist nazlobo næsefløj nazo [an] næse; purigi al si la ~n pudse næse; vidi nur gˆ is la pinto de sia ~ ikke kunne se ud over sin egen næsetip; la ~ de la aviadilo flyets næse nazosimio [zo] næseabe nazpinto næsetip nazsangado næseblod naztruo næsebor nazumo [hist] lorgnet (briller klemt fast om næsen) nazuo [zo] næsebjørn; (dgl nazurso) nazurso [zo] næsebjørn NB [fk] notu bone NB (nota bene) ne nej; ikke; ~ tute ikke helt; tute ~ slet ikke, ˆ foriris ~ manˆginte. overhovedet ikke; Si Hun gik uden at have spist. nea benægtende (fx ~ respondo svar) neagema lad, initiativløs, iv; (jf malagema) neakirebla ikke til at få fat i, uopnåelig; utilgængelig neakordigebla uforenelig; ~ konflikto en uløselig konflikt nealirebla utilgængelig; Neandertalo [geo] Neandertal (dal ved Düsseldorf) neandertalulo neandertalmennesket ˘ neantauvidebla uforudselig neapartigebla uadskillelig nebridebla ustyrlig (fx fantazio fantasi) nebruligebla ikke brændbar; (jf brulimuna, brulrezista) nebula tåget nebulajô uklarhed (fx ~ en likvajô i en væske) nebuleto [met] dis nebuli være tåget; ~as en malaltaj lokoj. Det er tåget på lavtliggende steder.

nebuligi nebuligi sløre, forvirre; få til at dugge (fx ~ vitron en rude); forstøve (~ likvajôn en væske); Larmoj ~is la okulojn. Tårer slørede øjnene. nebulo [met] tåge; benko da ~ tågebanke nebulozo [astr] stjernetåge (gas- og støvsamling i rummet) necerta tvivlsom; usikker; Li estas ~ pri si mem. Han er usikker på sig selv.; (jf malcerta) ˘ necesa nødvendig; nepre ~ antaukondiˆ co en ubetinget nødvendig forudsætning necesajô fornødenhed; nødvendighed; ~j de la vivo livsfornødenheder; ekonomia ~ økonomisk nødvendighed necesejo toilet, wc necesigi nødvendiggøre; Tio ~is al mi foriri. Det gjorde det nødvendigt for os at forlade stedet. neceso nødvendighed; senti la ~n silenti føle nødvendigheden af af tie necivilizito uciviliseret person nedeca uende, uanstændig nederlandano hollænder Nederlando [geo] Holland, Nederlandene nedetruebla som ikke kan ødelægges, ikke til at ødelægge nedeviga frivillig, valgfri; uforpligtende; (jf ˘ lauvola, libervola, voluntula) nedisputebla ubestridelig neebla umulig neelˆcerpebla uudtømmelig neerariva ufejlbarlig (fx om paven) neesprimebla usigelig (fx ~ doloro smerte) neevitebla uundgåelig; ~ malbono et uundgåeligt onde nefarebla ugørlig, umulig neforgesebla uforglemmelig neforgesumino [bo] forglemmigej (plante) (= miozoto) neforigebla som ikke kan fjernes, ikke til at fjerne nefoskopo [met] nefoskop, skyspejl, (måler skyers bevægelse) nefrito [med] nyrebetændelse; (dgl reninflamo), [min] nefrit nefrozo [med] nefrose (nyresygdom) nefumanto ikkeryger negacio [spr] negation, nægtelse, (fx ordet ”ikke”) negastama ugæstfri negativa negativ; ~ kritiko negativ kritik; ~ voˆco nejstemme; ~ poluso negativ pol, minuspol; ~ nombro negativt tal negativo negativ (på fotografisk film) negi benægte, bestride; (dgl nei) negladenda strygefri

178

nekonfuzebla neglektema forsømmelig, efterladende neglekti forsømme (fx ~ siajn devojn sine pligter); negligere, tilsidesætte ˆ [teks] negligé (gennemsigtigt negligo klædningsstykke) negoca forretnings- (fx ~ afero forretningsanliggende); nia ~ tempo vores forretningsprægede tid negoci gøre forretninger, handle negocisto forretningsmand negoco forretning, handel; la ~j de la tago dagens forretninger; fari bonan ~n gøre en god handel negro neger ˆ sne-; ~ montpinto sneklædt bjergtop; la nega (N)~ Reˆgino Snedronningen ˆ negborulo [bo] vintergæk (= neˆga galanto) ˆ negbulo snebold; [bo] snebolle (prydbusk) ˆ negduno snedrive ˆ negero snefnug ˆ (at) sne; ~as Det sner. negi ˆ sne; [fig] narko (kokain) nego ˆ negplugilo sneplov ˆ Negulino Snehvide nehaltigebla som ikke kan standses, ikke til at standse nehavigebla som ikke kan skaffes, ikke til at skaffe nei sige nej; benægte, bestride; Mi petis al li veni, sed li ~is Jeg bad ham komme, men han nægtede.; Ili ne ~as ke ili estis tie. De benægter ikke at de har været der. neimagebla utænkelig neinversebla irreversibel (som ikke kan vendes om); ~ proceso irreversibel proces nek og heller ikke; ej heller, mi ne vidis lin, ~ lian fraton jeg har ikke set ham, og heller ikke hans bror nek ... nek hverken ... eller; Li havas ˘ ~ autoritaton, ~ forton. Han har hverken autoritet eller styrke. nekalkulebla utallig; som ikke kan beregnes nekapabla ude af stand til, uduelig (om en person) nekaptebla som ikke kan gribes eller fanges; som ikke kan opfanges, umærkelig; ~ nuanco en umærkelig nuance neklarigebla uforklarlig nekomparebla uforlignelig nekonato ubekendt person; mat ubekendt; unu ekvacio kun unu ~ én ligning med én ubekendt nekonfuzebla som ikke kan bringes ud af fatning, ikke til at bringe ud af fatning, koldblodig; som ikke kan forveksles; La du kvalitoj estas ~j. De to kvaliteter kan ikke forveksles.

nekonsolebla nekonsolebla utrøstelig nekontentigebla som ikke kan tilfredsstilles, som ikke kan opfyldes nekredeble! utroligt!; ~ granda ufattelig stor nekrofilio [psyk] nekrofili (seksuel omgang med lig) nekroforo [zo] ådselgraver (bille) nekrologo nekrolog nekromancio [rel] åndemaneri, nekromanti nekropolo [hist] nekropol (stor underjordisk gravplads) nekropsii obducere nekropsio [med] obduktion nekrozo [med], [bo] nekrose (celledød) nektarglando [bo] honningkirtel (hos planter), (= nektarujo) nektarino [bo] [gastr] nektarin (art fersken) nektario [bo] honningkirtel, nektarie, (hos planter); (= nektarujo, nektarglando) nektaro nektar; [my] gudedrik nekuracebla som ikke kan behandles eller kureres, uhelbredelig; (jf nesanigebla) ˆ forsagt; (jf malkuraˆga) nekuraga nelaborivo uarbejdsdygtighed, manglende arbejdsevne nelacigebla utrættelig ˆ nelogata ubeboet nemalhavebla uundværlig nematodo [zo] rundorm Nemezo [my] Nemesis (hævnens gudinde) nemiskomprenebla umisforståelig, ikke til at tage fejl af nemoveblajô fast ejendom nenia ingen slags, ingen form for; Ni toleras ~jn sêrcojn. Vi tåler ikke nogen form for morsomheder.; ~ konstruo estas senbrua. Intet (ingen slags) byggen er støjfrit. neniajô (noget der er helt uden værdi og betydning, fx) Kompare kun sia fratino sî estas ~. Ved siden af sin søster er hun nul og niks.; Lia kontrubuo estis ~. Hans bidrag var det rene ingenting. nenial af ingen grund neniam aldrig; pli bone malfrue ol ~ bedre sent end aldrig nenie intetsteds neniel på ingen måde nenies ingens, ikke nogens nenifarado lediggang neniigi tilintetgøre ˆ gå til grunde, blive tilintetgjort neniigi nenio intet; au˘ cˆ io, au˘ ~ alt eller intet pli bona io, ol ~ lidt er bedre end ingenting neniom intet, ikke det mindste; ~ da ingen, ikke nogen; intet, ikke noget neniu ingen, intet

179

nereala nenocivo uskadelighed (fx ~ de farbo en malings) neo (et) nej; Vi verˆsajne ricevos ~n. Du får nok et nej. neodimo [kem] neodym (grundstof, Nd) ˆ neofendigema utilbøjelig til at blive fornærmet, overbærende, fordragelig neofito [rel] neofyt (en nyomvendt); novice neofrono [zo] ådselgrib; (= kadavrogrifo) neolitiko [hist] neolitikum, yngre stenalder; (dgl juna sˆtonepoko) neologism o [spr] (om ord) neologisme, nydannelse; (→ novvorto) neono [kem] neon (grundstof, Ne) neopreno [kem] neopren, (syntetisk gummi) neorganika uorganisk (fx ~ kemio kemi) neotio [bo] rederod (plante); (= nestorkideo) Nepalo [geo] [pol] Nepal (stat i Asien) nepara ulige (~ nombro tal); (jf malpara) neparhufulo [zo] uparrettået hovdyr (fx hest); (jf parhufulo) nepekiva (som ikke kan synde eller forsynde sig, fx) ~ stilisto en fejlfri stilist nepento [bo] kandebærer (plante) nepereiva uforgængelig nepero [el] [glds] neper (måleenhed for størrelsesforhold i elektroteknik), (jf belo, decibelo) nepeto [bo] katteurt; (= katmento katherbo) nepino barnebarn (sønnedatter eller datterdatter); (jf genepoj) ˆ under myndighedsalderen neplenaga nepo barnebarn (sønnesøn eller dattersøn); (jf genepoj) nepostulema ikke-krævende, kompromissøgende nepotismo nepotisme (begunstigelse af slægt og venner) nepra helt uundgåelig, tvingende nødvendig nepre helt bestemt; ufravigeligt, ubetinget, endelig; Mi ~venos. Jeg kommer helt bestemt.; ~ manˆgu! Spis endelig! nepri være bydende nødvendig neprigi gøre tvingende nødvendig nepriskribebla ubeskrivelig neprofitema uegennyttig, (jf altruisma) neprokrastebla uopsættelig n eptunio [kem] neptunium (grundstof, Np) Neptuno Neptun [astr] planet, [rel] romersk gud) neputrema (som ikke kan rådne eller fordærves, fx) langtidsholdbar, ufordærvelig neracia uden fornuft, irrationel nereala urealistisk (fx ~ projekto projekt), uvirkelig

nerefutebla nerefutebla uigendrivelig neregebla uregerlig, ustyrlig Nereidino [my] nereide (én af det 50 døtre af Nereus), (jf Nereo) nerekte indirekte; skråt overfor; ad omveje Nereo [my] Nereus (græsk havmand, far til nereiderne) nere ( id ) o [zo] nereide (havbørsteorm) nerepacigebla uforsonlig, som ikke vil forsoning nerespekto manglende respekt nerezistebla uimodståelig (fx ~ cˆ armo charme) nerimarkeble umærkeligt; iom post iom, preskau˘ ~ lidt efter lidt, næsten umærkeligt nerimarkite ubemærket nerio [bo] nerium (planteslægt, fx nerie); (= oleandro) neriproˆcebla upåklagelig nerompebla som ikke kan brækkes (knækkes, gå i stykker); ubrydelig (fx ~ promeso løfte) nerona grusom og despotisk (som Nero); (jf Nerono) Nerono [hist] Nero (romersk kejser) nerva nerve- (fx ~ sistemo –system); nervøs, (= nervoza) nervito [med] nervebetændelse, (dgl.: nervoinflamo) nervo [an] nerve; [bo] åre, ribbe, (i et blad), (= nervuro); milito de la ~j nervekrig nervoˆcelo nervecelle ˘ nervologio [med] neurolog (jf neurologio) nervoza nervøs nervozigi gøre nervøs nervozo nervøsitet nervuro [bo], [zo] åre, ribbe, (i et blad eller en insektvinge); [ark] ribbe (i en hvælving) nesanigebla uhelbredelig nesatigebla umættelig (fx ~ sciavido hunger efter kundskaber) nesavebla ikke til at redde; La domo estis ~. Huset stod ikke til at redde nesentebla umærkelig; preskau˘ ~j progresoj næsten umærkelige fremskridt neskuebla urokkelig (fx ~ fido tillid) nesolventa [fin] insolvent nesperta uerfaren, uden erfaring, grøn nesplitebla splintfrit (fx ~ vitro glas) nesti bygge rede; have rede, bo; Paseroj ~as en la truoj de la turo. Spurvene har deres reder i tårnets huller.; Florplantoj ~as en la rokfendoj Blomster finder plads i klippesprækkerne. nesto rede; ~ de rabistoj røverrede

180

nevo nestoro nestor (den ældste og klogeste); [my] Nestor (helt i Iliaden) nesuperebla uovervindelig (fx ~ malfacilajô vanskelighed); ~ˆcampiono en suveræn mester nesuspektebla (som er) hævet over (enhver) mistanke neˆsancelebla urokkelig, uden vaklen, fast (fx ~ en sia kredo i troen) ˆ neˆsangebla som ikke kan ændres, uforanderlig (fx ~ decido beslutning) neta renskrevet (fx ~ etero brev); netto, netto – (fx ~ pezo –vægt); [tek] ren (fx ~ tranˆco et rent snit) netaksebla uvurderlig (fx ~ servo tjeneste) ˘ netauga uegnet (til opgaven); la ~ˆslosilo ˘ den forkerte nøgle; (jf sentauga) netigi renskrive; ~ lernejan taskon skrive en hjemmeopgave (eksamensopgave) ind neto noget renskrevet; mal~ kladde netralasiva uigennemtrængelig netransitiva [spr] intransitiv (om verbum der ikke kan have objekt (genstandsled)) netuˆsebla urørlig, som der ikke kan røres ved netuˆsenda som der ikke bør røres ved netuˆsumino [bo] springfrø, flittiglise, (plante) (dgl.: balzamino) ˘ neuralgio [med] neuralgi, nervesmerte ˘ neurastenio [med] neurasteni (fysisk og psykisk træthed) ˘ neurito [med] neuritis, nervebetændelse; (= nervito) ˘ neurologio [med] neurologi; (= nervologio) ˘ neurono [bio] neuron, nervecelle; (dgl nervoˆcelo) ˘ neuroptero [zo] netvinge (insekt) ˘ neurozo [psyk] neurose ˘ neutra [spr] intetkøns- (fx ~ vorto -ord); [kem] neutral; ~ solvajô opløsning der reagerer neutralt (hverken surt eller basisk) ˘ neutrala neutral ˘ neutraleco neutralitet ˘ neutraligi neutralisere; ~ landstrion neutralisere (erklære politisk neutral) en ˘ strimmel land; (jf neutrigi) ˘ neutrigi [kem] neutralisere (fx ~ acidon per bazo en syre med en base) ˘ neutrino [fys] neutrino (elementarpartikel) ˘ neutrono [fys] neutron (elementarpartikel) nevajo [geol] firn (= firno) nevaria uforanderlig, konstant nevendebla usælgelig nevenkebla uovervindelig, uoverstigelig, uoverkommelig (fx ~ malfacilajô vanskelighed) nevino niece nevo nevø

nevolonte nevolonte nødig(t) nevundebla usårlig nevuso [med] nævus, modermærke; (dgl denaska makulo) ni vi, os nia vores, vor, vort; ~j vore, vores Nica Literatura Revuo (litteraturtidsskrift 1955-62) Nico [geo] Nice (fransk by ved Middelhavet) niˆco niche; merkata ~ en niche på markedet nielo niello (mørk masse til dekoration af sølvgenstande; genstanden selv) nifo [fk] neidentigita fluganta objektoj ufo (uidentificeret flyvende objekt) nigelo [bo] jomfru i det grønne (plante) nigra sort, mørk; ~ pano mørkt brød; Li estas en la ~ listo. Han er på den sorte liste.; ~ laboro sort arbejde; la ~ merkato det sorte marked Nigra Maro [geo] Sortehavet (mellem Europa og Lilleasien) nigrigi gøre sort, farve sort, sværte; formørke (fx ~ ies menson nogens sind) nigro sort; ~ sur blanko sort på hvidt; ~ gajnis! Sort vandt! (fx i skak) nigrulo sort (person) nigrumi mørklægge ˆ nigeriano nigerianer ˆ Nigerio [geo] [pol] Nigeria (stat i Vestafrika) ˆ Nigero [geo] [pol] Niger (stat i Vestafrika) nihilismo [fil] nihilisme (opfattelse der ikke anerkender autoriteter) Nikaragvo [geo] [pol] Nicaragua (stat i Mellemamerika) nikeli fornikle nikelino [tek] nikkelin (nysølv); (dgl arˆgentano) nikelo [kem] nikkel (grundstof, Ni) nikolo Nicols prisme (laver polariseret lys) (= Nikola prismo) nikotiano [bo] (planteslægten tobak, fx) almindelig tobak, bondetobak; (jf vilaˆga tabako) nikotino [kem] nikotin Nikozio [geo] Nicosia (Cyperns hovedstad) niksino [my] undine, havnymfe nikso [my] nøkke, havmand niktago [bo] mirabilis (vidunderblomst) Nilo [geo] Nilen (flod i Afrika) nilono [kem] nylon nimbo nimbus, glorie nimbuso [met] regnsky nimfeo [bo] åkande, nøkkerose; (dgl akvolilio)

181

noˆco nimfo [my] nymfe; [bio] nymfe (ungdomsstadium hos visse insekter) nimfomanio [psyk] nymfomani (stærkt seksualbehov hos kvinder) niobo [kem] niobium (grundstof, Nb) niplo [tek] nippel Nipono [geo] [pol] Nippon, Nihon, (den japanske betegnelse for Japan); (jf Japanio) nirvano [rel] nirvana (tilstræbt ophøjet og befriet tilstand) niti (at) nitte nito [tek] nitte; (jf sˆtudo) nitrato [kem] nitrat nitrito [kem] nitrit nitrobenzeno [kem] nitrobenzen nitrogeno [kem] nitrogen, kvælstof, (grundstof, N) nitroglicerino [kem] nitroglycerin nivelado nivellering niveli nivellere, planere, jævne; ~ la sociajn klasojn udjævne forskellen mellem de sociale klasser nivelilo nivellerinstrument nivelo niveau; prez~ prisniveau; alte super la ~ de la maro højt over havets overflade: politikaj kontaktoj je alta ~ politiske kontakter på højt plan nivelpasejo overskæring (fx fervoja ~ jernbane-) nizo [zo] spurvehøg -nj- (efterstavelse der sammen med afkortning giver kælenavne til kvinder); Anjo af Aniko, Natanjo af Natalio, panjo af patrino; (jf –ˆcj-) njo-knabo dreng i pæderastisk forhold (sex mellem en mand og en dreng); en piget udseende dreng nobela adelig, adelsnobelaro adelen, de adelige, adelsstanden nobeleco adelskab nobelino adelskvinde nobelio [kem] nobelium (grundstof, No) nobelo adelsmand Nobelo Alfred Nobel (1833-96, stifter af nobelprisen) nobelpremiito nobelpristager nobelpremio nobelprisen nobla storsindet, ~ karaktero en fornem karakter; ~ metalo ædelmetal; ~ gaso ædelgas (fx neon) nobleco storsind noca skadelig; (= malutila) noci [lit] skade, være skadelig for; (= malutili (al)); (jf damaˆgi) nocio begreb nocivo skadevirkning (fx ~ de narkotajôj af stoffer) noˆco [tek] (V-formet udskæring) hak, skår, indsnit, rille

nodaˆjo nodajô [med] knude nodi binde en knude, slå knuder, knytte nodo knude, knob (fx teksista ~ væver-); knast; knudepunkt (fx trafika ~ trafik-); forviklinger (fx ~ de la intrigo intrigens); [bo] nodie (det sted på stænglen hvor bladfoden (bladfæstet) sidder); [fys] knude (i stående bølge); [mar] knob; [an] limfo ~ lymfeknude; tranˆci la gordian ~n løse den gordiske knude ˘ [spo] knockoute, slå ud nokauti nokta natlig (fx ~ interparolo samtale), nat(fx ~ besto natdyr), natte- (fx ~ dormo søvn); la ~ Parizo Paris ved nat noktardeo [zo] nathejre nokte om natten; Parizo ~ Paris ved nat ˆ : ~as. Natten falder på. noktigi nokto nat noktomezo midnat noktuo [zo] kirkeugle nokturno [mus] nocturne nomadi leve som nomade nomado nomade nomaro navneliste, navnefortegnelse nombrado tælling, optælling nombrebla tællelig nombri tælle; indeholde, have; Nia klubo ~as 30 membrojn. Vores klub tæller 30 medlemmer; (jf kompti) nombro tal; antal; [mat] absoluta valoro de ~ numerisk værdi af et tal; [fys] abstrakta ~ et rent tal (uden måleenhed) nombrovorto talord (fx dek ti); (= numeralo) ˘ nome nemlig; af navn, (= launome); ~ de på vegne af; Venos nur du, la tria ~ estos for. Der kommer kun to, den tredje er nemlig bortrejst. nomenklaturo nomenklatur, terminologi nomi kalde; navngive; nævne; Kiel oni ~as cˆ i tiun? Hvad kalder man den her?; Oni ~as lin Niˆcjo. De kalder ham Niˆcjo.; La gepatroj ~is sian filinon Margareto. Forældrene gav deres datter navnet Margareto.; Krom la ~ita ofico, estas ... Foruden den nævnte stilling er der... nominala nominel; pålydende (fx ~ valoro værdi); ~e li estas cˆ efo. Rent formelt er han chef.; (jf alparo) nominativo [gram] nominativ (grundledsfald) nomo navn; persona ~ fornavn; familia ~ efternavn; Kio estas via ~? Hvad er dit navn?; Kiu estas via ~? Hvilket navn (fx på en liste) er dit? nomumi udnævne; Li ~is sîn juˆgisto. Han udnævnte hende til dommer.

182

novedzino noo [teat] no (japansk teaterform) norda nordlig, nord-; ~ vento nordenvind Norda Kabo [geo] Nordkap Norda Maro [geo] Vesterhavet, Nordsøen norde (i) en nordlig retning; ~ de Kopenhago nord for København: La cˆ ambro rigardas ~n. Værelset vender mod nord. Nordio Norden (de europæiske nordiske lande) nordo nord, nordlig, del; la ~ de Italio den nordlige del af Italien norena [spr] norrøn, oldnordisk; (= pranordia) norma standard-; normalnormala normal normalo den normale værdi; [mat] normal; super la ~ over normalen Normandio Normandiet (historisk område i NV-Frankrig) normando normanner normigi normere, standardisere normo norm, rettesnor; standard norno [my] norne (nordisk skæbnegudinde) Norvegio, Norvegujo Norge norvego nordmand nostalgio nostalgi (sentimental længsel efter noget svundet); hjemve nostoko nostoc, søblomme, søbrombær (bakterier) notacio notation (tegnsystem, fx i kemi, musik) notariejo notarialkontor, dommerkontor notario [jur] notar, notarius publicus noti notere, skrive (op); notere sig, lægge godt mærke til; ~u bone! notabene!, (jf NB) notico oversigt, (kortere) artikel, notits; historia ~ historisk oversigt; biografia ~ biografisk overblik notinda værd at notere sig noto notat, optegnelse; note (fx diplomatia ~ diplomatisk, ~ en libro i en bog); (i skolen) karakter; [mus] node notonekto [zo] rygsvømmer (insekt) (= dorsnaˆga cimo) nova ny; ~ balailo bone balaas. Nye koste fejer bedst. novajâgentejo nyhedsbureau novajˆprogramo TV-avis, radioavis; ~j ([ogs]) nyhedsudsendelse, nyhed novali ligge brak novalo [agr] brakjord, brakmark novao [astr] nova (pludseligt opblussende stjerne) nove ny-; ~ bakita nybagt; ~ konstruita nybygget novedzino brud (på bryllupsdagen, efter brylluppet), nybagt frue (i den første tid efter brylluppet); (jf fianˆcino)

novedzo novedzo brudgom (på bryllupsdagen, efter brylluppet), nybagt ægtemand (i den første tid efter brylluppet); (jf fianˆco) novelo [lit] novelle novembro november Nov-Gvineo [geo] Ny Guinea (ø nord for Australien) novico [rel] novice (person på prøve i et kloster; nybegynder) novigi forny novjaro nytår Nov-Jorkio [geo] New York (delstat i USA) Nov-Jorko [geo] New York (byen) Nov-Kaledonio [geo] Ny Kaledonien (franske øer i Stillehavet) Novlando [geo] Newfoundland (canadisk ø) novluno [astr] nymåne novnaskito (en) nyfødt novo nyhed, det nye; la allogo de la ~ nyhedens interesse; La ~ de la stilo ne kompensas gˆ ian malbelon. Det nye i stilen kan ikke opveje det grimme. novriˆculo opkomling, nyrig novvorto [spr] neologisme, nydannelse; (= neologismo) Nov-Zelando [geo] [pol] New Zealand nu nå; nå, men; altså; jamen, ~, pluen! nå, videre!; ~, cˆ u vi estas preta? Nå, er du klar?; ~, bonan nokton! Nå, godnat!; ~, ni devas konstati, ke li ne sukcesis Nå, men vi må konstatere at han ikke klarede den.; ~, ni ne sciis kion fari. Altså, vi vidste ikke hvad vi skulle gøre.; ~, necesis ke ni foriru! Jamen, vi var nødt til at gå! nu ny (13. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) nuanci nuancere (fx ~sian stilon sin stil) nuanco nuance; anstrøg, afskygning; diversaj ~j de bluo forskellige afskygninger af blåt; per ~ de malestimo med et anstrøg af foragt nuba skyet, sky-; uklar; malgaja kaj ~ rigardo et bedrøvet og sløret blik ˆ blive dækket af skyer; ~as de nubigi okcidente. Det skyer til fra vest. Nubio Nubien (historisk region i Nildalen) nubkovrajô skydække nubo [met] sky; [ogs] sværm (fx ~ da akridoj af græshopper); Tio metis ~n sur ilian amikecon. Det kastede en skygge ind i deres venskab. nubskrapulo [ark] skyskraber; (= cˆ ielskrapanto) nucifrago [zo] nøddekrige (fugl); (= nuksrompulo)

183

nupto nuda nøgen, blottet, bar; utilsløret; kun ~ kapo med blottet hoved; kun ~j piedoj på bare fødder; per la ~ okulo med det blotte øje; la ~ vero den utilslørede sandhed nudelo [gastr] nudel nudigi blotte, klæde af; [lit] trække (fx ~ ponardon en kniv) nudismo nudisme nudisto nudist nudkapa barhovedet nudo nøgenhed nudpieda barfodet nufaro [bo] gul åkande; (= flava akvolilio) nugato [gastr] nougat nuklea nuklear, kerne-; ~ fiziko kernefysik nukleo kerne (~ de cˆ elo celle-; ~ de atomo atom-); (dgl kerno) nukleolo [bio] nucleolus, (cellens) kernelegeme; (dgl kernkorpo) nukleono [fys] nukleon (kernepartikel) nuko [an] nakke; klini la ~n bøje nakken (være ydmyg) nukso nød; ter~ jordnød nuksrompilo nøddeknækker nuksrompulo [zo] nøddekrige (fugl) (= nucifrago) nul nul; tri komo ~ ok (3,08) tre komma nul otte nula nulte; ikkeeksisterende, lig med nul nulejo [mat] nulpunkt, rod; (jf radiko) nuligi annullere, erklære ugyldig nulo nul; nullert; La utilo de tio prezentus ~n. Nytten heraf ville være lig med nul.; Venis ia altranga ~. Der kom en eller anden højt placeret nullert. numenio [zo] regnspove (fugl); (dgl kurlo) numeralo [spr] talord (mængdetal, ordenstal) numeratoro [mat] tæller (i brøk); (= supertermo) numerebla aro [mat] numerabel mængde numeri nummerere (fx ~ la lokojn en teatro pladserne i et teater) numero nummer numido [zo] perlehøne numismatiko numismatik (studiet af mønter og medaljer) numismato numismatiker nun nu; Ho jes, ~ kiam vi sîn mencias, mi ekmemoras. Ak ja, nu når du nævner hende, dæmrer det for mig. nuna nuværende, indeværende; la ~ tago dagen i dag nunatako [geo] nunatak (klippetop over indlandsisen) nuncio nuntius (pavelig diplomat) nuno (et) nu; Gravas la ~. Det er nuet der tæller. nuntempo nutid nupto bryllup

nur nur kun, blot, bare, alene; (om tid) først, ikke før nura slet og ret, bare, lutter, ren; Tio estas ~ eraro. Det er slet og ret en fejl.; La ~ bleko de leono timigas. Bare brølet fra en løve gør en bange.; Li estas ~ knabo. Han er en ren dreng.; Tio ne estas ~ plezuro. Det var ikke lutter lagkage. Nurenbergo Nürnberg (1. eo-klub, 1888) nutacio [fys] nutation (en snurres nikken) nutono [fys] newton (måleenhed for kraft) nutra nærende nutrado ernæring; rimedoj de ~ næringsmidler nutrajô fødevare nutri give føde, underholde; fodre; Ili devis sin ~ per paneroj. De måtte leve af brødkrummer.; Li ~is la kolombojn per pizoj kaj greno. Han fodrede duerne med ærter og korn.; ~ esperon nære håb, nære, give næring (til); nutristino [hist] amme nutro næring

O -o (endelsen for substantiver (navneord) i ental, nominativ); kat~ (en) kat; dom~ (et) hus oazo [geo] oase; ~ de silento meze en la urbo en stilhedens oase midt i byen obea lydig obei adlyde (fx ~ la patron, ~ al la patro faderen), rette sig efter obeigi gøre lydig, bringe til lydighed obelisko obelisk (stemstøtte) obeo lydighed obeza [med] fed (ramt af fedme); (dgl grasa) obezo [med] fedme, adipositas; (dgl graseco) obio [teks] obi (japansk kimonobælte) objektiva objektiv, saglig objektivo objektivitet objektivo [fys] (i optik) objektiv (linsesystem) objekto ting, genstand; [gram] objekt; ~ de instruado emne i undervisningen; rekta ~ direkte objekt, genstandsled; nerekta ~ indirekte objekt, hensynsled objêti indvende, gøre indsigelse; (= ˘ kontraudiri) objêto indvending, indsigelse -obl- (efterstavelse for -dobbelt, gange, -tallig); la tri~a sumo den tredobbelte sum;

184

obturi ˆ kvin~e pli rapide fem gange så hurtigt; Gi valoras kelk~e pli. Den er flere gange så meget værd.; mil~a homamaso en tusindtallig menneskemængde; (jf mul) oblato oblat, nadverbrød obligacio [fin] obligation, [jur] en forpligtelse til at forholde sig på en bestemt måde obligi gange, multiplicere; (= multipliki) oblikva skrå; skæv; ~ rigardo et skævt blik oblikvi skrå (gå i en skrå retning); Ni ~u tra la kampoj. Lad os skrå over markerne. oblikvo det at være på skrå; skævhed oblo multiplum; 18 estas ~ de ses. 18 er et multiplum af seks.; 30 estas la plej malgranda komuna ~ de kvin kaj ses. 30 er det mindste fælles multiplum af fem og seks. oblonga [lit] aflang; (dgl longforma) obolo [hist] obol (old græsk sølvmønt; halvpenning) obscena obskøn, sjofel obsedato (en) besat; Li laboregas kiel ~. Han knokler som en besat. obsedi besætte, stadig plage, forfølge; ~ata de fiksa ideo besat (plaget) af en fiks ide observanto iagttager; observatør observatorio observatorium observejo udkigspost observi observere, iagttage; overholde; ~u bone, kiu venos! Læg godt mærke til hvem der kommer! observo iagttagelse; overholdelse obsidiano [min] obsidian (sort bjergart) obskura mørk, dunkel, uklar; ukendt (fx ~ verkisto forfatter) obstaklo hindring obstaklokuro [spo] forhindringsløb obstetriko [med] obstetrik, fødselsvidenskab; (dgl akuˆsologio) obstina stædig; genstridig (fx ~ menso sind); hårdnakket (fx ~ rezistado modstand) obstini være stædig, fremture; Li ~is en sia eraro. Han fremturede i sin fejltagelse; (jf persisti) obstino stædighed; genstridighed; hårdnakkethed obstrukci forhale, obstruere; spærre, tilstoppe; La opozicio ~is la balotadon. Oppositionen forhalede afstemningen.; La veturiloj ~is la straton. Køretøjerne spærrede gaden. obstrukco obstruktion, forhaling; spærring, tilstopning obturi lukke af, proppe til, blænde, (fx et rør, et løb på et skydevåben); ~ neuzatan kamentubon lukke af for en skorsten der ikke bruges

odiseado odiseado odyssé (en (fortælling om en) lang og eventyrlig rejse); la (O)~j Odysseen (Homers digt om Odysseus' rejse fra Troja) Odiseo Odysseus (græsk sagnhelt) odonato j [zo] guldsmede (insektorden, der fx omfatter vandnymfe og guldsmed); (jf libelo) odori lugte (udsende lugt), lugte af; dufte (udsende duft); La rozoj ~as rave. Roserne dufter så dejligt.; (jf flari); Tio ~as perfidon! Det lugter af forræderi! ~is je brasika supo. ˆ ~as agrabla Der lugtede af kålsuppe; Cie parfumo. Overalt dufter behagelig parfume. odoro lugt; duft; Mono ~n ne havas. Penge lugter ikke. oero [fin] øre (mønt) ofendi fornærme, støde, krænke, såre; (jf malobservi) ˆ ofendigema tilbøjelig til at blive fornærmet, let at støde, nærtagende ˆ blive fornærmet (stødt) ofendigi ofendo fornærmelse, krænkelse ofensivo offensiv, angreb oferema offervillig oferi ofre ofero offer (det man ofrer), ofring, (= oferado); grandaj ~j de tempo kaj mono store ofre i tid og penge; (jf viktimo) oferti tilbyde (vare eller tjenesteydelse) oferto [merk] tilbud ofertorio [rel] offertorium (del af katolsk messe) oficejo kontor, bureau oficiala officiel oficialigi gøre officiel oficino officin (lokale i apotek) oficiro officer oficisto (medarbejder inden for kontor, handel, istration, fx) assistent, funktionær, tjenestemand, embedsmand ˆ ne ricevis la ~n. Hun fik ikke ofico job, Si stillingen.; ~ de ministro en ministerpost; arbejde, stilling; embede; post ofiogloso [bo] slangetunge (bregne); (dgl vipurlango) ofiuro [zo] slangestjerne (hvirvelløse dyr) ofriso [bo] flueblomst ofsajdi være offside; Li ~is. Han var offside. ofsajdo [spo] offside; esti en ~ være offside; ofseto offset (trykkemetode) ofta hyppig; almindelig; unu el la plej ~j malsanoj en af de mest almindelige sygdomme

185

okro oftalmo [an] øje; (dgl okulo) oftalmologio [med] oftalmologi (læren om øjet og dets sygdomme) oftalmologo [med] øjenlæge; (dgl okulisto, okulkuracisto) ofte ofte, tit ofteco hyppighed ogivo [ark] spidsbue; (dgl pintarko), [mil] sprænghoved (på et missil) ogro trold ˆ Ohocka Maro [geo] det Okhotske Hav (ved Sibiriens østkyst) -oid- (suffiks med betydningen: lignende, fx elips~o ellipsoide, aster~o asteroide) oj! åh nej!; ak ja!; ~ denove! Åh nej! Nu igen!; ~ kiel rapide pasas la tagoj! Ak ja! Som dagene dog går! ojstro [zo] fårebremse (insekt); (jf tabano) ok otte oka ottende okapio [zo] okapi (afrikansk hovdyr) okarino [mus] okarina (fløjte) okaza lejlighedsvis; ~j vizitoj lejlighedsvise besøg; (jf hazarda) okaze ved lejlighed; i anledning af; lejlighedsvis; Mi ~ uzos vian permeson. Jeg vil ved lejlighed gøre brug af din tilladelse.; ~ de la festo i anledning af festen; Nur ~ ni vidas nin. Vi ses kun lejlighedsvis; (jf hazarde) okazejo (sted hvor noget er sket, fx) gernings-sted, åsted okazi ske, hænde, forekomme, indtræffe; Kio ~is? Hvad skete der?; Kiel ~is? Hvordan gik det til? okazigi afholde (fx ~ kongreson en kongres); bevirke, afstedkomme okazo begivenhed, hændelse, Stranga ~ trafis min. Jeg kom ud for en mærkelig begivenhed.; ~ kreas sˆteliston. Lejlighed gør tyv. okcidenta vestlig (fx ~ vento vind) ˆ okcidente vest (fx ~ de la urbo for byen); Si iris ~n Hun gik mod vest. okcidento vest; (O)~ Vesten (især EU + USA, modsat Asien); La Sovaˆga (O)~ Det Vilde Vesten okcipito [an] baghoved okcitana lingvo occitansk sprog (i Sydfrankrig) okdek firs okedro [mat] oktaeder Okinavo [geo] Okinawa (japansk ø) okluzio [met] okklusion (når en koldfront indhenter en varmfront) oko otter, ottetal; pika ~ spar otte okono ottendedel okro [min] okker (gul-eller rødfarvet jord)

oksalido oksalido [bo] surkløver (planteslægt, fx skovsyre) oksidado oxidation oksidi oxidere (fx ~ feron jern) oksido [kem] oxid oksigeno [kem] ilt, oxygen, (grundstof, O) oksikoko [gastr] [bo] tranebær oksimoro [lit] oxymoron (talefigur med modsigende begreber, fx) Lia silento estis elokventa. Hans tavshed var meget sigende. oktana oktan- (fx ~ nombro -tal) oktanindico oktantal oktano [kem] oktan (bestanddel af benzin) oktanto [mat] oktant; [hist] oktant (vinkelmåleinstrument) oktavo [mus] oktav (otte tonetrin); [typ] oktav (bogformat) okteto [mus] oktet (musikværk; ensemble) oktobro oktober okulangulo øjenkrog okulario [fys] (i optik) okular okulfrapa iøjnefaldende okulglobo [an] øjeæble okulharo øjenvippe okulisto øjenlæge okulkavo [an] øjenhule okullenso [an] øjets linse okulmezure på (efter) øjemål okulo [an] [bo] øje; fali en la ~jn falde i øjnene; havi (ion) antau˘ la ~j have (noget) for øje; lau˘ miaj ~j i mine øjne okulˆsirmilo skyklap okulta okkult, mystisk, magisk okultismo [rel] okkultisme okulumi blinke (~ al iu til nogen); sende forelskede blikke okulvitroj briller okupacio [mil] besættelse; (jf obsedi) okupado (varig) optagethed; besættelse okupata optaget (fx Mi estas ~. Jeg er i gang med noget, jeg er midt i noget.); besat (fx La urbo estas ~. Byen holdes besat.); (jf okupita) okupi 1. optage (fx ~ sidlokon en siddeplads, ~ ies pensojn nogens tanker), beskæftige (fx ~ in pri io sig med noget); fylde (fx La poemo ~as tutan paˆgon. Digtet fylder en hel side.), dække (fx ~ tri hektarojn tre hektar); tage (fx ~ multan tempon lang tid); beklæde (fx ~ oficon de ministro en ministerpost; tage i besiddelse, (= ekokupi); 2. holde besat; En la evoluo de la civilizo la helenoj ~as gravan pozicion. I civilisationens udvikling indtager de gamle grækere en vigtig plads.

186

ombrejo okupo optagethed; beskæftigelse; erhverv; besættelse okupsoldatoj [mil] besættelsestropper okzalo [bo] alm. syre (plante) ol end olda [lit] gammel; (= maljuna) olea olieholdig; olieagtig; olie- (fx farbo –farve, maling) oleandro [bo] nerie, oleander (plante); (= nerio) oleastro [bo] sølvblad (plante) olei smøre (med olie), oliere oleo olie oleodukto olieledning oleokampo oliefelt oleorafinejo olieraffinaderi oleoˆsipo olietanker olepentrajô oliemaleri olibano [bo] olibanum, virak (gummiharpiks fra viraktræet, en slags røgelse) ˆ oligarhio oligarki, fåmandsvælde oligoceno [geol] oligocæn oligoelemento [bio] sporstof, mikronæringsstof, mineral (i ernæring) olimpiado (fireårsperioden mellem to Olympiske Lege); (jf Olimpiko, Olimpiaj Ludoj) Olimpiaj Ludoj Olympiske Lege; (= Olimpiko) Olimpikoj olympiske Lege; (Olimpiaj Ludoj) Olimpo [rel] Olympen (de olympiske guders bolig), [geo] Olymp (bjerg i Grækenland) olivarbo [bo] oliventræ olivino [min] olivin olivkolora olivengrøn olivo [bo] oliven (frugten af et oliventræ) olivoleo olivenolie -olog- -olog (efterled for specialist i et fag); soci~o sociolog; dent~o odontolog; (jf -ist-) -ologi- -logi, -ologi, (efterled for videnskabsgren, studiefag); soci~o sociologi; leksik~o leksikologi;(jf -ik-) ˆ hylde, hædre, vise respekt; Li ~is al omagi ˘ sî per dediˆco en la antauparolo. Han hædrede hende med en dedikation i forordet. ˆ hyldest, hædersbevisning; [hist] omago troskabsed (homagium, aflagt af vasal over for lensherre) Omano [geo] [pol] Oman (stat i Mellemøsten) omaro [zo] hummer (krebsdyr) ombra skyggefuld; skygge- (fx ~ registaro skyggekabinet) ombrejo skyggefuldt sted

ombrelo ombrelo paraply; parasol; (jf pluvombrelo, sunombrelo) ombri skygge (for); kaste skygge over; overskygge ˆ estas nur ~de si mem. Hun ombro skygge; Si er kun en skygge af sig selv.; sen ~ da dubo uden skygge af tvivl; Ne estis ~ da malpaco. Der var ikke antydning af ufred. ombrumi lægge skygger på (en tegning eller et maleri) omego, omega omega (24. og sidste bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) omikra omikron (15. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) omleto [gastr] omelet omo [fys] [el] ohm (måleenhed for elektrisk modstand) -on- -del (efterstavelse for brøkdel); du~o halvdel; tri kvar~oj tre fjerdedele; tri kaj du~a litroj tre en halv liter; El multaj mil~oj fariˆgas milionoj. Mange bække små gør en stor å. (ordret: ud af mange tusindedele bliver der millioner) onagracoj natlysfamilien; (= enoteraco) onagro [zo] onager (vildæsel) onanismo onani, masturbation ondatro [zo] bisamrotte, moskusrotte ondi bølge (fx ~ tien kaj reen frem og tilbage) ondigi danne bølger; Kiam la vento blovas, la greno ~as. Når vinden blæser, danner kornet bølger ondkartono bølgepap ondlado bølgeblik ondo bølge (fx ~ sur la maro på havet); ~ da simpatio en bølge af sympati; strik~ strejkebølge; [fys] elektromagnetaj ~j elektromagnetiske bølger ondrompilo bølgebryder ondumi gøre bølget; ondulere; rynke, rifle oni man onidiro rygte, forlydende onikso [min] onyks (smykkesten) onisko [zo] bænkebider onjo (kælenavn for onklino tante); (jf -nj-) onklino tante; (jf onjo) onklo onkel; (jf oˆcjo) onko [med] tumor, især kræft, cancer; (dgl kancero) onkologio [med] onkologi (læren om kræftsygdomme); (dgl kancerologio) ono brøkdel onobriko [bo] esparsette (plante) onomastiko [spr] onomastik (videnskaben om egennavne) onomatopeo [spr] lydord, (fx kokeriko kykliky), onomatopoietikon

187

oposumo ononido [bo] krageklo (plante), (= onono, ononiso) onopordo [bo] æselfoder (plante); (= azenkardo) -ont- (efterstavelse for fremtids tillægsform i aktiv); dorm~a der skal til at sove Bem: med endelsen -o betyder ~ normalt en person, fx la reg~o den kommende regent; (jf -ant-) ontogenezo [bio] ontogeni (et individs udvikling fra befrugtet æg til voksen) oolito [geol] oolit (runde kalkstenskorn) oomiceto [bo] ægsporesvamp -op- (efterstavelse med betydninger som: ad gangen, alle... sammen i grupper på); pasi unu ~e ere en ad gangen; La boato estis tro malgranda por cˆ iuj, necesis transiri kvar~e. Båden var for lille til alle, det var nødvendigt at sejle over i grupper på fire; Viciri du ~e. Gå to og to. opaka [tek] (om mineral, glas, pastik) uigennemsigtigt opalo [min] opal (smykkesten) opcio option ope samlet, som en enhed operaciejo operationsstue operacii operere (fx ~ pro apendicito for blindtarmsbetændelse) operacio operation (kirurgisk indgreb; målrettede handlinger); cezara ~ kejsersnit; financaj ~j finansielle operationer operaco [mil] operation (militær aktion) operatoro [tek] operatør; [mat] operator operejo operahus, opera; (= operdomo) opereto [mus] operette opero [mus] opera opidumo [hist] oppidum (befæstet keltisk bosættelse) opinii mene, anse for, Ne ~u vin saˆga! Du skal ikke tro du er noget!, tro, synes opinio mening, opfattelse opinisondo meningsmåling opio [med] opium opipapavo [bo] opiumsvalmue oponanto modstander; opponent oponi opponere, komme med indvendinger; Tamen ~is unu voˆco. Een stemme var dog imod. oportuna bekvem, hensigtsmæssig, opportun; belejlig, gunstig oportunajô bekvemmelighed; modernaj ~j moderne bekvemmeligheder oportune bekvemt; hensigtsmæssigt; belejligt oportunismo opportunisme oportunisto opportunist oposumo pungrotteskind, opposumskind; (jf didelfo)

opozicio opozicio [pol] [astr] opposition opresi [pol] undertrykke optativo [gram] optativ, ønskemåde, (fx Vivu la reˆg'! Kongen leve !) optikisto optiker; [fys] fysiker med speciale i optik optiko [fys] optik (lyslære) optimismo optimisme, lyssyn optimisto optimist optimuma optimal optimumo optimum (det bedst opnåelige) opulo [bo] snebolle (busk) opuntio [bo] figenkaktus, (= nopalo) ora guld-; gylden; ~ tempo gyldne tider; promesi ~jn montajn love guld og grønne skove; la ~ bovido guldkalven; [mat] la ~ nombro (proporcio) del gyldne snit oracio (højtidelig) mindetale orajîsto guldsmed orajô smykke; guldting orakoli give orakelsvar orakolo orakel; orakelsvar; la ~ en Delfo oraklet i Delfi orangutango [zo] orangutang (menneskeabe) ˆ appelsin- (fx ~ marmelado oranga appelsinmarmelade); orange, orangefarvet ˆ orangarbo [bo] appelsintræ ˆ orangejo appelsinlund ˆ orangerio [ark], [agr] orangeri (væksthus til citrustræer) ˆ [bo], [gastr] appelsin orango oratora oratorisk oratorajô medrivende (del af en) tale, oratorisk mesterstykke oratori holde (en medrivende) tale oratorio [mus] oratorium (dramatisk musikværk) ˆ estas vera ~. Hun er en oratoro taler; Si oratorisk begavelse. orbito [an] øjenhule, (= okulkavo); [astr] bane (for himmellegeme eller satellit), [fig] virkefelt, sfære; orbriko guldbarre, (jf ingoto) orcino [zo] spækhugger (delfin); (jf orko) orˆceno guldkæde orda ordentlig (modsat rodet) ˆ ~ aranˆgis la vestojn. orde i god orden; Si Hun lagde tøjet i fin orden. ordeni tildele en orden ordeno orden (hædersbevisning); ˆ (munke)orden; la ~ de la Gartero hosebåndsordenen; la ~ de la Franciskanoj franciskanerordenen ordi [mat] ordne (en mængde)

188

organdio ordigi ordne, bringe i orden, rydde op; ~ liton rede seng; (jf prepari) ordigo det at bringe i orden, oprydning ordinado ordination (det at ordinere), ordinering) ordinara almindelig, sædvanlig, ordinær ordinare som regel, almindeligvis, i almindelighed, sædvanligvis ordinaro det jævne, almindeligheder; regis ~ man holdt sig på det jævne; Li ˘ preskaupereis en la torento de la ~. Han var ved at gå til i strømmen af almindeligheder. ordinato [mat] ordinat (koordinat på y-aksen) ordini ordinere, præstevie ordino [rel] en ordineret person (fx præst, biskop) ordo orden, rækkefølge; forretningsorden; [bio] orden (under klasse og over familie); [ark] søjle orden (fx dorika ~ dorisk søjleorden); lau˘ ~ i rækkefølge, efter tur; voki iun al ~ kalde nogen til orden ordoni give ordre til, give besked om; La kuracisto ~is al mi ripozon, ~is min al la lito. Lægen foreskrev hvile, beordrede mig i seng; befale; foreskrive ordono ordre, befaling, besked; bud; [rel] la Dek (O)~j de ti bud, (jf dekalogo) ordovicio [geol] ordovicium (geologisk periode) orelfoko [zo] øresæl; kolhara ~ mankesæl orelinflamo [med] ørebetændelse orelisto [med] ørelæge orellobo [an] øreflip orelo øre; akrigi la ~jn spidse ører; La muro havas ~jn. Væggene har ører. orelringo ørering orelstrigo [zo] skovhornugle orelvakso ørevoks, (= cerumeno) orepoko guldalder orfa forældreløs; forladt; Oni vidis nur la ~jn domojn. Man så kun de forladte huse. orfeismo [hist] [rel] orficisme (religiøs bevægelse) orfejo børnehjem Orfeo [my] Orfeus orfiˆso [zo] guldfisk orfo forældreløst barn orfosisto guldgraver organa organisk (som vedrører organer i kroppen; som har en naturlig sammenhæng); La grupoj kunlaboris kiel ~tuto. Grupperne samarbejdede som et organisk hele.; (jf organika) organdio [teks] organdi (specialbehandlet bomuldsstof)

organika organika organisk (som indeholder kulstofforbindelser); ~ kemio organisk kemi; (jf organa) organismo organisme organizacio [glds] (→ organizajô, organizo) organisation organizado organisering organizajô organisation; partia ~ partiapparat organizanto organisator, (jf organizisto) organizi organisere, tilrettelægge ˆ blive organiseret organizigi organizisto organisator (professionel), (jf organizanto) organizo organisation organo organ (del af kroppen; stemme; talerør) orgasmo [bio] orgasme orgenisto organist orgeno [mus] orgel orgentubo orgelpibe orgio orgie orgojlo hovmod, opblæsthed ori forgylde orienta øst (fx ~ vento vind), øst-; la ~ marbordo østkysten orientalisto orientalist (person der forsker i Østens sprog og kultur) oriente øst (fx ~ de la domo for huset); Ili iris ~n. De gik mod øst. orienti orientere (noget mod noget); lægge (med facaden) mod øst; sin ~ finde orienteringen; orientere sig ˆ orientere sig orientigi oriento øst; østlig del; (O)~ Østen (landene i Asien); la Ekstrema (O)~ Fjernøsten; la Proksima (O)~ Mellemøsten orifico [an] munding, åbning origano [bo], [gastr] merian (krydderurt); (jf majorano) origina oprindelig; La ~ palaco havis nur unu turon. Det oprindelige palads havde kun ét tårn; (jf originala) originala original, oprindelig, original-; traduki el la ~ lingvo oversætte fra ˆ tiu pentrajô sendube originalsproget; Ci estas ~. Dette maleri er uden tvivl ægte.; ˆ estis ~ infano, silenta kaj pensanta. Hun Si var et specielt barn, stille og eftertænksom. originaleco originalitet originalo original (modsat kopi eller efterligning) originalulo original, særling origini stamme (~ el, ~ de fra); Lia familio ~as el Napoleono. Hans familie nedstammer fra Napoleon.

189

ortopediisto origino oprindelse, kilde, ophav; herkomst; [mat] begyndelsespunkt, origo orikteropo [zo] jordsvin oriolo [zo] pirol (spurvefugl) Oriono [astr] Orion (stjernebillede) Orkadoj [geo] Orkneyøerne (ved Skotland) orkestrejo orkestergrav orkestri orkestrere (arrangere for orkester) orkestriono [hist] orkestrion (mekanisk instrument) orkestro orkester orkideo [bo] orkidé (plante) orko [zo] spækhugger (delfin); (jf orcino) Orko [rel] Orcus (både guden over dødsriget og dødsriget selv) orli kante, sømme op orlo [teks] kantsøm, (fx ~ de jupo på en nederdel) ornamado pyntning, udsmykning ornamajô pynt, udsmykning (genstanden) ornami pynte, smykke, dekorere ornamo pynt, ornament; [fig] pryd; La parko estas vera ~ de la urbo. Parken er en pryd for byen. ornato ornat (gejstlig embedsdragt) ornitogalo [bo] fuglemælk (plante) ornitologio ornitologi (studiet af fugle) ornitologo ornitolog ornitopodo [bo] fugleklo (plante); (= birdpiedo) ornitorinko [zo] næbdyr orno [bo] manna-ask; (jf manao) oro [kem] guld (grundstof, Au) orobanko [bo] gyvelkvæler (plante) orpluvio [zo] hjejle (vadefugl) orpluvo [bo] guldregn (= laburno) orstelo [bo] guldstjerne (forårsblomst),(= gageo) orta [mat] vinkelret; ret (= 90°); ~ al rekto vinkelret på en ret linje; ~ angulo ret vinkel; ~ koordinatsistemo retvinklet koordinatsystem; ~ trilatero retvinklet trekant ortangulo rektangel ortanto [mat] normal (fx ~ al rekto til en ret linje) ortilo tegnetrekant ortito [min] allanit, orthit orto ret vinkel ortodoksa 1. ortodoks, i overensstemmelse med den traditionelle lære, 2. relateret til de østlige kristelige kirker ortodokseco ortodoksi ortodoksismo ritualer og tankegang i de ortodokse kirker ortodoksulo ortodoks person ortografio [spr] retskrivning, ortografi ortopedia ortopædisk ortopediisto 1. ortopæd; 2. ortopædist

ortopedio ortopedio [med] ortopædi (videnskaben og behandlingen af bygningsfejl og skader på kroppen) ortopteroj [bo] græshoppernes orden, retvingede insekter orvergo [bo] gyldenris (plante) -os [spr] (endelsen for fremtid) oscedanta gabende (fx ~ abismo afgrund) oscedi gabe oscedo gaben, gab oscilado svingning, oscillation; [fys] altrudita ~ tvungen svingning oscili [fys] svinge, oscillere oscililo oscillator oscilo en enkelt svingning osciloskopo [fys] oscilloskop (viser forløbet af elektriske svingninger) Osiano [lit] Ossian (mytisk irsk skjald) Oskaro 1. mandenavnet Oskar, 2. Oscar (filmpris) OSKE [fk] Organizo por Sekuro kaj Kunlaboro ˘ en Europo OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) osmeroj [zo] smelt (fisk). Bem: europæisk smelt = eperlano osmio [kem] osmium (grundstof, Os) osmoza osmotisk (fx ~ premo tryk) osmozo [fys] [bio] osmose (gennemsivning) osmundo [bo] kongebregne; (= reˆgofiliko) osta knogle- (fx ~ histo knoglevæv); benet, knoglet ˆ være gidsel ostagi ˆ gidsel ostago ostero knoglesplint, bensplint ˆ forbene; La kartilago ~is. Brusken ostigi forbenede. ostito [med] knoglebetændelse ostmembrano benhinde osto [an], [gastr] knogle, ben ostomedolito [med] knoglemarvsbetændelse ostracismo [hist] ostrakisme (landsforvisning ved folke afstemning i det antikke Athen) ostrejo østersbanke ostro [zo] [gastr] østers ostrompo knoglebrud, benbrud -ot- [spr] (efterstavelse for fremtids tillægsform i iv); skrib~a der vil blive skrevet; Bem: med endelsen o betyder ~ normalt en person, fx send ~o kommende udsending otario [zo] mankesæl; (jf orelfoko) otido [zo] trappe (fugl) otito [med] ørebetændelse; (dgl orelinflamo)

190

paeranto otoskopio [med] otoskopi, øreundersøgelse otuso [zo] skovhornugle; (jf orelstrigo) ovacii hylde (med bifald) ovacio hyldest, ovation, bifald ovajô [gastr] mad eller ret lavet af æg ovala oval (ægformet) ovalo oval ovario [an] æggestok, ovarie; [bo] frugtknude ovblanko æggehvide ovibovo [zo] moskusokse; (dgl moskobovo) ovingo æggebæger ovio [zo] fåredyr ovo [bio], [gastr] æg ovoˆcelo ægcelle ovodukto [an] æggeleder ovoflavo æggeblomme ovolo [zo] ægcelle, æg; [bo] frøanlæg -oz- [spr] Suffiks for 1. at noget udgør en rigelig del af noget; 2. sygdom (a) forårsaget af fx en bakterie eller en parasit, (b) karakteriseret af et bestemt sygdomsvæv, (c) uden betændelse, men i et bestemt organ (jf -et-); 3. plantesygdom); sˆton~a stenet (som er fuld af sten); streptokok~o sygdom fremkaldt af streptokokker; tuberkul~o tuberkulose; artr~o slidgigt ozono [kem] ozon (O3 , beskyttende gasart i stratosfæren) ozontavolo ozonlag

P p.K. [fk] post Kristo e.Kr. (efter Kristus) paca fredelig, fredfyldt pacama fredselskende pacema fredsommelig af natur pacienca tålmodig pacienci være tålmodig, have tålmodighed pacienco tålmodighed paciento patient Pacifiko [geo] Stillehavet pacifismo pacifisme (ubetinget modstand mod krig) pacifisto pacifist paciga fredsskabende (fx ~ misio mission) ˘ pacigi fredeliggøre (fx ~ Europon Europa); bilægge (fx ~ konflikton en konflikt) ˆ blive fredelig; slutte fred (~ kun iu pacigi med nogen); forlige sig (~ kun io med noget) packonserva fredsbevarende (fx ~ misio mission) paco fred paerado fredsmægling paeranto fredsmægler

paipo paipo fredspibe paˆcjo (kælenavnsform af patro) far; (jf –ˆcj-) paˆculo 1. [bo] Pogostemon cablin 2. patchouli (æterisk olie til parfume, udvundet af plantens blade) padeli piske i vand; La sîpo ~is la akvon. Skibet piskede vandet til skum.; La knabo ~is per la piedoj. Drengen pjaskede og sprøjtede med fødderne; (jf pagaji) padelo åreblad; blad (på skibsskrue, propel); skovl (på skovlhjul i fx turbine, gravemaskine, vandmølle) padelrado skovlhjul Pado [geo] Po (flod i Italien) pado sti paduso [bo] hæg (et træ) (= grapolˆcerizujo) paf ! bang! (om lyden af et skud) pafado skydning pafajô projektil pafarko flitsbue pafdistanco skudvidde pafejo skydebane pafi skyde, afskyde, affyre; slynge; ~ al celo skyde til måls; ~ al si en la frunton skyde sig en kugle for panden pafilo skydevåben; gevær pafisto skytte; kaˆs~ snigskytte pafo skud; [spo] skydning; La unua ~ estis miso. Det første skud var en forbier. pagaji padle; pagaje pagajo paddel, padleåre, (= simpla pagajo); pagaj, tobladet åre, (= duobla pagajo) pagana hedensk paganismo hedenskab pagano [rel] hedning paganto betaler (fx malbona ~ en dårlig betaler) pagelo [zo] blankesten (fisk) pagenda som skal betales ˆ ~is kontante per euroj. ˘ pagi betale; Si Hun ˆ ~is tri betalte kontant med euro.; Si ˘ eurojn. Hun betalte tre euro. pagigi få til at betale; ~ al iu ion lade nogen betale noget pagilo betalingsmiddel pagiva i stand til at betale, betalingsdygtig, (dgl pagpova) pago betaling; lu~o leje, husleje; tuja ~ omgående betaling pagodo [rel] pagode (tempel) paguro [zo] eremitkrebs ˆ pagio [hist] page ˆ 1. side (af et papirblad) titol ~ pago titelblad , 2. alt, hvad der står på en side; Relegu ~n du! Læs side to en gang til!; pajaco [teat] bajads (klovn)

191

paliso pajlero halmstrå; Kroˆci sin al ~. Klynge sig til et halmstrå. pajlo halm pajlohomo stråmand Pajno [my] Pan (hyrdegud) Pajnoˆsalmo panfløjte pakado pakning (fx ~ de la valizoj af kufferterne) pakajô en pakke (det der er pakket); [glds] bagage, (→ bagaˆgo); en~ emballage paki at pakke (fx ~ sian havajôn sine ting) pakistanano pakistaner pako en pakke (fx kristnaska ~ jule-) pakto [pol] pagt; la ~ de UNO FN-pagten pala bleg; kadavre ~ pro timo ligbleg af skræk; la ~ vintra suno den blege vintersol palaco [ark] palads, slot paladio [kem] palladium (grundstof, Pd); [my] palladion (statue af Pallas Athena) palafito [ark] 1. pælehus; (dgl surfosta domo), 2. én af de pæle, som et pælehus står på palankeno bærestol; (dgl portseˆgo) Palaso 1. [astr] Pallas (asteroide), 2. antikt græsk og romersk mandenavn palata gane- (fx ~ velo ganesejl) palatalo [fon] palatal, ganelyd Palatino [geo] Palatinerhøjen (i Rom) palato [an] gane palavri snakke vidt og bredt palavro palaver (forhandling; tom snak) paledo [tra] palle; kesto~ bokspalle palemono [zo] [glds] fjordreje, roskildereje, → leandro (dgl salikoko) paleoceno [geol] paleocæn (geologisk epoke) paleografio palæografi (videnskaben om gammel skrift) paleolitiko palæolitikum, ældre stenalder; (dgl maljuna sˆtonepoko) paleontologio palæontologi (studiet af fortidens dyr og planter) paleontologo palæontolog paleozoiko [geol] palæozoikum (Jordens oldtid) Palestino [geo], Palæstina paletro palet (plade til farver; kunstners farveholdning) paliativo [med] lindrende middel; foranstaltning der midlertidigt forbedrer paligi gøre bleg, blege ˆ blive bleg, blegne paligi palindromo [spr] palindrom (ens læst forfra og bagfra) palinuro [zo] languster (krebsdyr); (dgl langusto) palisandro [bo] palisander (træsort fra Brasilien) palisaro palisade paliso pæl, stolpe

palisumi palisumi spidde paliumo [rel] pallium (hvidt bånd med sorte kors) palmacoj [bo] palmefamilien palmo [bo] palme palmoleo palmeolie palmopiedo [zo] svømmefod; (= rempiedo) palo bleghed palpado beføling; famlen palpe famlende; ~ serˆci ion famle efter noget palpebla til at (tage at) føle på, håndgribelig palpebro [an] øjenlåg palpebrumi blinke (om øjet); (jf okulumi) palpi føle på, berøre; famle; befamle; ~ antau˘ si føle sig frem (for); ~ en mallumo famle sig frem palpilo [zo] følehorn palpitacio [med] hjertebanken; (dgl korbatado) palto [teks] overfrakke, vinterfrakke; (jf mantelo) palumbo [zo] ringdue, skovdue; (= ringokolombo) pamfleto pamflet, smædeskrift pampelmuso [bo] pompelmus, pomelo (stor grapefrugtlignende frugt) pampo pampas (steppe); (= stepo) panaceo universelt helbredelsesmiddel panakoj [bo] ginseng-slægten Panamo [geo] Panama (stat i Mellemamerika) panarbo [bo] brødfrugttræ panbulo bolle, rundstykke; (jf bulko) pandiono [zo] fiskeørn; (= fiˆsaglo) pando [zo] panda; granda~ stor panda, bambusbjørn; malgranda ~ lille panda, kattebjørn panegira panegyrisk, overdrevent rosende panegiro [lit] panegyrik, lovtale panei (om bil) gå i stå; [tek] bryde sammen, ˘ ~is meze de krucejo. Bilen gå i sort; La auto gik i stå midt i et kryds. o [ark], [tek], [traf] (på væg) fyldning (fx i dør); instrumentbræt; kontrolbord paneo motorstop; teknisk fejl, teknisk uheld panero brødkrumme ˆ Pangabo [geo] Punjab (område delt mellem Indien og Pakistan) paniki bringe i panik panikita panikslagen paniklo [bo] top (sammensat blomsterstand), [an] fedtlaget under huden (panniculus adiposus)

192

papiliono paniko panik panjo (kælenavnsform af patrino) mor; (jf -nj-) pankracio → pankratio pankratio [bo] pancratium (plante) pankreatito [med] bugspytkirtelbetændelse pankreato [an] bugspytkirtel pankromata pankromatisk (om fotografisk film) pankrusto brødskorpe pano [gastr] brød rostita ~ ristet brød; la cˆ iutaga ~ det daglige brød; sekala ~ rugbrød; tritika ~ franskbrød, hvedebrød panoptiko vokskabinet, panoptikon panoramo panorama (vid udsigt; rundskue) panrostajô ristet brød; (= rostita pano) panrostilo brødrister pansajô (ting til sårbehandling, fx) salve, vat, plaster, gaze; (jf bandaˆgo) pansi forbinde et sår panslavismo [hist] [pol] panslavisme pantalonfendo [teks] gylp pantalono [teks] bukser, benklæder panteismo [fil] panteisme (Gud er ét med Universet) panteisto panteist panteono panteon (gudekreds, fx de olympiske guder); (P) ~ Pantheon (tempel i Rom) pantero [zo] panter, sort leopard pantoflo [teks] tøffel, morgensko pantografo [tra] pantograf (strømaftager), (jf troleo); [tek] pantograf (tegnemaskine) pantomimo [teat] pantomine (mimespil) pantranˆco en skive brød, en rundtenom panujo brødkasse panumi panere papageto [zo] undulat (fugl) papago [zo] papegøje; [fig] efterplaprer papagumi efterplapre papajo [bo] papaja (træet og frugten) ˘ [bo] asimina triloba (et træ) papauo papavo [bo] valmue paperfolio et ark papir paperkorbo papirkurv papermaˆcajô → muldokartono papmaché papero papir; ~j ([ogs]) papirer (personlige dokumenter); Viajn ~jn, mi petas! Må jeg se Deres papirer? paperˆsmiristo bladsmører papertranˆcilo papirkniv papilio [zo] sommerfugl; ~j (ogs) (insektordenen) sommerfugle papilionedoj [zo] svalehalefamilien (sommerfugle) papiliono [zo] svalehale (slægt af sommerfugle, bl.a. makaono)

papiloto papiloto papillot, curler papiruso [bo] papyrus (plante; papir heraf) papo [rel] pave papriko [gastr], [bo] paprika (krydderi); (jf kapsiko) papuo papuaner (fx fra Ny Guinea) para i par, parvis; [mat] lige (nombro tal); fasado kun ~j kolonoj facade med parvise søjler parabolo [rel] [lit] lignelse; [mat] parabel parada parade- (fx ~ marˆso parademarch); kuˆsi sur ~ lito ligge på lit de parade paradi paradere, gå i procession, føre sig frem Li cˆ iam ~as kiam venas gastoj. Han fører sig altid frem når der kommer ˆ ~is sian riˆcecon. gæster. ; stille til skue Si Hun stillede sin rigdom til skue., skilte (med) paradigmo paradigme; [gram] bøjningsmønster paradizbirdo paradisfugl; [zo] paradisfugl paradizeo [zo] paradisfugl; (= paradizbirdo) paradizo paradis parado parade, optog; pomp og pragt; senenhava vort~ tom snak paradoksa paradoksal, selvmodsigende paradokso paradoks (selvmodsigende eller absurd ting) parafi parafere parafino paraffin (voksagtig masse) parafo parafering (medunderskrift, fx i form af initialer); (ekstra, karakteristisk streg som tilføjelse til en underskrift) parafrazi parafrasere parafrazo parafrase (fortolkende omskrivning) paragrafo paragraf, stykke, paragrafsymbolet Paragvajo [geo] Paraguay (stat i Sydamerika) Parakleto [rel] Paraklet (Helligånden som talsmand) paralakso [astr] parallakse (tilsyneladende forskydning) paralela parallel paralele parallelt; ved siden af; Uzi novan vorton ~ al la malnova. Buge et nyt ord ved siden af det gamle. paralelepipedo [geom] parallelepipedum paralelogramo [geom] parallelogram paralizi lamme, paralysere paraliziga lammende paralizita lammet; lamslået paralizo lammelse; infana ~ (= poliomjelito); børnelammelse paralogismo paralogisme, fejlslutning paramagneta [fys] paramagnetisk

193

pargeto parametro parameter paranojo [med], [psyk] paranoia (paranoid psykose, forfølgelsesvanvid) parapeto beskyttelsesmur (ved afgrund), [mil] brystværn, jordvold (foran skyttegrav), rækværk, brystning parapsikologio parapsykologi (studiet af overnaturlige psykiske fænomener) parasimpato [an] det parasympatiske nervesystem paraˆsuti springe ud med faldskærm paraˆsutigi smide ned med faldskærm (fx ~ nutrajôjn fødevarer); ~ soldatojn landsætte faldskærmssoldater paraˆsuto faldskærm paratakso [gram] paratakse, sideordning paratifo [med] paratyfus (tarminfektion) paratiroido [an] biskjoldbruskkirtel paraziti snylte, nasse parazitismo [bio] parasitisme (samliv mellem parasit og vært) parazito snyltegæst, snylter; [bio] parasit; snylteplante; snyltedyr parazitologio [bio] parasitologi (læren om parasitter) parceligi udstykke parcelo parcel, jordlod, grund Parco [my] parce (græsk skæbnegudinde); (jf Norno) pardonebla tilgivelig, undskyldelig pardonema overbærende, barmhjertig pardoni tilgive, undskylde; ~u! undskyld! pardono tilgivelse, forladelse; Mi petas ~n! Undskyld!, Om forladelse! pardonpeti bede om undskyldning; Mi ~as ke... Du må undskylde at... pare parvis; (jf duope) parenca beslægtet, i familie; ~j lingvoj beslægtede sprog; Ili estas ~j inter si. De er i familie med hinanden. parenceco slægtskab parenco slægtning parenkimo [bo], [an] parenkym (grundvæv; cellevæv) parenteza parentetisk parenteze i parentes; i parentes bemærket parentezo parentes (sidebemærkning); (jf krampo) parezo [med] parese (let lammelse); (dgl milda paralizo) parfeo [gastr] parfait (is med flødeskum og frugt) parfumi parfumere parfumo parfume pargetero parketstav pargeti lægge parketgulv i (fx ~ la salonon dagligstuen) pargeto parketgulv

parhufulo parhufulo [zo] klovdyr (parrettået hovdyr, fx okse); (jf neparhufulo) parietalo [an] isseben; (dgl vertosto) parietario [bo] springknap (plante) parieto [an] væg (i et hulorgan, fx mavesækken); [tek] inderside (fx i cylinder, rør) parigi parre ˆ parrings- (fx ~ tempo parringstid) pariga ˆ parre sig parigi pario paria, (en) udstødt; (en) kasteløs Pariso [my] Paris (prins i Troja) Parizo [geo] Paris (Frankrigs hovedstad) parkado parkering parkejo parkeringsplads parkere udenad parkerigi lære udenad parki parkere parkinsona malsano [med] Parkinsons sygdom parko park, anlæg parkometro parkometer parlamenta parlaments- (fx ~ konstruajô parlamentsbygning); parlamentarisk parlamentano parlamentsmedlem parlamentario [mil] parlamentær (forhandler) parlamentejo parlamentsbygning parlamentismo parlamentarisme parlamento parlament ˆ [gastr] parmesanost parma fromago Parnaso Parnassos (bjergmassiv i Grækenland); [my] mnes tilholdssted; [lit] digtergruppen parnassisterne paro par (to ting, som hører sammen) parodii parodiere parodio parodi pa t ogena [bio] [med] patogen, sygdomsfremkaldende; (dgl malsaniga) ˆ sogne- (fx ~ domo sognegård); paroha ~ gazeto kirkeblad ˆ parohismo snæversyn ˆ sogn; (= paroko) paroho paroksismo heftigt anfald (fx af vrede eller smerte), paroksysme; (jf atako) paroksitona [spr] som har tryk på næstsidste stavelse parola mundtlig; ~ promeso et mundtligt tilsagn parolado (en) tale; la multa ~ den megen snak parolanto (en) taler parolelemento ordklasse parolema snakkesalig, sludrevorn paroli tale, snakke; La ciferoj ~as per si mem. ˆ io ~as por la tallene taler for sig selv; Cu

194

ruano propono? Er der noget der taler for forslaget?; Koro tro plena – buˆso ~as. Hvad hjerter er fuldt af, løber munden over med. parolo tale, ord; La prezidanto donis la ~n al la sekretario. Formanden gav ordet til sekretæren.; nepripensita ~ et uoverlagt ord, en uoverlagt udtalelse; ~ estas arˆgento, oron similas silento. Tale er sølv, tavshed er guld. parolrekono [edb] talegenkendelse parolturno talemåde, vending paronimo [spr] paronym (ord der er rodbeslægtet med et andet) paronomazio [spr] paronomasi (ordspil, fx hastværk er lastværk) parotidito [med] fåresyge; (dgl mumpso) parotido [an] ørespytkirtel parseko [astr] parsec (længdeenhed = 3,26 lysår) parta delvis; ~ luneklipso partiel måneformørkelse parte delvis; dels, til dels partenogenezo [bio] partenogenese, jomfrufødsel Partenono [ark] Parthenon (tempel på Athens Akropolis) partero [teat] parket; parterre, [ark] stueetagen partia parti- (fx ~ gazetaro partipresse); partisk ˆ tage parti (fx ~ al iu for nogen) partianigi partiano partimedlem; tilhænger (fx ~ de tiu au˘ alia ideo af den ene eller den anden ide) participo [gram] tillægsform, participium partieco partiskhed partigi dele (i flere dele) partiklo [fys] partikel partikulara partikulær, speciel, som dyrker særpræg (i stedet for det der forener) partikularismo partikularisme partikulo [gram] småord, partikel, (ubøjeligt ord) partio parti (især politisk); part (fx i konflikt, retssag); ~ de sâko et parti skak; fari bonan ~n gøre et godt parti (om giftermål); (jf kvanto, parto) partituro [mus] partitur (bog med alle stemmer) partizano [mil] partisan, guerilla; (jf gerilo); ukritisk tilhænger, partisoldat partnero partner; (jf parulo) parto del, part, andel; [mus] parti partopreni deltage (fx ~ la laboron (en la laboro) i arbejdet), tage del (i) partopreno deltagelse p e ruano peruaner

paruedoj paruedoj [zo] mejsefamilien ˆ estis mia ~ dum la balo. parulo partner; Si Hun var min partner ved ballet. paruo [zo] musvit (fugl af mejsefamilien) parvenuo opkomling ˆ pasagero ager pasamento [teks] possement (bånd, kvaster m.m. til pynt) pase i forbigående, midlertidigt pasejo age (til gennemgang), pas; mont~ bjergpas pasema forbigående, flygtig paseo fortid; (jf estintajô, pasintajô, futuro) pasero [zo] spurv; (jf dompasero, kampopasero) ˘ pasi ere, gå; gå over, forsvinde; Auto ~is preter la domo. En bil erede forbi huset.; La vojo ~as tra arbaro. Vejen går igennem en skov.; ~ al alia demando gå over til et andet spørgsmål; ~is tuta jaro. Der gik et helt år.; Ebrio ~as post dormo. En brandert forsvinder efter søvn. pasia lidenskabelig, ioneret pasifloro [bo] ionsblomst pasigi tilbringe, opholde sig, fordrive; få til ˆ ~is la at ere, lade gå (få til at gå); Si vintron en Hispanio. Hun tilbragte vinteren i Spanien.; Li scias kie la kankroj ~as la vintron. Han ved hvor krebsene opholder sig om vinteren.; Ili ~is la atendotempon per kartludo. De fordrev ventetiden med kortspil.; Li ~is ilin tra la densejo. Han lod dem gå gennem tykningen.; ~u al mi la korbon! Ræk mig kurven! pasiigi gøre lidenskabelig, vække lidenskab, sætte lidenskaberne i kog pasintajô fortidig begivenhed fortid; Ni forgesu la ~n. Lad os glemme fortiden. pasintjara sidste års, fra sidste år pasio lidenskab (fx ~ al ludo for spil), ion; lidenskabelig kærlighed Pasiono [rel] ion (Jesu lidelse og død); [mus] ionsmusik; ~ lau˘ Johano Johannesion (musik), [lit] værker om Jesu lidelse eller tidlig kristeligt martyrium pasiva iv, uvirksom; [gram] i iv, ive pasivigi ivisere pasivo ivitet; [fin] iver; [gram] iv paskalo [fys] pascal (måleenhed for tryk) Paskinsulo [geo] Påskeøen; (= Rapa Nui) Pasko [rel] påske paskvilo [glds] (→ pamfleto) paskvil (smædeskrift)

195

patkuko paso age; forløb; post ~ de unu jaro efter et år paspartuo epartout (kartonramme); hovednøgle, (dgl cˆ efˆslosilo) paspermesilo erseddel pasporto pas pastajô pasta (fx makaroni, spaghetti); (jf pasto) pasteˆco postej pastelo pastil ˘ pasteurizi pasteurisere (varmebehandle) pastiˆco pastiche (stilefterligning) pastinako [bo] pastinak (planten eller dens rod) pasto dej; pasta (blød masse); dento~ tandpasta; (jf pastajô) pastoralo [lit] [mus] pastorale (værk om hyrdemiljø) pastra præste- (fx ~ ofico præsteembede), præstelig (fx ~ mildo mildhed) pastri være præst ˆ blive præst pastrigi pastro [rel] præst; (jf kleriko) pasvorto adgangskode, kodeord paˆsao [hist] pasha (osmannisk ærestitel) paˆsi træde, gå; ~ sur sˆtonon træde op (ned, hen, over) på en sten; La funebra procesio ˘ ~is antauen. Sørgetoget skred fremad. paˆsmezuri skridte af (måle med sine skridt) ˆ havas facilan ~n. paˆso skridt, trin, gang; Si ˘ Hun har en let gang.; Ili audis ~jn en la koridoro. De hørte trin på gangen.; Li malrapidigis siajn ~jn. Han sagtnede sin gang.; facilanima ~ et letsindigt skridt paˆstejo græsgang paˆstela pastel- (fx ~ koloro pastelfarve) paˆstelo pastel (kridt eller billede) paˆsti sætte på græs, lade græsse; Li ~is la bovojn. Han sætte køerne på græs.; La brutoj ~is sin sur herbejo. Kvæget græssede på en eng. paˆstista sako [bo] hyrdetaske (plante) paˆstisto hyrde patelo [an] knæskal, (dgl genuosto); [zo] albueskæl (havlevende snegl) pateno [rel] patene, disk, tallerken til nadverbrød) patenti patentere (= at give retsbeskyttelse til monopol på en opfindelse) patentigi at opnå patent patento patent patienco [bo] engelsk spinat (plante) patino patina (præg af ælde) patio [med] lidelse (samlebetegnelse for sygdomme i samme organ) patkuko [gastr] pandekage; (= krespo)

pato pato stegepande; el la ~ en la fajron fra asken i ilden patologio [med] patologi, sygdomslære patologo patolog patoso patos (højtidelig fremstilling) patra fader- (fx ~ amo faderkærlighed), faderlig (fx ~ severo strenghed) patreco faderskab patriarko patriark (kirkeover hoved; [bibl] stamfar; [fig] ærværdigt familieoverhoved) patricio [hist] patricier (person af fornem slægt) patrico patrice (stempel i ophøjet relief, hanstempel, modsat matrice); garantistempel i guld- og sølvvarer; (jf matrico) patrina moder- (fx ~ lakto modermælk; ~ eklezio moderkirke); moderlig (fx ~ zorgo omsorg); ~ lingvo modersmål patrineco moderskab patrino mor, moder; la ~ Tero moder Jord patrio fædreland; (= patrujo) patriotismo patriotisme (nationalfølelse) patrioto patriot patriperfido landsforræderi patro far, fader; Li estas la portreto de sia ~. Han er sin far op ad dage.; la ~ de la poezio poesiens fader patroli patruljere patrolo patrulje patroneco protektion Patronia [rel] fadervor patrono protektor, (= alta protektanto); velgører, mæcen; [rel] skytshelgen; [hist] patronus (beskytter, velgører) ˘ pauperismo pauperisme (samfundsfattigdom, modsat individuel fattigdom) ˘ kalkere; efterligne, kopiere pausi ˘ surmule pauti ˘ holde pause (hvil, frikvarter) pauzi ˘ pauzo pause; afbrydelse; hvil; frikvarter pavano [hist] pavane (dans) pavezo [mar] ræling; (dgl ferdekbarilo) pavi (om påfugl) folde halen ud; vigte sig, føre sig frem paviano [zo] bavian pavilono [ark] pavillon pavimbatilo brolæggerjomfru pavimero brosten pavimi brolægge pavimisto brolægger pavimo brolægning, vejbelægning pavo [zo] påfugl; [fig] vigtigper, pralhals pazigrafio pasigrafi (universalskrift) peano festhymne; sejrssang

196

pelmela pecetigi skære i småstykker (fx ~ karotojn gulerødder) peceto småstykke peco stykke, del; ~ de muziko et ˆ kantis la saman ~n. Hun musikstykke; Si sang det samme stykke.; sâk~ skakbrik; vic~ reservedel peˆcblendo begblende peˆci bege peˆco 1. beg, 2. [fig] uheldig hændelse eller omstændighed pedagogo pædagog (lærer, opdrager) pedanta pedantisk pedanteco pedanteri pedanto pedant, pernittengryn, paragrafrytter pedelo pedel, betjent (fx kirke-, rets-) pediatrio [med] pædiatri (læren om børnesygdomme) pediatro pædiater, børnelæge; (dgl infankuracisto) ˘ pediko [zo] lus (hos mennesker); (dgl lauso) ˘ pedikularo [bo] troldurt; (dgl lausoherbo) pedikuro pedicure, fodpleje; (= piedflego) pedunkla kverko [bo] stilkeg, almindelig eg pedunklo [bo] (blomster) stilk; (dgl tigo) Pegazo [my] Pegasus (bevinget hest); [astr] Pegasus (stjernebillede) pegedoj [zo] spættefamilien pego [zo] spætte ˆ pejzagisto landskabsmaler ˆ landskab; landskabsmaleri pejzago peka i strid (~ kontrau˘ med); [rel] syndig pekano [bo] pekan (amerikansk valnøddetræ eller dettes frugt); (jf hikorio) pekario [zo] navlesvin peki forsynde sig imod, handle i strid med ˘ [rel] synde (~ kontrau); peklajô saltet madvare pekli [gastr] salte (lægge madvarer i salt) pekliberigi give syndsforladelse (jf indulgenco) peko forsyndelse; [rel] synd pekteno [zo] , [gastr] kammusling; jakoba ~ ibsskal pektino [kem] pektin (fortykningsmiddel) pekulo [rel] synder pelagro [med] pellagra (mangelsygdom) pelargonio [bo] pelargonie (plante) pelˆcaso klapjagt peli drive, jage; ~ la brutojn herbejen drive kvæget på græs; troe ~ drive for hårdt på; ~ iun al malespero drive nogen til ˆ ~is gˆ in for. Hun jog den fortvivlelse; Si væk. pelikano [zo] pelikan (svømmefugl) pelmela hulter til bulter; forvirret, rodet, uordentlig

pelmelo pelmelo virvar, rod, forvirring, tumult, uorden pelo det at drive, det at jage; frontrada ~ forhjulstræk; kvarrada ~ firhjulstræk peltajô pelsværk peltˆcapo pelshue peltisto buntmager pelto 1. [teks] pels (til beklædning); (jf felo), 2. på våbenskjolde tofarvede mønstre, som efterligner pels pelvo (lav skål til væske, fx) lav~ vandfad; lit~ bækken; (jf bovlo, lavujo, plado) pemfigo [med] pemfigus (hudsygdom) pemikano [gastr] pemmikan (konserveret kødblanding) penalo [spo] straf, handikap; (i fodbold) straffe penco [fin] penny (engelsk mønt) pendi [itr] hænge; Lia rigardo ~is je sîaj lipoj. Hans blik hang ved hendes læber. pendigi [tr] hænge, hænge op; Li ~is la mantelon sur hoko. Han hængte frakken på en knage.; Iam oni ~is krimulojn. Engang hængte man forbrydere. pendlito hængekøje; (= hamako) pendoglacio istap; (= glacipendajô) pendoli svinge; pendle pendolo pendul pends e kigi dryptørre pendumi hænge (forbrydere); (= pendigi) pendumilo galge; (= pendigilo) pene med møje, med nød og næppe penema ihærdig, omhyggelig penetrebla gennemtrængelig; gennemskuelig penetrema gennemtrængende; indtrængende penetri trænge ind, strømme ind, bane sig vej; gennemtrænge, gennemstrømme; La odoro ~is al li. Duften trængte sig frem til ham.; La malvarmo ~is gˆ is la ostoj. Kulden gik gennem marv og ben; ~ la misterojn de la naturo trænge ind i naturens mysterier penetro indtrængen; gennemtrængen peni anstrenge sig, bestræbe sig for, prøve, forsøge; Kiom ajn mi ~is, mi ne sukcesis. Ligegyldigt hvor meget jeg anstrengte ˆ ~is eliri. mig, så klarede jeg den ikke.; Ciuj Alle forsøgte at komme ud. penicilino [med] penicillin (lægemiddel) penicilio → penicilo penicilo [bo] penicillium, penselskimmel, (skimmelsvamp); (= penikˆsimo) peniga anstrengende, besværlig, (fx ~ laboro arbejde) peniki pensle

197

peonio peniko pensel; tiro de ~ penselstrøg penikˆsimo → penicilo peninda (der er) ulejligheden værd penisingo kondom; (jf kondomo) peniso [an] penis; (jf maltrinkilo, kaco, fikilo) peno anstrengelse, bestræbelse, forsøg, indsats; Mi esperas ke viaj ~j havos sukceson. Jeg håber dine anstrengelser bærer frugt.; dankon pro via ~! tak for din indsats!; Tio ne valoras la ~n. Det er ikke ulejligheden værd. pensado tænkning pensema tænksom, tankefuld penseo [bo] stedmoderblomst pensi tænke; tro, mene, synes; Mi ~as, ke jes. Ja, det tror jeg.; Kion vi ~as pri mia projekto? Hvad mener du om mit projekt? ˆ bela? Hvad synes du? Er Kion vi ~as? Cu den pæn? pensiga tankevækkende pensii pensionere ˆ gå på pension pensiigi pensio pension (efter endt arbejdsliv) pensionlernejo kostskole pensiono pensionat pensionulo pensionær pensisto tænker; la grandaj ~j de store tænkere pensiulo pensionist pensivo tænkeevne, forstand; (jf komprenivo) penskapablo tænkeevne, forstand; (= pensivo; jf komprenkapablo) penso tanke pensulo tænksom person pentagono pentagon, femkant; (dgl kvinlatero) pentagramo pentagram, femtakket stjerne; (jf kvinpinta) pentametro [lit] pentameter (femfodet verslinje) ˘ Pentateuko [bibl] Pentateuken, Mosebøgerne pentatlono [spo] femkamp pentekosto [rel] pinse penti [rel] angre pento anger pentofari gøre bod pentrado det at male; ~ forprenas lian tempon. Maleriet tager al hans tid. pentrajô maleri pentrejo maleratelier; (jf ateliero) pentri male (billeder o.l.); Ne ~u diablon sur la muro. Man skal ikke male fanden på væggen.; ~ al si rozan futuron se fremtiden i et rosenrødt skær; (jf farbi) pentrinda malerisk, værd at blive malet; (jf pitoreska) pentristo kunstmaler; (jf farbisto) peonio [bo] pæon, bonderose

peono peono [spo] bonde (i skak) pepado pippen, kvidren pepi pippe, pibe, kvidre; La pasero ~as. ˆ senˆcese ~is pri siaj Spurven pipper.; Si nepinoj. Hun kvidrede i det uendelige om sine børnebørn. peplo [hist] peplos (græsk kvindedragt) peplomo vattæppe; (= vatita kovrilo) pepo (et) pip pepsino [bio] pepsin (fordøjelsesenzym) per (betyder ”ved hjælp af {noget, som bliver brugt som ”instrument”}”i forskellige afskygninger); med (fx iri ~ trajno tage med toget); af (fx sin nutri ~ legomoj leve af grønsager); ved (fx nur ~ fortostreˆco kun ved en kraftanstrengelse); ved hjælp af (fx Eblis nur ~ vortaro Det var kun muligt ved hjælp af en ordbog.); på (fx Substantivoj finiˆgas ~ o. Navneord ender på o); ad (fx atingi la domon ~ nerekta vojo nå frem til huset ad en omvej) pera formidlende; mæglende; indirekte perado formidling; mægling; La pac~ malsukcesis Fredsmæglingen mislykkedes. peramelo [zo] punggrævling peranto formidler, mellemmand; mægler; La konfliktantoj akceptis sîn kiel ~n. De stridende parter accepterede hende som mægler. perceptebla mærkbar percepti opfatte, sanse, fornemme percepto opfattelse, sansning; erkendelse (gennem sanserne), perception perˆco [zo] hork (fisk) perdi tabe, miste; spilde; ~ la spiron tabe pusten; ~ la apetiton miste appetitten; Vi ~os vian tempon! Du vil spilde din tid!; ~ iun el la vido tabe nogen af syne; ~ sian vojon fare vild perdigi (få nogen til at tabe, miste eller spilde, fx) Li ~is al mi la paciencon. Han fik mig til at tabe tålmodigheden. ˆ gå tabt; fortabe sig; Li ~as en detaloj. perdigi ˆ forlasis nin Han fortaber sig i detaljer.; Si kaj ~is en la popolamasoj. Hun forlod os og forsvandt i menneskemængden. perdo tab; spild perdrikoj [zo] agerhøns pere de ved hjælp af pereema forgængelig perei omkomme, forulykke, forlise; gå til grunde, forgå; [rel] fortabes Li ~is en batalo. Han blev dræbt i kamp.; La sîpo ~is kun homoj kaj havoj. Skibet gik ned med mand og mus.

198

periodo pereiga ødelæggende, katastrofal pereigi tilintetgøre, udslette, ødelægge; tage livet af; La pesto ~is milojn. Pesten tog livet af tusinder. pereo undergang, ødelæggelse; [rel] fortabelse perfekta perfekt, fuldkommen, fuldendt perfektemulo perfektionist perfektigi gøre perfekt, fuldkommengøre; forbedre ˆ blive perfekt; ~ en Esperanto perfektigi forbedre sit (allerede gode) esperanto perfekto fuldkommenhed; [gram] førnutid, perfektum; ~ maloftas. Det fuldkomne forekommer sjældent. perfida forræderisk, troløs perfidi forråde; røbe; svigte; ~ sekreton røbe en hemmelighed; Lia memoro lin ~is. Hukommelsen svigtede ham. perfido forræderi perfidulo forræder perforado [med] perforering, perforation perfori [med] perforere; (jf trui) perforta voldelig, voldeligt påtvunget, (jf violenta) ˆ perforte med magt, med vold, voldeligt; Si ~ sin kvietigis. Hun tvang sig til at være rolig. perforti øve vold imod; gennemtvinge med magt; seks~ voldtage perforto vold; seks~ voldtægt perfortulo voldsmand pergameno pergament (skind til at skrive på) pergolo [ark] pergola (gang med dække af slyngplanter) peri formidle, være mellemmand; mægle; Ni ~as cˆ iajn librojn. Vi fremskaffer alle slags bøger. peridoto [min] peridot (smykkesten) periferio periferi, udkant; [mat] lukket kurve perifrazo perifrase, omskrivning; (dgl ˘ cˆ irkaufrazo) perigeo [astr] perigæum (position nærmest jorden); (jf apogeo) perihelio [astr] perihelium (position nærmest solen); (jf afelio) perikardiito [med] hjertesækbetændelse perikardio [an] hjertesæk perikarpo [bo] frøgemme perimetro [geom] omkreds, perimeter perineo [an] mellemkød perioda periodisk periodajô tidsskrift; (= revuo) periode periodevis, i perioder periodo periode, tid, tidsrum; [astr] omløbstid

periosto periosto [med] periost, benhinde; (dgl ostomembrano) peripetio [lit] omslag, vendepunkt, peripeti periplo (verdens)omsejling eller beskrivelse af en sådan rejse periskopo periskop peristalto [bio] peristaltik (tarmbevægelse) peristilo [ark] peristyl (søjlegård, søjlehal, søjlegang); (jf kolonaro, klostro, kolonhalo) peritoneito [med] bughindebetændelse, peritonitis; (dgl ventromembrana inflamo) peritoneo [an] bughinde; (dgl ventromembrano) perko [zo] aborre perkolado perkolation, nedsivning, gennemsivning perkoli nedsive (fx til grundvandet), gennemsive, perkolere perkuti slå, banke; [med] udføre perkussion perkutilo slaglås, perkussionslås, (på skydevåben) perkutinstrumento [mus] slagtøjsinstrument, percussionsinstrument (= frapinstrumento) perlabori tjene (penge ved arbejde); (jf lukri) perlamoto [zo] perlemor perli perle; La sˆvito ~is sur lia frunto. Sveden perlede på panden af ham. perlito [tek] perlit (bestanddel af stål) perlo perle; fajna ~ naturperle; kultiva ~ kulturperle; ros~j dugperler perlofiˆsisto perlefisker perlogreso [bo] flitteraks (= meliko) perlokonko [zo] perlemusling (= pinktado) permeabla [tek] gennemtrængelig; (dgl tralasiva) permesebla tilladelig permesi tillade; ~ al si tillade sig permesilo (dokument, som giver tilladelse til noget) permeso tilladelse permio [geol] perm; permformation permitivo [fys] permittivitet permuti ombytte; [mat] permutere permuto [mat] permutation pernicioza [med] perniciøs, ondartet; ~ anemio alvorlig blodmangel pernio [med] frostknude; (dgl frostoˆsvelo) perono udvendig hovedtrappe; (jf kajo) perpendikulara vinkelret; (jf orta) perpleksa perpleks, rådvild, forvirret perpleksigi gøre rådvild, forvirre perplekso rådvildhed, forvirring persekutado forfølgelse

199

petardo persekuti forfølge; leˆge ~ retsforfølge, rejse sag imod Perseo [astr] Perseus (stjernebillede); [my] Perseus (søn af Zeus) Persepolo Persepolis (oldtidspalads i Iran) persieno persienne, skodde persikarbo [bo] ferskentræ persiko [bo] [gastr] fersken persimono [bo] daddelblomme (træ); kakifrugt (fra daddelblomme) Persio [hist] [geo] Persien; (fra 1935: Irano) persista ihærdig, utrættelig persisti blive (ihærdigt) ved (med), holde (ihærdigt) fast ved; La pluvo ~as. Regnen bliver ved og ved.; (jf obstini) persisto ihærdighed, utrættelighed, vedholdenhed perso perser; (jf iranano) persona personlig persona garantio [ogs] kaution, bankgaranti; (jf ajâ garantio) personeco personlighed personigi personificere persono person perspektivo perspektiv; udsigt; la nuna situacio prezentas bonajn ~jn den nuværende situation rummer gode fremtidsmuligheder persvadi overtale; Longe oni ~is lin, sed vane. Længe forsøgte man at overtale ham, men forgæves., (jf konvinki) persvado overtalelse perturbi bringe forstyrrelse i (fx ~ la digestadon fordøjelsen) perturbo [tek]; [med]; [met] forstyrrelse; atmosfera ~ atmosfæriske forstyrrelser peruko paryk Peruo [geo] [pol] Peru (stat i Sydamerika) perversa ondsindet, fordærvet; seks~ pervers perversio [med] perversion, seksuel afvigelse pesario [med] pessar (præventionsmiddel) pesi veje (måle vægten af); mane ~ sˆtonon veje en sten i hånden; ~ cˆ iuj sian vorton veje hvert eneste ord; (jf pezi) pesilo vægt (til vejning) Pesilo [astr] Vægten (stjernebillede i dyrekredsen) pesiltaso vægtskål pesimismo pessimisme, sortsyn pesimisto pessimist peso vejning peso [fin] peso (møntenhed i Sydamerika) pesto [med] pest petalo [bo] kronblad; (= korolfolio) petardo kineser, sværmer, raket, fyrværkeri, (jf artfajrajô)

petazo petazo [hist] [teks] petasos (antik bredskygget hat) petegi bønfalde, trygle; plage Peterburgo [geo] Sankt Petersborg peti bede (om), anmode (om); ansøge (om); ~ oficon søge en stilling; Sidiˆgu, mi ~as! Vær venlig at tage plads! peticio petition (henvendelse fra borgere til fx regering eller parlament) petilo ansøgningsskema petiolo [bo] bladstilk; (dgl folitigo) petito [typ] petit (skriftstørrelse) peto anmodning; ansøgning, bøn petola skælmsk, munter; sprælsk, balstyrig; sîaj ~j bukloj hendes viltre lokker petolema kåd, sprudlende, spillevende petoli lave sjov, fjante, fjolle rundt, boltre sig; tumle rundt; muntre sig; Ili ~is sur la stratoj. De lavede sjov i gaden. petolo narrestreg, drengestreg, spilopper, hundekunster Ne estas tempo por ~. Det er ikke tiden til hundekunster.; Lia imago faris al li ~n. Fantasien spillede ham et puds. petolulo skælm, spilopmager, gavtyv petrelo stormsvale petro bjergart (materiale i jordskorpen) Petro Peter; la disˆciplo ~ disciplen Peter; Sankta ~ Sankt Peter petrolkampo oliefelt petrolkompanio olieselskab petrolo (alle de forskellige stoffer, som kan udvindes af råolie), mineralolie; kruda ~ råolie, (jf nafto) petrologio [geol] petrologi (læren om bjergarter) petrolˆsipo olietanker petromizo [zo] lampret, niøje, (fisk) petroselo [bo] [gastr] persille petskribo ansøgning; (jf peto) petunio [bo] petunia (plante) petveturi rejse på tommelfingeren, blaffe peza tung; ~ industrio sværindustri; ~ sorto en tung skæbne; [kem] ~ akvo tungt vand ˆ ~is 50 pezi veje (have vægt), tynge; Gi gramojn. Den vejede 50 gram.; Tiu argumento multe ~is. Det argument vejede tungt.; (jf pesi) pezigi gøre tung, tynge (ned); La fruktoj ~as la branˆcon. Frugterne tynger grenen ned. pezilo lod på vægtskål pezo vægt, tyngde; doni multe da ~ al io lægge stor vægt på noget pezocentro tyngdepunkt pezoforto tyngdekraft; (= gravito) pezoleo → mazuto

200

pigo pfenigo [hist] [fin] pfennig (tidligere tysk mønt) p H [kem] pH, pH-værdi, (en væskes surhedsgrad) (udtales: poho) pi pi (16. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) pia from, gudfrygtig pianisto pianist piano [mus] klaver; flygel piastro [hist] [fin] pjaster (tidligere spansk sølvmønt) picejo pizzeria piceo [bo] rødgran (picea) pico [gastr] pizza piˆco fisse, kusse pieco fromhed; (= pio) pieda fod-; ~ dikfingro storetå, på (i) foden piedartiko ankelled, fodled, (= maleolo) piedbati sparke; (jf hufbati) piede til fods; forneden (fx ~ de la paˆgo på siden) piedestalo piedestal, fodstykke piedfingro [an] tå piedfrapi stampe (trampe) piedingo stigbøjle (til ridning; knogle i øret) piediranto [tra] fodgænger piediri gå til fods piedkalo ligtorn piedo fod; esti sur la ~j være på benene; stari per ambau˘ ~j sur la tero have begge ben på jorden; stari per unu ~ en la tombo stå med det ene ben i graven; cˆ e la ~ de al monto ved foden af bjerget piedpilkado [spo] fodbold (spillet); (jf futbalo) piedpilko fodbold (bolden) piedpinte på tåspidserne piedpremi trampe ned; træde under fode piedsigno fodspor piedstumbligi spænde ben piedvesto fodtøj, (jf sûo, sandalo, boto) pielo → pjelo pierido [zo] kålsommerfugl; (dgl brasikpapilio) pieroto [teat] pjerrot (skuespilfigur) pietato ærbødighed pietismo [rel] pietisme (protestantisk fromhedsbevægelse) pietisto pietist piezoelektro [fys] piezoelektricitet (opstår ved tryk på en krystal) piga [ogs] sortbroget Pigmaliono [my] Pygmalion (kunstner hvis statue blev levende) pigmento pigment; farvestof (mineralpulver) pigmeo pygmæ pigo [zo] skade (fugl)

pigra pigra doven; (= maldiligenta, mallaborema, malpenema) ˆ pigino pidgin (blandingssprog) pijâmo [teks] pyjamas pika stikkende; bidende; pikant pikdento gifttand, hugtand, (hos slange); (jf dentego) pikdoloro sidesting pikdrato pigtråd pikedo [mil] feltvagt; [spo] piquet (et kortspil) pikema tilbøjelig til at stikke til andre piki stikke, prikke, punktere; ~ al si la fingron stikke sig i fingeren; La abelo ~is lin. Bien stak ham.; La frosto ~is la vizaˆgon. Frosten bed i ansigtet. pikilfungo [bo] pigsvamp, (jf hidno) pikilo pig, spids; [zo] brod; dent~ tandstikker pikloj [gastr] pickles pikmortigi (dræbe med stik, fx) stikke ihjel, dolke til døde pikniko picnic, skovtur piko stik, prik piko [spo] spar (i kortspil) piko- pico- (forled (præfiks) for en billiontedel af en måleenhed); ~metro picometer pikofarado [fys] picofarad (pF); (jf farado) pikpiki pikke korn (om høns fx) pikpioˆco spidshakke (med to spidser) piktogramo piktogram (billedtegn) pikvundo stiksår pilafo [gastr] pilaf, pilau, (orientalsk risret) pilastro [ark] pilaster, vægpille Pilato [hist] Pilatus pilˆcardo [zo] sardin; (dgl sardino) pileo [an] portåre; (dgl pordavejno) pilgrimado pilgrimsfærd; valfart; (= pilgrimo) pilgrimanto pilgrim pilgrimi drage på pilgrimsfærd; valfarte piliero [ark] pille (fx bropille, bærepille); grundpille; (jf pilolo) pilko bold pilo [el] element; galvana ~ galvanisk element; (jf baterio) pilolfiliko [bo] pilledrager (bregne), (= pilulario) pilolo pille (lægemiddel); Ni devis gluti la maldolˆcan ~n. Det var en bitter pille at sluge. pilono [ark] pylon, brotårn; [hist] pylon (indgangsportal til egyptisk tempel) pilorio gabestok; (dgl kolono de malhonoro) piloro [an] maveporten

201

pioniro pilotado flyvning (af et fly); lodsning; senvida ~ blindflyvning pilotejo cockpit pilotfiˆso [zo] lodsfisk piloti flyve (et fly); lodse piloto [tra] pilot; lods pilulario [bo] pilledrager (bregne); (dgl pilolfiliko) pimenti krydre med allehånde pimento [gastr] allehånde (krydderi); [bo] pimenta (plante) pimpa fortryllende, bedårende; flot pimpinelo [bo] pimpinelle (planteslægt, fx anisplanten; jf anizujo) pinaklo [ark] spir, murtinde, pinakel, fiale; (dgl turpinto, spajro) pinakoteko [ark] pinakotek, malerisamling pinastro strandfyr; (dgl mara pino) pinˆci knibe, klemme, nippe, nappe; [mus] knipse (fx akordon sur harpo en akkord på en harpe) pinˆcilo pincet; klemme; [zo] klo (på krebsdyr); tuk~ tøjklemme pinˆco nap pinˆctenajlo knibtang pineala glando [an] koglekirtlen, epifysen pingikolo [bo] vibefedt (plante); (dgl grasherbo) pinglo knappenål, nål; [bo] nål; sidi sur ~j sidde som på nåle pingloarbo [bo] nåletræ pinglokuseno nålepude pingveno [zo] pingvin pinikolo [zo] krognæb (fugl) pinio [bo] pinje (nåletræ) pinjono [ark] gavlfelt (øverste trekantede del af gavl); (= gablo), [tek] drivende spidshjul pino [bo] fyr, fyrretræ; monta ~ bjergfyr; nigra ~ østrigsk fyr; mara ~ strandfyr pinpinglo [bo] fyrrenål pinta spids (fx ~ mentono hage); ~ cˆ apo tophue, nissehue pintarko [ark] spidsbue pintbarbo fipskæg pinthoro myldretid pinti være spids; Jam ~as la sôsoj. Skudene er allerede langt fremme. pintigi spidse (fx ~ krajonon en blyant) pintkunveno topmøde pinto spids, top, tinde; højdepunkt; ~ de nazo næsetip; ~ de piedo tåspids; Mi havis la vorton sur la ~ de la lango. Jeg havde det lige på tungen. pio fromhed, (= pieco) pioˆco hakke (værktøj ved gravearbejde); (jf hakilo, hojo) pionira banebrydende, pioner pioniro pioner, foregangsmand; soldat i ingeniørtropperne

piono piono [fys] pion (elementarpartikel) pipeto [kem] pipette (sugehævert) pipio [zo] piber (fugl) pipistrelo [zo] dværgflagermus pipo pibe (til tobak) pipri pebre, komme peber i (på) pipro [bo] [gastr] peber piproarbedo [bo] peberbusk piprujo peberbøsse pipso pip (fuglesygdom) piralo [zo] pyralide (småsommerfugl); (= lummoteo) piramida pyramidal, pyramideformet piramido pyramide piranjo [zo] piratfisk pirarbo [bo] pæretræ pirata pirat- (fx ~ radiostacio piratsender), sørøver- (fx ~ trezoro sørøverskat); ~ eldono piratudgave pirati udøve piratvirksomhed; drive sørøveri pirato pirat; sørøver, (= marrabisto) Pirenea Duoninsulo [geo] Pyrenæiske Halvø Pireneo [geo] Pyrenæerne pirito [min] svovlkis, pyrit piro [bo] pære; Bem.: elpære → ampolo, lampo piroforma pæreformet pirogo pirog [tra] kano af udhulet træstamme), [gastr] russisk bagværk af dej, fyldt med forskellige hakkede fødevarer pirokorako [zo] alpekrage; (= montkorvo) pirolo [zo] dompap (fugl) piroteknikajô fyrværkeri; (= artfajrajô) pirotekniko pyroteknik, fyrværkerikunst pirozo [med] halsbrand pirueto piruet (omdrejning på tåspidsen) pisejo pissoir; (jf maltrinkejo) pisi pisse; (jf maltrinki, urini) pistako [bo] [gastr] pistacie (nød eller træ) pisti støde (i en morter), knuse, pulverisere; ~ pipron støde peber pistilo støder, pistil pistilo [bo] støvvej pistolo pistol; sprøjtepistol pistomaˆsino knusemaskine, kn pistujo morter piˆsto [tek] stempel (fx i motor, pumpe) Pitagoro Pythagoras (græsk matematiker); la teoremo de ~ Pythagoras´sætning pitono [zo] pyton (kvælerslange) pitoreska malerisk, pittoresk piulo en from person PIV [fk] Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto PIV (Esperanto-esperanto ordbog)

202

planimetrio pivota som kan dreje sig om en tap; ~ kanono en kanon der kan vippes pivoti dreje sig om en tap; dreje sig om sin egen akse, pivotere pivotingo [tek] lejehus pivoto [tek] tap (hvorom noget drejer sig), akseltap; krankoˆsafta ~ tap på krumtapaksel pivotradiko [bo] pælerod pizo [bo] [gastr] ært pjelito [med] nyrebækkenbetændelse; (dgl renpelva inflamo) pjelo [an] nyrebækken; (dgl renpelvo) placebo [med] placebo, blindtablet, (virkningsløs tablet) placento [an] moderkage; (jf postnaskajô) [bo] frøstol placentulo [zo] placental (pattedyr med moderkage) placo torv, plads plaˆca tiltalende, behagelig, dejlig plaˆcema som anstrenger sig for at behage eller gøre et godt indtryk plaˆci falde i (ens) smag, behage, kunne lide, synes om; Mi pensas ke tiu solvo ~os al vi. Jeg tror den løsning vil falde i din ˆ ~ al mi tuj. Jeg kunne lide hende smag.; Si med det samme.; Ne ~os al li, se vi tion faros. Han vil ikke synes om det, hvis du gør det.; Al Dio ~u, sed sur diablon ne kraˆcu. Vær Gud til behag, men spyt ikke på djævelen. plaˆco behag; lau˘ via ~ som du synes plado fad; ret, platte; (jf pleto) plafono loft (fx i en stue); kredit~ låneloft, kreditloft; (jf subtegmento) plagi hærge; [bibl] nedkalde en plage over; Pesto ~is la urbon. Pesten hærgede byen. plagiati plagiere plagiatisto plagiator plagiato plagiat, efterligning; plagiering plago plage, ulykke, svøbe; la dek ~j de Egiptio Egyptens ti plager ˆ badestrand, badested, riviera; (jf plago strando) plakajô fineret plade; plet, metalgenstand overtrukket med kostbart metal; kruc~ krydsfiner plaki finere; plettere planado planlægning plandmarˆsulo [zo] sålegænger plando [an] fodsål; [teks] sål, (= plandumo) plandumo [teks] sål, (jf plando) planedo [astr] planet planeo [tek], [tra] opdriftsgivende vinge på fly og både; akvo~ hydrofoil planetario planetarium plani planlægge (fx ~ vojaˆgon en rejse) planimetrio [geom] plangeometri

planimetro planimetro planimeter (arealmåler) planklumo rampelys planko gulv planktono [bio] plankton plano plan (fx vojaˆg~ rejseplan); grundrids, udkast, (bygnings) tegning; (jf nivelo) plantado plantning (det at plante) plantago [bo] vejbred (plante) plantejo plantage planti at plante plantidejo planteskole plantido ung plante planto en plante; akvi la ~jn vande blomsterne (fx i en stue); (jf floro) plasmo [bio] blodplasma; [fys] plasma (ioniseret gas) plasmodio [zo] plasmodium (parasit der forårsager malaria) plastia [med] plastisk, plastik-; ~ kirurgio plastikkirurgi plastika plastisk (kunstnerisk udtryksfuld); (jf plastia) plastiko [art] [spo] plastik (kunst; gymnastik); (jf plasto) plastio [med] plastisk operation plasto plastik (= syntetisk materiale), plast plastro plaster (= et omslag med noget lægende eller lindrende); Bem.: hæfteplaster → sparadrapo, (jf kataplasmo) plata flad, jævn; ~ sˆtono en flad sten; ~ kiel telero flad som en tallerken plataleo [zo] skestork platanacero [bo] ahorn (acer pseudoplatanus, træ) platano [bo] platan (træ) platbeka anaso [zo] gråand plateno [kem] platin (grundstof, Pt) plateso [zo] rødspætte platfiˆso [zo] fladfisk platformo platform, bagperron; [pol] platform (grundlag for program eller valgoplæg); (jf perono, kajo) platfunda fladbundet platigi gøre flad; ~ sian nazon kontrau˘ la vitro tykke sin næse flad mod ruden plato plade; kuir~ kogeplade; numer~ nummerplade, jf pleto platona platonisk (åndelig, ikke – sanselig); ~ amo platonisk kærlighed (som ikke omfatter sex) Platono Platon (græsk filosof) platpiedo platfod platsklerozo [med] dissemineret sklerose, multipel sklerose; (jf sklerozo) ˘ plaudi (om vand) skvulpe, pludre, klukke; plaske, sjaske; (om flag) smælde; La akvo ~is en la rojo. Vandet pludrede i bækken.;

203

pleni La maro ~as kontrau˘ la boato. Havet klukker omkring båden.; Ansero ~is en la akvo per la flugiloj. En gås plaskede i vandet med vingerne. ˘ gi ˆ begynde at skvulpe osv; (= plaudi ˘ ekplaudi) ˘ plaudo skvulpen, pludren, klukken; plask; smælden plazio [bio] vævsdannelse; [med] hipo~ hypoplasi (ringe udvikling af et organ) plebano plebejer plebiscito [jur] plebiscit (folkeafstemning om suverænitet, tilhørsforhold); (dgl referendumo) plebo den gemene hob; [hist] plebejerne (den romerske underklasse) pledado plædering, forsvarstale pledi plædere (~ por for), tale for en sag plej (danner superlativ-formerne) mest; la ~ feliˆca den mest lykkelige, den lykkeligste; la ~ rapida den hurtigste; kiel eble ~ rapide hurtigst muligt; ~ ofte (som) oftest Plejadoj [astr] Syvstjernen, Plejaderne, (stjernehob i stjernebilledet Tyren), [my] Atlas' syv døtre plejdo plaid (varmt tæppe; del af skotsk dragt) pleje allermest; for det meste plejmulto de fleste; (jf plimulto) plejofte (som) oftest plejparte for størstedelen plejstoceno [geol] pleistocæn (geologisk epoke) plektado fletning (det at flette) plektajô fletværk; fletning, (= harplektajô) plekti flette, binde, sno; ~ florkronon binde en blomsterkrans plektro [mus] plekter plena fuld, hel, fuldstændig ~ libero de agado fuld handlefrihed; ~jn du jarojn mi atendas. Hele to år har jeg nu ventet.; ˆ ~ gramatiko en fuldstændig grammatik; Si estas la ~ portreto de sia patro. Hun er sin far op ad dage. Bem.: fuld = beruset → ebria ˘ ˆ [jur] myndig; (jf autoritata) plenaga plenbarbo fuldskæg plenblovi puste op (fx ~ balonon en ballon); sin ~ puste sig op plenbuˆso [glds] (→ buˆspleno) mundfuld plenda klagende (fx ~ krio råb), anklagende (fx ~ rigardo blik) plendi at klage, beklage sig; ~ pro kapdoloro klage over hovedpine plendo en klage; meti ~n kontrau˘ iu indgive klage over nogen ˆ af fuld hals plengorge pleni være fuld (de af)

plenigi plenigi fylde; ~ formularon udfylde en blanket ˆ blive fuld, fyldes plenigi plenkreska voksen plenkreskulo (en) voksen plenkure i fuldt firspring plenlumo fuldmåne plenmano [glds] (→ manpleno) håndfuld plennombra fuldtallig plennoto [mus] helnode pleno -fuld (fx buˆs~ mundfuld); læs, -læs (fx cˆ ar~ vognlæs); fylde; en la ~ de sia prudento ved sine fulde fem, ved sin fornufts fulde brug; Kiam venos la ~ de la tempo. Når tidens fylde kommer plenplena stopfuld, fyldt til randen plenrajta fuldgyldig; fuldt berettiget; ~ membro de la grupo fuldgyldigt medlem af gruppen plenrajte med fuld ret plenumi opfylde (fx ~ deziron et ønske), indfri (fx ~ promeson et løfte); udføre (fx ~ sian taskon sin opgave), tage sig af (fx la korespondadon korrespondancen); fuldføre ˆ blive opfyldt, ske, blive til plenumigi virkelighed plenumkomitato forretningsudvalg pleonasmo [spr] pleonasme (udtryk med overflødigt ord) ˘ plesiosauro [hist] [zo] svaneøgle, plesiosaur pleto (serverings)bakke (til fx kopper og tallerkner) pletoro [med] forøget blodmængde; [fig] usund overflod ˘ pleurito [med] lungehindebetændelse, pleuritis ˘ pleuro [an] lungehinden plezura fornøjelig (som rummer fornøjelse); (jf plezuriga) plezurboato lystbåd plezuri være fornøjet plezuriga fornøjelig (som skaber fornøjelse); (jf plezura) plezurigi fornøje ˆ blive fornøjet; (= ekplezuri) plezurigi plezuro fornøjelse, glæde; estis ~! Det var en fornøjelse!, Det gjorde jeg gerne!, (variant af ne dankinde; jf dankinde) ˆ fornøjelsesrejse plezurvojago pli (danner komparativ), mere; (ved sammenligning mellem to) mest; ~ au˘ mal~ mer eller mindre, omtrent, cirka; Li estis ~ stulta ol mi pensis. Han var mere ˆ estas la ~ cˆ arma el dum end jeg troede.; Si la du. Hun er den mest charmerende af de

204

ploto to.; ~ da bruo ol da faro Det var mere ord end handling. plia endnu en, yderligere; jen ~ eblo! Så endnu en mulighed!; yderligere pliajô tillæg plialtigi forhøje, højne plibeligi gøre smukkere, forskønne plibonigi forbedre plie derudover, desuden, yderligere plifortigi forstærke plifruigi fremskynde (fx ~ ies morton nogens død) pligrandigi gøre større, forstørre (fx ~ foton et billede), udvide ˆ blive større pligrandigi pligraviga cirkonstanco skærpende omstændighed pligravigi gøre mere betydningsfuld (vigtig, væsentlig, alvorlig) pliigi forøge (fx ~ la nombron antallet), forhøje, gøre større plijunigi gøre yngre, forynge ˆ plilargigi gøre bredere; gøre videre; udvide plilongigi gøre længere, forlænge plimultigi (gøre til flere, fx) forøge antallet, udvide antallet; (jf multigi, pliigi) ˆ blive flere; (jf multiˆgi) plimultigi plimulto flertal, majoritet; absoluta ~ absolut flertal; (jf plejmulto) plinto fod; [ark] plint (fodstykke, fx til søjle) plio (noget) mere, noget ekstra; ~ ne ekzistas. Mere findes der ikke. plioceno [geol] pliocæn (geologisk epoke) pliproponi overbyde (fx ~ iun je dek dolaroj nogen med ti dollar) plisi plissere (fx ~ jupon en nederdel) pliso [teks] plissering ˆ stige i værdi plivalorigi plivastigi udvide (fx ~ loˆgkvartalon et beboelseskvarter, ~ sian horizonton sin horisont) plombado plombering (handlingen) plombajô plombering (resultatet) plombi plombere (~ denton en tand) plombo plombe, tandfyldning ˆ springe i vandet, lave udspring; plongi (om fly) styrtdykke ˆ [spo] udspring plongo plorema som har let til tårer ˆ plorgemi hulke plori græde (fx ~ pro gˆ ojo af glæde) Plorkanto (de J eremi a ) [bibl] Klagesangene ploro gråd; spasma ~ krampegråd ploronta grædefærdig plorsaliko [bo] grædepil, sørgepil; (jf babilona saliko) plorsingulti hulke ploto [zo] skalle (fisk)

plotono plotono [mil] deling plozivo [fon] lukkelyd, klusil plu længere, mere; videre; gˆ is tie kaj ne ~ dertil og ikke længere; Ne aperu ~ cˆ i tie! Du skal ikke vise dig her mere!; Se vi legus ~, vi vidus ke ... Hvis du læste videre, ville du se at ...; kaj tiel ~ og så videre; (jf ktp) plua videre, yderligere, fortsat; la ~ sorto de ili deres videre skæbne; Temas pri ~j mendoj. Det drejer sig om yderligere ordrer. pluajô (det) videre forløb, fortsættelse pludoni give videre, fortsætte plue fortsat, yderligere; Mi ~ silentos! Jeg ˆ estu sekreta vil fortsat holde mund!; Gi ankau˘ ~. Den bør være hemmelig også fremover. ˆ trenadis sin ~. pluen videre, derudad; Si Hun slæbte sig videre.; Li nur iradis ~. Han gik bare derudad. pluigi fortsætte, videreføre; [geom] forlænge (fx ~ kurbon en kurve) plukado plukning; pillen, pilleri pluki plukke; pille (fx ~ fadenon de la maniko en tråd af ærmet) plumaro fjerdragt plumba bly-; blygrå; ~ blanko blyhvidt (malerfarve, der nu erstattes af titanhvidt; jf titana blanko) plumbago [bo] blyrod (plante) plumbisto blikkenslager, vvs-mand; (= tubisto) plumbo [kem] bly (grundstof, Pb) plumhava fjerklædt plumi smykke med fjer plumingo penneskaft plumo fjer; pen; malpeza kiel ~ let som en fjer; prunti la pavajn ~jn smykke sig med lånte fjer (ordret: låne påfuglens fjer) plumono dundyne; (= lanuga kusenego) plumpa plump, klodset, kluntet pluporti bringe videre; ~ la torˆcon løfte arven, overtage roret pluraj flere, adskillige pluralo [gram] flertal, pluralis pluredro [mat] polyeder; (jf edro) plurfoje flere gange, gentagne gange plurisma pluralistisk (fx ~ socio samfund) plurlatero [geom] polygon (mangekant) plurlingva flersproget plurobla flerdobbelt; ~ ripeto de la simbolo gentagen brug af symbolet plursenca flertydig plursilaba flerstavelses- (fx ~ vorto flerstavelsesord) plurvoˆca [mus] flerstemmig ˘ plus plus; 4+5 = 9 (Kvar ~ kvin estas nau)

205

podetale pluskvamperfekto [gram] førdatid, pluskvamperfektum pluso plus; overskud; naskiˆga ~ fødselsoverskud plussigno plustegn, additionstegn pluˆso [teks] plys pluˆsurso teddybjørn, bamse plutokratio [pol] plutokrati (rigmandsvælde) plutokrato plutokrat plutonio [kem] plutonium (grundstof, Pu) Plutono [astr] Pluto (planet), [my] Pluton (underverdenens gud i den oldgræske religion) pluva regn- (fx ~ guto regndråbe), regnfuld pluvagi vandre videre, slentre videre pluvakvujo regnvandsbeholder, cisterne pluvarbaro regnskov pluvego styrtregn, øsregn pluveto finregn, støvregn pluvglacio [met] isslag pluvi regne; ~as. Det regner.; Insultoj ~is sur lin. Skældsord regnede ned over ham. pluvigi få til at regne pluvimuna vandtæt (fx ~ mantelo frakke) pluvio [zo] præstekrave (fugl); or~ hjejle ˆ [met] slud pluvnego ˘ pluvo regn; Bem.: byge → sâuro pluvombrelo paraply ˘ pneumata pneumatisk, trykluft- (fx ~ borilo trykluftbor) ˘ pneumatiko trykluftteknik, pneumatik ˘ pneumokoko [med] pneumokok (bakterie) ˘ pneumonito [med] lungebetændelse, pneumoni; (dgl pulminflamo) ˘ dæk (fx på bil); malˆsvela ~ et fladt pneuo dæk; La ~ paneis. Dækket brød sammen (punkterede).; (jf ferdeko) ˘ pneupaneo punktering po (hver, til hver, hver af, fx) Ili trinkis ˆ ~ unu botelon. De drak en flaske hver.; Si donis al ili ~ dek pomojn. Hun gav dem ti ˆ donis al ili pomojn, ~ dek. æbler hver.; Si Hun gav dem æbler, ti til hver.; La kurso ˘ dauras dek tagojn (fojojn) ~ 30 minutoj. Kurset varer ti dage (gange), hver af 30 minutter.; (med en fart af, fx) veturi ~ cent kilometrojn hore køre med en fart af hundrede kilometer i timen; (en pris af, til en pris af, fx) pagi ~ cent dolarojn por ses boteloj betale en pris af hundrede dollar pr. seks flasker poaco [bo] en plante i græs-familien (poaceae) pobo [mar] agterstævn; agterdæk pocio mikstur (lægemiddel) poˆci [gastr] pochere (æg) podagro [med] podagra (gigt i fødderne) podetale [merk] en detail

podicipo podicipo [zo] lappedykker (fugl); (dgl grebo) podio podium, forhøjning, talerstol podokarpo [bo] podocarpus (nåletræ) poefago → gruntbovo poemaro digtsamling poemo digt poento point poetiko [lit] poetik poeto digter, poet poezia poetisk poeziajô poetiskt værk, digt poezio poesi; ~ de pejzaˆgo et landskabs poesi pogrande en gros pograndisto grossist pogromo pogrom, jødeforfølgelse, vold mod mindretal pojno [an] håndled; (dgl manartiko) pokalo pokal (glas eller bæger på fod); [spo] pokal (præmie) pokero [spo] poker (kortspil) pokso [agr] kokopper (kvægsygdom) polara [fys] topols-, dipolær, (som udgør en dipol); ~ molekulo dipolært molekyle); (jf polusa) polarigi polarisere; (jf polarizi) polarizi polarisere (lys) polaroido [fot] polaroidkamera (til færdigbilleder) poldero [agr] kog, polder, (inddiget marsk) polekso [an] tommelfinger; (dgl dikfingro) polemika polemisk polemiki polemisere (~ kontrau˘ mod) polemiko polemik polemonio [bo] jakobsstige (plante) poleni bestøve poleno [bo] pollen, blomsterstøv polento [gastr] majsgrød; (dgl maiza kaˆco) poli [mat] (anslå værdier ud fra allerede kendte); (jf eksterpoli, interpoli) poliandrio polyandri (når en kvinde er gift med flere mænd); (jf poliginio, poligamio) polica politi-; ~ gardo politibevogtning, politibeskyttelse policejo politistation policenketo politiundersøgelse policestro politimester policinsigno politiskilt policisto politibetjent, politimand polico politi polifonio [mus] polyfoni (flerstemmig musik); (jf plurvoˆca) poligalo [bo] mælkeurt poligamio polygami (ægteskab mellem flere end to personer); (jf poliandrio, poliginio)

206

poluro poligi gøre polsk (af karakter) poliginio polygyni (flerkoneri); (jf poliandrio) poligloto polyglot (person der taler mange sprog) poligonato [bo] konval; (= salomonsigelo) poligono [bo] pileurt, (dgl multnodo); [geom] polygon (mangekant; dgl plurlatero) ˆ poliheto → poliketo poliketo [zo] havbørsteorm polikromia polykrom, mangefarvet; (dgl multkolora) polikromio polykromi polimerigo [kem] polymerisation polimero [kem] polymer polimorfa [kem] [min] [bio] polymorf (mangeformet); (= plurforma) polineziano polynesier Polinezio [geo] Polynesien (øer i Stillehavet) polinomo [mat] polynomium polio [med] [fk] poliomjelito polio, børnelammelse; (= infana paralizo) polipo [med] polyp (slimhindesvulst); [zo] polyp (fastsiddende polypdyr); (jf knidulo) polipodio [bo] engelsød (bregne) poliptero [zo] bikir (fisk) poliso police (forsikring) polistiko [bo] skjoldbregne politeismo [rel] polyteisme (flerguderi) politika politisk politikisto politiker politiko politik politologio politologi, statskundskab politologo politolog polituri påføre politur poljo [geol] polje (dyrket, lerholdig flodslette i karstlandskab) polko [mus] polka Pollando [geo] [pol] Polen polmo [an] håndflade; (dgl manplato) polo polak polonezo [mus] polonæse (dans) polonio [kem] polonium (grundstof, Po) poloo [spo] polo (boldspil); (= maleopilko) polpo ottearmet blæksprutte poltrono kujon, kryster; (= malkuraˆgulo) polu(ad)i forurene miljøet (fx la aeron luften) polu(ad)o miljøforurening (handlingen) poluajô forurenende stof polucio 1. [med] pollution (sædafgang under søvn), 2. → polu(ad)o Polujo [geo] [pol] Polen; (= Pollando) poluri polere, pudse, blanke; bril~ blankpolere; ~ sian stilon finpudse sin stil poluro polering; glans

polurpulvoro polurpulvoro slibepulver polusa polar (fx ~j regionoj polare områder), polar- (fx ~ klimato polarklima); polær (fx satelitoj kun ~j orbitoj satellitter med polære baner); (P)~ Stelo Nordstjernen; [mat] ~ koordinatsistemo polært koordinatsystem; (jf polara) poluso [geo] pol (fx norda nord-; la pozitiva den positive; magneta magnetisk, magnet-); [fys] du~ dipol polvero støvgran, støvkorn polvigi gøre til støv; [fig] skyde i grus, lægge i ruiner ˆ blive til støv; [fig] synke i grus polvigi polvo støv polvofungo [bo] støvbold (svamp) polvokovrita dækket af støv polvosuˆcilo støvsuger polvoˆsovelilo fejebakke pomacoj [bo] kernefrugtfamilien pomado lotion, pomade pomalgrande [merk] en detail; (= podetale) pomarbo [bo] æbletræ Pomerio [geo] Pommern (polsk-tysk område ved Østersøen) pomero pomeraner (indbygger i Pommern) pomkaˆco [gastr] æblegrød pomo [bo] [gastr] æble pomologio [agr] pomologi (læren om frugttræer) pompa pompøs Pompejo [geo] Pompeji (antik by ved Vesuv) pompi være pompøs, prange pompo pomp og pragt pomujo æblekurv, æbleskål, æblefad; æbletræ, (jf pomarbo) pomvino [gastr] æblevin, cider; (= cidro) ponardi dolke ponardo dolk, daggert ponˆco [teks] poncho (firkantet klæde med midterhul til hovedet) poneo [zo] pony (lille hest) ponevosto hestehale (frisure); (= harvosto) pontarko brobue pontifiko [rel] (en katolsk gejstlig af høj rang, fx) biskop, kardinal; [hist] pontifex (medlem af romersk præstekollegium); cˆ ef~ pontifex maximus, paven pontimposto broafgift pontkapo brohoved ponto [ark] bro; bruligi post si la ~jn brænde alle broer bag sig pontono ponton pontpiliero bropille poo [bo] rapgræs poparto popkunst

207

poreo popgrupo popgruppe popkantisto popsanger poplino [teks] poplin (halvsilkestof) poplito [an] knæhase; (dgl genukavo) poplo [bo] poppel popmuziko [mus] popmusik popo [rel] pope; [glds] præst (græs-kortodoks) popo pop popola folkelig; folke- (fx ~ sano folkesundhed) popolado (befolkning af et område, fx) menneskelig indtrængen, tilflytning, tilstrømning af nybyggere; la ~ de Alasko menneskenes indtrængen i Alaska popoldiro ordsprog; (= proverbo) popoli befolke (forsyne med indbyggere); (jf senpopoligi) popolismo populisme popolkanto [mus] folkevise; (jf balado) popollegendo folkesagn popolo folk popolregistro folke populacio population, bestand populara populær; letfattelig popularigi gøre populær; popularisere popularo popularitet por (forholdsordet kendetegner ”målet” for en handling.) for, til; (om tidsrum) i; ~ ke for at; ~ cˆ iam for altid; ~ kia celo? til hvilket formål? pora porøs porcelanajô porcelænsting, porcelæn porcelano porcelæn porcio portion, ration; del, andel; ~ da glaciajô en portion is; La ~j al la kaptitoj estis malgrandaj. Fangernes rationer var små.; bona ~ da mono en god portion penge, en hel del penge; merkata ~ markedsandel; bona ~ da batoj en ordentlig (om)gang tæsk; malgranda ~ da prudento en smule fornuft porciokupono rationeringsmærke porciumi rationere porˆciama (som vil vare altid, fx) tidsubegrænset; eviggyldig (fx ~ leˆgo lov); livsvarig (fx ~ posedajô besiddelse) pordanso dørhåndtag porda vejno [bio] [an] portåre (fra tarm til lever) pordego port pordisto portner; portier; dørmand pordo dør; låge (fx ~ de forno ovn-, ~ de sˆranko skabs-); gate (i lufthavn) pordoferme [jur] for lukkede døre; (jf malpublike) pordokurteno portiere poreco porøsitet poreo [bo] [gastr] porre

porfiro porfiro [geol] porfyr (bjergart) porhava porøs porkajô [gastr] svinekød, flæsk, [fig] svineri porkejo svinestald porkido [zo] smågris, (patte)gris porko [zo] svin, gris;; ˆjeti perlojn antau˘ la ~jn kaste perler for svin; vildsvin → apro porna pornografisk, porno-; ~ magazino pornoblad pornajô pornografisk materiale porno porno, (jf pornografio) pornografio pornografi; (jf porno) Bem.: Pornografio er det mere nedsættende udtryk, porno det mere neutrale. poro [an] [bio] [bo] [tek] pore porofungo [bo] poresvamp portajô det man bærer, byrde portalo [ark] portal (monumental indgang) portebla bærbar portero [gastr] porter (øl) porti bære, bringe; gå med, have på; ~ la sârˆgojn de la vivo bære livets byrder; ~ al iu sciigon bringe nogen en besked; ~ perukon gå med paryk; ~ someran veston have sommertøj på portiko [ark] søjlegang, søjlehal, porticus portisto (en) bærer, drager Porto-Riko [geo] Puerto Rico (østat i Caribien) portreti portrættere portretisto portrættør portreto portræt ˆ [hist] bærestol portsego portugalo portugiser Portuga lio, Portuga lujo [geo] Portugal portulako [bo] portulak (plante) porulo fortaler, forkæmper, tilhænger; (jf ˘ kontrauulo) porvivajô livsfornødenhed porzano [zo] rørvagtel (fugl) poseda eje-, besiddelses-; ~ pronomo ejestedord, possessivt pronomen posedajô ejendom, besiddelse posedanto en ejer, besidder posedi at eje, besidde: have, sidde inde med posedo et eje, besiddelse posesivo ejestedord, possessivt pronomen; (= poseda pronomo) post efter (fx iom ~ iom lidt efter lidt); om (fx Mi lin vizitos ~ tri tagoj Jeg vil besøge ham om tre dage.); fra (fx de ~ lige fra; jf de post); [glds] bag, bag ved, bag efter, (→ ˘ malantau) posta senere, efterfølgende; [glds] bageste ˘ (→ malantaua)

208

poˆso postajô bagdel, rumpe, ende postdati fremdatere postdrinka kapdoloro tømmermænd poste bagefter, senere; [glds] bagved, (→ ˘ malantaue) postefiko eftervirkning posteni stå skildvagt, stå på vagt posteno post, stilling, embede; [mil] post, ˆ okupas gravan ~n. Hun har en stilling; Si stor stilling.; la ~ de prezidento præsidentembedet posteulo efterfølger postfesta lundo blå mandag postgusto eftersmag postiljono [hist] postillon (postrytter, postkusk) postiri følge efter, komme efter post kiam efter at; Mi foriris nur ~ sî venis. Jeg gik først efter at hun var kommet. postklapo [tra] landingsklap, flap, (på fly) postkongreso [eo] efterkongres (turistarrangement i kølvandet på esperantos årlige verdenskongres) postkranio → okcipito postkuri løbe efter, sætte efter, forfølge postlasajô efterladenskaber; dødsbo postlasi efterlade, efterlade sig postmorgau˘ i overmorgen postmorta posthum (fx ~ eldonajô udgivelse) postnaskajô efterbyrd; (jf placento) post nelonge om kort tid, inden længe postpozicio [gram] efterstillet forholdsord (fx landet over), postposition postresti være (blive) tilbage, være (blive) tilovers postsekvanta næstfølgende postskribo efterskrift; (jf PS) poststrio kølvand; (= trenstrio, jf disondo) posttagmezo eftermiddag posttempa for sen (fx ~ reago reaktion), (jf malfrua) posttempe for sent postulato postulat postulema krævende postuli kræve, forlange postulo krav; [merk] efterspørgsel; proporo kaj ~ udbud og efterspørgsel postvivi overleve (fx ~ sian geedzon sin ægtefælle); (jf transvivi) poˆsbesto [zo] pungdyr, (jf marsupiuloj) poˆseldono billigbog poˆsmono lommepenge poˆsmuso [zo] pungrotte; ~j (ogs) pungrottefamilien, (jf didelfedoj) poˆso lomme; pung (hos pungdyr); hul (i billard); ~ de gaso gaslomme (fx i undergrunden); rezista ~ modstandslomme (militær)

poˆstaˆjo poˆstajô postforsendelse poˆstelefono [tek] mobiltelefon poˆsti poste, lægge i postkassen poˆstkesto postkasse, (jf leterkesto) poˆstkodo postnummer poˆstmarko frimærke poˆsto post; postvæsen; [hist] postvogn poˆstoficejo posthus, postkontor poˆstuko lommetørklæde poˆsvokilo personsøger, bipper ˘ Tre pot [fk] potencita per i; Tri ~ du estas nau. i anden er ni (3² = 9). potajô pottemagervare potaso [kem] potaske (kaliumkarbonat) potenca mægtig, stærk, kraftig; magtfuld potenci have magt over; [mat] opløfte (til potens); (jf pot) potenciala potentiel; [fys] potential- (fx ~ diferenco potentialforskel, spænding) potencialo [fys] potential potenciometro [fys] potentiometer potenco magt; [mat] potens; la ~ de la kutimo vanens magt; la ~ de la mallumo mørkets magter; ~ koruptas. Magt korrumperer. potenculo magthaver potentilo [bo] potentil, potentilla, (plante) potfarejo pottemagerværksted potisto pottemager poto potte; gryde; krukke; (jf kuirpoto, marmito) potpeco potteskår ˘ poupo [glds] → pobo agterstævn pova i stand til; Li foriris, apenau˘ ~ kredi, ke... Han gik, næsten ude af stand til at tro at... povi kunne; Kion oni volas, tion oni ~as. Man kan hvad man vil.; ~as esti ke... Det kan godt være at..., Det er muligt at... povo kunnen, formåen, evne, magt; [fys] effekt povra stakkels; (= kompatinda) pozi stå (sidde) model, posere; stille sig i positur, stille sig an Pozidono [rel] Poseidon (græsk havgud) pozitiva positiv pozitivo positive (fotografisk billede); [gram] positiv (1. grad, grundform) pozitrono [fys] positron pozo stilling, position; mil stilling pra- (forstavelse for 1. slægtninge i nogle slægtleds afstand; 2. en fjern fortid; fx) ~avo oldefar; ~genepo oldebarn; ~nevino datter af niece; ~homo urmenneske, fortidsmenneske; ~patroj forfædre; ~arbaro urskov praarbaro urskov praavino oldemor

209

precedenco praavo oldefar; (jf prageavoj) Praeksplodo [fys] Big Bang (teori om universets begyndelse) praformo urform, oprindelig form prageavoj oldeforældre pragenepoj oldebørn pragmata pragmatisk prahistoria forhistorisk (fx ~ arkeologio ˘ arkæologi), (= antauhistoria); oprindelseshistorisk prahistorio oprindelseshistorie, de tidlige stadiers historie; la ~ de la Tero Jordens tilblivelseshistorie prahomo urmenneske, fortidsmenneske prajmo [mil] fænghætte praktika praktisk praktikado udøvelse, praktiseren praktiki praktisere, udøve praktikisto praktiserende person (fx læge) praktiko praksis, øvelse praktikulo praktisk anlagt person pralinoj [gastr ][praline][r] ˆ praloganto urbeboer, medlem af oprindelig befolkning; (jf aborigeno) prami at færge (over); Ili ~is min insulen. De færgede mig over mod (til) øen. pramisto færgemand pramo [tra] en færge pranci (om hest) danse, stampe pranepino oldebarn (datter af barnebarn); (jf pragenepoj) pranepo oldebarn (søn af barnebarn); (jf pragenepoj) pranevo grandnevø (brors eller søsters barnebarn) pranordia oldnordisk, norrøn; (= norena) prapatro forfader prapeko arvesynd prapraavo tipoldefar pratempo urtid pratinkolo rødvinget braksvale; (dgl kolumglareolo) pratipo normal (målenormal, fx for længdemålinger); fil idé (fx la ~j de Platono Platons ideer) ˆ estis ~ Hun prava der har ret; berettiget; Si havde ret.; ~ kritiko berettiget kritik prave med rette pravi have ret pravigi berettige, retfærdiggøre; give ret pravo ret, rigtighed; berettigelse; Tio pruvas gˆ ian ~n. Det beviser dens rigtighed.; ~ de ekzisto eksistensberettigelse prazeodimo [kem] praseodym (grundstof, Pr) preamblo [jur] præambel prebendo [rel] [hist] præbende (en kanniks embedsformue) precedenco præcedens

precedento precedento glds (→ precedenco) præcedens precepto [rel] ufravageligt religiøst bud precesio [fys] præcession (en snurreakses kredsning) precioza preciøs, overraffineret, krukket precipa hoved-, væsentligst, vigtigst precipe især, først og fremmest, hovedsagelig precipitajô [kem] bundfald; [met] nedbør precipiti [kem] udfælde, bundfælde preciza nøjagtig, præcis; (jf akurata) precize nøjagtigt; præcis, netop precizema pertentlig, minutiøst omhyggelig precizigi præcisere precizo præcision, nøjagtighed predi tage (få) som bytte; La cˆ asanto ~is cervon. Jægeren fik en hjort som bytte, jægeren fik nedlagt en hjort. Predikanto [bibl] Prædikerens Bog predikativo [gram] prædikativ, omsagnsled predikato [gram] prædikat; udsagnsled prediki prædike, forkynde predikisto prædikant (professionel) prediko [rel] prædiken predo bytte; rov; Li estis facila ~. Han var et let bytte ˘ prefaco forord; (dgl antauparolo) prefekto præfekt (istrative leder, fx amtmand); (jf guberniestro) prefera præference- (fx ~ akcio præferenceaktie), fortrinsberettiget prefere fortrinsvis; hellere; ~ estu konformo inter diro kaj faro. Der bør være overensstemmelse mellem ord og handling. preferi foretrække, ville hellere preferinda som er at foretrække prefero forkærlighed, svaghed (for noget) prefikso [gram] præfiks, forstavelse ˆ bede- (fx tapiˆso -tæppe) prega ˆ pregejo [rel] bedested, gudshus; (jf kirko) ˆ bede (til Gud) pregi ˆ [rel] bøn prego ˆ pregorado bedemølle prelato [rel] prælat (højtstående gejstlig) prelegejo foredragssal prelegi holde foredrag prelego foredrag; (jf lekcio) preludo [mus] præludium prema trykkende premgrupo pressionsgruppe premi trykke, presse, knuge; tvinge; ~ butonon trykke på en knap; ~ citronon presse en citron; Li sîn ~is al si. Han knugede hende ind til sig.; Ili ~is la

210

preskau˘ malamikojn direkte al la maro. De tvang fjenderne i retning af havet; ~ al dentojn bide tænderne sammen; (jf presi) premiero premiere premii præmiere premilo en presse (fx ~ por vinberoj til vindruer) premio præmie, pris premiso præmis o (forsikrings) præmie premkuirilo trykkoger premo tryk, pres; ~ de tri atmosferoj et tryk på tre atmosfærer (jf preso) premtordi vride (fx ~ pottukon en karklud); (= vringi) premtranˆci [tek] stanse preni tage; ~ iun je la mano tage nogen i ˆ ~is kun si la sakon. Hun tog hånden; Si tasken med sig.; Li ~is sur sin la taskon. Han påtog sig opgaven.; La armeo ~is la urbon. Hæren indtog byen.; ~ iun kiel atestanton tage nogen til vidne; Ne ~u lin serioze! Tag ham ikke alvorligt!; ~ freˆsan aeron trække lidt frisk luft; Tempo venos, zorgon ~os. Tiden læger alle sår. prenilo gribeinstrument, tang (redskab), (jf tenajlo) preniva [ogs] gribe- (fx ~ vosto hale); (= prenipova) preno tag, greb; indtagelse; (i kortspil) stik (fx Mi faris tri ~jn. Jeg tog tre stik.) prepara forberedende, forberedelses prepari forberede, tilberede, tilrettelægge; ~ liton rede op; (jf ordigi) preparo forberedelse preposto [rel] provst prepozicio [gram] forholdsord, præposition prepozitivo [gram] forholdsordsled, præpositionsled prepucio [an] forhud prerilupo [zo] prærieulv, (jf kojoto) prerio prærie, græssteppe prerogativo fortrinsret, prærogativ presado trykning presajô tryksag presbiopa som har alderssyn presbiopeco [med] alderssyn, presbyopi presbitero [rel] presbyter (menighedens leder) presbito [zo] bladabe; (dgl folisimio) presejo trykkeri preseraro trykfejl presi trykke (fx en bog); (jf premi) presigi lade trykke presilo trykkemaskine; (= presmaˆsino) presinko tryksværte presisto trykker preskau˘ næsten, så godt som

preskribi preskribi foreskrive; [med] ordinere preskribo forskrift; [med] ordination ˆ [jur] blive forældet, preskriptigi overskride forældelsesfristen preskripto [jur] forældelse, præskription preslitere med blokbogstaver preso tryk; ~ provajô korrektur, prøvetryk; (jf premo) presprovajô korrektur, prøvetryk ˆ prestige, anseelse prestigo preta parat, færdig, klar; havi ~n respondon ˆ estis ~ sveni have svar på rede hånd; Si Hun var på nippet til at besvime. preteksti bruge som påskud, foregive preteksto påskud, (dårlig) undskyldning pretendi gøre krav på; foregive (at være); Mi ne ~as pri la premio. Jeg har ingen prætentioner i retning af præmien.; Kaj tio ~as esti profundpensa! Og det skal forestille at være dybsindigt! pretendo prætention; foregivende preter forbi (fx pasi ~ io ere forbi noget); Flugis anˆgelo ~ orelo. Der gik en ˆ iris al li ~ la engel gennem stuen.; Gi buˆson. Den gik hans næse forbi. preteratenti overse, ikke lægge mæske til preterdistanci distancere (fx iun je pluraj metroj nogen med flere meter) preterdormi sove fra; sove over sig; Mi ~is la tuton. Jeg sov fra det hele. pretere (forbi nogen eller noget), fx Kiam ili iris ~, li ridetis. Da de gik forbi, smilede han.; La parko estis granda, kaj ~ oni vidis kastelon. Parken var stor, og længere ude så man et slot. preteriri gå forbi, komme forbi preterito [gram] datid, præteritum preterlasi lade (nogen) komme forbi; udelade; undlade pretermezure til overmål preterpafi skyde forbi preterpasanto forbierende preterpasi ere forbi, gå forbi, komme forbi preterpaso det at ere forbi; Kaˆsite li vidis la ~n. Fra sit skjul så han de drog forbi preterpaˆsi (tage nogle skridt forbi, fx) træde forbi, gå forbi preterpermese hinsides det tilladte; ~ stulta dummere end politiet tillader ˆ skyde sig forbi, glide forbi preterˆsovigi pretervidi overse (fx ~ gravan detalon en vigtig detalje) pretervole uden at (vedkommende) ville det

211

prifosi pretigi gøre parat (færdig, klar), tilberede pretoro [hist] prætor (romersk embedsmand) preventi (især [med]) forebygge preventilo præventionsmiddel prezaltigo prisforhøjelse ˆ prisstigning prezaltigo prezenco [gram] nutid, præsens prezentado præsentation; opførelse prezentajô forestilling, stykke prezenti præsentere; fremlægge, forelægge; opføre; vise (frem); forestille; byde på; udgøre; Li ~is sian fianˆcinon. Han ˆ ~is planon. præsenterede sin forlovede.; Si Hun fremlagde en plan.; ~ leˆgproponon forelægge et lovforslag; La teatro ~as komedion. Teatret opfører en komedie.; ~ varojn al la klientoj vise varer frem for kunderne; La bildo ~as virinon. Billedet forestiller en kvinde.; La vojaˆgo ~os surprizojn. Rejsen vil byde på ˆ tiu volumo ~as la duan overraskelser.; Ci parton de mia romano. Dette bind udgør anden del af min roman.; La afero ~as malfacilajôjn. Sagen rummer vanskeligheder. prezento præsentation; fremlæggelse, forelæggelse; fremvisning prezidanto formand, præsident; (jf prezidento) prezidento præsident (politisk stilling) prezidi være ordstyrer, lede (fx et møde), være formand, præsidere, føre forsædet prezindico prisindeks prezlisto prisliste prezo pris (det, man betaler for noget), (jf premio) pri (Forholdsordet viser emnet, som bliver omtalt.) om (på, for, i) angående, vedrørende, med hensyn til; paroli ~ io tale om noget; dubi ~ io tvivle på noget; zorgi ~ io sørge for noget; profesoro ~ lingviko professor i lingvistik priapismo [med] priapisme (vedvarende, smertefuld erektion) pridemandi udspørge; forhøre, afhøre pridiskuti (gennem)diskutere; (gennem)drøfte; (jf diskuti) pridisputata omstridt pridubi betvivle ˆ mi kulpu ~? Skulle jeg prie derom, deri; Cu være skyld i det? prifajfi pibe ud (fx ~ kantiston en sanger) prifalˆci meje (fx ~ kampon en mark), slå med en le eller segl (fx ~ la fosajˆrandon grøftekanten), (jf falˆci) priflari snuse til (fx ~ viandoston et kødben) prifosi udgrave (fx ~ tumulon en kæmpehøj)

ˆ prijugi ˆ bedømme prijugi prikalkuli beregne prikanti hylde i sang; lovsynge prikli [agr] plante ud, prikle prikonstrui bebygge prilabori bearbejde prilumi belyse primadono primadonna primara primær, vigtigst; nia ~ tasko vores fornemste opgave primato primat (abe, menneske) primico [rel] 1. førstegrødeoffer, 2. den første gudstjeneste, som en ny katolsk præst leder primitiva primitiv, oprindelig, enkel primo [mat] primtal primolo [bo] kodriver, primula principe principielt, i princippet principo princip princlando fyrstedømme princo fyrste; prins printempe om foråret printempo forår printempuleto → drabo printi printe, skrive ud printilo printer prioritato prioritet (fortrinsret) prioro [rel] prior (klosterforstander) pripalpi føle efter; Li ~is la poˆson, la monujo estis for! Han følte efter på lommen, pungen var væk! priparoli drøfte; Ni cˆ ion bone ~u. Lad os tale det hele grundigt igennem.; (jf mencii) priparolinda værd at drøfte pripensado overvejelse; post longa ~ efter mange overvejelser pripensema eftertænksom pripensi tænke over, overveje, betænke pripenso eftertanke priplori begræde, sørge over; (jf funebri) priplorinda som er til at tude over prirabi røve (fx ~ bankon en bank), plyndre; ˘ røve ti tusind ~ bankon je dek mil euroj euro fra en bank; ~ la jularbon plyndre juletræet; (jf rabi) priradii bestråle prisekreti holde hemmelig (fx ~ leteron et brev) prisilenti tie stille med (fx ~ sian amon sin kærlighed), holde mund med, fortie; (jf forsilenti) priskribi beskrive priskribo beskrivelse prismo prisme pristo [zo] savrokke; (= segilfiˆso)

212

produkti priˆsteli bestjæle, stjæle fra; Nur riˆculojn li ˆ estis ~ita. ~is. Han stjal kun fra de rige.; Si Hun blev bestjålet.; (jf sˆteli) pritondi beskære (fx ~ la rozojn roserne) pritrakti behandle (fx ~ problemon et problem) privata privat, privat- (fx ~ persono privatperson) privatigo privatisering privatulo privatperson privilegii privilegere privilegio privilegium, særrettighed, rettighed privilegiulo (en) privilegeret prizono fængsel; (= malliberejo); (jf karcero) prizorgi e (fx ~ malsanulon en syg, ~ la gˆ ardenon haven); tage sig af, sørge for prizorgo pasning, omsorg pro (Forholdsordet omtaler en ”årsag” til noget.) på grund af, for probabla sandsynlig; (= verˆsajna) probable sandsynligvis probabliko sandsynlighedsregning og sandsynlighedsteori probablo sandsynlighed probablokalkulo sandsynlighedsregning problema problematisk problemo problem procedi gå frem, gå til værks, bære sig ad; ~u jene. Sådan gør du.: procedo fremgangsmåde, metode; nova kirurgia ~ en ny kirurgisk fremgangsmåde proceduri procedere proceduro procedure, fremgangsmåde, (regelsæt); ~ de voˆcdonado afstemningsprocedure procelario [zo] skråpe (stormfugl); (= pufino) procentajô procentdel procento procent procentunuo procentpoint procesi føre sag (fx ~ kontrau˘ iu mod nogen) procesilo [edb] processor procesio procession, optog; torˆca ~ fakkeltog; funebra ~ sørgetog proceso 1. proces (fx ~ kemia kemisk, pac~ freds-); 2. [jur] retssag, proces procesoro = procesilo procezo = proceso ˘ procionhundo [zo] mårhund (= niktereuto) prociono [zo] vaskebjørn; (dgl lavurso) Prociono [astr] Procyon (stjerne i Lille Hund) prodajô vovestykke prodo vovehals; [hist] berømt og modig ridder produktado produktion produkti producere, fremstille; regiono, kiu ~as nenion krom dornoj kaj veproj et område

produktiva der ikke frembringer andet en tjørnebuske og krat produktiva produktiv produktivo produktivitet produkto produkt, frembringelse produktogamo varesortiment produktoro producer produto [mat] produkt profana profan, verdslig profani profanere, vanhellige profesia professionel; erhvervs- (fx ~ malsano erhvervssygdom) profesio profession, erhverv profesoreco professorat profesoro professor profetajô profeti profeti profetere profeto profet profilakta [med] profylaktisk, forebyggende; (jf preventi) profilo profil; psikologia ~ en psykologisk profil profita profitabel, fordelagtig profitama profithungrende profitema profitsøgende, profitorienteret profiti profitere, drage fordel, (~ de af); Sed mi, kion mi ~is? Men jeg, hvad fik jeg ud af det? profito udbytte, fordel; profit, fortjeneste profunda dyb; dybsindig, dybtgående profundajô dyb, afgrund profundigi gøre dyb; en ~ sin en ion fordybe sig i noget profundmara dybhavs- (fx ~ fiˆso dybhavsfisk) profundo dybde; dyb profundpensa dybsindig progesterono [bio] progesteron (kønshormon) prognozi forudsige, prognosticere; Oni ~as sˆtormon. De forudsiger storm. prognozo prognose; forudsigelse programaro [edb] programmer, software programero programpunkt programi programmere programisto programmør programo program progresema fremskridtsvenlig, progressiv progresi gøre fremskridt, komme videre, skride fremad progresigi fremme (fx ~ nian aferon vores sag) progresio [mat] progression; aritmetika ~ aritmetisk progression, differensrække; geometria ~ geometrisk progression, kvotientrække

213

promesi progresiva progressiv (med jævn tilvækst); ~ imposto progressiv skat; (jf progresema) progreso fremskridt; haltigi la ~jn de la fajro en la arbaro standse ildens fremtrængen i skoven prohibicio [jur] [merk] forbud; (jf malpermeso) projekciado fremvisning (af billeder på en skærm), projicering projekcii projicere (fx ~ filmon en film) projekciilo projektor; lysbilledeapparat; (jf diaskopo, epidiaskopo) projekcio projektion (lysbilledfrembringelse, kort-); [geom] [tek] projektion projekti planlægge, projektere projekto projekt, plan prokavio [zo] klippegrævling; (= klifmelo) proklamado proklamering (handlingen) proklami proklamere; udråbe (fx ~ iun reˆgo nogen til konge) proklamo proklamation prokrastebla som kan udsættes, som tåler udsættelse prokrastema sendrægtig, nølende prokrasti udsætte, udskyde prokrasto udsættelse, udskydelse proksima nær, nærliggende; tæt (på); Fabelo kaj realo estis ~j unu al la alia. Drøm og virkelighed var tæt på hinanden. proksimigi (gøre nær, fx) ~u vian seˆgon. Ryk din stol nærmere.; Samlingveco ~as la homojn Sprogfællesskab bringer folk nærmere hinanden. ˆ nærme sig proksimigi proksimo nærhed Proksimoriento [geo] Mellemøsten proksimulama næstekærlig proksimulo næste (medmenneske); Amu vian ~n, kiel vin mem. Du skal elske din næste som dig selv. proksimuma omtrentlig prokuristo prokurist prokuro prokura, fuldmagt prokuroro statsadvokat, offentlig anklager prolaktino [bio] prolaktin (mælkedannende hormon) proletaro proletariat proleto proletar; ~j el cˆ iuj landoj, unuiˆgu! Proletarer i alle lande, foren jer! prologo prolog (indledning) promenejo promenade, esplanade promeni gå en tur, spadsere; (jf migri) promeno tur; gåtur, spadseretur; bicikla ~ cykeltur; dum miaj ~j en Romo under mine vandringer i Rom promenˆsipo krydstogtskib promesi love; ~ orajn montojn love guld og grønne skove; la ~ita lando det forjættede land

promeso promeso løfte, tilsagn promesplena lovende, løfterig Prometeo [my] Prometheus prometio [kem] promethium (grundstof, Pm) promocii promovere, forfremme, udnævne promontoro [geo] forbjerg; (jf kabo), [an] promontorium prompta prompte, omgående, øjeblikkelig prompto (en) straksreaktion; [edb] promt (et klartegn på skærmen) promulgi promulgere (stadfæste en vedtaget lov) pronelo [zo] jernspurv pronomo [gram] stedord, pronomen prononci udtale (fx ~ vorton et ord) prononco udtale (fx senakˆcenta ~ uden accent) propaga udbredelses- (fx ~ rapido -hastighed) propagando propaganda, agitation propagi [fys] [med] udbrede (fx ~ lumon tra medio lys gennem et stof); sin ~ udbrede sig ˆ udbrede sig; epidemio kiu ~as de propagigi lando al lando en epidemi der breder sig fra land til land propano [kem] propan (brændbar gas) ˘ propedeutiko propædeutik (forberedende undervisning) propeka kapro syndebuk propilo [kem] propyl propoliso propolis (stof lavet af honningbier) proponi foreslå; tilbyde; Homo ~ as Dio disponas. Mennesket spår, men Gud rå' r. propono forslag; ~ kaj postulo udbud og efterspørgsel proporcia proportional, forholdsmæssig; rekte ~ al ligefrem proportional med; inverse ~ al omvendt proportional med proporcio proportion, forhold; la ora ~ gyldne snit propozicio [gram] sætning propra egen, eget; jen moro ~ al la angloj Der har du en skik der er særegen for englændere. propradecide på egen hånd proprajô særegenhed; ejendele propramane egenhændigt propravole af egen fri vilje propre egentlig, i grunden, strengt taget, i virkeligheden. i og for sig proprietajô [jur] ejendom proprieto [jur] ejendomsret proprietulo [jur] ejer (der har ejendomsretten)

214

providenco propulsi (om motor) drive frem (fx ~ raketon en raket) proskribi [hist] gøre fredløs, proskribere prospekto prospekt, reklametryksag prospera fremgangsrig, blomstrende; velstående prosperi gå godt, trives, have fremgang; ˆ firmao ~as. Hendes firma går godt. Sia prospero fremgang, vækst; godt resultat, velstand prostatito [med] betændelse i prostata prostato [an] blærehalskirtel, prostata prostitui prostituere (fx sin sig) prostituisto alfons prostituito (en) prostitueret; (jf putino) prostituo prostitution protagonisto protagonist (for kæmper; hovedperson); (jf cˆ efrolulo) protaktinio [kem] protactinium (grundstof, Pa) proteino [kem] protein, æggehvidestof protekta beskyttende, beskyttelsesprotektanto beskytter; protektor, ærespræsident protekti beskytte; En tia kazo ni sîn ne ~us. I et sådant tilfælde ville vi ikke holde hånden over hende. protektismo protektionisme protekto beskyttelse, protektion protektorato [hist] protektorat (stat ”beskyttet” af en anden) protelo [zo] jordulv proteo [bo] protea (planteslægt, fx i Sydafrika); [zo] hulepadde protestanto [rel] protestant protesti protestere (~ kontrau˘ mod, over); [fin] ~ kambion protestere en veksel protesto protest protezo protese (fx denta tand-) protokolanto referent protokoli tage referat, protokollere protokolo referat, forhandlingsprotokol protono [fys] proton protoplasmo [bio] protoplasma (cellemateriale) prototipo prototype (forbillede, typisk eksempel); [tek] prototype protozoo [zo] protozo (encellet dyr) protuberanco [astr] protuberans provajô prøve (fx metal~ metalprøve); korrektur, (jf presprovajô) proverbo ordsprog provi afprøve, prøve, Oni ~u eˆc la neeblajôn. Man skal forsøge selv det umulige. proviantado proviantering provianti forsyne med proviant (fx ~ sîpon et skib); ~ sin proviantere provianto proviant; (= manˆgoprovizo) providenco forsyn

provilo provilo prøveredskab, kontrolmiddel provinca provins- (fx ~ urbo provinsby); provinsiel provinco provins; Kopenhago kaj la ~ København og provinsen provizado forsyning; La ~ de la urbo je akvo estis problemo. Byens forsyning med vand var et problem. provizejo lager (fx ~ de greno korn-); (jf grenejo) provizi forsyne, udstyre; ~ la gazetaron per informoj forsyne pressen med oplysninger provizio provision provizo forsyning; beholdning, forråd provizora midlertidig, foreløbig, provisorisk, interimistisk provizregiono dækningsområde provo prøve, afprøvning; Estis nur du ~j antau˘ la koncerto. Der var kun to prøver før koncerten. provokanto provokatør provoki provokere (fx ~ iun al io nogen til noget); fremprovokere (fx ~ ribelon et oprør) provoko provokation provoso fængselsbetjent provtubo reagensglas proza prosa- (fx ~ verkisto -forfatter); prosaisk, poesiforladt, hverdagsagtig prozajô prosatekst prozelito proselyt, tilhænger, omvendt prozisto prosaforfatter prozo prosa prozodio [fon] prosodi prozopopeo [lit] personifikation pruda snerpet prudenta fornuftig, forstandig prudentigi tale til fornuft, få til at være fornuftig ˆ komme til fornuft, blive prudentigi fornuftig prudento fornuft, forstand prudentulo (en) snerpe prujno [met] rim prunarbo [bo] blommetræ prunelo [bo] [gastr] slåenbær pruno [bo] [gastr] blomme prunte som et lån, til låns pruntedoni låne (ud) pruntepreni låne (af nogen) prunti låne; (jf pruntedoni, pruntepreni) prunto lån prunuso [bo] prunus (planteslægt, fx blommetræ) pruo [mar] forstævn; fordæk Prusio [geo] [hist] Prøjsen; (= Prusujo) pruso prøjser

215

publiko pruvi bevise, vise pruvo bevis pruvobjekto bevismateriale PS [fk] postskribo PS (efterskrift) Psalmaro [bibl] Davids Salmer psalmo [bibl] salme (fra Davids Salmer, Salmernes Bog); (jf himno) psalterio [mus] psalterium (psalter, strengeinstrument) ˘ pseudo(forled med betydningen) pseudo-, kvasi˘ pseudocugo [bo] douglasgran ˘ pseudoinstruita halvstuderet ˘ ˘ pseudonimo pseudonym; (= pseudonomo) ˘ pseudonomo pseudonym; (jf kaˆsnomo) psi psi (23. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) psidio [bo] psidium (planteslægt, fx gujavarbo); (jf gujavo) psika psykisk psikanalizo psykoanalyse psikedela psykedelisk, bevidsthedsudvidende psikiatrio psykiatri psikiatro psykiater psiko psyke (det mentale liv) psikologio psykologi psikologo psykolog psikopato psykopat psikosomata psykosomatisk (der skyldes samspillet mellem psyke og krop) psikoterapio psykoterapi psikozo [med] psykose, sindssygdom psitako [zo] grå jako (papegøje); (= griza papago) psitakozo [med] papegøjesyge, psittakose psoriazo [med] psoriasis (hudsygdom) ptarmiko [bo] nyserøllike; (= ternigherbo) pteranodonto [zo] [hist] pteranodon (flyveøgle) pterido [bo] pteris (bregneslægt) pterokarpo [bo] pterocarpus (planteslægt) pteropo [zo] pteropus (slægt af flagermus, flyvehunde) pu! føj!; ~, kia haladzo! føj for en stank! puba monto venusbjerg; (dgl monto de Venuso) pubera i pubertetsalderen, pubertetspubero pubertet pubio [an] skamben; (dgl pubosto) ˘ publauso [zo] fladlus (= ftiro) publicisto publicist (skribent) publika offentlig; de ~ intereso af almen interesse; la ~j servoj de offentlige forsyningsvirksomheder (vand, gas, el), transportselskaber o.l.; la ~ sektoro den offentlige sektor publikigi offentliggøre publiko publikum; offentligheden

publikulino publikulino ludder; (= prostituitino) publikutila almennyttig pubo pubes (den region af kroppen der omfatter kønsorganerne) pubosto [an] skamben puca overlæsset, barok; majet ud puˆco (stats) kup puˆculo kupmager pudelo [zo] puddel, puddelhund pudingo [gastr] budding pudli [hist] [tek] pudle (omdanne råjern til smedejern) pudora blufærdig pudoro blufærdighed, skamfølelse pudri pudre pudrilo pudderkvast pudro pudder pudrujo pudderdåse pufa [med] puffer; ~j vangoj æbleskivekinder pufigi udspile; poppe (popcorn) ˆ svulme (op); La pasto devas malrapide pufigi ~. Dejen skal hæve langsomt pufino [zo] skråpe (stormfugl) pufmaizo [gastr] popcorn pufmaniko [teks] pufærme pufo [teks] puf (udposning på tøj) pufpuga bredrøvet pugfiki røvpule; (jf bugri) pugni slå med knytnæve pugnigi knytte (~ la manon hånden) pugno knytnæve pugo røv; (jf postajô) pugtruo røvhul pukcinio [bo] rustsvamp (Puccinia); (jf rustfungo) pulardo [zo] [gastr] poulard (opfedet slagtekylling) pulbalkono [ark] galleriet (i teater) pulbazaro loppemarked pulˆcinelo [teat] pulcinella (teaterfigur) pulherbo loppeurt, (= pulikario) puliaro blok (i talje) pulikario [bo] loppeurt; (dgl pulherbo) pulio [tek] trisse, remskive pulko [gastr] pulque (agavevin); (= agavvino), (jf tekilo) pulkvo [glds] (→ pulko) pulmfiˆso [zo] lungefisk pulminflamo [med] lungebetændelse, (jf ˘ pneumonito) pulmo [an] lunge pulmoherbo [bo] lungeurt (= pulmonario) pulmonario [bo] lungeurt; (= pulmoherbo) pulo [zo] loppe pulovero [teks] striktrøje, sweater, pullover pulpo [bo] frugtkød; pulp; [an] blødt væv

216

pupitro pulsanta pulserende pulsatilo [bo] kobjælde (plante) pulsi banke, pulse; pulsere; La sango ~is en la arterioj. Blodet hamrede i årerne.; Novaj ideoj ~is en sî. Hun boblede af nye ideer. pulso puls; [mus] slag (i en takt); Li palpis al sî la ~n. Han tog hendes puls. pulsobato pulsslag pulsostelo [astr] pulsar (roterende neutronstjerne) pululanta myldrende pululi myldre frem pulvo krudt pulvorigi pulverisere pulvoro pulver pulvorsukero [gastr] flormelis, florsukker pum! plask!, bum!; (jf bum!) pumiki polere med pimpsten pumiko [min] pimpsten pumo [zo] puma, bjergløve pumperniklo [gastr] pumpernikkel (slags rugbrød) pumpi pumpe (fx ~ akvon vand) pumpilo pumpe pumpo pumpning punca højrød, valmuerød punˆco [gastr] punch punˆcujo punchebolle pundo [fin] pund (møntenhed) puni straffe ˆ blive straffet punigi punika [ogs] punisk (fx ~ milito krig) puniko [bo] granatæble (plante); (jf granatarbo) punjêto [spo] straffekast, (jf penalo) ˘ punkcii [med] punktere (fx ~ la pleuron lungehinden); (jf punkturo) punkti lave punkter på, lave prikker på punktita med prikker; punkteret; nigre ~ plumaro en fjerdragt med sorte prikker; ~ linio en punkteret linje punkto punkt, prik; [gram] punktum; ruˆgaj ˘ røde prikker på huden; lia ~ sur la hauto vunda ~ hans ømme punkt punktokomo semikolon punkturo [med] punktur, punktering punlaboro strafarbejde puno straf; [spo] straffe punpagi betale bøde (strafporto, strafrente m.m.); (jf monpuno) punˆsoto [spo] straffespark, (jf penalo) puntiliema ærekær, nærtagende puntilio æressag punto knipling pupˆcaro dukkevogn pupilo [an] pupil pupisto (person der spiller dukketeater, fx) dukkespiller, dukkefører pupitro pult

pupo pupo dukke; [zo] puppe; (jf krizalido) pupteatro dukketeater pura ren; ~ konscienco ren samvittighed; la ~ vero den rene og skære sandhed; en ~ stato i renkultur, rendyrket pureco renhed (som egenskab af nogen/noget); (jf puro) purema renlig pureo [gastr] puré purgatorio [rel] skærsild purigi gøre rent (fx ~ la kuirejon i køkkenet); gøre ren, rense; ~ la nazon pudse næse purino [kem] purin purismo overdreven sprogkonservativisme, purisme puritana puritansk, asketisk puritano puritaner, asket; [rel] puritaner puro renhed purpurao [med] hudblødning, purpura purpuro purpur (rødviolet farvestof); purpurfarvet klæde puruma (om små børn og kæledyr) renlig (= har lært at besørge det ende sted) pusi afsondre pus puso [med] pus pustulo [med] pustel, hudblære, filipens; (jf akro) pustulozo [med] pustulose (hudsygdom) puˆsi skubbe, mase; støde (fx ~ kontrau˘ mod, sammen med); presse (fx ~ iun al io nogen til noget); sin ~ mase sig (frem, gennem, forbi, ind, op osv); Li al generaleco sin ~as. Han går efter at blive general.; sin ~ en la mondumon møve sig ind i de højere kredse Puˆskino Pusjkin (russisk digter) ˘ et skub fremad; puˆso skub, stød; ~ antauen ~ de ponardo et dolkestød puˆstua lingvo pashto, pushtu, (sprog i Afghanistan) putino ludder; (jf cˆ iesulino, publikulino) putisto brøndborer, brøndgraver puto brønd putoro [zo] ilder putrado forrådnelse putrajô råddenskab, råd putrema letfordærvelig putri rådne; rådne op (fx ~ en malliberejo i et fængsel) putrigi få til at rådne, bringe i forrådnelse; lade rådne op ˆ puzlero brik (i et puslespil); ~j pri Cinio brikker til en mosaik om Kina puzlo puslespil

217

radikaˆjo

R rabajô rov, udbytte rabarba radiko [med] rabarberrod (plantemedicin) rabarbo [bo] [gastr] rabarber rabatajô vare der sælges med rabat, nedsat vare rabati give rabat rabato rabat rabdo ønskekvist; (= divenvergo) rabeno [rel] rabbiner, rabbi, (jødisk præst) rabetilo falshøvl; (= rabetrabotilo) rabeto [tek] fals rabetrabotilo falshøvl rabi røve (fx ~ ion de iu noget fra nogen); Li ˘ ~is dek mil eurojn. Han røvede ti tusind euro.; Ili ~is de mi la lastan esperon. De berøvede mig det sidste håb.; (jf prirabi) rabia rabies- (fx ~ atako rabiesanfald); ˘ vakcino rabiesvaccine; rasende; kontrau~ ~ de kolero frådende af raseri rabio [med] hundegalskab, rabies; raseri rabisto røver rabmevo [zo] kjove (fugl) (= laredo) rabmurdo rovmord rabo røveri rabobesto [zo] rovdyr rabobirdo [zo] rovfugl rabotado høvling rabotajô høvlspåner raboti høvle rabotilo høvl racia fornuftig, rationel raciigi rationalisere, gøre rationel raciismo [fil] rationalisme (moderat irrationalisme); (jf racionalismo) racio fornuft; sˆtata ~ statsræson racionala [fil] rationalistisk; [mat] rational; ~ nombro rationalt tal racionalismo [fil] rationalisme (modsat empirisme); (jf raciismo) rad [fk] radikita per ([mat]) rod af (fx a ~ n den n'te rod af a) radaro radar radia strålende, solbeskinnet; [fys] stråleformet, stråle- (fx ~ formo stråleform); ~ pejzaˆgo et solbeskinnet landskab; ~ rideto et strålende smil radiano [mat] radian (mål for vinkler) radiatoro radiator; (i bil) køler radiestezo radiæstesi (fx vandsøgning); (jf divenvergo, rabdo) radii stråle, skinne; udstråle; ~ de feliˆco stråle af lykke radikajô (jord)klump (omkring planterødder); planto kun ~ en plante med klump

radikala radikala radikal, gennemgribende; [pol] radikal, yderliggående radikalo [kem] radikal; [spr] ordstamme radikaro rodsystem; [spr] en mængde af (ord)rødder; Zamenhofa ~ rødder anvendt af Zamenhof radiki have (sin) rod (i); [mat] uddrage roden af; Li ~is en la kamparo. Han havde sine rødder på landet. radiklo [an] nerverod radiko rod; [mus] grundtone (i akkord), [mat] (i polynomium) rod, nulpunkt (jf nulejo); ~j de haroj hårrødder; la ~j de milito krigens rødder; kvadrata ~ kvadratrod radiksigno [mat] rodtegn radio stråle; (i hjul) ege; radio(station); ~ de akvo vandstråle; Pola (R)~ Den Polske Radio radioaktiva radioaktiv radioaktivo radioaktivitet radiografajô røntgenbillede radiografi røntgenfotografere radiografisto radiograf radiogramo radiotelegram radiolario [zo] radiolar (encellet organisme) radiolarito [geol] radiolarslam radiologio [med] radiologi radiologo [med] radiolog radiometro [fys] radiometer radioricevilo radioapparat radiosondilo [met] radiosonde radiumo [kem] radium (grundstof, Ra) radiuso radius; [an] spoleben rado hjul radono [kem] radon (grundstof, Rn) radrondo fælg radsulko hjulspor rafaneto [bo] [gastr] radise rafanistro [bo] kiddike (plante) rafano [bo] [gastr] ræddike rafinado raffinering rafinajô raffinement; noget raffineret rafinejo raffinaderi rafini raffinere, rense rafinita raffineret (fx ~ gusto smag) rafio raffia-bast; [bo] raffiapalme raflezio [bo] rafflesia (snylteplante) raglana raglan- (fx maniko ærme) raglano [teks] raglanfrakke Ragnarok o [my] Ragnarok ragtimo [mus] ragtime raguo [gastr] ragout (middagsret) ˆ rajah (indisk fyrste) rago rajdado ridning rajdanto rytter rajdejo ridebane, ridehal

218

randaˆjo rajdi ride rajdigi få til at ride; Li ~is la infanon sur la genuoj. Han lod barnet ride ranke på knæene. rajdodresi ride til (fx ~ cˆ evalon en hest) rajdvesto ridedragt rajo [zo] rokke (fisk) rajono [teks] rayon, kunstsilke rajpi (om maskine, motor) brænde sammen; (om metaldele) sætte sig fast, blokere rajta retmæssig; la ~ posedanto den retmæssige ejer; (jf prava) rajte retmæssigt; (jf prave) rajti have tilladelse til; være berettiget til; ˆ mi ~as? Må jeg (have lov)?; Vi ne ~as! Cu Du må ikke!; Vi ~as ricevi kompenson. Du må få en erstatning. rajtigi bemyndige, give fuldmagt til, give ret til, give tilladelse til rajtigilo bemyndigelse, fuldmagt, tilladelse, (dokumentet) rajtigo bemyndigelse, fuldmagt, tilladelse rajto ret, rettighed; adkomst rakedo [spo] ketsjer; [teks] snesko raketo raket; homloˆgata ~ bemandet rumraket rakito [med] engelsk syge, rakitis rako stativ; hæk (til foder, fx hø); biciklo~ cykelstativ; sekig~ tørrestativ; furaˆg~ foderhæk rakonti fortælle, berette rakontisto fortæller rakonto fortælling, beretning raliko [mar] ligline (i kanten af sejl) ralio [spo] rally ralo [zo] rikse (fugl) Ramadano [rel] ramadan (islams fastemåned) rambutano [bo] rambutan (træ, dettes frugt) ramio [bo] ramie, kinagræs ramno [bo] vrietorn (busk, træ) ramo rambuk; [hist] murbrækker, (= murrompilo) rampa krybe- (fx movo bevægelse), krybende (fx planto plante) rampajô kryb; krybende plante rampi krybe, kravle; ~ antau˘ la potenculoj krybe for magthaverne; La tempo ~as. Tiden snegler sig af sted. ramplo [ark] rampe (til op- og nedkørsel) rampulo [zo] krybdyr; ~j (→ reptilioj) (klassen) krybdyr ramuro [zo] gevir; (= kornaro) ranca harsk ranˆco [agr] ranch (kvægfarm) randajô (yderste afgrænsede del, fx) kant, bort, skygge (på hat); (jf bordero)

rando rando kant, rand; udkant; cˆ e la ~ de la dezerto i udkanten af ørkenen; arbar~ skovbryn randrompita med skår i (der er slået skår i, fx ~ taso kop) randumo (overfladen rundt langs kanten, fx) la strekita ~ de monero den rillede kant ˘ slidkanten på et på en mønt; la ~ de pneuo ˘ ô, tegajô) dæk, (jf pneuotegaj rangi rangere (fx ~ alte højt) rangifero [zo] rensdyr; (= boaco) rango rang, grad; kuracisto de la unua ~ en førsterangs læge ˆ [jernb] rangere rangi ranhomo frømand ranido [zo] haletudse rankoro nag, bitterhed ranmordo [zo] frøbid (plante) rano [zo] frø (padde) ranunkolo [bo] ranunkel, smørblomst rapida hurtig, hastig rapideco hastighed (som egenskab af nogen eller noget) rapidema kvik, hurtig, rask rapidi skynde sig, haste; Ne ~u insulti, volu ˘ auskulti. Vær ikke for hurtig til at rakke ned, giv dig tid til at lytte. rapidigi fremskynde, sætte skub i; skynde på ˆ rapidmangejo [gastr] fastfoodrestaurant rapido hastighed; hurtighed; kun fulma ~ med lynets hast; supersona ~ overlydshastighed rapidometro speedometer rapidpieda rapfodet rapidumilo gearstang rapidumo gear rapiro fleuret; [hist] kårde rapo [bo] [gastr] roe raportajô reportage raporti rapportere, melde; referere; fortælle raportisto korrespondent (fx for en avis), reporter; (jf korespondisto) raporto rapport, melding; indberetning; betænkning rapsodio [mus] rapsodi rapunkolo [bo] havepest, ensidig klokke, (plante) rara sjælden; værdifuld (pga sjælden forekomst) rasismo [pol] racisme raslo [med] rallen; (dgl stertoro) raso race; ~j de kokoj hønseracer raspa ru raspajô noget der er revet, raspet raspi raspe, rive (på rivejern); ~ita kreno revet peberrod

219

reaktanco raspilo rivejern, råkostjern rasti rive (fx ~ bedon et bed), rive sammen (fx ~ fojnon hø); La polico ~is la terenon. Politiet finkæmmede området. rastilo (en) rive rastumo [tek] raster ratifi ratificere, stadfæste ratifiki = ratifi rato [zo] rotte ˘ rauka hæs ˘ gi ˆ blive hæs rauki ˘ raumismo [eo] (ideologisk retning baseret ˘ på Manifesto de Raumo (Rauma-manifestet), 1980, der definerer de esperanto-talende som ”en selvvalgt, spredt boende sproglig minoritet”) ˘ Raumo [geo] Rauma (by i Finland) ˘ raundo [spo] omgang, runde i boksning ˘ raupo [zo] larve (af sommerfugl); larvefødder (på bæltekøretøj); (jf larvo) ˘ rauvolfio [bo] rauvolfia (plante) rava fortryllende, betagende ravenalo [bo] ravenala (den vejfarendes trøst) (et træ) ravi fortrylle, betage, henrykke, begejstre ˆ henrykkelse, begejstring; lumi de ~ ravigo lyse af begejstring ravino kløft, slugt, ravine ravioloj [gastr] ravioli (pasta med fyld) ravo henrykkelse, begejstring; gˆ ojkrii de ~ juble af begejstring razi barbere razilo barbermaskine razio 1. razzia, 2. [hist] (I den arabiske verden en ekspedition i fjendtligt område for at røve kvæg, kvinder eller slaver) razisto barber; (= barbiro) re [mus] re (tonen d) re- tilbage, igen, gen-, (forstavelse for 1. tilbagevenden til et sted eller en tilstand, eller 2. gentagelse); ~veni komme tilbage; ~bonigi eraron råde bod på en fejl; ~legi læse igen; ~konstrui genopbygge reado [bo] kornvalmue; (jf papavo) reagi reagere, virke tilbage; (jf reakcii) reago reaktion, imødegåelse; tempo de ~ reaktionstid; la leˆgo pri ago kaj ~ loven om aktion og reaktion; (jf reakcio) reakcia reaktionær; [kem] reaktions-, (= reaga) reakcii være reaktionær; [kem] reagere, (= reagi) reakcio [pol] reaktion, bagstræb; [kem] reaktion, (= reago) reakciulo (en) reaktionær reaktanco [fys] reaktans (vekselstrømsmodstand)

reaktoro reaktoro reaktor, atomreaktor, kernereaktor; jetmotor, (= jetmotoro) reala virkelig, faktisk, reel; (jf reela) realajô noget virkeligt; la krudaj ~j de la vivo livets barske realiteter realeco virkeligheden, realiteten (som egenskab af nogen eller noget), (jf realo) realgaro [min] realgar realigi realisere, virkeliggøre, føre ud i livet ˆ blive til virkelighed; Mia deziro ~is. realigi Mit ønske gik i opfyldelse. realismo [lit] [fil] realisme realo virkelighed, realitet reanimi [med] genoplive; (dgl revivigi) reao [zo] nandu (strudsfugl); (= nanduo) reartikigi [med] sætte i led (om knogler der har været af led) rebaloto anden (ny) afstemning, anden (ny) valgrunde rebati slå igen; slå tilbage (fx ~ aserton en påstand), tilbagevise (fx ~ argumenton et argument) rebo [agr] vinstok; (= vinbertrunko); (jf vito) rebonigi udbedre, sætte i stand; ~ eraron råde bod på en fejl rebrili lave genskin (genskær); steloj ~antaj en lago stjerner hvis lys spejlede sig i en sø rebuso rebus recenzi anmelde (= offentliggøre en vurderende omtale) (fx ~ filmon en film), (jf denunci) recenzisto anmelder, (jf recenzi, stukaˆco) recenzo anmeldelse, (jf recenzi) recepi [agr] skære helt ned (fx ~ arbuston en busk); (= gˆ isgrunde pritranˆci) receptaklo [bo] blomsterbunden, receptaklet recepto opskrift; recept recesio recession, konjunkturafmatning recesiva [bio] recessiv, vigende; (= ceda) recidivo [med] [jur] tilbagefald, recidiv; (dgl remalsaniˆgo, rekulpiˆgo) recikligi genanvende; (jf reuzi) reciproka gensidig, indbyrdes reciproke gensidigt, indbyrdes; sin ~ pardoni tilgive hinanden reciprokeco gensidighed som egenskab af noget, (jf reciproko) reciproki gengælde reciproko gensidighed, gensidig udveksling, reciprocitet; [mat] det reciprokke tal recitajô tekst til recitation recitativo [mus] recitativ reciti recitere, fremsige recito recitation

220

referendumo redakcio redaktion (sted, personale); (= redaktejo) redaktado redigering (vedvarende handling), (jf redakto) redaktanto redaktør (især lejlighedsvis); (jf -ist-) redaktejo redaktion (sted, personale) redakti redigere; formulere, udfærdige redaktisto redaktør (fast, professionel); (jf redaktanto, -ist-) redakto redigering (eengangshandling), (jf redaktado) redaktoro redaktør; (= redaktisto) redempti [rel] forløse (fra synd) Redemptoro [rel] forløseren (Jesus) redingoto [teks] redingote (slags frakke) redoksa redox-; ~ reakcio redoxproces; ~ potencialo redoxpotential redokso [kem] redoxpar redoni give tilbage; gengælde (fx ~ saluton en hilsen); gengive; La portreto gˆ uste ~as lian fizionomion. Portrættet gengiver fint hans ansigtstræk. reduktanto [kem] reduktionsmiddel; (i fototeknik) fremkalder redukti reducere, formindske, nedbringe; [kem] reducere ˆ blive reduceret; Erco ~as al pura reduktigi metalo. Malm reduceres til rent metal. redukto reduktion, formindskelse; [kem] reduktion redunda redundant (overflødig, men med for tydeligheds skyld eller pga sikkerhed) redundo redundans reduto [mil] redoute (lukket fæstning) ree igen, atter reedukado resocialisering reela [mat] reelt (~ nombro tal); (jf reala) reelekti genvælge reelo [mat] reelt tal reen tilbage; tien kaj ~ frem og tilbage ˆ reinkarnation reenkarnigo refaldi smøge op (fx ~ la manikojn ærmerne) refali falde tilbage (fx ~ en la rutinon til den sædvanlige rutine) refari lave om (fx ~ kalkulon et regnskab); gøre igen refektorio [ark] refektorium (spisesal i et kloster) referajô (videnskabeligt) foredrag, indlæg referenci henvise til (fx ~ paˆgon 98 side 98), referere til; relatere (en målt værdi) til (et givet nulniveau) referencilo henvisningstegn (fx asterisk: *) referenco henvisning (fx til kilde); anbefaling, reference; referencenormal (målenormal) referendumo folkeafstemning

referi referi holde et (videnskabeligt) foredrag, komme med et indlæg (fx ~ pri la kosmaj radioj om kosmisk stråling) refi [mar] rebe (~velon et sejl) refleksivo [gram] refleksivt pronomen, tilbagevisende stedord reflekso refleks (bevægelse); kondiˆcita ~ betinget refleks reflekti kaste tilbage, reflektere; afspejle (fx la mezan moralon den gennemsnitlige moral) reflektilo reflektor, parabol (fx i billygter) reflekto [fys] refleksion, spejling; [mat] spejling (afbildning i planen eller i rummet) reflui strømme tilbage, løbe tilbage refo [mar] reb (i sejl) refoje engang til, endnu en gang Reformacio [hist], [rel] Reformationen reformemo reformiver reformi reformere, omforme (til det bedre) reformisto reformator reformo reform reforstumi genplante skov ˆ komme til kræfter, komme til refortigi hægterne refrakta brydnings- (fx ~ angulo brydningsvinkel) refrakti bryde (~ la lumon lyset) refraktilo linsekikkert, refraktor, (teleskop); (jf binoklo) refrakto [fys] brydning (lysets), (jf lukto) refreno [mus] omkvæd, refræn refreˆsigajô forfriskning refreˆsigi friske op, forfriske; ~ la memoron genopfriske hukommelsen ˆ blive frisk igen, blive forfrisket refreˆsigi refuti tilbagevise, gendrive, modbevise refuto tilbagevisning, gendrivelse rega styre- (fx ~ cirkvito styrekredsløb), styrende regado magtudøvelse, magt; styring; ledelse; la unua tago de mia ~ min første dag ved magten; perdi la ~n super sia vivo miste magten over sit liv; la Romia ~ en la Rejnaj regionoj det romerske herredømme i Rhinområdet regajni vinde tilbage regali beværte, traktere; La artisto ~is nin per du eksterprogramaj kantoj. Kunstneren beærede os med to sange uden for programmet.; La knaboj ~is sin reciproke per frapoj kaj puˆsoj. Drengene trakterede hinanden med knubs. regalo traktement, beværtning regato undersåt regejo [jernb] fjernstyringsanlæg

221

regurgito regema herskesyg regeneri puste nyt liv i (fx ~ rutiniˆgintan institucion en rutinepræget institution), forny; [bio] regenerere regento regent (stedfortræder for monarken) regeo [mus] reggae regi herske, regere; styre; beherske; bestemme (over); ~is morta silento. Der herskede en dødlignende stilhed. regilo [edb] styreenhed regimentestro regimentschef (oberst) regimento [mil] regiment regiona regional, regions- (fx ~ planado regionplanlægning) regiono område, region, egn; la altaj ~j de la atmosfero de øvre lag i atmosfæren; la lumba ~ lænderegionen registaro regering registo regeringsmedlem registrado registrering registrajô optagelse (fx på bånd) registri registrere (fx ~ akton et aktstykke), notere; ~ita letero anbefalet brev, optage (noget på et medium) registrigi få nogen eller noget registreret, optaget; ~ sin en la liston lade sig optage på listen registrilo registrerende måleinstrument, apparat til at optage noget registro , fortegnelse; [mus] reglamenti forordne, regulere, anordne reglamento [jur] anordning, forordning; ~ de EU EU-forordning; (jf dekreto) regnano borger, indbygger (jf enloˆganto) regnestro statsoverhoved regno rige, stat; la ~ de la belo skønhedens rige; animala ~ dyreriget regnoglobo rigsæble regolito [geol] regolit (løst klippesmuld) regolo [zo] fuglekonge regresa som går tilbage (med), regressiv; (i statistik) ~ linio regressionslinje regresi trække sig tilbage (fx ~ je kelkaj paˆsoj nogle skridt); gå tilbage; La vendado konstante ~is. Salget gik konstant tilbage. regreso tilbagegang; [geol] regression (faldende havniveau) regula regelmæssig, forskriftsmæssig, i overensstemmelse med reglerne, regulær; [mat] ligesidet regularo reglement reguleco regelmæssighed reguligi regulere, normalisere, styre reguligilo regulator regulo regel, forskrift regurgiti gylpe regurgito [med] gylp (fx hos småbørn)

ˆ rega ˆ kongelig, konge- (fx ~ krono rega kongekrone) ˆ regado monarkens regeringstid ˆ være konge, [fig] herske Regis plena regi silento. Der herskede fuldstændig stilhed. ˆ regido kongesøn, kongedatter ˆ regimo regime, styre; system ˆ reginedzo prinsgemal ˆ regino dronning ˆ regisoro instruktør; sceneinstruktør; filminstruktør ˆ konge; [bibl] (R)~j Kongebøgerne rego ˆ regofiliko [bo] kongebregne, (jf osmundo) ˆ regolando kongerige ˆ regustigi rette (til) igen; justere igen ˆ regvelo [mar] røjl (øverste sejl) rehabiliti rehabilitere (gengive anseelse eller muligheder) reiri gå tilbage, vende tilbage Rejno [geo] Rhinen rejunigi gøre ung igen, forynge ˆ blive ung igen, blive forynget rejunigi rejêti kaste tilbage rekantajô [mus] omkvæd, refræn; (jf refreno) rekapabligi genoptræne rekapti fange igen (fx ~ eskapintan panteron en undsluppet panter), pågribe igen (fx ~ forkurintan malliberulon en undvegen fange; gribe (fx ~ la falantan ganton den faldende handske); genvinde reklamacii reklamere (= klage over en vare); (jf plendi) reklamacio reklamation reklami reklamere (= gøre opmærksom på en vare) (fx ~ varon en vare) reklamilo reklame (fx en tryksag) reklamo reklame (omtale); (jf reklamilo) reko [spo] reck; paralelaj ~j barre rekognoski [mil] rekognoscere; (= skolti) rekomenci begynde igen, genoptage (fx ~ laboron et arbejde) ˆ begynde igen, starte forfra; La rekomencigi pluvo ~as. Regnen begynder igen. rekomendi anbefale rekomendinda anbefalelsesværdig rekomendo anbefaling rekompence som belønning, som gengældelse; (jf kompense) rekompenci gengælde, belønne; (jf kompensi) rekompenco belønning, gengældelse rekonduki føre tilbage, lede tilbage rekonebla genkendelig rekoni genkende; anerkende, (= agnoski) rekono genkendelse; anerkendelse ˆ komme til bevidsthed rekonsciigi

222

religieco rekonstrui genopbygge rekordo rekord rekordulo rekordindehaver rekremento (restprodukt efter udvinding af saft, olie m.m. fra frugt, frø m.m., fx) mask, grums, presserest, ekstraktionsrest; kaf~ kaffegrums rekrutigi [mil] rekruttere; (jf varbi) rekruto rekrut rekta lige, ret; direkte; rank; ~ vojo en lige vej; ~ linio en ret linje; ~ dissendo en ˆ estis ~ kiel kandelo. direkte udsendelse; Si Hun var rank som et lys. rekte lige, direkte; Li sidis ~ sub la lampo. ˘ Han sad lige under lampen.; iri ~ antauen gå lige ud; Mi diris tion ~. Jeg sagde det ligeud; Sako malplena sin ~ ne tenas. En tom sæk kan ikke stå alene.; (jf direkte) rektifi [el] ensrette; [kem] rense (ved flertrinsdestillation); [mat] bestemme buelængden af en kurve rektifo [el] ensretning rektigi gøre lige, rette ud; ~u la dorson! Ret ryggen! ˆ blive lige, rette sig (op) rektigi rektilo tømmerlineal, målelægte; (jf liniilo) rekto [mat] ret linje rektoro rektor rektumo [an] endetarm rektumoskopio [med] rektoskopi (kikkertundersøgelse af endetarm og nederste del af tyktarmen) ˆ tilbagefald (til kriminalitet) rekulpigo rekuperi genvinde, genbruge (fx spildvarme) rekviemo [mus] rekviem (dødsmesse) rekvizicii rekvirere, tvangsudskrive rekvizicio rekvisition (dokument, seddel) rekvizitisto [teat] rekvisitør rekvizito rekvisit (nødvendigt tilbehør) relajso [tek] relæ relativa relativ relativeco relativitet; la teorio de ~ relativitetsteorien relativismo [fil] relativisme relegacio [jur] relegation (forvisning til et bestemt sted) relevi genrejse; samle op igen; [bibl] lade genopstå ˆ genopstå, rejse sig igen (fx ~ el siaj relevigi ruinoj af ruinerne); [bibl] genopstå fra de døde reliefa relief- (fx ~ mapo reliefkort) reliefe i relief; montri ~ sætte i relief reliefigi fremhæve, sætte i relief reliefo relief religia religiøs religiano medlem af en religion religieco religiøsitet

religio religio religion religiulo religiøs person; (medlem af en religiøs orden, fx) munk, nonne, broder, søster relikvo relikt, levn; [rel] relikvie relikvujo relikvieskrin relingo [jernb] befæstelse af skinne til svelle reljunto [jernb] skinnestød (mellemrum mellem skinnerne) relkomutilo [jernb] de bevægelige dele af et sporskifte; (jf trakforko, komutilo), relo skinne; [jernb] skinne relˆsuo [jernb] stopklods på jernbaneskinner reluktanco [fys] reluktans (magnetisk modstand) relvojo [jernb] baneanlæg, banelegeme remaˆci tygge drøv (også fig) remaˆculo [zo] drøvtygger remado roning remalfermi genåbne ˆ [med] tilbagefald remalsanigo remanenco efterbillede (ved sanseindtryk); [fys] remanent magnetisering remanto en roer remburajô fyld, som man bruger til at polstre eller udstoppe møbler eller dyr remburi polstre, udstoppe møbler eller dyr; [typ] justere ordmellemrum remburse pr efterkrav remburso efterkrav rememorigi huske (nogen på noget), minde om (ligne) remeti lægge (sætte, stille osv) tilbage remi at ro (~ boaton en båd) remilingo åregaffel; åregang; åretold remilo åre til at ro med ˘ remizo remise; garage; (jf autejo) Remo Remus (en af Roms grundlæggere); (jf Romulo) remodli modellere igen, omforme; genskabe, rette, ændre, (ved plastisk kirurgi); ~nazon rette en næse remolado [gastr] remulade remonstranto [rel] remonstrant (arminianer) remonto [mil] remonte (unge militærheste); remontekommission (til indkøb af remonter) remorki (om fartøj eller køretøj) trække efter sig remorko [tra] (fartøj eller køretøj der slæbes eller trækkes af et andet, fx) pram, påhængsvogn, anhænger remoro [zo] sugefisk remparo vold, fæstningsvold; [fig] bolværk rempiedo svømmefod; (= palmopiedo)

223

ˆ renversigo renajô [gastr] nyre (som mad) ˆ blive genfødt, reinkarnere renaskigi rendevuo aftalt møde, stævnemøde rendimento ydeevne, effektivitet; [fin] afkast; [tek] virkningsgrad renedo [agr], [gastr] reinette, pippinæble renegato overløber, renegat; [hist] en kristen der konverterede til islam Renesanco [hist] renessancen reninflamo [med] nyrebetændelse renio [kem] rhenium (grundstof, Re) renklodo [bo], [gastr] reineclaude (blomme) renkonte i møde, imod; Li kuris al sî ~. Han løb hende i møde.; ~ al li iris virino. En kvinde kom gående imod ham. renkontebla som det er muligt at møde; malofte ~ eco en egenskab man ikke møder hver dag renkonti møde, træffe; ~ malfacilajôjn støde på vanskeligheder ˆ mødes, møde hinanden; Ili ~is renkontigi en la arbaro. De mødtes i skoven. ˆ møde (det at mødes), renkontigo sammenkomst, komsammen; sammentræf (fx ~ de cirkonstancoj af omstændigheder); nia unua ~ vores første møde (med hinanden) renkonto møde (det at møde nogen eller noget); mia unua ~ kun sî mit første møde med hende; (jf renkontiˆgo) reno [an] nyre; artefarita ~ kunstig nyre renomo renommé, ry, berømmelse renonci melde afbud, renoncere; (i kortspil) være renonce renovigi forny, renovere; ~ la akvon de la akvario udskifte vandet i akvariet renpelva inflamo [med] nyrebækkenbetændelse renpelvo [an] nyrebækken rentabilitato rentabilitet Rentgeno Röntgen (tysk fysiker); (jf iksradio) ˆ vivas de la ~. Hun rento rente (indtægt); Si lever af renteindtægten.; (jf rentumo) rentulo rentier rentumo rente (i procent); (= interezo) renversi vende bunden i vejret på, vende op og ned på; ne ~u! Denne side op! vælte (fx ~ glason et glas), omstyrte, kuldkaste; ; (jf renversiˆgi) ˆ at blive vendt med bunden i renversigi vejret, at blive væltet (fx La glaso ~is Glasset blev væltet.); La sîpo ~is. Skibet kæntrede. ˆ omvæltning; Ili ricevis gˆ emelojn, renversigo kia ~! De fik tvillinger, sikke en omvæltning!

renverso renverso (det at vende bunden i været på eller vælte nogen eller noget, fx) La intenca ~ de la glaso estis provoko. Det var en provokation at vælte glasset med vilje. Reo [my] Ra (egyptisk solgud) reologio reologi (læren om flydeegenskaber) reordigi genordne, genskabe orden i reorganizi reorganisere reostato [el] reostat (regulerbar modstand) repacigi forlige, genskabe fred (mellem) repagi refundere, godtgøre, tilbagebetale; gengælde; (jf retropagi) reparacio [jur] erstatning, skadeserstatning; krigsskadeserstatning, (dgl milikompensajô); (jf kontribucio) repertuaro repertoire repetitoro manuduktør replenigi fylde igen, fylde oveni; ~u la glasojn! Fyld glassene op! repliko svar (på tiltale), replik; [teat] stikord; (om kunstværk) replika repo [mus] rap (musikstil) reporti bringe tilbage, bære tilbage repostuli kræve tilbage reprezalio repressalie, gengældelsesforanstaltning reprezenta repræsentativ reprezentado repræsentation reprezentato den der repræsenteres af en anden person reprezenti repræsentere reprezentigi bevirke at nogen repræsenterer en anden person; Li ~is sin per sia filo, Han lod sig repræsentere af sin søn. reprezentiveco egenskabet at være repræsentativ; kontesti la ~n de la kunsidantaro bestride at forsamlingen er repræsentativ reprezento repræsentation (det at repræsentere) reprografado reprografi, kopieringsteknik reprografi mangfoldiggøre, kopiere repso [teks] reps (ribbet stof) reptilio [zo] krybdyr, reptil repudii forstøde repudio [jur] forstødelse af en ægtefælle uden deltagelse af en juridisk instans repuˆsi skubbe tilbage, trænge tilbage, afvise; fortrænge (fx ~ alagrablan rememoron en ubehagelig erindring), støde fra sig reputacio anseelse, renommé, omdømme rerigardi betragte på ny, kigge en gang til; se sig tilbage

224

resti resalti springe tilbage; La sˆtono ~is de la akvosurfaco. Stenen slog smut. resanigi helbrede (give sundheden tilbage); gøre (noget) sundt igen (fx la financojn pengevæsenet) ˆ komme sig resanigi resendi sende tilbage, returnere reserˆci søge igen reskribi skrive om; skrive tilbage reskripto [rel] pavelig forordning; [hist] reskript resonanco [fys] resonans resonatoro akustisk resonator resoni genlyde, give genlyd resono genlyd; genklang, resonans resontabulo resonansbund, klangbund respekta respektfuld, ærbødig respekti respektere, rette sig efter; agte respektinda agtværdig, respektabel respektiva respektive, hver sin respektive respektive, henholdsvis respekto respekt, agtelse responda svar- (fx ~ letero svarbrev); tilsvarende; glds ansvarlig, (= responsa) respondeca ansvarlig; (= responsa) respondeci have ansvaret (~ pri for), være ansvarlig (~ antau˘ over for); (= responsi) respondeco ansvar; (= responso) respondeculo (en) ansvarlig, ansvarshavende; (= responsulo) respondi svare ~ al til), besvare, svare på; ~ la telefonon tage telefonen; ~ la pordon lukke op respondo svar responsa ansvarlig responsi have ansvaret (~ pri for), være ansvarlig (~ antau˘ over for) responso ansvar responsorio [rel] responsorium (vekselsang) responsulo (en) ansvarlig, ansvarshavende respublikano republikaner respublikestro præsident; (= prezidento) respubliko [pol] republik resta rest- (fx ~ sumo restbeløb) restadejo opholdssted restadi opholde sig (fx ~ monaton en Usono en måned i USA) restado ophold restajô rest; levning restarigi genoprette, genskabe, genrejse ˘ restaurere, renovere; [pol] restauri genindsætte (fx ~ dinastion et dynasti) resti blive, forblive; være tilbage, være igen, være tilovers; ~as nenio, cˆ io estas for! Der er intet tilbage, alt er væk!; ~as nur du semajnoj. Der er kun to uger igen.; ~u tajloro cˆ e via laboro. Skomager, bliv ved din læst. (ordret: Bliv skrædder, ved dit arbejde)

restigi restigi få til at blive (fx tilbage, boende); lade blive (fx stående, tilbage); efterlade restitui [jur] tilbagelevere (en uretmæssig erhvervelse); [lit] genoprette (fx en beskadiget tekst) restmono byttepenge, (jf sânˆgmono) resto rest; [mat] rest (ved division) restoracio [gastr] restaurant restrikta restriktiv, begrænset restrikti begrænse, indskrænke restrikto restriktion, begrænsning resume kortfattet, sammenfattende resumi sammenfatte, resumere, opsummere resumo resumé, sammendrag resurekti [rel] opstå fra de døde resurso resurse (forråd, reserve) resusfaktoro [bio] rhesusfaktor (protein i blod) resuso [zo] rhesusabe reˆsargi genoplade (fx ~ baterion et batteri); lade igen retablo retabel (alterprydelse) retadreso e-mail-adresse, netadresse retajô flet (flettet materiale); (jf plektajô) retina nethinde- (fx ~ disiˆgo nethindeløsning) retino [an] nethinde retinopatio [med] nethindelidelse retiri trække tilbage ˆ trække sig tilbage retirigi ret o romanˆca [spr] rætoromansk (om dialektgruppe i Schweiz og Italien) retkonekto internetforbindelse, netopkobling ˆ mail, e-mail; (jf retpoˆsto) retmesago reto net; netværk; garn (til fiskeri) retpilko [spo] Volleyball (= flugpilko, volejbalo) retrati [fin] hæve (monon penge) retreto det at trække sig tilbage (fx fra en post); [mil] tilbagetog retro- (forled der betyder: tilbage, baglæns); ~klini la kapon bøje hovedet tilbage; ~paˆsi gå baglæns retroaktive tilbagevirkende (~a efiko kraft) retrofleksi bøje bagover (fx ~ la dorson ryggen), bøje bagud, bøje tilbage retroklina tilbageskrånende (fx ~ frunto pande) retrokuplo tilbagekobling, retropagi tilbagebetale (en fejlagtig modtaget sum); (jf repagi) retrorigardi se sig tilbage retrosceno [teat] flashback (tilbageblik) retrospegulo bakspejl retrospekta retrospektiv

225

revizii retrospekto tilbageblik (på et forløb) retrovi genfinde; genvinde (fx ~ la sanon helbredet); ~ la trankvilon genvinde fatningen retumi surfe på nettet returne retur, tilbage returnebla reversibel (som kan vendes om) ˘ returni dreje tilbage; vende (fx ~ la auton bilen); sin ~ vende sig om; turni kaj ~ ideon vende og dreje en ide ˆ vende sig selv om, blive vendt returnigi om; iom poste ili ~is lidt senere vendte de om retuˆsi retouchere (efterbehandle); [teks] rette til retuˆso retouche; retouchering reumo [bo] Rheum; (jf rabarbo) Reunio [geo] Réunion (ø i Det Indiske Ocean) reunuigi genforene ˘ reumatismo [med] gigt, reumatisme ˘ reumatologio reumatologi reuzi genbruge, genanvende reuzpapero genbrugspapir reva drømmende (fx ~ rigardo blik) revakcini vaccinere anden gang revalorigi genoprette værdien af revanˆco [spo] revanche revelacia åbenbarings- (fx ~ religio åbenbaringsreligion) revelacii åbenbare revelacio åbenbaring revema drømmerisk, drømmende revendi sælge videre; aˆceti kaj ~ købe og sælge videre reveni komme tilbage, vende tilbage; komme igen revenigi bringe tilbage reveno tilbagevenden, tilbagekomst; hjemkomst reverki skrive om , omarbejde; skrive igen reverso bagside (fx ~ de medalo, monero af en medalje, mønt); vrang (fx ~ de sˆtofo af stof); (jf roverso) reveturi køre tilbage reveturo tilbagetur revi dagdrømme; (jf sonˆgi) revidi gense revido gensyn; gˆ is ~! på gensyn! reviga som får én til at drømme revindi skifte ble, skifte forbinding på et sår, (~ la bebon babyen) revivigi genoplive ˆ blive genoplivet; genopstå revivigi revizii revidere (fx ~ sian opinion sin opfattelse, ~ la kontojn regnskabet); nøje gennemgå (fx for at kontrollere, forbedre, rette, opdatere); [tek] efterse(fx motoron de aviadilo en flymotor)

revizio revizio revision; gennemgang; [tek] eftersyn revizoro revisor revo dagdrøm; (jf sonˆgo) revoki kalde tilbage; genkalde; Ili klopodis ˆ ~ lin. De forsøgte at kalde ham tilbage.; Si penis ~en sian memoron cˆ iujn detalojn. Hun prøvede at genkalde sig alle detaljer. revolucia revolutionær, revolutionsrevolucii revolutionere revolucio revolution, omvæltning revolvero revolver revui give en oversigt (over); [mil] mønstre, holde revy over revulo (en) drømmer revuo tidsskrift, magasin; oversigt, revy; [teat] revy; [mil] mønstring, revy rezedo [bo] reseda (plante) rezerpino reserpin (plantemedicin) rezervejo reservat rezervi reservere, forbeholde, gemme; Mi ~as al mi la rajton fari sânˆgojn. Jeg forbeholder mig ret til at lave ændringer.; ~ la plejbonon por la fino gemme det bedste til sidst ˆ rezervigema reserveret, afmålt rezervo reserve; forbehold rezervujo reservoir rezidento resident (udstationeret embedsmand) rezidi residere, have bopæl rezidua residual, rest-; ~ petro residualbjergart; ~ heredanto residualarving reziduo residual, rest, (forskel mellem faktisk og beregnet værdi); [geol] residualaflejring; [jur] residual (restbeløb af en arv); [mat] residuum rezignacii resignere rezignacio resignation rezigni afstå fra, give afkald på, opgive, frasige sig, fraskrive sig; (i kortspil) melde pas, e rezigno det at afstå fra (give afkald på osv), opgivelse, tilbagetræden rezinajô renset harpiks, kolofonium, (jf kolofono) rezino [bo] harpiks; [kem] kunstharpiks rezista modstands- (fx ~ volo modstandsvilje), oppositionel; [med] modstandsdygtig rezistanco [fys] resistans rezisti modstå, holde stand; modsætte sig, gøre modstand (imod); være modstandsdygtig; [bio] være resistent; ~ al tento modstå en fristelse

226

riˆc-raˆc rezistilo [el] resistor rezistivo [fys] resistivitet rezisto modstand; modstandsdygtighed rezolucio resolution rezoluta resolut, beslutsom rezonema eftertænksom rezoni ræsonnere, slutte; indvende, komme med indvendinger rezono ræsonnering, slutning; indvending rezultanto [mat] [fys] resultant rezultato = rezulto rezulti følge, komme (ud) af, resultere, fremgå rezultigi føre til et resultat, forårsage rezulto resultat ribela oprørs- (fx ~ movado oprørsbevægelse) ribelanto oprører ribelema oprørsk, rebelsk ribeli gøre oprør (~ kontrau˘ imod); gøre mytteri ribeligi få til at gøre oprør ribelo oprør, opstand; mytteri ribelulo oprører (af natur) ribo [bo] ribs (busk); ribs (bær); nigra ~ solbær (busk); ruˆga ~ ribs (busk); (jf ribobero) ribobero [bo] ribs, solbær riboflavino [kem] riboflavin, B2-vitamin riceli modtage som hæler (fx ~ juvelojn smykker) ricelisto hæler ricelo [jur] hæleri ricevanto modtager; [bio] receptormolekyle; (jf ricevilo) ricevebla som kan fås; der kan modtages (fx ~ radiostacio en radiostation); La libro ne plu estas ~. Bogen fås ikke mere. ricevema modtagelig (for smitte) ˆ ~is la oficon! Hun fik ricevi få, modtage; Si jobbet!; Mi ~is kapdoloron. Jeg fik hovedpine.; Ili ~is du infanojn. De fik to børn. ricevilo modtager (apparat) ricevo modtagelse ricinlektino [kem] ricin (giftigt protein) ricino [bo] kristpalme, ricinus ricinoleo ricinusolie (amerikansk olie) riˆca rig; ~ kvartalo rigmandskvarter; ~ meblaro dyre møbler riˆcajô rigdom (som den konkrete ting, der har en værdi), værdigenstande; heredi grandan ~n arve store rigdomme riˆceco rigdom (som et egenskab af nogen/noget) riˆcigi gøre rig, berige; ([tek]) ~ uranion berige uran ˆ blive rig riˆcigi riˆco rigdom (det abstakte begreb) riˆc-raˆc ritsch ratsch

riˆculo riˆculo rig person rideti smile ridgaso [kem] lattergas ridi le, grine; smile; Li ~is antau˘ mia nazo. Han grinede mig lige op i ansigtet.; ~anta pejzaˆgo et smilende landskab ridigi få til at le ridinda latterlig ridindajô noget latterligt, en latterlig ting ridindigi latterliggøre ridmevo [zo] hættemåge ridmuskolo lattermuskel rido latter rifo rev, klipperev rifto [geol] rift, riftzone; (jf grabeno) ˆ rifugejo tilflugtssted, ly; herberg; helle (for fodgængere) ˆ søge tilflugt (fx ~ en eksterlando i rifugi udlandet), søge ly ˆ rifuginto flygtning ˆ tilflugt, beskyttelse rifugo rifuzi nægte, afslå; afvise, sige nej til rifuzo afslag rigardaˆci glo, glane rigardado [ogs] vindueskiggeri rigardi kigge, betragte, se; se efter; anse for; vende (ud) mod; Ni ~u, cˆ u gˆ i estas tie. Lad os se efter, om den er der.; La cˆ ambro ~as al la korto. Værelset vender ud mod gården.; La salono ~as suden. Dagligstuen vender mod syd. rigardilo inspektionsåbning; sigteanordning rigardo blik; ˆjeti ~n al io kaste et blik på noget; multeparola ~ et sigende blik rigardulo lurer, kigger, vindueskigger rigi [mar] rigge (fx ~ maston en mast) rigida stiv; ubøjelig, streng, rigid ˆ blive stiv, stivne; ~ de teruro stivne rigidigi af skræk rigido stivhed; stivsind; kadavra ~ dødsstivhed rig l ilo slå, rigel; malantau˘ seruro kaj ~ bag lås og slå rigli skyde slåen for rigo rigning rigora rigoristisk, streng og ubøjelig; stringent, klar og logisk rigoro strenghed; stringens Rigvedo [rel] Rigveda (den ældste veda) ˆ Rigelo [astr] Rigel (stjerne i Orion) rikani le hånligt, grine ondskabsfuldt rikano hånlig latter, ondskabsfuldt grin rikecio [bio] rickettsia (gramnegativ bakteri) rikiˆso [tra] rickshaw (tohjulet vogn)

227

ripari ˘ rikolti høste; plukke; ~ aplaudon høste bifald rikolto høst, afgrøde rikura [mat] [edb] rekursiv rikuri [mat] [edb] referere til sig selv rikuro [mat] [edb] rekursion rilaksado afspænding, afslapning rilaksi behandle med afspænding rilakso [fys] relaksation (søgen mod ligevægt når ydre påvirkning ophører) rilate i forhold (til) rilati forholde sig (til), have forbindelse (med), angå rilatigi forbinde; La polico ne povis ~ sîn al la krimo. Politiet kunne ikke forbinde hende med forbrydelsen.; Mi ne povas ~ vian konkludon al viaj premisoj. Jeg kan ikke se sammenhængen rilativa [gram] relativ- (fx ~ propozicio relativsætning) rilativo [gram] relativt pronomen; (jf relativo) rilato forhold, forbindelse; henseende; relation rima jô et lille rim (et vers) rimarkebla (som der kan lægges mærke til, fx) mærkbar, registrerbar, synlig, tydelig rimarki lægge mærke til, bemærke rimarkigi gøre opmærksom på rimarkinda bemærkelsesværdig rimarko bemærkning; iagttagelse rimedo middel, udvej; ~j (ogs) pengemidler rimeno rem; [tek] drivrem ˆ scias ~. Hun er rimi [lit] rime (lave rim); Si god til at rime.; (jf rimiˆgi) ˆ rime (udgøre rim); ”amaro” kaj rimigi ”homaro” ~as. ”amaro” og ”homaro” rimer. rimo [lit] rim (i vers) rimorsi føle samvittighedsnag rimorso samvittighedsnag rinanto skjaller (plante) ringi omringe ringigi gøre ringformet ˆ blive ringformet ringigi ringizi forsyne (fx en mastetop) med metalringe for at forstærke ringo ring; [spo] boksering ringokolombo [zo] ringdue, skovdue, (jf palumbo) ringumi at ringmærke rino [med] rhino- (næse-); (jf rinoplastio) rinocero [zo] næsehorn rinoplastio [med] rhinoplastik, næseplastik riolito [geol] rhyolit (vulkansk bjergart) ripajô [gastr] ribbenssteg riparejo værksted, reparationsværksted ripari reparere, udbedre, lave; rette, gøre god igen

riparisto riparisto reparatør riparo reparation, udbedring ripeti gentage, repetere; sin ~ gentage sig selv ˘ ripeto gentagelse, repetition; lauvorta ~ ordret gengivelse ripo ribben; (på paraply) stiver; [bo] [teks] ribbe; [mar] spant riposti [spo] ripostere, [fig] svare slagfærdigt på noget ripozejo rekreationshjem, hvilehjem, hvilerum ripozi hvile, hvile sig; Li ~is post la vojaˆgo. ˆ mano ~is Han hvilede sig efter rejsen.; Sia sur lia sûltro. Hendes hånd hvilede på hans skulder.; (jf ripozigi) ripozigi give noget hvile (fx ~ la cerbon hjernen); iom ~ la brakojn hvile armene lidt ripozo hvile, ro, rekreation; hvil riproˆca bebrejdende (fx ~ rigardo blik) riproˆci bebrejde (fx ~ ion al iu nogen noget) riproˆco bebrejdelse riska risikabel riskema tilbøjelig til at løbe en risiko riski risikere, vove, sætte på spil; ~ sian vivon sætte livet på spil; Kiu ne ~as, tiu ne gajnas. Hvo intet vover, intet vinder. risko risiko riskopreta risikovillig rismo ris (måleenhed for papir) risorta fjeder- (fx ~ pesilo fjedervægt); ~ matraco springmadras risorti fjedre risorto fjeder ristorno [fin] ristorno (tilbagebetaling, tilbageføring) rita rituel ritma rytmisk ritmenbluso [mus] rythm and blues ritmo rytme rito rite (kulthandling, ceremoniel handling); ritual; nuptaj ~j bryllupsriter ritornelo [mus] ritornel; (jf stornelo) ˆ povas ~ kun la grandaj rivali rivalisere; Si pianistoj. Hun kan måle sig med de store pianister. rivalo rival rivalto [teat] scenen mellem fortæppe og rampe riveli afsløre, røbe; [fot] fremkalde rivelilo [fot] fremkalder riveljûrnalistiko opsøgende og afdækkende journalistik rivelo afsløring; [fot] fremkaldelse riverbuˆso [geo] flodmunding riverenci at bukke, neje riverenco buk, nejen

228

romanˆco rivero [geo] flod Riviero [geo] Rivieraen rivolua omdrejnings-; omløbs-; [mat] ~ elipsoido omdrejningsellipsoide rivolui [mat] [tek] foretage en omdrejning rivoluo [mat] [tek] omdrejning; [astr] omløb; mil ~jn minute tusinde omdrejninger i minuttet rizajô [gastr] risret rizgrajno [bo] riskorn rizo [bo] [gastr] ris; risengryn, (= rizgrajnoj) rizoforo [bo] rhizophora (mangroveslægt) rizomo [bo] rhizom, jordstængel; (dgl subtera tigo) rizorio [an] lattermuskel; (= ridmuskolo) rizoto [gastr] risotto (middagsret) rizovino [gastr] japansk risbrændevin; (= sakeo) RNA [fk] ribonuklea acido RNA (ribonukleinsyre) robaio [lit] (versemål af persiske oprindelse) robinio [bo] robinie; (jf sâjnakacio) robo [teks] kjole; kjortel robotiko robotforskning, robotteknologi roboto robot robro [spo] rubber (i bridge) roburo stilkeg; (dgl pedunkla kverko) Rodano [geo] Rhone (flod) rodeo rodeo (cowboy-konkurrence) Rodezio [geo] [hist] Rhodesia (afrikansk stat 1965-80, i dag Simbabwe) rodio [kem] rhodium (grundstof, Rh) Rodiso [geo] Rhodos (ø i Middelhavet) rodo [mar] red rododendro [bo] rododendron rojalismo [pol] royalisme rojalisto royalist rojo [geo] bæk roka klippe- (fx insulo klippeø) rokajô kunstigt klippearrangement (fx i en park) rokcelo [bo] lakmuslav rokenrolo [mus] rock and roll rokforto [gastr] roquefort (ost) rokkolombo [zo] klippedue roko [geo] klippe; klippegrund; [mus] rock rokoko rokoko (stilperiode) rokperdriko [zo] stenhøne roksaksikolo [zo] stenpikker, digesmutte rokuarbo [bo] smørfarvetræ; (= bikso) rokuo [kem] (farvestof fra smørfarvetræet) roli spille, agere rolo [teat] rolle rolulo rolleindehaver, person roma romersk; ~j ciferoj romertal romanco [mus] [lit] romance, ballade romanˆco person der taler romansch; (jf retiromanˆca)

romando romando fransktalende svejtser, (jf velˆso) romaneca romantisk (vedr. romantik); (jf romantika) romaneco romantik (= poetisk og følelsesfyldt stemning); (jf romantikismo) romaneska romanagtig romanika [ark] [spr] romansk romanisto romanforfatter Romano romer (borger i Rom) romano [lit] roman romantika romantisk (vedr. romantikken); (jf romaneca) romantikismo romantikken (kunststilen); (jf romaneco) romantikulo romantiker (ynder af romantikken) romao roma, sigøjner; (= cigano) rombo [mat] rombe romboedro [mat] romboeder rombofiˆso [zo] pighvar (fisk) romboida romboid romiano romer (borger i Romerriget) Romio [hist] Romerriget Romo [geo] Rom rompajô = rompitajô rompi bryde, brække, knække; slå i stykker; slå; ~ la silenton bryde stilheden; ~ al si la kruron brække benet; ~ rekordon slå en rekord ˆ rompigema skør, skrøbelig ˆ gå i stykker, brække over; briste; rompigi ˆ voˆco ~is. Hendes stemme knækkede Sia over.; La silento ~is stilheden blev brudt. rompita [ogs] skåret (fx taso en kop), (= randrompita); nedbrudt (fx pro malsano af sygdom) rompitajô brokke, stump, stykke, skår; vragdel rompo brud, afbrydelse Romulo [my] Romulus (en af Roms grundlæggere); (jf Remo) ronda rund, rund-; konferenco de la ~ tablo rundbordskonference rondajô noget der fremtræder rundt og ˆ ~ plaˆcis al li. Hendes runde buttet; Siaj former faldt i hans smag. rondbuˆsulo [zo] rundmund (hvirveldyr) (= ciklostomoj) rondcifere rundt regnet rondelo [mus] rondo rondigi gøre rund; afrunde (fx et beløb) rondiri gå rundt; cirkulere rondo kreds, rundkreds, ring ˆ gnave rongi ˆ rongulo [zo] gnaver ronki snorke; pruste, fnyse ronko snorken; prusten, fnysen

229

rubisto ronroni (om kat) spinde rori brøle (fx som en løve) rosas der falder dug rosero dugdråbe rosino [gastr] rosin; (= sekvinbero) rosmareno [bo] rosmarin (plante) rosmaro [zo] hvalros roso [met] dug (vanddråber) rostajô [gastr] steg rostejo grillbar rosti stege, riste; sin ~ en la suno lade sig bage i solen rostokrado grillrist rostostango stegespid rostro [zo] snabel rosumo små vanddråber på en kølig flade, dug (fx på en rude) rota rho (17. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) rotacia rotations- (fx ~ presilo rotationspresse), omdrejnings- (fx ~ rapido omdrejningshastighed) rotacii rotere, dreje sig rotacio rotation, omdrejning rotango [bo] spanskrør (plantestængel); [bo] calamus (spanskrørspalme); (jf kalamo) Rotario Rotary International roto flok, gruppe, trop; ~ da perdrikoj en flok agerhøns rotondo [ark] rotunde (rund bygning) rotoro rotor (fx ~ de helikoptero på en helikopter; [tek] rotor (i elektriske maskiner) rotorpadelo rotorblad roverso [teks] revers (fx på en jakke) roza rosen- (fx akvo -vand); rosa; [fig] rosenrød rozacoj rosenfamilien rozalteo [bo] havestokrose rozario rosenkrans (kors + perlekæde) rozeolo [med] rødt udslæt; (jf rubeolo, morbilo) rozo rose; kompasrose; br, (= sˆprucrozo); ~ de Jeriko jerikorose ruana (om hest) rødskimlet; (jf beja) Ruando [geo] [pol] Rwanda (stat i Afrika) rubajô affald rubando bånd (især som pynt); ordensbånd; (jf bendo) rubejo losseplads rubekolo [zo] rødkælk, rødhals; (= ruˆggorˆgulo) rubeno [min] rubin rubeolo [med] røde hunde (børnesygdom) rubetro [zo] bynkefugl; (dgl brungorˆgulo) rubidio [kem] rubidium (grundstof, Rb) rubio [bo] krap (plante) rubisto skraldemand

rublo rublo [fin] rubel (russisk møntenhed) rubo affald, skrald; murbrokker rubriko rubrik, overskrift; [rel] forskrift rubˆsakto affaldsskakt, nedstyrtningsskakt rubujo skraldespand rubusbero [bo] [gastr] brombær (bærret) rubuso [bo] brombær; brombærbusk rudbekio [bo] solhat (plante) rudimenta rudimentær, ufuldstændig rudimento rudiment, levn rudristo rorgænger, rorsmand rudro [mar] ror rufa rødgul rugbeo [spo] rugby (boldspil) ˆ rød ruga ˆ Kruco Røde Kors Ruga ˆ Maro [geo] Det Røde Hav Ruga ˆ rugigi gøre rød, farve rød ˆ gi ˆ blive rød, rødme rugi ˆ rødme, rød farvetone rugo ˆ rugvostulo [zo] rødstjært (= fenikuro) rui udbløde planter, hvis fibre skal væves ruina i ruiner, -ruin; ~ preˆgejo kirkeruin ruinigi lægge i ruiner, ødelægge; nedbryde; ruinere; ~ tutan urbon lægge en hel by i ruiner; ~ ies sanon ødelægge nogens helbred ˆ blive lagt i ruiner, blive ødelagt; ruinigi blive nedbrudt; blive ruineret ruino ruin rujô rouge ruk! hiv!; ho ~ å hiv! rukti ræbe, bøvse rukto bøvs, ræb rukuli at kurre som en due; (= kveri) rulajô [gastr] (forårs)rulle rulbloko trisse, remskive, (= pulio); rulle(stok) ruleto roulette (kasinospil) rulglitilo rulleskøjte; (= rulsketilo) ruli rulle (fx ~ arbotrunkon en træstamme), trille; [edb] køre (fx ~ programon et program); ~ la r-ojn rulle på r-erne; La vento ~is la nebulon. Vinden hvirvlede tågen op.; (jf ruliˆgi) ˆ rulle, trille; [edb] blive kørt; La sîpo ruligi ~is. Skibet rullede.; La programo ~is per alia komputilo. Programmet blev kørt på en anden computer. rulkurteno rullegardin rulo rulle; valse; [edb] kørsel ˆ kørestol, rullestol rulsego rulsketilo rulleskøjte; (= rulglitilo) rulˆstono rullesten rulˆstuparo rulletrappe rultabulo [spo] rullebræt, skateboard rulujo løbering (i kugleleje)

230

sabotaˆjo Rumanio, Rumanujo [geo] Rumænien rumano rumæner rumbo [mus] rumba (dans) rumekso [bo] skræppe (plante) rumeno [zo] vom (hos drøvtygger) rumo [gastr] rom (spiritus) rumoro summen (af stemmer) ˘ rundo runde (fx en vægters); (jf raundo) rungo stigetrin; sprosse; tremme; (jf sˆtupo) runo rune rupio [fin] rupi (møntenhed) ruro landet (modsat byen) (= kamparo) rusa russisk rusiano borger i Rusland Rusio, Rusujo [geo] Rusland rusko [bo] musetorn (plante) ruso russer rusta rusten rustfungo [bo] rustsvamp rusti være rusten ˆ ruste, blive rusten; Malnova amo ne rustigi ~as. Gammel kærlighed ruster ikke. rustika rustik, simpel, grov, landlig rustimuna rustfri rusto rust; [bo] rustsvampeangreb rusulo [bo] skørhat (svamp) ruˆso [teks] ruche (rynket stofstrimmel) rutenio [kem] ruthenium (grundstof, Ru) rutilo [min] rutil (titanmineral) rutina rutinemæssig, rutinerutino rutine, fast procedure rutinulo rutinepræget person ruto [bo] rude (plante), (jf glaco) ruza snedig, listig, snu, udspekuleret ruza jô snedig plan, listigt påfund ruzi bruge list ruzo list, kneb; milita ~ krigslist ruzulo snedig person, snu rad, udspekuleret fyr

S sabato lørdag; sabbat; ~a jaro sabbatår; (jf sâbato) sabeliko [bo] [gastr] grønkål; (= krispa brasiko) sabino [bo] sevenbom (træ) sabla sand- (fx ~ grajno sandkorn) sablajô sandbanke sablero sandkorn sabli strø sand på (fx ~ la vojon vejen) sablo sand sablopipio [zo] markpiber (fugl) sablopulo [zo] sandloppe (hudparasit) sabloviva som lever i sand sablujo sandkasse; (= sablokesto) sabotado sabotage sabotajô noget saboteret

saboti saboti sabotere (fx ~ la fervojon jernbanen) sabri hugge med sabel; nedsable sabringo sabelskede sabro sabel sabrodenta tigro [hist] [zo] sabelkat (= smilodonto) saburo [med] belægning på tungen sacerdoto [rel] præst (katolsk, anglikansk eller ortodoks) sadismo sadisme sadisto sadist sadukeo [hist] [rel] saddukæer (medlem af en jødisk gruppe) safiro [min] safir (smykkesten) safismo → sapfismo safrani krydre med safran safrano [gastr] safran (krydderi); [bo] safrankrokus sagaca skarpsindig, dreven, kløgtig sagaco skarpsindighed, kløgt sagao saga sagherbo → sagitario ˆ sagi stryge af sted; Ciuflanke ~is sêrcoj. Der blev fyret vittigheder af fra alle sider. Sagitario [astr] Skytten (stjernebillede i dyrekredsen) sagitario [bo] pilblad sago pil (= pind, som der skydes med); sekvu la ~jn følg pilene (fx til udgangen); la ~j de Amoro Amors pile; (jf saliko) sagujo pilekogger saguo [gastr] sago sagupalmo [bo] sagopalme ˆ klog, vis saga ˆ sagigi gøre vis; Malfeliˆco ~as. Af skade bliver man klog. ˆ neniam li ˆ gi ˆ blive klogere, blive vis; Cu sagi ~os? Bliver han da aldrig klogere? ˆ klogskab, visdom; komuna ~ sund sago ˆ vi perdis la ~n? Er du rigtig fornuft; Cu klog? ˆ sagulo vismand; Li ne estas unu el la grandaj ~j. Han hører ikke til de klogeste. ˆ sagumi være hårkløver, være ordkløver Saharo [geo] Sahara ˆ Sahaleno [geo] Sakhalin (russisk ø) ˆ Sajgono [geo] Saigon; (= Ho-Ci-Min-Urbo) sajmirio [zo] dødningehovedabe, saimir sakajô [rel] [teks] sæk (bodsdragt); ~ kaj cindro sæk og aske sakaridoj [kem] kulhydrater, sakkarider sakarino [kem] [gastr] sakkarin (sødemiddel) sakaro [bo] sukkerrør, (dgl sukerkano); [kem] (som præfiks) sukker sakeo [gastr] japansk risbrændevin; (= rizovino)

231

salikornio sakfluto = sakˆsalmo sako taske; pose; sæk; pung sakrajô kraftudtryk, bandeord sakrala sakral (vedr. gudsdyrkelse eller kult) sakramento [rel] sakramente (hellig, rituel handling) sakri bande sakrilegii begå helligbrøde sakrilegio [rel] helligbrøde, vanhelligelse sakristio [rel] sakristi (præstens rum i kirken) sakro [an] korsben saksifrago [bo] stenbræk (plante); (dgl sˆtonborulo) saksikolo [zo] bynkefuglslægten; (jf rubetro, brungorˆgulo) Saksio, Saksujo [geo] [pol] Sachsen (tysk delstat); [hist] (hertugdømmet) Sachsen; Malsupra ~ Niedersachsen (tysk delstat) Saksio-Anhalto [geo] [pol] Sachsen-Anhalt (tysk delstat) sakso sakser (indbygger i Sachsen); [hist] sakser (medlem af nordtysk folkeslag) saksofono [mus] saxofon sakstrato blind vej, blindgyde sakˆsalmo [mus] sækkepibe sala salt- (fx ~ akvo saltvand) Saladino Saladin, Salah al Din, (muslimsk leder mod korsfarerne) salajreco (samfundssystem med) lønarbejde salajri lønne, aflønne; bone ~ata godt lønnet salajro løn, hyre; reala ~ realløn salajrulo lønmodtager salakvo saltvand; saltlage salamandro [zo] salamander (padde) salamo [gastr] salami (pølse) salamotaktiko salamitaktik salangano [zo] salangan (fugl med 'spiselig rede') salato salat (= blanding af spiselige småstykker); (jf laktuko) salatujo salatskål Salcburgo [geo] Salzburg; ~a Festivalo Salzburgfestspillene saldi saldere saldo [fin] saldo (fx kredita kredit-) saleco saltholdighed salejo saltudvindingssted salhava saltholdig sali salte, komme salt i (på) salikajô pileflet salikario [bo] kattehale (plante) salikino [kem] salicin (fra pilebark) saliko [bo] pil, piletræ; herbeca ~ dværgpil; kapra ~ seljepil; (jf plorsaliko) salikoko [zo] reje salikornio [bo] salturt; (dgl sodherbo)

salikrozo salikrozo → epilobio salivi producere spyt salivo spyt salivtuko hagesmæk salivumi savle Sallaga Urbo [geo] Salt Lake City salmo [zo] laks salmonedo [zo] laksefisk salmonelo [zo] salmonella (bakterie) salmonelozo [med] salmonellainfektion, salmonellose salmono [zo] salmon (slægt af laksefisk: laks og ørred) salo [gastr] [kem] salt Salomeo [lit] [mus] [rel] Salome (hun fik Johannes Døberens hoved på et fad) Salomono [rel] Salomon; (s) ~a juˆgo en salomonisk dom salomonsigelo konval (plante) (= poligonato) salono dagligstue; salon salpetro [kem] salpeter; cˆ ilia ~ chilesalpeter (gødning) salpingito [med] betendelse i æggelederen, salpingitis salpingo [an] æggeleder; (dgl utera tubo) salpo [zo] salpe (sækdyr) salsolo [bo] sodaurt; (dgl sodherbo) salˆstono saltbjergart; (jf evaporito) saltantilopo [zo] springbuk salte i spring, springende, hoppende; Li ~ leviˆgis de la sofo. Han sprang op fra sofaen. ˆ ~is trans la paˆgojn de salti springe, hoppe; Si priskribo. Hun sprang over siderne med beskrivelser. saltigi få til at springe (hoppe) salto spring, hop; [edb] hop (goto-sætning); temperatura ~ de dudek gradoj et temperaturhop på tyve grader saltulo [zo] græshoppe; (= herbsaltulo) salubra sundhedsbefordrende (fx ~ klimato klima) salubreco det at et sted er sundhedsbefordrende salujo saltbøsse, saltkar saluti hilse (på); [mil] salutere; [ebd] logge ind, koble sig på saluto hilsen Salvadoro [geo] [pol] El Salvador (stat i Mellemamerika) salveleno [zo] fjeldørred, rødding salvio [bo] salvie (plante) salvo [mil] salve (fx fra kanoner); (jf ungvento) sama samme

232

sanghundo ˆ estas ~ kiel mi. ˆ jævnaldrende;Si samaga Hun er jævnaldrende med mig. samariano samaritaner; la bona ~ den barmhjertige samaritaner samario [kem] samarium (grundstof, Sm) Samario [geo] Samaria (oldtidsby nær Jerusalem) samaro [bo] vingefrugt (fx hos ask og elm) sambo [mus] samba (dans) sambuko [bo] hyld samcentra [mat] koncentrisk same på samme måde, ligesådan; ~! I lige måde! sameo same; glds lap; (= lapono) samgo [rel] sangha (buddhistisk munkeog nonnesamfund) samideano meningsfælde, ligesindet; [eo] (tiltaleform blandt esperantotalende) samizdato samizdat (undergrundsskrift) samklasano klassekammerat; klassefælle (person fra samme samfundsklasse) samlandano landsmand samnaciano person fra samme nation; landsmand samnomulo navnebror; navnesøster samo det samme; La ~ okazis al li. Det samme skete for ham. Samojedo samojede (medlem af nordsibirisk folk) samolo [bo] samel (plante) Samoo [geo] [pol] Samoa (stat i Stillehavet) samovaro samovar (temaskine) sampano sampan (østasiatisk båd) sampli [mus] sample samplo statistisk stikprøve samranga af samme rang (fx ~ kiel mi som mig) samreligiano trosfælle samsanga blodsbeslægtet samseksema homoseksuel samspeca af samme slags samtempe samtidig; Li estis ~ kiel Mozarto. Han var samtidig med Mozart. samtempeco samtidighed samtempulo (en) samtidig samumo [met] samum (tør, hed ørkenvind) samurajo [hist] samurai (japansk kriger) sana rask, sund; ~ pano sundt brød; ~ menso en ~ korpo en sund sjæl i et sundt legeme sanatorio sanatorium sandalo [teks] sandal sandro [zo] sandart (fisk) sandviˆcejo sandwichbod, sandwichbar sandviˆco [gastr] sandwich San-Francisko [geo] San Francisco (havneby i Californien) sanga blodig, blod- (fx ~ makulo blodplet) sangado blødning; ~ de nazo næseblod sangeltiri årelade sanghundo blodhund

sangi sangi bløde sango blod; sîa filo, sîa propra karno kaj ~ hendes søn, hendes eget kød og blod sangofloro [bo] blodblomst (= hemanto) sangokolbaso [gastr] blodpølse sangomanko blodmangel; (= anemio) sangopremo blodtryk ˆ blodrød sangoruga ˆ blodforgiftning sangovenenigo sangoverˆso blodsudgydelse sangrio [gastr] sangria (spansk punch) sangvina sangvinsk (glad og sorgløs) sangvisorbo [bo] kvæsurt sani være sund og rask saniga godt for helbredet, sundt, ˆ helbredende; Goja koro estas ~. Et glad hjerte er godt for helbredet. sanigi gøre rask, kurere, helbrede; ~ la korprematojn fjerne de nedtryktes mismod; (jf resanigi) ˆ blive rask, blive helbredt; Ili kuracis sanigi lin, sed li ne ~is. De behandlede ham , men han blev ikke rask.; (jf resaniˆgi) saniklo [bo] sanikel (plante) sanitara sanitær San-Joseo [geo] San José (hovedstaden i Costa Rica) sankcii sanktionere; stadfæste; godkende officielt sankcio sanktion; stadfæstelse; officiel godkendelse sankta hellig sanktajô noget helligt, en hellig ting sankteco hellighed; (= sankto) sanktejo helligdom sanktigi gøre hellig sankto hellighed Sankt-Peterburgo [geo] Sankt Petersborg sanktuligi erklære (nogen) for helgen, kanonisere; (= kanonizi) sanktulo helgen Sanmarino [geo] [pol] San Marino (stat i Europa) sano sundhed, helbred; ~n! prosit! ˘ sanpaulio [bo] usambaraviol, saintpaulia ˘ San-Paulo [geo] Sao Paulo (by i Brasilien) sanseviero [bo] bajonetplante, svigermors skarpe tunge sanskrito [spr] sanskrit (oldindisk) santalo [bo] sandeltræ sanulo en sund og rask person saparbo [bo] sæbetræ → sapindo sapei underminere sapeo underminering; [mil] løbegrav sapfa sapfisk (om Sapfos versemål) sapfismo lesbisk homoseksualitet

233

sateno Sapfo Sapfo (græsk kvindelig digter, 600 f. Kr) sapherbo sæbeurt sapi sæbe ind sapigi forsæbe sapindo [bo] sæbetræ; (= saparbo) sapo sæbe saponario [bo] sæbeurt saponino [kem] saponin (sæbeagtigt plantestof) saporo smag (påvirkning af smagssansen, fx amara ~ bitter smag); (jf gusto) sapotacoj [bo] sapotaceae (plantefamilie) sapotbero [bo] [gastr] sapodil (bær) sapoto [bo] [gastr] sapodil (træ og frugt) saprofito [zo] [bo] rådplante, saprofyt sapropelo [geol] sapropel (rådnende bundslam) sapˆstono fedtsten (= steatito) sapujo sæbeetui, sæbeskål sapumi = sapi sarabando [mus] sarabande (dans; musikstykke) saracenio [bo] fluetrompet, sarracenia, (plante) saraceno [hist] saracener (muslim) sarafano [hist] sarafan (russisk kvindedragt) sardano [mus] sardana (catalansk dans) sardelo [gastr] ansjos (på dåse) sardino [zo] sardin Sardio [geo] Sardinien sardo sarder (indbygger på Sardinien) sardona sardonisk, ondskabsfuldt spottende Sargasmaro [geo] Sargassohavet sargaso [bo] sargassotang (brunalge) sario [teks] sari (kvindedragt) sarkasma sarkastisk, spydig sarkasmo sarkasme, spydighed sarki luge (fx ~ bedon et bed) sarkilo lugejern, skuffejern sarkindajô ukrudt; (jf trudherbo) sarkofago sarkofag (udsmykket stenkiste) sarkomo [med] sarkom, kræftsvulst sarkopto [zo] fnatmide sarmento [bo] vinranke; ranke sarongo [teks] sarong (draperet skørt) sasafraso [bo] sassafras (træ) SAT [fk] Sennacieca Asocio Tutmonda ”Anational Verdensforening” sata mæt; profundaˆga kaj ~ de vivo gammel og mæt af dage satana satanisk satano satan satelita satellit- (fx urbo by) satelito satellit; måne; arta ~ kunstig satellit; natura ~ måne sateneto [teks] bomuldssatin sateno [teks] satin, atlask

sati sati være mæt satigi mætte; ~ siajn instinktojn mætte sine drifter ˆ blive mæt satigi satira satirisk satiristo satiriker satiro satire satiruso [my] satyr satisfakcio satisfaktion, oprejsning satrapo [hist] satrap (persisk statholder) satureco mætning (-spunkt) satureo [bo] sar (plante) saturi [tr] mætte (så der ikke kan optages mere), gennemvæde saturita mættet (fx ~ sukersolvajô sukkeropløsning); ~ atmosfero ~ de malpaco en atmosfære mættet med ufred saturnalio [hist] saturnalia (romersk fest); (= saturna festo) saturnio [zo] natpåfugleøje (sommerfugl) Saturno [astr] [rel] Saturn (planet; romersk gud) Sauda Arabio [geo] [pol] Saudi-Arabien (= Sauda Arabujo) (stat i Mellemøsten) ˘ sauco [gastr] sovs ˘ saucujo sovseskål ˘ saudado bittersød erindring ˘ sauno sauna, finsk badstue ˘ ˘ saurkra uto [gastr] sauerkraut, surkål ˘ sauro [hist] [zo] øgle savano [geo] savanne (tropisk græssteppe) savanto redningsmand; [rel] frelser savarino [gastr] savarin (hvededejskage gennemvædet med rom eller sukkervand) savboato redningsbåd saveliro nødudgang ˆ ~is la situacion. savi redde; [rel] frelse; Si Hun reddede situationen. ˆ blive reddet; blive frelst savigi savito (en) reddet savjako redningsvest savklapo sikkerhedsventil savkopio [edb] sikkerhedskopi savo redning; frelse savzono redningskrans, redningsbælte sbiro (nedvurderende betegnelse for et medlem af terroriserende politikorps, dødspatrulje o.l.) scenaro drejebog, scenarium; [fig] scenarie scenejo scene (sted); ~ de krimo gerningssted; (jf sceno; farinto) sceno scene (del af en akt); optrin; ~ el la vera vivo scene fra det virkelige liv; (jf scenejo) sceptro scepter sciema videbegærlig

234

segboko scienca videnskabelig, videnskabs sciencisto videnskabsmand m/k scienco videnskab scifozoo [zo] storgople (vandmand); (= grandmeduzo) scii vide, kunne; Kiom mi ~as. Så vidt jeg ved.; Li ~as kuiri! Han er god til at lave mad! sciigi meddele, underrette sciigo meddelelse, underretning; (jf mesaˆgo) ˆ få at vide, erfare; (jf ekscii) sciigi sciinda værd at vide, værd at kunne scilo [bo] skilla (plante) ˆ Scilo [my] Skylle (havuhyre); (jf Haribdo) scinkedoj [zo] skinker (familie af øgler) scinko [zo] sandfisk (ørkenfirben) scintili [astr] blinke; [fys] scintillere (udsende lysglimt) scintilografio [med] scintigrafi (billedundersøgelse med isotoper) scintilogramo [med] scintigram (billede af et organ) scio viden, kundskab, kendskab; la arbo de ~ kundskabens træ; (jf kono) scipovo knowhow, ekspertise scirpo [bo] kogleaks (plante) sciuro [zo] egern scivola nysgerrig; ~ rigardo et nysgerrigt blik scivolemo (generel) nysgerrighed se hvis, dersom, såfremt, ifald; når; ~ gˆ i tamen kreskis ... Når den alligevel voksede ...; ~ nur hvis bare; ~ ne paroli pri ... for ikke at tale om ... seanco seance (spiritistisk); (tiden for en enkelt) modelsidning; [med] (en enkelt) behandling; [edb] session (en hel brugerdialog) sebasto [zo] rødfisk sebi smøre med talg (fx ~ vafloferon et vaffeljern) sebo talg, tælle (= dyrisk fedt) sebumo talg (fra talgkirtel) secesio udtræden; løsrivelse; la Milito de (S) ~ Den Amerikanske Borgerkrig sed men sedativa [med] beroligende sedativo [med] beroligende middel sedimenta [geol] sedimentær (fx ~ petro bjergart) ˆ sedimentering (dannelse af sedimentigo sedimenter) sedimento [geol] sediment (aflejring); [kem] bundfald (fra opslæmning) sedo [bo] stenurt sefardo [rel] sefardisk jøde; [hist] spansk jøde; (jf aˆskenazo) segajô savsmuld segboko savbuk

segejo segejo savværk segi save (fx ~ branˆcon de arbo en gren af et træ); ~ arbon fælde et træ, (jf faligi) segildenta savtakket segilfiˆso [zo] savrokke (= pristo) segilo sav segmento [geom] Afsnit, segment; [zo] segment (led af dyrs krop); ~ de disko cirkelafsnit segregacio opdeling, adskillelse, segregation ˆ stol; kana ~ kurvestol; okupi la ~n de sego prezidanto sidde i formandsstolen seismo jordskælv; (dgl tertremo) seismologio seismologi (læren om jordrystelser) sejno vod (til fiskeri) Sejno [geo] Seinen (flod i Frankrig) Sejˆseloj [geo] [pol] Seychellerne (stat i Det Indiske Ocean) seka tør; ~ akcepto de vizitanto kølig modtagelse af en besøgende; Eˆc la plej ~ koro tuˆsiˆgis. Selv det mest ufølsomme hjerte blev rørt. sekalo [bo] [gastr] rug sekalpano [gastr] rugbrød (= nigra pano) sekanto [mat] secans, sec (= Vcos); (jf sekcanto) sekcajô [bio] [med] [geol] snit (tynd skive til mikroskopi, fx ~ de organo af et organ, ~ de petro af en bjergart) sekci [med] snitte, skære over (igennem); [fig] opdele (fx ~ vorton en morfemojn et ord i morfemer); [geom] skare; (jf dissekci) sekco [ark] [an] [geol] (tvær) snit (fx ~ de konstruajô af en bygning) sekeco tørhed: [met] tørke sekigejo tørrerum, tørreloft sekigi tørre (fx ~ vestojn tøj); udtørre sekigilo tørretumbler sekigˆsnuro tørresnor, tøjsnor ˆ blive tør, tørre; tørre ud; enspezofonto sekigi kiu neniam ~os en indtægtskilde der aldrig tørrer ud sekpiede tørskoet sekpurigado kemisk rensning sekreta hemmelig; la ~j servoj de hemmelige tjenester sekretariato sekretariat; (= sekretariejo) sekretariejo sekretariat, kontor sekretario sekretær (fx ~ de kuracisto læge-) sekreteco fortrolighed; hemmeligholdelse; la ~ de la konsiliˆgoj rådslagningernes fortrolige karakter sekretema hemmelighedsfuld sekreti tale fortroligt; holde hemmelig; betro en hemmelighed; Li ne ~as, ke ...

235

sekvi Han lægger ikke skjul på at ...; Pri kio vi ~as? Hvad hvisker og tisker I om?; (jf prisekreti) sekretigi gøre hemmelig, hemmeligholde sekretino [bio] sekretin (hormon) (= sekreciino) sekreto hemmelighed; profesia ~ (oplysning omfattet af) tavshedspligt seksa seksuel, kønslig, kønsseksallogo sexappeal seksardo brunst, løbetid seksatenco voldtægtsforsøg; (jf seksperforto) sekseco kønskarakter seksinstinkto kønsdrift ˆ parre sig; have samleje sekskunigi sekso køn (mandlig eller kvindelig); la bela ~ det smukke køn seksologio sexologi seksperforto voldtægt; (jf seksatenco) sekstanto [astr] [mar] sekstant (måleinstrument) Sekstanto [astr] Sekstanten (stjernebillede) seksto [rel] sekst (tidebøn); [spo] sekst (parade i fægtning); (jf sesto) seksumi dyrke sex ˆ sexlyst seksurgo sekta sekts-; sekterisk sekto [gastr] sekt sektoro sektor (fx la ~ de publikaj servoj den offentlige sektor); mil sektor, frontafsnit; [geom] udsnit (fx ~ de disko cirkel-) sekulara verdslig, sekulær sekularigi verdsliggøre, sekularisere sekundanto sekundant sekundara sekundær sekundo sekund; [mat] (bue) sekund; [spo] sekund (dækstilling i fægtning) sekura sikker, tryg, i sikkerhed; Mi estas certa, ke sî nun estas ~. Jeg er sikker på at hun nu er i sikkerhed. sekureco sikkerhed som egenskab af noget sekurigi sikre, betrygge sekurigilo sikringsanordning (fx på skydevåben); [el] sikring, (= (fand)gardilo) sekuro sikkerhed sekurpinglo sikkerhedsnål sekurvalvo sikkerhedsventil sekurvitro sikkerhedsglas, panserglas sekurzono sikkerhedssele sekvajô (den) følgende del; med følgevirkning, følgesygdom sekvanta følgende sekvantaro (et) følge sekve følgelig, altså; ~ de som følge af sekvenco sekvens (fx tonerække, filmafsnit, spillekort i rækkefølge) sekvestri [jur] beslaglægge (og deponere) sekvi følge, følge efter; ~ konsilon følge et råd; El tio ~as, ke ... Heraf følger at ...

sekvigi sekvigi få til at følge, lade følge; have til følge, afstedkomme sekvinbero rosin; (= rosino) sekvo følge sekvojadendro [bo] mammuttræ sekvojo [bo] rødtræ selaginelo [bo] dværgulvefod selakto valle Selando [geo] Sjælland, (jf Zelando) selekti udvælge, selektere selektiva selektiv seleno [kem] selen (grundstof, Se) selino [bo] seline (plante) selisto saddelmager selo saddel semado såning semaforo [tra] lyskurv semajna uge- (fx ~ salajro ugeløn); cˆ iu~ ugentlig semajnfino weekend semajno uge semantemo glds (→ leksemo) leksem semantiko [spr] semantik (betydningslære) semero (et) sædekorn, såkorn, frø semgrajno (et) sædekorn, såkorn semi at så (fx ~ tritikon hvede); sprede (fx ~ teruron rædsel) semi- semi-, halv-; (= duon-) semida semitisk semido semit seminario seminar; seminarium (lærer-, præste-) semiologio [glds] (→ semistiko) semiotik semiotiko semiotik (tegnlære) semo frø; kerne, korn; sæd (sperm) semolo [gastr] semulje (gryn) semotempo såtid sempervivo [bo] husløg semplantoj frøplanter semˆselo frøkappe sen uden; ~ demandi uden at spørge senakcenta ubetonet; (jf senakˆcenta) senakˆcenta uden accent (i udtalen) senakva uden vand; tør, regnfattig, (fx ~ regiono egn) senalkohola alkoholfri senao [bo] sennepsplante; sennepsblade og –bælge (afførende) senapetiteco appetitløshed senarba uden træer (fx ~ tereno område) senarma ubevæbnet senarmigi afvæbne senatano senator senatenta uopmærksom, uagtsom senato senat (førstekammer; [hist] romersk forsamling)

236

senesprima senbaza grundløs, uunderbygget, grebet ud af luften senbrida hæmningsløs, ubehersket; uden tøjler senbrua lydløs, støjfri; per ~j paˆsoj med lydløse skridt sencela formålsløs, uden mål sencerbulo tankeløs person senceremonia ligefrem, uformel, afslappet senchava meningsfuld senco mening, betydning sencoriˆca meningsfyldt sencumo [mat] orientering (fortegnsvedtægt, fx for en ret linje) senˆcesa uophørlig, uafbrudt, vedvarende sendajô forsendelse (genstanden, som bliver sendt) (fx et brev) ˆ sendangera ufarlig, harmløs sendanka utaknemmelig; malvarme kaj ~e koldt og uden tak sendefenda forsvarsløs sendenta tandløs sendependa uafhængig sendeviga uforpligtende ˆ uden slinger i valsen sendevojige sendi sende sendifekta uskadt sendilo et sendeapparat sendinto afsender sendisciplina udisciplineret sendiskute uden debat, uden diskussion sendispute uden indvendinger, enstemmigt sendito udsending; gesandt sendo afsendelse (fx ~ de pako af en pakke) sendokostoj forsendelsesomkostninger sendolora smertefri sendoloriga smertestillende sendolorigilo smertestillende middel sendorma søvnløs; uden søvn; ankorau˘ ~ nokto endnu en nat uden søvn sendube uden tvivl, utvivlsomt senecio [bo] brandbæger (stolt Henrik); (dgl grizharulo) senefika virkningsløs, uden virkning senegala uden sammenligning Senegalio [geo] [pol] Senegal (stat i Vestafrika) Senegalo [geo] Senegal (flod i Vestafrika) ˆ ”uden ekko”, sporløst, uden at senehe efterlade sig spor senekzempla eksempelløs, uden sidestykke, enestående senelira uden udvej senenergia slap, uden energi senenhava indholdsløs, intetsigende, tom senerara fejlfri senescepte uden undtagelse senespera håbløs senesprima udtryksløs

senfama senfama ukendt (af offentligheden) senfantazia fantasiløs senfebriga feberstillende ˘ senfeligi flå; (jf senhautigi) senfiera uden stolthed, underdanig, ydmyg senfina uden ende, uendelig, endeløs senflua stillestående, (jf stagni) senfolia bladløs; la ~j branˆcoj de nøgne grene senfoliigi afløve senforma formløs, amorf senforta kraftesløs senfortigi gøre kraftesløs, tappe for kræfter senfrukta ufrugtbar, steril; frugtesløs senfulgigi fjerne sod, feje en skorsten; rense en motorcylinder senfunda bundløs senfundamenta uunderbygget; uden fundament senglora uden hæder, ære; glans, herlighed sengusta uden smag (fx ~ manˆgajô mad); smagløs ˆ sengena utvungen; ugenert senhalta uafbrudt, ud i en køre, ustandselig; uden stop (fx ~ trajno et tog) senhara uden hårvækst; skaldet; (jf kalva) senharulo en skaldet ˘ senhautigi flå; (jf senfeligi) senhava ubemidlet senhavigi fratage (fx ~ iun je lia havajô nogen hans ejendele), berøve senhavulo en ubemidlet senhejmulo en hjemløs senhelpa hjælpeløs senheredigi gøre arveløs senhezite uden tøven senhoma mennesketom senhomigi affolke senhonora æreløs senhonorigi vanære (~ iun nogen) senhonta skamløs, fræk senideala som er uden idealer senigi fratage, berøve (fx ~ iun je la vivo nogen livet) ˆ ~is je ˆ blive frataget, blive berøvet; Si senigi siaj vestoj. Hun blev frataget sine klæder. senila senil, alderdomssvækket; ~ demenco senil demens seniluziigi desillusionere, skuffe, (jf desaponti) ˆ desillusion, skuffelse seniluziigo senindulga skånselsløs, ubarmhjertig seninfana barnløs seninfektigi desinficere, (jf desinfekti) senintenca uforsætlig, ufrivillig seninterrompa uafbrudt senkafeina koffeinfri

237

senmona ˆ [med] (om organisme) blive senkalciigi afkalket; (dgl senkalkiˆgi) senkalkigi afkalke (fx ~ kafmaˆsinon en kaffemaskine) ˆ miste kalk, blive afkalket senkalkigi senkapigi hugge hovedet af, halshugge; ~ papovojn skære (slå) hovedet af valmuer senkaraktera karakterløs, farveløs, intetsigende senkarna mager, der ikke har kød på kroppen senkatenigi løse af lænkerne, befri ˘ senkauza grundløs, uden plausibel grund senkernigi udstene (fx ~ prunojn blommer) senkolora farveløs (fx ~ likvo væske); karakterløs senkompara uden sammenligning, eminent, fremragende senkompata ubarmhjertig, nådesløs senkondiˆca betingelsesløs, uden betingelser senkonscia bevidstløs; ubevidst senkonscienca samvittighedsløs ˆ blive bevidstløs, (jf sveni, senkonsciigi sinkopo) senkonsidera uovervejet, hovedløs senkonsila rådvild, i vildrede senkontrola ukontrolleret senkora hjerteløs senkorpa uden krop, ikke-kropslig, ikke-fysisk, åndelig senkosta gratis senkremigi skumme fløde af (lakton mælk) senkrima uden forbrydelse, ikke kriminel, uskyldig senkritika kritikløs, ukritisk senkronigi fjerne kronen (fra); ~ arbon fjerne et træs krone senkulpa uskyldig ˆ senkulpigi undskylde; fritage for skyld; Ci tiu nova fakto ~as lin. Denne nye kendsgerning frikender ham. ˆ modløs senkuraga senkurza uden børskurs, uden børsnotering senlabora uden arbejde, arbejdsløs; som ikke arbejder senlaboreco arbejdsløshed senlaborulo en arbejdsløs senlanigi klippe (et får) senlima ubegrænset, grænseløs senluma uden lys, ubelyst senmakula uden pletter; uplettet, pletfri senmanka uden fejl, fuldstændig, komplet senmaskigi demaskere, afsløre senmastra herreløs senmebligi rydde (et rum for møbler) senmerita uden fortjenester, ordinær senmona ubemidlet

senmoraligi senmoraligi demoralisere senmorta udødelig senmorteco udødelighed senmortigi udødeliggøre (fx ~ ies nomon nogens navn) senmotiva umotiveret, grundløs senmova ubevægelig, stillestående senmovigi gøre ubevægelig, sætte i stå sennacia uden nationalitet sennacieca uden national karakter, med en kosmopolitisk indstilling sennacigi gøre nationalitetsløs, gøre kosmopolitisk sennoma uden navn, navnløs, anonym; ~ akcio ihændehaveraktie sennombra talløs sennuba skyfri; ~ idilio den rene idyl seno [fin] sen (japansk mønt) senodora lugtfri senokupa uden beskæftigelse, ubeskæftiget senopone uden indvendinger, enstemmigt senorda rodet, i uorden senornama uden pynt, usmykket, enkel senpaga gratis, fri senparola stum, umælende, som ikke kan tale senpartia upartisk; (jf eksterpartia) senpasia lidenskabsløs, koldsindig senpatra faderløs senpedikigi afluse senpeka uden synd, ulastelig senpene uden besvær senpera umiddelbar, direkte senpersona upersonlig, uden personlighed senperspektiva perspektivløs, udsigtsløs senpiede uden fod senplane planløst, uden planlægning senplumigi fjerne fjer, plukke (fjerkræ) senpolvigi tørre støv af senpopoligi affolke senposedigi fratage nogen hans ejendom senpotenca magtesløs, afmægtig; (jf senpova) senpotencigi gøre magtesløs, tage magten fra senpova ude af stand til at gøre noget; (jf senpotenca) senpovigi fratage formåen, sætte ud af spillet senprecedenca uden fortilfælde senprepara uforberedt, uden forberedelse senpretenda fordringsløs, uden prætentioner senpreza uden pris, uvurderlig, ubetalelig senpripensa tankeløs, ubetænksom

238

senstila senprokraste uden tøven, straks, øjeblikkeligt senprudenta ufornuftig senpudora ublufærdig, skamløs senpune ustraffet senrabate uden rabat, til fast pris senradika uden rod; rodløs, overfladisk, flygtig senrajta retsløs, uberettiget, uretmæssig; uvedkommende; ~ plendo uberettiget klage; ~ aliro malpermesita! Uvedkommende adgang forbudt! senrajtigi (iun) ophæve (nogens) bemyndigelse, (fuldmagt, tilladelse) senrangulo menig soldat senrevene uigenkaldeligt, definitivt senrevigi (iun) rive (nogen) ud af dagdrømmeriet, bringe (nogen) ned på jorden senrezerva uden reserve, uforbeholden, uden forbehold senrezulta resultatløs senrima urimet (fx ~ poemo digt) senrimede hjælpeløst (fx ~ perdita fortabt) senripoze hvileløst, rastløst senriska uden risiko, risikofri sensacia sensationel, opsigtsvækkende sensacii lave sensation, vække opsigt sensacio sensation, opsigt; La artikolo faris ~n. Artiklen vakte opsigt. sensaco glds (→ sensajô) sanseindtryk sensajô sanseindtryk sensala uden salt; ~ akvo ferskvand sensama sensuel senscia uvidende sensciulo uvidende person, ignorant sensebla sanselig, mærkbar, følelig senseligi tage sadlen af sensenca meningsløs, uden mening sensencajô meningsløshed, vrøvl sensenta følelsesløs; ufølsom, følelseskold sensi sanse sensignifa uden betydning; ubetydelig, betydningsløs sensilo sansecelle sensismo [fil] sensualisme sensiva følsom, sensitiv, (sansemæssigt); (jf sentema) senskrupula skruppelløs, uden skrupler senskvamigi skrabe skæl af senso sans; humura ~ humoristisk sans sensoifigi slukke (nogens) tørst, læske sensona lydløs sensora [an] sensorisk sensorgano sanseorgan sensperta uerfaren, uden erfaring senspire åndeløst sensprita uden vid, slagfærdighed, kedelig senspure sporløst senstila stilløs, triviel, banal

sensualismo sensualismo [glds] (→ sensismo) sensualisme sensufera lidelsesfri, uden lidelser sensuka uden saft; uden saft og kraft ˆ uforanderlig, uændret senˆsanga ˆ senˆsargigi lette (fx ~ sian koron sit hjerte); (jf malˆsarˆgi) ˘ senˆsaumigi skumme (fx ~ la supon suppen) ˘ senˆsaumigilo skummeske, hulske senˆseligi skrælle, pille (fx ~ ovon et æg), knække (fx ~ nuksojn nødder), afbarke senˆseligilo skrællekniv senˆsuldigi eftergive gæld; (= malˆsuldigi) sentakta ude af takt; taktløs sentara netto- (fx ~ pezo nettovægt) ˘ sentauga (generelt) ubrugelig, uduelig; (jf ˘ netauga) ˘ sentaugulo uduelig person, umulius sentebla mærkbar sentema letpåvirkelig, følsom (følelsesmæssigt); (jf sensiva) sentempa tidløs sentenco sentens, fyndord, bevinget ord; [bibl] la (S) ~j de Salomono ordsprogenes Bog senti føle, mærke, fornemme sentigi lade (nogen) føle (noget), udsætte (fx ~ al iu sian koleron nogen for sin vrede), sentima frygtløs, uforfærdet sentimentala sentimental sentimentalaˆca salvelsesfuld sentimentalo sentimentalitet sentinelo skildvagt, vagtpost; (= gardostaranto) sentiva [bio] [tek] følsom; ~ pesilo en fintmærkende vægt sentivo [bio] [tek] følsomhed sento følelse, fornemmelse sentoksigi afgifte sentumo glds (→ senso) sans senutila nytteløs, omsonst; unyttig senvalora værdiløs, uden værdi senvalorajô noget værdiløst, bras; (jf fatraso) senvalorigi gøre værdiløs; ~ liajn argumentojn pille hans argumenter fra hinanden senvento vindstille senvertebrulo [zo] hvirvelløst dyr senvestigi (iun, sin) klæde (nogen, sig) af ˆ klæde sig af, tage tøjet af senvestigi senvianda kødløs senviva livløs senvivigi aflive senvola viljeløs, veg senvosta haleløs

239

ˆ serenigi senvostulo [zo] springpadde (fx tudse, frø) (= anuro) senvuala uden slør, utilsløret; Mi~e diros al vi ke... Jeg siger dig lige ud at... senvualigi tage sløret af (fx ~ iun nogen); afsløre; ~ sin lægge sløret senzorga sorgløs, ubekymret senzorgo sorgløshed sep syv sepa syvende sepalo [bo] bægerblad (= kalikfolio) separatismo = separismo separeo bordniche (i restaurant) separi bevilge separation separismo separatisme separo [jur] separation sepdek halvfjerds sepe for det syvende sepio [zo] sepia (tiarmet blæksprutte); sepia (brunt farvestof) sepiolito [min] merskum, sepiolit; (= ˘ marˆsaumo) sepo syver; syvtal; trefa ~ klør syv sepobla syvdobbelt, syv gange så stor sepono syvendedel sepope (alle) syv sammen; syv og syv sepsa som bevirker betændelse, infektion eller forrådnelse; inficeret, betændt sepsajô noget betændelses- eller forrådnelsesfremkaldende sepsemio [med] sepsis, blodforgiftning; (dgl sangoveneniˆgo) Septembro september septeto [mus] septet (musikværk; ensemble) septi forsyne med skillevæg septimo septim, 1. [mus] (= septo); 2. [spo] (parade i fægtning) septo 1. [mus] septim; 2. skillevæg, skillerum; [an] septum Septuaginto [rel] [lit] Septuaginta (græsk oversættelse af Det Gamle Testamente) sepulti (tage sig af et lig, fx) begrave, kremere, balsamere serafo [rel] seraf (seksvinget engel) serajlo serail (sultanpalads; haremsbygning) serasalmo [zo] piratfisk; (= piranjo) Serbio, Serbujo [geo] [pol] Serbien serbo serber serˆci søge, lede (efter); Oni lin ~is. Man ledte efter ham. serˆcilo søgeapparat serˆco søgen; søgning serena med ophøjet sind, munter, afklaret; [met] klar, skyfri serenado [mus] serenade ˆ blive rolig, blive afklaret, komme i serenigi bedre humør; klare op

sereno sereno afklaret ro, sindsro, munterhed, klarhed ˆ sergento sergent ˆ [teks] serge (kamgarnsstof) sergo seria serie- (fx ~ fabrikado seriefabrikation); [el] ~ konekto serieforbindelse sericino [kem] sericin (silkelim) sericito [min] sericit serifo [typ] serif, skraffering serinoj [zo] gulirisk-slægt (vild kanariefugl); (jf sovaˆgkanario) serio række, serie; mat række serioza seriøs, alvorlig seriozajô noget seriøst, noget alvorligt seriozo seriøsitet, alvor sero [bio] serum (fra blod); (jf serumo) serpentario [zo] sekretær (rovfugl) serpenteno [min] serpentin serpentenpetro [min] serpentinit (bjergart) serpento [zo] slange, (jf hoso tubo) serpentodresisto slangetæmmer serpentumi slynge sig, slange sig; La rivero ~as tra la pejzaˆgo. Floden slynger sig gennem landskabet. serpigina [med] serpiginøs, krybende serpilo [bo] smalbladet timian, vild timian serpo beskærekniv, krumkniv; [agr] segl serumo [med] serum (injektionsvæske); (jf sero) seruristo låsesmed serurlango låsefalle, låserigel seruro lås servalo [zo] serval (afrikansk vildkat) servanto tjener, hjælper; (jf servisto, kelnero) servema tjenstvillig, hjælpsom servi tjene, gøre tjeneste; ~ sian partion tjene sit parti; ~ kiel oficiro gøre tjeneste som ˆ ~as jam unu semajnon. Den har officer; Gi ˆ ~is kiel allerede været i brug i en uge.; Gi stratlanterno. Den fungerede som gadelygte. servico [gastr] service (alt som bruges til spiseborddækning) servigi få til at tjene; ~ sîn kiel paeranton få hende til at gøre tjeneste som fredsmægler servila servil, underdanig servilo [edb] server serviri [spo] serve, bringe bolden i spil serviro [spo] serv servistaro tjenestefolk servisto (professionel medhjælper i hjemmet, fx) tjener, hushjælp, ung pige i huset servitudo servitut servo tjeneste, tjenesteydelse, indsats; La kostoj de varoj kaj ~j altiˆgis. Priserne på

240

sfero ˆ faris varer og tjenesteydelser er steget.; Si bonajn ~jn en tiu posteno. Hun gjorde en god indsats på den post.; la publikaj servoj de offentlige værker (fx el-, varmeværker), de offentlige væsener (fx post-, brandvæsen) servobremso servobremser servosoldato [mil] ordonnans servuti udføre hoveri servuto [hist] hoveri (pligtarbejde) servutulo en hoveripligtig ses seks sesa sjette sesangulo sekskant sesdek tres ˘ sesdeknauumi (gensidigt slikke hinandens ˘ kønsorganer); (= sesdeknaui) sese for det sjette sesedro heksaeder (sekssidet legeme) seselo [bo] hjorterod (plante) sesila [bo] siddende (uden stilk, fx blad); (= sida) sesio session, møde (række) seso sekser; sekstal; trefa~ klør seks sesobla seksdobbelt, seks gange så stor sesono sjettedel sesope (alle) seks sammen; seks og seks sesteto [mus] sekstet (musikværk; ensemble) sesto [mus] sekst setario [bo] skærmaks setero [zo] setter (jagthund) setlejo boligområde, bebyggelse, bosættelse setli (om gruppe) bosætte sig, slå sig ned setono [med] dræn (der går gennem huden to steder) Seulo [geo] Seoul (Sydkoreas hovedstad) severa streng, hård, barsk; ~, sed justa streng, men retfærdig; ~ kritiko hård kritik; ~ klimato et barsk klima severo strenghed sevrugo [zo] stjernehus (en stør) sezamo [bo] sesam (plante) sezono årstid; sæson sfacelo [med] fugtig koldbrand (gangræn) sfagno [bo] tørvemos, sphagnum, (plante), (jf torfo) sfalerito [min] zinkblende, sphalerit sfego [zo] gravehveps; (= rabvespo) sfenisko [zo] sydafrikansk pingvin sfenodonto [zo] tuatara, broøgle sfenoido [an] kileben (kranieknogle) sfera kugleformet; sfærisk; ~ korpo et kugleformet legeme; [mat] ~ triangulo sfærisk trekant sfero kugleflade; en cˆ iuj ~j de la socia vivo på alle samfundslivets områder; konata en ~j instruistaj kendt i lærerkredse; la muziko

sfigmo de la ~j sfærernes musik; (jf globo, kuglo), kugle (= globo); (virke) felt, område, kreds sfigmo [med] puls; (dgl pulso) sfingo [zo] aftensværmer (sommerfugl) sfinkso sfinks (fabeldyr; gådefuld person) sfinktero [an] lukkemuskel, ringmuskel ˆ vestas ~n. Hun tager tøj på.; Li lavis si sig; Si al ~ la manojn. Han vaskede sine hænder. SI SI systemet (måleenheder) (udtales so i) sia sin, sit sialo [geol] øvre del af jordskorpen; (jf simo) siama siamesisk siatempe i sin tid sibarito sybarit, levemand siberia sibirisk Siberio [geo] Sibirien sibila uklar, gådefuld; la ~j libroj De Sibyllinske Bøger (profetier) sibilo sibylle, spåkvinde sibla hvislende, hvæsende sibli hvisle, hvæse siciliano sicilianer Sicilio [geo] Sicilien ˘ Siˆcuano [geo] Sichuan (provins i Kina) sida siddende (fx ~ laboro arbejde); siddende (uden stilk, fx blad) sidaˆci sidde sløvt og henslængt, hænge; Ili tuttage ~as tie. De hænger der hele dagen. sidanta siddende sidejo sæde, hjemsted; centra ~ hovedsæde sidera [astr] siderisk, stjerne- (fx ~ jaro stjerneår) siderito [min] siderit, jernspat sidi at sidde sidigi at få nogen eller noget til at sidde ned ˆ sætte sig, tage plads; (jf eksidi) sidigi sidloko siddeplads Sidnejo [geo] Sidney (by i Australien) sido siddende stilling; pasi de ~ al kuˆso gå fra siddende til liggende stilling; sidden; Lia surˆcevala ~ estis embarasa. Hans sidden til hest var pinlig. sidvango endeballe; (jf gluteo) ˆ belejre; bestorme siegi ˆ belejring siego ˆ siegostato militær undtagelsestilstand sienito [min] syenit (bjergart) sieno siena (farvestof) Sieraleono [geo] [pol] Sierra Leone (stat i Vestafrika) siesto siesta (middagsfri) sifiliso [med] syfilis (kønssygdom) sifono sifon (sodavandsflaske) sigeli besegle; forsegle, (= sigelfermi); ~ amikecon besegle et venskab

241

siliko sigelilo signet (seglstempel) sigelo segl (tegn); Kaina ~ kainsmærke sigelringo signetring siglo forbogstavord, initialord, akronym; (jf akronimo) sigma sigma (18. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) signali signalere signalilo [jernb] (lys) signal signalizi (om trafikåre) forsyne med signaler signalo signal; [mar] sømærke signaturo signatur, underskrift signi gøre tegn, mørke; afmærke, betegne signifa som har betydning signifi betyde signifika [mat] signifikant (ikke – tilfældig) signifiki [mat] være signifikant signifo betydning signifoplena betydningsfuld signo tegn; mærke; [edb] tegn; [astr] tegn (i dyrekredsen) signumo [mat] fortegn (+ eller -) ˆ [rel] sikh (medlem af indisk sekt) siho sikario lejemorder Sikimo [geo] [pol] Sikkim (indisk stat) siklo [fin] shekel, sekel, (Israels møntenhed); [hist] shekel (nærorientalsk måleenhed) sikomoro [bo] morbærfigen (træ) Siksta Kapelo [ark] [rel] Sixtinske Kapel silabi udtale stavelse for stavelse silabiga stavelsesdannende silabo stavelse silano [kem] silan (Si + H) sileno [bo] limurt; sˆvela ~ blæresmælde silenta stille, tavs silentema fåmælt, stille, indesluttet, ordknap silenti tie (stille), være tavs silentigi få til at tie, bringe til tavshed; støjdæmpe silentigilo lyddæmper ˆ blive stille, blive tavs silentigi silento stilhed, tavshed; [mus] pause (tegn); ~n mi petas! Må jeg bede om ro! sileo [mus] stol (på strengeinstrument) silepso [gram] syllepsis Silezio [geo] Schlesien (region i Centraleuropa) silfino sylfide silfo [my] sylfe (luftånd); [zo] ådselbille silibo [bo] marietidsel; (dgl maria kardo) silicio [kem] silicium (grundstof, Si) silico [kem] [min] silica (siliciumdioxid, SiO2) silikato [kem] [min] silikat (silicium+ ilt+ metal) siliko [min] flint

silikono silikono [kem] silikone silikvo [bo] skulpe (kapselfrugt) silka silke- (fx ~ tuko silketørklæde), som ˘ en hud som silke silke; ~ hauto silkeca silkeagtig silko silke, silkestof ˘ silkraupo [zo] silkeorm silksimio [zo] silkeabe (= kalitrikso) silkvostulo [zo] silkehale (spurvefugl) (= bombicilo) silo [agr] [ark] silo; (jf ensiligi) silogismo syllogisme (logisk slutning) silto [geol] silt (finkornet aflejring) siltopetro [min] siltsten (bjergart) ˆ vise sig som silhuet; La turoj bele siluetigi ~is. Tårnene tegnede smukt deres silhuetter. silueto silhuet, skyggebillede; detondi ~jn klippe silhuetter silurio [geol] silur (geologisk periode) siluro [zo] malle (fisk) silvestra nytårs- (fx ~ vespero nytårsaften) silvino [min] sylvin (mineral) silvio [zo] sylvia (slægt af sangere); gˆ arden~ havesanger simbiozanto symbiont (deltager i symbiose); (= simbiozulo) simbiozo [bio] symbiose (samliv mellem to arter) simbola symbolsk, symbol- (fx ~ lingvo symbolsprog) simboli symbolisere, være symbol for; Rado ~is la sunon. Et hjul symboliserede solen. simboligi symbolisere, lade (noget) symbolisere (af noget); Oni ~is la pacon per olivarbo. Man lod freden symbolisere ved et oliventræ. simboliko læren om symboler simbolo symbol, tegn simbranko [zo] gælleål simenso [fys] siemens (enhed for ledningsevne) simetria symmetrisk; ~ trilatero ligebenet trekant simetrio symmetri simfito [bo] kulsukker (plante) simfonio [mus] symfoni simii at abe efter simila lignende; som ligner; esti ~ al ligne simili ligne (fx ~ unu la alian hinanden); Lia filo ~as al li. Hans søn ligner ham. similigi få til at ligne, gøre lig simio [zo] abe simiuloj [zo] antropoider; okcidentaj ~ vestaber; orientoj ~ østaber

242

sinergio simo [geol] nedre del af jordskorpen; (jf sialo) simonio [rel] simoni (handel med kirkelige embeder og værdier) simpatio sympati, fællesskabsfølelse; medfølelse simpato [an] det sympatiske nervesystem; (jf parasimpato) simpla simpel, enkel, ligetil, ukompliceret; Ne estis ~ pluvo, estis pluvego. Det var ikke regn, det var styrtregn.; ~ soldato menig soldat; (bo) ~ folio helt blad (ikke delt) simpleco simpelhed, enkelhed simpligi forenkle, simplificere simpozio symposium (møde for specialister) [hist] symposion (drikkegilde) simptomo symptom; tegn simulado simulering simuli simulere (foregive; efterligne); ~ malsanon simulere syg; ~ stelformiˆgon per komputilo simulere stjernedannelse ved hjælp af computer simulilo simulator simulio [zo] kvægmyg simultana samtidig, simultan- (fx ~ interpretado simultantolkning) sinagogo [rel] synagoge (både bygningen og menigheden) sinamo egenkærlighed sinapo [bo] sennep (plante); (jf mustardo) sinapso [bio] synapse (forbindelse mellem to nerveceller) sincera oprigtig sincere oprigtigt sincero oprigtighed sincitio [bio] syncytium (kæmpecelle) sindefendo selvforsvar sindeteno (det ikke at deltage i noget fælles, fx) fravær, ikke-deltagelse, holden sig væk fra noget, udebliven; (det at tilkendegive at man hverken stemmer for eller imod) sindevigo selvforpligtelse, selvmoderering sindikatismo syndikalisme (revolutionær fagforeningsbevægelse) sindikato fagforening; sammenslutning, syndikat sindiko [jur] syndikus (juridisk rådgiver i et firma eller en korporation); kurator (for konkursbo) sindona hengiven sindromo [med] syndrom (en sygdoms symptomer); ~ de Down Downs syndrom, mongolisme sinedrio [hist] synedrium (jødisk råd) sinekdoko [lit] synekdoke (stilfigur) sinekuro sinecure (embede uden pligter) sinergio synergi (samvirke der giver øget virkning)

singarda singarda forsigtig singularo [gram] ental, singularis singuleto [fys] singlet (enkelt spektrallinje) singulti at hikke ˆ singena genert, tilbageholdende, forlegen sinhalo [spr] singalesisk (sprog i Sri Lanka) sinistra ildevarslende sinjorino frue; fru; Nia (S)~ Jomfru Maria sinjoro herre; hr.; la (S)~ Herren sinki synke, gå ned, gå under sinklinalo [geol] synklinal (foldestruktur) sinko (det at synke, fx) synken, forlis, skibbrud sinkono selverkendelse, indsigt i sit eget væsen sinkopo [mus] [spr] synkope; [med] afmagt, besvimelse sinkretismo [fil] [rel] synkretisme sinkrociklotrono [fys] synkrocyklotron sinkrona synkron, samtidig, synkron (fx ~ motoro – motor) sinkronigi synkronisere sinkrotrono [fys] synkrotron (partikelaccelerator) ˘ sinlaudo selvros sinmortigo selvmord s-ino [fk] sinjorino fru sino skød (= området mellem talje og knæ); bryst og omfavnende arme som ”beskyttelsesrum”, [ogs] den del af beklædningen, som dækker brystet og bliver brugt som lomme sinodika [astr] synodisk (fx ~ monato måned) sinodo [rel] synode, kirkeforsamling (lokal); (jf koncilio) sinofero opofrelse sinonimo synonym sinoptika synoptisk, kortfattet sinovio [an] ledvæske sinrego selvbeherskelse, selvkontrol sinsekva i række; ~j malsanoj den ene sygdom efter den anden sinsekvo rækkefølge sintagmo [gram] syntagme (ordgruppe) sintakso [spr] syntaks, sætningsbygning sinteno holdning sinteza syntetisk; kunstig; sammenfattende sintezi syntetisere sintezilo synthesizer (musikinstrument) sintezo syntese, sammenfatning sintri [tek] sintre (sammenhæfte) sinturno henvendelse, drejning om sig selv sinui slynge sig, sno sig, bugte sig sinuo slyng, slyngning, snoning, bugtning sinusito [med] bihulebetændelse, sinuitis sinuso [mat] sinus; [med] hulrum, bihule

243

skalpo sireno sirene; [my] sirene; [zo] søko siriano syrer siringo [bo] syren siringviola lilla; (= lila) sirinkso [zo] syrinx (stemmedanner hos fugle); [mus] panfløjte, (= pajnoˆsalmo) Sirio [geo] [pol] Syrien (stat i Mellemøsten) Siriuso [astr] Sirius, Hundestjernen Siro Deres (Hans, Hendes) Højhed siroko [met] scirocco, sirocco, (varm ørkenvind) siropo [gastr] sirup sisalo [teks] sisal (plantefiber) sismo [geol] glds (→ seismo) jordskælv; (dgl tertremo) sistema systematisk sistematiko [bio] systematik sistemeco det systematiske (fx ~ de analizo i en analyse) sistemigi systematisere, sætte i system sistemo system sistolo [an] systole (sammentrækning af hjertet) sistro [mus] sistrum (rasleinstrument) sitelo spand sito [zo] spætmejse situacio situation, forhold, omstændigheder situi ligge, være beliggende, være placeret situo beliggenhed siumo [bo] mærke, sium, (plante) siuo sioux (prærieindianer) siverto [fys] sievert (enhed for strålingsdosis) sizaro [bo] (art af) mærke; (jf siumo) sizifa sisyfos- (fx laboro arbejde) Sizifo [my] Sisyfos sizigio [bo] syzygium (plante); [astr] syzygie skabelo skammel skabeno kommunaldirektør skabio [med] fnat skabiozo [bo] skabiose (plante) skabo [bo] skurv skadro [mil] eskadron; eskadrille; (jf eskadro) skafaldo stillads skafandro dykkerdragt skafoido [an] bådbenet (håndrodsknogle) skafopodoj [zo] søtand; ~j (ogs) søtænder (klasse af bløddyr) skalaro [mat] skalar skaldo [hist] skjald skalena [geom] uligesidet (fx trekant) skalo skala, gradinddeling; målestok(sforhold) skalpelo [med] skalpel skalpi skalpere skalpo skalp

skandala skandala skandaløs skandali skandalisere ˆ blive skandaliseret skandaligi skandalo skandale skandi [lit] skandere skandiko [bo] jomfrukam; (jf venuskombilo) Skandinavio [geo] Skandinavien skandinavo skandinav skandio [kem] scandium (grundstof, Sc) skani skanne skanilo skanner skapo [bo] (bladløs) stilk (fx på tulipan); (jf tigo) skapolajô [gastr] (ret tilberedt af) bov skapolo [an] skulderblad skapulario [rel] skapular (del af munkedragt) skarabo [zo] bille; torbist; skarnbasse skarifiki [med] skarificere, ridse i huden; [agr] løsne (jorden) skarifikilo [med] skarifikationskniv; [agr] (speciel) plov (til at løsne jorden) skarlata skarlagensrød skarlatino [med] skarlagensfeber skarlato skarlagen (højrød farve) skarolo [bo] (dyrket variant af) endivie; (= larˆgfolia endivio); (jf endivio) skarpo bind, slynge, (til dårlig arm); langsjal, stola; skærf skatolo æske, dåse skeˆco [teat] sketch skeleta skelet- (fx ~j restajôj skeletrester), skeletagtig; [fig] rager skeleto skelet skema skematisk skemo skematisk fremstilling skeptikismo [fil] skepticisme skeptiko skepsis skeptikulo skeptiker skerco [mus] scherzo (muntert stykke) skermi [spo] fægte skermisto fægter skermo fægtning sketado skøjteløb sketejo skøjtebane, skøjtehal sketi [spo] løbe på skøjter sketilo skøjte skiado løbe på ski skii løbe på ski skinko [zo] = scinko skio [spo] ski skipo hold, sjak, team; tri~a laboro treholdsskift skirpo [bo] = scirpo skisaltejo skihopbakke skisalto [spo] skihop

244

skorpio skisma splittelses- (fx ~ tendenco splittelsestendenser) skismi forårsage splittelse skismo skisma, splittelse; [rel] kirkestrid skisto [geol] skifret bjergart skistosomo [zo] schistosoma (blodsnylter) skistosomozo [med] schistosomiasis (tropesygdom) skitelfero skilift skito [hist] skyther (medlem af sydrussisk nomadefolk) skizi skitsere skizo skitse, udkast skizofrenio [psyk] [med] skizofreni skizoida skizoid (med træk af skizofreni) sklava slave- (fx ~ laboro slavearbejde), slaveagtig, (jf slava) sklave slavisk; ~ plenumita udført af slaver (= retsløse personer) sklaveco slaveri sklavigi gøre til slave; slavebinde sklavo slave, træl, (jf slavo) sklera [med] [bo] fortykket, hård skleranto [bo] knavel (plante) sklerenkimo [bo] sklerenkym (afstivende væv) skleroto [bo] sklerotie (organ hos svampe); [an] senehinde (det hvide i øjnene) sklerozo [med] sklerose; multobla ~ dissemineret sklerose, multipel sklerose; (jf platsklerozo) skolastiko [fil] skolastik skoldi skælde ud skolekso [zo] bændelormens hoved skoliozo [med] skoliose (sidekrumning af rygsøjlen) skolo skole (retning i fx kunst); (jf lernejo) skolopendrio [bo] hjortetunge (bregneart) skolopendro [zo] skolopender, tusindben skolopo [zo] skovsneppe skolti være spejder skolto spejder skombro [zo] [gastr] makrel skono [gastr] scone (slags bolle) -skop- (suffiks for et apparat der 1. viser (oftest) usynlige fænomener; 2. muliggør organundersøgelse); elektro~o elektroskop; oftalmo~o oftalmoskop (øjenspejl) Skopjo [geo] Skopje (Makedoniens hovedstad) skopofilio vindueskiggeri, voyeurisme; (dgl rigardado) skopolamino [kem] scopolamin (middel mod søsyge) skorbuto [med] skørbug skoriejo slaggeplads skorio slagge; affald; (om mennesker) bærme, de udstødte; [geol] scorie skorpio [zo] skorpion

Skorpio Skorpio [astr] Skorpionen (stjernebillede i Dyrekredsen) skorzonero [bo] skorzoner (plante); skorzonerrod; hispania ~ skorzonerrod, haveskorzoner, aspargesrod skotero [tra] scooter Skotlando [geo] [pol] Skotland skoto skotte skovelo [tek] rensebørste (fx til rør, løb), flaskerenser skrapado [ogs] [med] udskrabning skrapgumo viskelæder skrapi skrabe, kradse; ~ la orelojn skurre i ørerne; ~ violonon gnide på en violin skrapilo skrabejern, skraber skrapmaˆsino [tek] scraper (til jordflytning), (jf buldozo) skrapreto trawl; vod, (jf trolo) skrapvundo hudafskrabning skriba skriftlig, skrift- (fx ~ lingvo skriftsprog) skribado skrivning skribajô skrivelse skribe skriftligt skribi skrive; taste ind skribilo skriveredskab skribo skrift; skrivning skrofolherbo [bo] brunrod, (= skrofulario) skrofolo [med] skrofulose, kirteltuberkulose skrofulario [bo] brunrod (plante); (= skrofolherbo) skroto [an] testikelpungen; (= testikujo) skrupula samvittighedsfuld, skrupuløs skrupulo skrupler, betænkelighed; skrupuløsitet skrutinio stemmeoptælling skualo [met] kastevind skui ryste, ruske; rokke; ~ arbon ryste et træ; La novajô lin ~is. Nyheden rystede ham.; Tio ~is lian kredon. Det rokkede ved hans tro. ˆ blive rystet; ~ pro frosto ryste af skuigi kulde; Mi ~is pro la novajô. Jeg blev rystet over nyheden. skulptado skulpturarbejde skulptajô skulptur skulptarto billedhuggerkunst skulpti lave (en skulptur), (ud)skære, (ud)hugge, (ud)snitte; rokoj ~itaj de ventoj kaj pluvoj klipper formet af vind og vejr skulptisto billedhugger, skulptør skunko [zo] skunkpels; stinkdyr, skunk; (jf mefito) skuno [mar] skonnert skuo rystelse; la unua ~ de la tertremo jordskælvets første rystelse

245

snobo ˆ piske; gennemhegle skurgi ˆ svøbe (pisk) skurgo skusorbilo støddæmper skutelario [bo] skjolddrager (plante) skuti løbe på løbehjul skvalo pighaj ˘ skvamo skæl; (jf hautskvamo) skvamuloj [zo] skælklædte krybdyr skvaro haveanlæg (midt på et torv) skvaˆso [spo] squash (ketsjerspil) skvateno [zo] havengle (haj) slabo plade, flise; metalplade; marmora ~ marmorplade; (jf kahelo) slalomo slalom slango [spr] slang, jargon; (jf ˆjargono) slava slavisk (= som har at gøre med de slaviske folk eller sprog), (jf sklava) slavisto slavist (studerer slaviske sprog) slavo slaver (slavisktalende person) Slavonio [geo] Slavonien (del af Kroatien) slavono [spr] kirkeslavisk sledi køre i slæde, køre i kane sledo slæde, kane slipo seddel; kartotekskort slipujo kartotekskasse slivo [bo] sveske, (jf pruno) slivovico [gastr] blommebrændevin slogano slogan, slagord slojdo sløjd slovaka slovakisk Slovakio [geo] [pol] Slovakiet slovako slovak slovena slovensk Slovenio [geo] [pol] Slovenien (stat på Balkan) sloveno slovener slumo slum, slumkvarter slupo [mar] slup smalto ved hjælp af smalte farvet glas smeralda [ogs] smaragdgrøn smeraldo [min] smaragd (smykkesten); marblua ~ akvamarin (jf akvamarino) smilako [bo] sarsaparil (plante) smilakradiko sarsaparilrod (lægemiddel) smilodonto [hist] [zo] sabelkat; (dgl sabrodenta tigro) smirga smergel- (fx ~ papero smergellærred) smirgi slibe (med smergellærred) smirgo [min] smergel Smirno [glds] (→ Ismiro) Smyrna, Ismir smokingo [teks] smoking smuto [bo] brand (kornsygdom) snajpero snigskytte; (= kaˆspafisto) snoba snobbet snobeco snobberi (som egenskab af nogen eller noget) snobo snob

snufi snufi snuse, sniffe; snøfte; ~ kokainon sniffe kokain so(l) [mus] sol (femte tone) sobra ædru; nøgtern, mådeholden; sobro mådehold; nøgternhed socia samfunds-; social sociala social, velfærds- (fx ~ reformo velfærdsreform) socialema velfærdsorienteret (fx ~ sˆtato stat) socialigi socialisere noget socialismo socialisme socialisto socialist societa selskabs-, forenings-, ~ babilado selskabelig snak societema selskabelig, festlig societo selskab, forening, sammenslutning, societet sociigi socialisere (~ infanon et barn) Socinismo [rel] socinianisme (forløber for unitarismen) socio samfund sociologio sociologi sociologo sociolog sodherbo [bo] saltplante (fx salturt, sodaurt) sodo [kem] soda, natron sodomio sodomi (analsex, sex med dyr) sofismo sofisme (smart, men uholdbart argument) sofo sofa sofolito sovesofa soforo [bo] pagodetræ softa dæmpet, blid softvaro [glds] (→ programaro) software soifa tørstig soifi være tørstig, tørste soifigi gøre tørstig, få til at tørste soifo tørst sojfabo [bo] sojabønne (frugten) sojherbo [bo] sojabønne (planten); (= sojfabujo) sojlakto [gastr] sojamælk sojlo tærskel, dørtrin sojo [gastr] sojasovs soklo sokkel soko muldplade (på plov) Sokotro [geo] Sokotra (ø i Det Indiske Ocean) Sokrato Sokrates (græsk filosof) sola alene; eneste; unu ~ guto en enkelt dråbe solano [bo] natskygge (plante); tubera ~ kartoffel (= terpomo) soldanelo [bo] alpeklokke (plante) soldata soldatermæssig, soldatersoldati være soldat

246

somaliano ˆ blive soldat, komme ind som soldatigi soldat soldato soldat soldo sold (soldaterløn) sole alene; eneste; la ~ ebla den eneste mulige; ~ nur ene og alene soleca ensom soleco ensomhed solecismo [spr] soløcisme, solecisme, (sprogfejl) solejo ensomt sted solena højtidelig; pompøs, festlig solenado højtideligholdelse, festligholdelse solenejo (sted for højtidelighed, festlighed, fx) festsal, kirkerum, kapel soleno højtidelighed, festlighed soleno [zo] knivmusling solenoido [fys] solenoide (cylindrisk spole) soleo [zo] [gastr] tunge (fisk); [an] soleus (del af lægmusklen) solfataro [geol] solfatare (slags fumarole) ˆ [mus] solfège (sangøvelser) solfego solida fast; solid, pålidelig; ~ nutrajô fast føde; havi ~jn motivojn por have gode grunde til solidago [bo] gyldenris; (= orvergo) solidara solidarisk solidareco solidaritet solideco soliditet, pålidelighed solidigi få til at størkne; gøre pålidelig; konsolidere ˆ størkne; blive pålidelig; blive solidigi konsolideret, konsolidere sig solido fast stof (modsat væske, gas) solinfano enebarn solipsismo [fil] solipsisme (kun ens jeg eksisterer) solisto solist solo afsondrethed; uforstyrrethed; en eneeller alenestående ting; [mus] solo solo [kem] sol (kolloid opløsning) solsola absolut eneste, eneste ene solstico [astr] solhverv solulo (en) enlig solvajô opløsning (væsken) solvebla som kan løses; opløselig solventa [fin] solvent, betalingsdygtig solvento solvens solvi løse; opløse (fx ~ salon en akvo salt i vand) ˆ blive løst; blive opløst, opløses solvigi solvilo opløsningsmiddel; løsningsmodel solvo løsning; opløsning -som- [bio] (suffiks med betydningen: præget af abnorme kromosomer); tri~o 21 trisomi-21 (Downs syndrom, mongolisme), (jf sindromo, mongolismo) somaliano somalier

Somalio Somalio [geo] [pol] Somalia (stat i Østafrika) somata somatisk somaterio [zo] edderfugl; (= molanaso) somato [fag] [bio] krop (modsat psyke) sombra dybt melankolsk; mørk, dyster, trist somera sommerlig, sommer somere om sommeren; sommerligt somero sommer somnambulismo søvngængeri somnambulo søvngænger somnolo døsighed somo sadomasochisme (SM) sonanta klingende; pagi per ~j moneroj betale i klingende mønt sonato [mus] sonate sondi sondere; lodde (dybden); undersøge (med sonde) sondilo sonde; lodline sondo sondering; lodning; undersøgelse soneto [lit] sonet (digt) ˆ drømmeagtig, drømme songa ˆ at drømme (under søvn) songi ˆ drøm (under søvn); (jf revo) songo soni lyde, klinge; Tio ~as kiel fabelo. Det lyder som et eventyr.; Barelo malplena ~as ˘ Tomme tønder buldrer mest. plej laute. sonigi lade lyde, lade klinge sonizoli lydisolere sonko [bo] svinemælk, skørtidsel; (dgl laktokardo) ˆ audis ˘ sono lyd; Si ~jn de voˆco. Hun hørte lyden af stemmer. sonobtuzilo lyddæmper sonondo lydbølge sonora klingende klangfuld; [spr] sonorant sonorado kimen, ringen, ringning sonori klinge, ringe, lyde; ~iloj ~is la komencon de Kristnasko. Klokker ringede julen ind.; ~as la gongo. Gongongen lyder. sonorigi ringe, kime; ~ cˆ e la pordo ringe på døren; ~ per la sonoriloj kime med klokkerne sonorilaro klokkespil, (jf kariljono) sonorilisto klokkenist sonorilo klokke; La ~j sonoris. Klokkerne ringede. sonoro klang sonserpento klapperslange, (jf krotalo) sonteknikisto lydtekniker sopire længselsfuldt sopiri længes (efter), sukke (efter) sopiro længsel soprano [mus] sopran sor = supren; op soraba sorbisk (fx ~ lingvo sprog)

247

ˆ sovhozo Sorabio [geo] sorbernes hjemegn sorabo sorber (medlem af et slavisk folk i Tyskland) sorba søbende, slubrende, absorberende, sugende; [fys] absorptions- (fx ~ linio absorptionslinje) sorbeco opsugningsevne, absorberingsevne sorbi søbe; slubre; opsuge, absorbere, ˆ ~is cˆ iun vorton. Hun indtage (i sig); Si slugte hvert et ord.; [fys] Nigra korpo plene ~as lumon. Et sort legeme absorberer lyset fuldstændigt.; (jf absorbi) sorbigi lade (nogen, noget) opsuge (noget), få til at absorbere, lade (nogen) indtage (noget) ˆ blive opsuget, blive absorberet, sorbigi blive indtaget sorbilo (stof, redskab eller aggregat der kan absorbere) sorbo opsugning, absorbering, indtagelse sorbuso røn; (jf sorpo) sorˆca trolddoms- (fx ~ povo –magt), trylle-; fortryllende, betagende sorˆcajô trolddomsværk sorˆci forhekse, trylle; fortrylle, betage sorˆcistino heks, troldkvinde sorˆcisto troldmand sorˆco trolddom, trylleri, hekseri; fortryllelse sordida afskyvækkende snavset; ussel sordino [mus] sordin (dæmper) sorgo [bo] durra (plante) soriko [zo] spidsmus sorito kædeslutning, sorites soro [bo] sporehushob (hos bregne) sorobano soroban, kugleramme; (jf abako) sorpo [bo] rønnebær; (jf sorbuso) sortimenti udstyre (med varer eller værktøj); bone ~ita veludstyret, velassorteret sortimento sortiment, udvalg sorto skæbne, lod sortobato et hårdt slag af skæbnen ˆ vild, utæmmet, vildtvoksende; sovaga uhæmmet, bestialsk; ~ marbordo øde kyststrækning; ~ porko vildsvin, (jf apro) ˆ sovagejo vildmark, ødemark ˆ opføre sig vildt, rase, he sovagi ˆ sovagkanario vild kanariefugl ˆ vildskab; vild tilstand sovago ˆ sovagulo vildmand; grov eller voldelig person Sovetio → Sovet-Unio soveto sovjet Sovet-Unio [hist] [pol] Sovjetunionen (opløst 1991) ˆ sovhozo [hist] sovkhos (statsejet storlandbrug i Sovjetunionen)

sozio sozio dobbeltgænger spaca rumlig, rum- (fx ~ angulo rumvinkel) spaco rum; okupi tro da ~ fylde for meget, optage for maget plads spacohava rummelig spacoˆsipo rumskib spadfiˆso sværdfisk, (jf ksifio) spadiko [bo] kolbe (blomsterstand) spadingo skede til kårde spado kårde spagato spagat spagetoj gastr spaghetti spajro [ark] spir spaliero [spo] ribbe (til gymnastik) spaliri binde fast (som espalier); ~ pirarbojn lave en pæreespalier spaliro espalier; formi ~n danne espalier spanielo [zo] spaniel (hund) spano [ark] spænd (fx mellem bropiller) sparadrapo [med] hæfteplaster, (hf plastro) sparganio [bo] pindsvineknop (plante) sparkado tænding (i motor) sparkbobeno tændspole sparkilo tændrør sparko gnist sparo [zo] guldbrasen (fisk); [tek] hovedbjælke sparta spartansk Sparto [geo] Sparta (by i Grækenland) spasma krampagtig, anspændt, krampe spasmiga spasmefremkaldende, krampetrækningsfremkaldende spasmo muskeltrækning; krampetrækning, spasme; (jf kramfo) spatelo spatel spato [bo] hylsterblad; [min] (glds) spat (fx fluor~ flusspat); [zo] [med] ([glds]) (→ spavino) spat (hestesygdom) spatulo [zo] [glds] (→ kuleranaso) skeand spavino [zo] [med] spat (hestesygdom) speca (-artet, af slags, fx) divers~ forskelligartet; unu~ ensartet, af samme slags; cˆ ia~j af enhver slags speciala speciel, særlig, special-, sær specialajô specialitet speciale specielt, især specialigi specialisere specialisto specialist specialo speciale specifa specifik, særlig; ~ maso massefylde, densitet; [fys] ~ varmo specifik varmekapacitet specifi specificere, præcisere specifo specifikation specigi sortere specimeno prøve, vareprøve; kurioza ~ de homo en besynderlig type

248

spezi specio [bio] [min] art speco slags, art, sort; (jf specio) speguli spejle; afspejle; La traduko ne ~as la originalon. Oversættelsen gengiver ikke originalen. ˆ spejle sig; afspejle sig speguligi spegulo spejl spektado det at se og lytte til noget, det at overvære spektajô forestilling, stykke; begivenhed, syn spektaklo = spektajô spektanto tilskuer spekti se og lytte til noget(fx ~ filmon en film), overvære spektinda (der er) værd at se spektra spektral-; (fys) ~ analizo spektralanalyse; (fys) ~ linio spektrallinje spektro spektrum; (fys) linia ~ linjespektrum; (fys) emisia ~ emissionsspektrum; (fys) sorba ~ absorptionsspektrum spektroskopio [fys] spektroskopi spekula spekulativ spekulado spekulation spekulajô spekulationsobjekt spekulanto spekulant spekulativa spekulativ spekuli [fin] spekulere (fx ~ en la borso på børsen) speleo [fag] naturlig hule speleologio huleforskning, speleologi speleologo huleforsker, speleolog spelto [bo] spelt (hvedeart) spergulario [bo] hindeknæ (plante) spergulo [bo] spergel (plante); agra ~ almindelig spergel spermatio [bo] spermatium (hanlig kønscelle) spermatiujo [bo] spermogonium spermatofitoj [bo] frøplanter; (dgl semplantoj) spermatogenezo [bio] spermatogenese (dannelse af sædceller) spermatozoo [bio] sædcelle, spermatozo spermel jˆ eti udtømme sæd, ejakulere spermicido sæddræbende middel spermo [bio] sæd, sperm spermodukto sædleder sperta erfaren, rutineret, øvet, kyndig; erfaringsmæssig sperti erfare, opleve ˆ blive erfaren (rutineret, øvet, spertigi kyndig) sperto erfaring, oplevelse spertulo erfaren (rutineret, øvet, kyndig) person speso [eo] [hist] [fin] spes (møntenhed) spezi omsætte, overføre (penge)

spezimposto spezimposto omsætningsafgift spezo omsætning spica krydret spicajô [gastr] (krydret substans, fx) ketchup, sojasovs, sennep spicejo kryddeributik, krydderiafdeling spicherbo krydderurt; (jf aromherbo) spici krydre spicisto urtekræmmer spico krydderi spicujo krydderibeholder, krydderidåse ˆ danne aks spikigi spiko [bo] aks spili lave hul til aftapning (fx ~ barelon i en tønde) spina rygsøjle-; [fys] spinspinaco [bo] spinat spinako [mar] spiler (sejl) spindelo [tek] spindel; ten spinelo [min] spinel spineto [mus] spinet spinmomanto [fys] spinmoment spino [an] rygsøjle, rygrad; [fig] bjergryg; [fys] spin Spinozo Spinoza (filosof) spionado spionage, udspionering spioni spionere; udspionere spionito det at se spioner alle vegne spiono spion spira åndedræts- (fx ~ organo åndedrætsorgan) spirado åndedræt, vejrtrækning spirajô ånde (det man ånder ud) spirala spiralformet, spiralspiralajô spiralformet rør; spiralformet ornament (jf voluto) spirali danne spiraler spiralo spiral; (jf helico) spiranteso [bo] skrueaks (plante) spireo [bo] spiræa (plante) spiri trække vejret, ånde; ~ la lastan ~on drage sit sidste åndedrag spirilo [zo] spiril (spiralsnoet bakterie) spirita åndelig, ikke-fysisk spiritˆceesto åndsnærværelse spiriteco åndelighed spiritismo spiritisme spirito ånd, sjæl spiritualismo [fil] spiritualisme spiro åndedrag, vejret, pusten; reteni sian ~n holde vejret; perdi la ~n tabe pusten spirogiro [bo] spirogyra (grønalge) spiroketo [zo] spirokæt (bakterie) spiromanka åndeløs spirometrio [med] spirometri spirulino [zo] spirulina (blågrønalge) spite trods, til trods for, på trods af, uanset

249

sproso spitema trodsig spiti trodse spito trods splankniko [an] splanknisk nerve splena tungsindig, mismodig, livsled splenda splendid, strålende, overdådig spleno sjæletilstand præget af kedsomhed, tungsind, mismod, livslede splinto [med] skinne (til fx en brækket arm) splisi splejse; splidse spliso splejsning; splidsning; maˆsa ~ øjesplejsning spliti skære (fx ~ lignon træ) til pindebrænde; splintre ˆ blive hugget til pindebrænde; splitigi splintres; blive splittet splito splint, flis; en skive (af halvlederkrystal), wafer spoko [tek] eger (i et hjul) spongeca som en vaskesvamp, svampet, svampeagtig spongi vaske, suge med svamp spongo svamp (vaskesvamp), (jf fungo) spongulo [zo] svamp (svampedyr) sponsorado sponsorering sponsori sponsorere sponsoro sponsor spontana → spontanea spontanea spontan spontaneeco spontanitet sporada sporadisk, spredt sporangio [bo] sporangium (slags sporehus) ˆ sporedannelse sporigo sporo [bo] spore sporsakfungo [bo] sæksporesvamp sporta sportslig, sportssportejo sportsplads sportisto sportsmand sporto sport, idræt sporujo [bo] sporehus spoto spot, spotlys spraji spraye sprinti sprinte sprinto [spo] sprint (løb) sprita slagfærdig, åndfuld, vittig, fyndig spritajô vittighed, åndfuld bemærkning spriti være vittig, være slagfærdig, sige åndrigheder sprito slagfærdighed, åndfuldhed spritulo vittig, slagfærdig, åndfuld person sproni at spore (= prikke med sporer); anspore, tilskynde, stimulere sprono en spore (fx på støvle, blomst); (jf ergoto) sprosi at spire (fra en knop) sproso en spire (begyndende blad fra en knop)

sproto sproto [bo] brisling spuri at spore, opspore spuro spor, fodspor; La polico trovis novan ~n. Politiet har fundet et nyt spor.; (jf sˆpuro, trako) spurti spurte spurto [spo] spurt sputi spy, udspy, spytte; ~ insultojn udslynge skældsord; (jf kraˆci) Srilanko [geo] [pol] Sri Lanka (stat i Asien) s-r o [fk] sinjoro hr. stabestro stabschef stabila stabil stabiligi stabilisere stabiligilo stabilisator (på fly, skib) stabilo stabilitet; stabile (slags skulptur) stablo værkstedsbord, arbejdsbord; buk (fx savbuk), stativ; staffeli stabo stab stacidomo stationsbygning staciestro stationsforstander stacio station; banegård stadio stadium stadiono stadion stafetkuro stafetløb stafeto stafetløber stafilokoko [bo] stafylokok (bakterie) stagni stagnere, gå i stå, stå i stampe stagno stagnation, stilstand ˆ kursusophold; oplæringsperiode stago stajo stag; vant stajponto skråstagsbro, stagbro stajvelo stagsejl stakate [mus] staccato stakigi stakke, stable stakio [bo] galtetand (plante); oficina ~ lægebetonie; tubera ~ knoldgaltetand (kinaskokker) stakiso = stakio stako stak, stabel; [edb] stak, stack stalagmito [geol] stalagmit (stående drypsten) stalaktito [geol] stalaktit (hængende drypsten) stalfako bås stali være på stald stalinismo [pol] stalinisme stalo stald stalono [zo] hingst; (= virˆcevalo) stameno [bo] støvdrager stamfi at stampe (fx i gulvet) stamino [teks] etamine (åbent vævet stof); klæde (fx til filtrering) stamo [bo] stamme af mikrober stampado stempling; prægning stampedo bisse (det at fx køer løber vildt af sted), hovedkulds flugt

250

steatito stampi stemple; præge (fx ~ moneron en mønt); indprente; ~ita per bona organizado præget af god organisation stampilo stempel (redskab), (jf stampo) stampo stempel (aftryk); præg, (jf stampilo) stana tin- (fx soldato tinsoldat) stanado fortinning (handlingen) standardisto fanebærer standardo fane, stander, banner, standart stando stand (på en udstilling) stanfolio stanniol; tinfolie stango stang stano [kem] tin (grundstof, Sn) stapedo [an] stigbøjlen (knogle i øret); (dgl kadavrofloro) staplo lagerplads; [hist] stabelplads stari stå starigi opstille; oprette; nedsætte (fx ~ komisionon en kommission, et udvalg) ˆ rejse sig; stille sig; (jf ekstari) starigi starilo stativ (fx til reagensglas) staro det at stå; Post momenta ~ sî eksidis. Efter at have stået et øjeblik satte hun sig. starti [itr] starte (selv); La motoro ~as. Motoren starter. startigi starte noget; ~ la motoron starte motoren startigilo selvstarter, starter starto start stata tilstands-; [fys] ~ ekvacio tilstandsligning stati stå til; Kiel ~as la negocoj? Hvordan går forretningerne? statika [el] statisk (fx ~ elektro elektricitet) statiko [fys] statik statistika statistisk statistiki lave statistik, føre statistik statistikisto statistiker statistiko statistik stativo [tek] stativ (i laboratorium) stato tilstand, stand; la financa ~ de la firmao firmaets finansielle stilling statoro [el] stator (modsat rotor) statua statueagtig, statue- (fx ~ efekto statueeffekt) statueto statuette statuo statue staturo statur, vækst, legemsbygning statuso [jur] status statuto statut, vedtægt ˘ staudo [bo] staude (flerårig prydplante) ˘ stalle (tabe opdrift) stauli stavo dam, kær stazo [med] stase stearino stearin stearo [kem] animalsk fedt (i sammensatte ord) steatito [min] fedtsten; (= sapˆstono)

stebi stebi stikke, sy en stikning, steppe (sy lige sting i hånden eller på maskine) stebo sting (i sammensyning) stegi afstive, forstærke stego stiver, støtte; skinne; afstandsstykke; ~j [ogs] afstivning ˘ stegosauro [hist] [zo] stegosaur (fortidsøgle) stekiometrio [kem] støkiometri steko [gastr] steg stela stjerne-, stjerneformet stelario [bo] fladstjerne (plante) steleo stele (grav- eller mindesten); [bo] stele (ledningsvæv) stelfolio [bo] musetorn (plante) steliono [zo] hardun (øgle) stelkoralo [zo] stjernekoral (= madreporo) stelo stjerne steni stenografere steno stenografering; stenografi stenografi = steni stenozo [med] stenose (forsnævring) stentora stentor- (fx ~ voˆco stentorrøst) stepkoko [bo] steppehøne stepo [geo] steppe; steppejord steradiano [mat] steradian stereo- [fag] (præfiks med betydningen rum, rumlig); ~kemio stereokemi; ~skopo stereoskop stereofonio stereofoni, stereo stereokemio [kem] stereokemi stereoskopo [fys] stereoskop stereotipa stereotyp, fantasiløs sterila steril, ufrugtbar, gold sterileco sterilitet steriligi sterilisere (umuliggøre forplantning) sterilizi desinficere, sterilisere, (fx ~ instrumentojn instrumenter) sterilizilo desinficeringsapparat sterkajô gødning; minerala ~ handelsgødning, kunstgødning sterkakvo gylle sterkejo mødding sterki gøde sterko staldgødning; gødning; fig møg, lort sterkorario [zo] kjove (fugl); (= rabmevo) sterkulio [bo] sterculia (plante) sterledo [zo] sterlet (fisk) sternado det at brede (noget) ud; det at lægge (noget) på; det at strø sternajô det der er bredt ud; det der er lagt på; neˆga ~ snetæppe, snedække sterni brede ud, sprede ud, udbrede; lægge på; ~ gruzon sur la trotuaro strø grus på fortovet; sin ~ brede sig; Kampoj sin ~is gˆ is

251

stiristo la horizonto. Marker strakte sig helt ud til horisonten. ˆ blive bredt ud; blive lagt på sternigi sternumo [an] brystbenet stero rummeter (især om brænde) steroido [kem] steroid sterolo [kem] sterol stertori ralle stertoro rallen stetoskopi stetoskopere stetoskopio stetoskopi stetoskopo [med] stetoskop stevardino stewardesse stevardo steward stifto stift; duobla ~ split stigmato sårmærke, brændemærke, ar; sygdomstegn; [rel] stigma; ~j de variolo ar efter kopper stigmo [bo] støvfang [zo] hudåbningen til en traké (åndedrætsorgan hos leddyr) ˆ stihometrio [teat] stikomyti stikajô aflægger, stikling; (jf markoto) stiki plante en stikling Stikso [my] Styx (grænsefloden til dødsriget) stilbo [fys] stilb (enhed for luminans) stileto stilet (lille stikvåben); [hist] griffel, stylus, (til at skrive i voks) stiligi stilisere stilistiko stilistik stilisto stilist stilito [rel] søjlehelgen, stylit stilo stil, stilart stilobato [ark] stylobat (søjlefundament) stiluso [bo] griffel stilziri gå på stylter stilzo stylte stilzobirdo [zo] stylteløber (fugl) (= vadbirdoj) stimanto [mat] estimator stimi [mat] estimere stimo estimat stimulajô stimulans stimuli stimulere; anspore stimulilo stimuleringsapparat, -remedium; kor~ pacemaker stimulo stimulering; [med] stimulus stinka ildelugtende, stinkende stinki stinke stipendio stipendium stipendiulo stipendiat stipito [bo] stok (svampe); stamme (palmer) stipo [bo] fjergræs (plante); [bo] = stipito stipulo [bo] fodflig, akselblad stirako [bo] styraks (plante) stireno [kem] styren, vinylbenzen stiri styre, føre, (fx bil, skib) stirilo styr; rorpind stiristo fører; rorgænger

stirrado stirrado rat stivi [mar] stuve stoika stoisk, ligevægtig stoikismo [fil] stoicisme stoikisto [fil] stoiker stoiko sindsligevægt stoikulo ligevægtig person stokasta stokastisk (fx ~ variablo variabel) stokastiko sandsynlighedsregning og statistisk teori stokasto [mat] stokastisk proces; stokastisk variabel stoki have på lager stoko lager; (jf staplo) stolo stola stolono [bo] udløber (fx ~de fragujo fra en jordbærplante) stomaka mave- (fx ~ suko mavesaft) stomakajô [gastr] (ret tilberedt af dyremave) stomako [an] mavesæk, mave; (jf ventro) stomatito [med] mundkatar, stomatitis stomato [fag] mund (i sammensatte ord); (dgl buˆso) stomo [bo] spalteåbning, stoma; ~a cˆ elo læbecelle (dgl lipˆcelo) stompi [art] stupere, estompere (sløre, lægge skygge[,] udviske, gøre uklart), ogs fig stompo stup (tegneredskab) stoplejo stubmark stoplo stub (kun resterne af afskårne strå), (jf stumpo) storako benzoeharpiks stornelo [lit] ritornel (digt); (jf ritornelo) stovo ovn (til opvarmning); (= hejtforno) straba skeløjet, skelende; skulende strabi skele; skæve, skule strabismo skeløjethed strabulo skeløjet person stramonio [bo] almindelig pigæble; (jf dornpomo, daturo) strando sandstrand, sandbred; (jf plaˆgo) stranga mærkelig, underlig, besynderlig, ejendommelig, sær strangajô noget mærkeligt, mærkværdighed strango særhed strangoli strangulere, kvæle strangulo særling, mærkelig person strangurio [med] stranguri (smertefuld vandladning) straso simili stratangulo gadehjørne strategiisto strateg strategio strategisk

252

strikposteno stratego [hist] strateg (hærførertitel i Athen) strateto stræde, gyde stratigrafio [geol] stratigrafi stratigrafo [geol] stratigraf stratioto [bo] krebseklo (= akvosoldato, akvoaloo) stratlanterno gadelampe strato gade stratokumuluso [met] stratokumulus stratosfero [met] stratosfære stratulino gadeluder stratumo [geol] geologisk lag; [an] lag (i overhuden); [mat] befolkningsudsnit stratuso [met] stratus (slags skyer) strebi stræbe strebo stræben streˆca anstrengende, stram; spændende streˆci spænde, stramme, strække, anspænde; [fig] skærpe; ~ la orelojn spidse ører ˆ blive spændt, strække sig, blive streˆcigi anspændt streˆcita spændt, anspændt, hektisk, strakt, stræk- (fx ~ marˆso strækmarch) streˆco anstrengelse, anspændelse; spænding; [fys] deformerende påvirkning (fx træk, bøjning, vridning) strekajô (noget der består af streger, fx stregtegning, stregkode) streki lave en streg, tegne en linje; [fig] strege strekkoloro [geol] stregfarve streko streg, linje strelicio [bo] strelitzia (plante) streptokoko [zo] streptokok (bakterie) streptomiceto [zo] streptomyces (bakterie) streptomicino streptomycin (antibiotikum) stresa stress- (fx ~ aganto stressfaktor) stresiga stressende (fx ~ laboro arbejde) stresigi stresse (nogen) ˆ blive stresset stresigi streso stress streta smal (= mallarˆga) stretloko [tra] flaskehals stria stribet strida skinger stridi skingre strigedoj [zo] egentlige ugler (uglefamilie) strigli strigle striglilo (en) strigle strigo [zo] ugle strii lave striber; ~ita stribet striki strejke striknino [kem] stryknin (giftstof) strikno [bo] strychnos (plante); vomnuksa ~ strychnos nux-vomica (= vomarbo) striko strejke; sovaˆga ~ vild strejke; loktena ~ sitdownstrejke (= sidostriko) strikposteno strejkevagt

strikrajto strikrajto strejkeret strikrompanto strejkebryder, skruebrækker strikta stramtsiddende; snæver, streng, ufravigelig, striks, præcis striktajô stramtsiddende dragt strikto strenghed, ufravigelighed, præcision stringi knuge, kramme, omklamre stringo favntag, omklamring strio stribe striptizo striptease strobilo [bo] kogle; (dgl konuso) strobo [bo] weymuthfyr; (dgl vejmuta pino) stroboskopo [fys] stroboskop strofantino [kem] strofantin (lægemiddel: pilegift) strofanto [bo] strophantus (plante) strofo vers, strofe; kvarversa ~ vers med fire linjer stromatolito [geol] stromatolit stromo [an] stroma (bindevæv); [bo] stroma (svampevæv) stroncianito [min] strontianit (strontiummineral) stroncio [kem] strontium (grundstof, Sr) struktura strukturel, strukturstrukturi strukturere strukturismo strukturalisme strukturo struktur strumo [med] struma struta strudse- (fx plumo fjer; ~ politiko strudsepolitik) struto [zo] struds stuci [agr] studse (fx en busk, en hæk) studado det at studere, studie-; religia ~ religiøse studier studajô studie (værket) studenta studenter- (fx ~ asocio -forening) studento studerende, student studi studere, læse studio studie (lokale) studo det at studere; studium; studie stufajô [gastr] stuvning (mad) stufi [gastr] stuve mad stukaˆco stikker; sladrehank stukajô puds (på en mur) stuki pudse (fx ~ muron en mur) stuko stuk; puds stulta dum, tåbelig, fjollet stultajô dumhed, tåbelighed, (handling, udsagn) stulteco dumhed, tåbelighed som egenskab af nogen eller noget stultiga fordummende stultulo dumrian, fjols stumbli snuble; [fig] tage fejl stumblo snublen

253

ˆ submetigi stumpa stump- (fx ~ vosto stumphale); [fig] beskåret, decimeret stumpigi kupere; beskære, decimere stumpo stump; stub (talon) stupajô en bunke blår (fx til fyld, polstring) stupao [rel] stupa (buddhistisk monument) stupi stoppe (fylde) med blår stupo blår stupora lamslået, skrækslagen, sanseløs stuporiga som gør én lamslået (skrækslagen, sanseløs) stuporo lamslåethed, sanseløshed; [med] stupor stupro voldtægt; (= seksperforto) sturgo [zo] stør sub under suba nedre, undersubbrako armhule; (= akselo) subdukcio [geol] subduktion: (jf subˆsoviˆgo) sube nede, nedenfor suben ned suberino [kem] [bo] suberin suberito korkagtigt materiale subero [bo] korkvæv (af forkorkede celler) subfosi undergrave, underminere subgrund a undergrunds- (fx ~ movado undergrundsbevægelse) ˘ subhauto underhud subiri gå ned (især om solen) subita pludselig subite pludselig, med ét subiteco pludselighed subjekta subjekts-, til grundled; [fil] subjektiv subjektiva subjektiv subjektiveco subjektivitet subjektivismo [fil] subjektivisme subjekto [spr] grundled, subjekt; [fil] subjekt (jeget) subjunkcio [gram] underordnende konjunktion; (= subordiga konjunkcio) subjupo underskørt subklaso underinddeling; [bio] underklasse subkolonelo [mil] oberstløjtnant subkompreni underforstå subkonscio underbevidsthed sublima sublim, ophøjet sublimajô [kem] sublimat sublimi [kem] få til at sublimere sublimigi gøre sublim; [psyk] sublimere sublimigo [psyk] sublimering ˆ [kem] sublimere sublimigi submara undersøisk, undervands submeti udsætte (fx ~ ion al io noget for noget), underkaste (fx ~ sin sig); fremlægge; underlægge ˆ rette sig efter, indordne sig, submetigi underkaste sig

submini submini anbringe en sprængladning under, minere, (fx ~ konstruajôn en bygning); (jf mini) subnutrita underernæret suboficiro [mil] underofficer subordigi underordne subordigilo [spr] underordnende konjunktion subordo [bio] underorden subpasejo underføring (af vej, jernbane, kanal m.m.), undergang, viadukt subporti understøtte, bære, (jf apogi, subteni) subpremi undertrykke subproduktado underforsyning af markedet subpropozicio bisætning, ledsætning subreto [teat] soubrette (kammerpige) subridi smile i det skjulte subrigardi betragte i smug, udspionere subrosti [gastr] brune ˆ [geol] aflejring, bundfældning, subsidigo udfældning subskribi skrive under subskribo underskrift subskripcii [fin] tegne (fx aktier) subspecio [bio] underart substanca substantiel, væsentlig, essentiel substanco substans; masse; [fil] substans substantiva substantivisk substantivigi substantivere, gøre til navneord substantivo [gram] substantiv, navneord substituajô erstatning (noget som man bruger i stedet for) substitui sætte i stedet for; ~ helpanton al la malsana profesoro sætte en hjælper i stedet for den syge professor substituito substitut, stedfortræder; ~ al la profesoro stedfortræder for professoren substrato substrat (grundlag; vækstmedium); [spr] substrat substreki strege under; understrege subˆsovi skubbe ind under; [fig] pådutte, skyde i skoene ˆ skyden sig ind under; [geol] subˆsovigo lagforskydning, indsynkning subˆstofi fore subˆstofo [teks] for subtaksi undervurdere subtegmento tagkammer, loftsværelse, loft, loftsrum, (jf mansardo) subtenanto støtte, bidragyder, fortaler subteni understøtte, støtte; opretholde, vedligeholde subtera underjordisk, undergrunds- (fx fervojo bane); ~ tigo jordstængel

254

sugesti subterajô (noget der er bygget under jorden, fx) kælder, krypt, gravkammer subtila subtil, fin, raffineret, sofistikeret subtileco subtilitet af nogen eller noget subtili ræsonnere subtilt subtrahato [mat] subtrahend subtrahi [mat] subtrahere, trække fra subtraho [mat] subtaktion subvencii støtte, subsidiere, subventionere subvencio støtte, subsidier, subvention subvente på læsiden (fx ~ de la insulo af øen); med vinden subventro [an] underliv subvesto undertøj suˆci suge, sutte; die, patte suˆcigi amme, give bryst, give die suˆcilo sut; [tek] –suger (fx polvo ~ støvsuger); [zo] sugesnabel suˆco sugen, sugning suda sydlig; la ~j virinoj sydens kvinder Sudano [geo] [pol] Sudan (stat i Nordafrika) sudo syd, syden sudokcidenta sydvestlig, sydvest sudorienta sydøstlig, sydøst Sud- Sud ano [geo] [pol] Sydsudan (stat i Afrika) sudulo sydlænding suedo [bo] strandgåsefod; (dgl sodherbo) suferi lide, have det dårligt: ~ perdojn lide tab; ~ pro la varmo have det dårligt på grund af varmen suferiga lidelsesfuld, smertefuld suferigi pine, plage, påføre lidelse; ~ al sîpo sˆtormon udsætte et skib for storm suferinto en der har lidt sufero lidelse, pine sufiˆca tilstrækkelig, nok sufiˆce nok, tilstrækkeligt, i tilstrækkelig grad; temmelig, rimelig; ~! Så er det nok! sufiˆci være nok, slå til sufiˆco tilstrækkelig mængde sufikso [gram] suffiks, efterstavelse sufleo [gastr] soufflé suflorejo sufflørkasse suflori sufflere, hviske sufloro [teat] sufflør sufoka kvælende sufoki kvæle, undertrykke ˆ blive kvalt, kvæles sufokigi ˆ kvælning (det at blive kvalt) sufokigo sufoko kvælning (det at kvæle) sufokserpento kvælerslange sufuzi [med] (om blod) trænge ud i væv sugesta forslående, antydende, ledende sugesti foreslå (som hypotese), kunne forestille sig; lægge (nogen noget) i munden, antyde; udtrykke; indgyde (nogen en ide)

sugestiebla sugestiebla suggestibel sugestii suggerere sugestio [psyk] suggestion sugesto forslag, antydning suicido selvmord; (= sinmortigo) suito [mus] suite suka saftig sukcedi efterfølge (fx på tronen, i et embede) sukcena rav- (fx ~ perlo ravperle); ravgul sukceno rav sukcesa vellykket, succesfuld, heldig sukcesi lykkes, have held; have succes, være succesrig; ~ en la ekzameno bestå eksamen sukcesio (i økologi) succession sukceso succes sukeco saftartighed, saftholdighed sukera sukker-; [fig] sød, (jf dolˆca) sukeracero [bo] sukkerløn (træ) sukerajêjo slikbutik sukerajô j søde sager, slik sukerbeto [bo] [agr] sukkerroe sukeri komme sukker i, søde, sukre sukerkano [bo] sukkerrør sukero sukker sukerpalmo [bo] sukkerpalme sukerpomarbo [bo] sukkerannone; (jf anono) sukerujo sukkerskål sukerumi strø sukker på sukijako [gastr] sukiyaki (japansk ret) sukligno splintved (modsat kerneved) (= [bo] alburno) suko saft; juice sukubo [my] djævel i kvindeskikkelse sukulenta [bo] saftfuld, sukkulent sukuri yde førstehjælp ˘ Sulauesio [geo] Sulawesi, Celebes, (ø i Indonesien) sulfato [kem] sulfat sulfido [kem] sulfid sulfito [kem] sulfit sulfo [fk] sulfuro svovl sulfono [kem] sulfon sulfuri behandle med svovl, svovle sulfuro svovl (grundstof, S) sulki fure, rynke; La boato ~is la ondojn. Båden pløjede sig gennem bølgerne. ˆ blive furet, blive rynket sulkigi sulkio [spo] sulky sulko fure, rynke; kølvandsstribe sulo [zo] sule (fugl) sultano sultan sumako [bo] sumak (plante); venena ~ giftsumak sume i alt; alt i alt, når alt kommer til alt

255

superkonduktanto sumera sumerisk sumerano sumerer (oldtidsfolk) sumero [mat] led Sumero [hist] Sumer (område i Mesopotamien) sumigi lægge sammen sumo sum, beløb suna sol-, solrig; la ~ flanko solsiden sunaismo [rel] sunnisme sunaisto sunnimuslim sunao [rel] sunne (Muhammeds adfærdsnorm) sunbruno solbrændthed Sundo [geo] Øresund; Sundastrædet suneklipso solformørkelse; (= sunmallumiˆgo) sunenergio solenergi sunfloro [bo] solsikke, (jf helianto) sunfrapo solstik ˆ solur sunhorlogo sunkasko tropehjelm ˆ solopgang sunlevigo sunlumo sollys sunmakulo solplet Suno [astr] Solen suno sol; sin bani en la ~ tage solbad sunombrelo parasol sunradio solstråle sunroso [bo] soldug (insektædende plante) (= drozero) sunsubiro solnedgang sunumi sole, sætte ud i solen; ~ al si la korpon få sol på kroppen Suomio [geo] [pol] Finland; (= Finnlando) suomo finne (person fra Finland) supeo souper (finere middag) super over, oven over; ud over, op over, hen over supera højere, over; super-, overlegen; hævet over superabunda i overflod superajô fortrin superakvi oversvømme, sætte under vand superatuti overtrumfe superba storslået, prægtig, superb superbazaro supermarked ˆ gå over sine bredder superbordigi superbrui overdøve supereco overlegenhed superemo trang til at overgå superflua overflødig, overskydende superfluo overflod superforti overvælde superforto overmagt superfrostigi dybfryse superhoma overmenneskelig superi overgå, overstige, overvinde superjaro skudår superkonduktanto [fys] superleder

superlativo superlativo [gram] superlativ, højeste supermezura overordentlig, umådelig supernacia overnational supernatura overnaturlig, overjordisk supernovao [astr] supernova superpasejo vejbro; fodgængerbro superponti slå bro over, slå bro mellem superpovi overgå i styrke superregi have overmagt; have forrang superrigardi have overblik, føre overordnet tilsyn superruzi overliste supersatigi overmætte, gøre stopmæt supersaturi [kem] overmætte supersigno [spr] overtegn supersona overlyds-, supersonisk supersoni overdøve superstiˆca overtroisk; som vedrører overtro superstiˆco overtro ˆ overlæsse; overbebyrde superˆsargi superˆsuti overstrø; overøse, overdænge supertago skuddag supertera overjordisk; høj- (fx ~ fervojo højbane) supertuto kedeldragt superulo overordnet; overmand supervarmigi [tek] overophede (til over kogepunktet); (jf trovarmigi) superverˆsi oversvømme; (= inundi) supervivi overleve; (jf postvivi, transvivi) suplemento supplement, tillæg; [mat] supplementvinkel supleme n ta supplerende supo [gastr] suppe supori være lamslået (skrækslagen, sanseløs) supoze under forudsætning af, hvis vi forestiller os supozeble formodentlig supozi formode, antage; ~u ke... Forestil dig at... supozigi få til at tro, få til at formode; Lia tono ~is al mi. Hans tonefold fik mig på den tanke. supozo formodning, antagelse supra øvre, oversuprajâ overfladisk, overflade- (fx ~ tavolo overfladelag) suprajê overfladisk suprajô overflade supre oppe, ovenpå, øverst; ovenfor (tidligere i teksten); ~ sur oven på, oppe på; de~ oppefra, ovenfra supremo [mat] supremum, øvre grænse suprengrimpi klatre op, gå op

256

surtabligi suprenigi slå op, klappe op, løfte op, hive op supreniri gå op ad; gå opad supro top, det øverste supujo terrin sur på; Ili sin ˆjetis ~ lin. De kaste de sig over ham. suraksa aksel- (fx ~ premo akseltryk) ˆ (om fly) 'lande' på vandet surakvigi surao [rel] sura (kapitel i Koranen) surbaze ~ de på basis af, på grundlag af surbendigi optage, indspille på bånd; (jf surdiskigi, registri) ˆ stige til hest surˆcevaligi surda døv, tunghør surdeco døvhed, tunghørhed surdigi gøre døv ˆ blive døv surdigi surdiskigi optage, indspille på disk (jf registri) surdmutulo døvstum person surdorsigi tage (anbringe) på ryggen; ~ selon al cˆ evalo sadle en hest surdulo (en) døv, (en) tunghør; prediki al ~j tale for døve øren surfaca overflade- (fx ~ tensio overfladespænding) surfaco overflade surfi [spo] surfe surfo brænding surfosta på pæle surfotabulo [spo] surfbræt surfundajô bundfald; (= feˆco) surgenue på knæ Surinamo [geo] [pol] Surinam (stat i Sydamerika) suriri gå op på, bestige; (jf supreniri) surmeti lægge (sætte, stille) på; (om tøj) tage på surmuleto [zo] stribet mulle (fisk) ˆ flyde ovenpå (på vand), (jf flosi) surnagi suro [an] læg (del af benet) surogato surrogat, erstatning surpriza overraskende, overraskelses- (fx atako angreb) surprize overrasket; alveni tute ~ komme helt uventet surprizi overraske, komme bag på, overrumple ˆ tute ~is. Det ˆ blive overrasket; Si surprizigi kom helt bag på hende. surprizo overraskelse surskribi påtegne surskribo påskrift, påtegning; indskrift, inskription surˆsipe om bord surˆsprucigi oversprøjte, overbruse; [rel] bestænke (fx ~ sanktan akvon med vievand), (jf aspergi) surtabligi sætte, lægge på bordet; servere

surtera surtera jordisk; på jordoverfladen surterigi landsætte; ~a sîpo landgangsfartøj ˆ tage landingsbanen, lande; (jf surterigi alteriˆgi) surtronigi sætte på tronen, indsætte surtuto [teks] overfrakke survango lussing, ørefigen (= vangofrapo) survoje på vej, undervejs susceptanco [fys] susceptans suspekta mistænkelig, suspekt suspektema mistænksom, mistroisk suspekti mistænke, have mistanke om; Mi ~is, ke vi estis venonta. Jeg havde på fornemmelsen, at du ville komme. suspektigi gøre mistænkelig, gøre suspekt suspekto mistanke suspendi [jur] suspendere (fx ~ policiston en politimand, ~ regulon en regel) suspendo suspendering suspensio [tek] ophæng (fx hjulophæng); [kem] suspension suspenso [teat] (i film, drama) spændingshøjdepunkt suspensorio [med] suspensorium suspiri sukke suspiro suk susurado raslen, susen susuri rasle, suse; Folioj ~is en la vento. Blade raslede i vinden. suˆsio [gastr] sushi (japansk ret) sutano præstekjole sutro [rel] sutra (indisk læresætning) suturo [med] sutur (sammensyning); sutur (forbindelse mellem kranieknogler); [bo] søm suverena suveræn, uafhængig; enevældig suvereneco suverænitet, uafhængighed suvereno [pol] (et lands) øverste myndighed; [fin] sovereign (engelsk mønt) svaga upræcis, diffus svahilo [spr] swahili (sprog) svarmado myldren svarmi myldre, vrimle, sværme svarmo sværm, mylder, vrimmel, flok svastiko hagekors; [rel] svastika; (jf hokokruco) svatisto ægteskabsformidler sveda svensk Svedio, Svedujo [geo] [pol] Sverige svedo svensker svelta slank sveltiga slankende, slanke- (fx ~ dieto slankekur) sveni besvime; [fig] fortone sig svenigi få til at besvime sveno besvimelse; [fig] hendøen

sˆ akmovo

257

svetero [teks] sweater svingi svinge; vifte med, vinke med, logre med ˆ svinge frem og tilbage, svinge sig; svingigi ~ en danco svinge sig i dansen svingilo (det der svinger, fx) knebel, pendul svingo sving; [mus] swing svisa svejtsisk, svejtserSvisio, Svisujo [pol] [geo] Svejts sviso svejtser svitenio [bo] swietenia, mahogni: (dgl mahagono)

Sˆ sˆ abato [rel] sabbat; (jf sabato) sˆ ablono skabelon; [fig] banalitet, stivnet rutine sˆ afa fåre- (fx ~ lano -uld); fåret sˆ afajô [gastr] ret med fårekød sˆ afaro en flok får ˆ de Dio Guds lam sˆ afido [zo] lam; la (S)~ (Kristus) sˆ afisto fårehyrde sˆ afo [zo] får; doma ~ tamfår; sovaˆga ~ vildfår ˆ Safo [astr] vædderen (stjernebillede i Dyrekredsen) sˆ afto [tek] aksel; helica ~ skrueaksel (på skib) sˆ agrino chagrin (nopret læder) sˆ aho shah sˆ ajna tilsyneladende; foregiven, fingeret sˆ ajnakacio [bo] robinie (træ) sˆ ajne tilsyneladende, formentlig, velsagtens, antagelig, sikkert, nok ˆ sˆ ajni synes (at være), se ud som (om); Si ~as heziti. Hun synes at tøve.; Li ~as homo prudenta. Han synes at være et fornuftigt menneske.; Tio ~is al ili naiva. Det forekom dem naivt.; Tio ~as oro. Det ser ud til at være guld. sˆ ajnigi lade som om, foregive, give det udseende af, simulere, spille sˆ ajno skin, udseende, det tilsyneladende, tegn, dække; ~ trompas. Skinnet bedrager.; sen plej eta ~ de miro uden det mindste tegn på undren; sub ~ de amikeco under dække af venskab, under venskabs maske sˆ ak! skak! (= sâkon!) sˆ akalo [zo] sjakal sˆ akdoo guld-kobber-legering (til kunsthåndværk) ˆ Sakjamunio [rel] Shakyamuni (den historiske Buddha) sˆ akmovo skaktræk

sˆ ako sˆ ako [spo] skak sˆ akpeco skakbrik sˆ akri sjakre, småhandle sˆ akristo kræmmer, småhandlende sˆ aktabulo skakbræt sˆ aktio [rel] shakti sˆ akto skakt sˆ akuhaˆco [mus] shakuhachi (langfløjte af bambus) sˆ akumita inddelt i felter (som et skakbræt) sˆ almo [mus] rørfløjte; skalmeje; sugerør; [glds] strå (jf kulmo) sˆ alo sjal sˆ aloto [bo] [gastr] skalotteløg, chalotteløg sˆ alti [el] tænde, lukke op for (fx ~ la radion radioen), slutte til, koble til sˆ altilo kontakt, afbryder, knap sˆ alto [el] tilkobling sˆ altoo [el] afbryder sˆ altotabulo fordelingstavle; omstillingsbord sˆ alupo [mar] chalup; barkasse sˆ amanismo [rel] shamanisme sˆ amano shaman, åndemaner sˆ amigi forarbejde (skind) til vaskeskind sˆ amiseno [mus] shamisen (langhalset lut) sˆ amo gemseskind, vaskeskind sˆ amoto [tek] chamotte, ildfast ler; (dgl fajrargilo) sˆ ampuo shampoo sˆ anceli rokke, få til at svaje, få til at vakle; ryste, undergrave; La vento ~is la arbon. Vinden fik træet til at svaje.; Tio ~is sîan ˘ autoritaton. Det undergravede hendes autoritet. sˆ anco chance, mulighed ˆ [tr] ændre, skifte, veksle, ombytte sˆ angi sˆ argi lade; sætte i; oplade: [edb] inddatere, indlæse, indtaste; ~ita pistolo en ladt pistol; ~ fotilon per filmo sætte en film i apparatet; ~ akumulatoron oplade en akkumulator ˆ blive (op)ladet sˆ argigi ˆ belastende, tyngende sˆ arga ˆ sˆ argado læsning, lastning ˆ sˆ argatesto konnossement (søfragtbrev) ˆ uto ˘ sˆ arga lastbil; (jf kamiono) ˆ sˆ argbesto lastdyr ˆ læsse, laste, belæsse, tynge; belaste, sˆ argi bebyrde; ~ cˆ aron læsse en vogn; ~ sîpon laste et skib; ~ita de jaroj tynget af alder; ~ sian memoron belaste sin hukommelse; Mi ne plu ~os vin per miaj sinturnoj. Jeg skal ikke mere bebyrde dig med mine henvendelser. ˆ byrde, last; vægt; belastning sˆ argo sˆ arifo sharif (arabisk titel)

258

sˆ ipa sˆ ario [rel] sharia (islamisk lov) sˆ arko [zo] haj sˆ atata afholdt, værdsat sˆ ati værdsætte, holde af, sætte pris på; bryde sig om, godt kunne lide; Mi ~us demandi.. Jeg vil gerne spørge... sˆ atinda påskønnelsesværdig, prisværdig ˆ [gastr] livret sˆ atmango sˆ ato værdsættelse (af), påskønnelse (af), tilfredshed (med), glæde (over) sˆ atokupo hobby ˘ sˆ aumaj ô [gastr] mousse ˘ sˆ aumi skumme, fråde ˘ sˆ aumo skum; fråde ˘ sˆ auro [met] byge ˆ Sebao [hist] [geo] Saba (oldtidsby I Yemen) sˆ edo skur, læskur sˆ ejko sheik sˆ eklo [tek] sjækkel (en slags bøjle) ˆ Sekspiro Shakespeare sˆ elajô forskalling sˆ elako shellak sˆ elko seler (til bukser) sˆ elo bark; skræl; skal; skorpe; ~ de fromaˆgo osteskorpe; ([fys]) elektrona ~ elektronskal ˆ Semo [bibl] Sem (Noas søn) sˆ enoprazo [zo] [gastr] purløg ˆ Seolo [rel] Sheol (dødsriget); (jf Hadeso) sˆ erca spøgefuld sˆ ercemulo spøgefugl sˆ erci spøge, skæmte, lave sjov; Mi ja ~is. Det var bare for sjovt!, Det var min spøg! sˆ erco spøg, vittighed sˆ ereo [gastr] sherry sˆ erifo sherif sˆ ero skær (i skærgård) sˆ erpo sherpa (folk I Nepal) ˆ Setlandoj [geo] Shetlandsøerne sˆ i hun, hende; Li donis gˆ in al ~. Han gav hende den. sˆ ia hendes; Amalio kaj ~ edzo Amalie og hendes mand sˆ iboleto [rel] shibbolet (ord som kun indfødte kan udtale) sˆ ijaismo [rel] shiisme, shiaislam sˆ ijaisto [rel] shiit, shiamuslim sˆ ika chik, smagfuld, fiks, moderne sˆ iki være chik sˆ ildo skjold; skilt; [geol] skjold; termika ~ varmeskjold; Balta ~ Det Baltiske Skjold sˆ ilingo [fin] shilling sˆ ima muggen sˆ imajô mug, skimmel sˆ imi mugne, blive muggent sˆ imo [bo] skimmel, mug; skimmelsvamp sˆ indo tagspån sˆ inko [gastr] skinke sˆ intoo [rel] shinto sˆ ipa skibs-

sˆ ipano sˆ ipano besætningsmedlem sˆ iparo flåde, flotille sˆ ipbeko forstavn, stævn; (jf pruo) sˆ ipestro skibsfører, kaptajn; (jf kapitano) sˆ ipfarejo skibsværft sˆ ipglitejo bedding sˆ ipkorpo skibsskrog sˆ ipo skib, fartøj sˆ ippereo forlis, skibbrud sˆ iprompi lide skibbrud ˆ skibbrud sˆ iprompigo sˆ iri rive (i stykker) rive (over, af, løs), flå; plukke (fx ~ rozojn roser); ~anta krio et øresønderrivende skrig ˆ blive revet, briste sˆ irigi sˆ irma skærmende, beskyttende, beskyttelsessˆ irmado beskyttelse; [el] afskærmning sˆ irmejo tilflugtssted, ly, læskur sˆ irmi beskytte, skærme, give læ; give ly; ~ita de beskyttet af; ~ita kontrau˘ beskyttet mod sˆ irmilo skærm, skjold sˆ irmo læ, ly, beskyttelse sˆ iro riven (i stykker); plukning; [spo] træk (i vægtløftning) ˆ ˆ Sivao = Sivo ˆ Sivo [rel] Shiva (guddom i hinduismen) sˆ kopi [mar] øse, lænse; [spo] (i kortspil) tage hele puljen sˆ kopo [mar] øse, øsekar, (til båd) sˆ koto [mar] skøde sˆ lagro slager sˆ lemo [spo] (kortspil) storeslem; malgranda ~ lilleslem sˆ lifi slibe; (jf erodi) sˆ lima mudret sˆ limejo mudderhul, mudderpøl; morads sˆ limo mudder; dynd ˆ lipoj estis sˆ losi låse, aflåse; låse inde; Siaj ~itaj. Hendes mund var lukket med syv segl. sˆ losila nøgle- (fx ~ industrio nøgleindustri) sˆ losilo nøgle sˆ maci smaske sˆ maco smasken, smæk; smækkys sˆ malci smøre fedt på (brødet) sˆ malco [gastr] tilberedt dyrisk fedt sˆ malano [gastr] fedtemad sˆ minkado sminkning sˆ minki sminke, lægge makeup sˆ minko sminke, makeup sˆ mirado smøring sˆ mirajô smørelse sˆ miri smøre; [bibl] salve; ~ mielon sur pano smøre honning på brødet; Kiu bone ~as,

259

sˆ pruca bone veturas. Den der smører godt, kører godt. sˆ nurdancisto linedanser ˘ sˆ nurego reb, tov, trosse, (jf kablo, hao) sˆ nureskalo rebstige sˆ nuri binde (med snor) sˆ nuristo rebslager sˆ nuro snor, line, reb; tiri la ~jn trække i trådene; umbilika ~ navlestreng sˆ nursalti sjippe sˆ ofori føre (en bil), køre (en bil); cˆ u vi ~os? Vil du køre? sˆ oforo chauffør, fører sˆ oguno [hist] shogun (japansk titel) ˆ udføre schæchtning (jødisk sˆ ohti slagtemetode) ˆ sˆ ohtisto shohet (slagter, som slagter efter den jødiske slagtemetode) sˆ oka chokerende, rystende sˆ oki chokere, ryste sˆ oko chok sˆ okondo [fys] chokbølge ˆ Sopeno Chopin (komponist) sˆ orbeto [gastr] sorbet (isret) sˆ orto [teks] shorts, korte bukser sˆ osea vej- (fx ~ kovro vejbelægning) sˆ oseo landevej; kørebane sˆ oserulilo vejtromle sˆ osi [bo] skyde sˆ oso [bo] skud; (jf burˆgono) sˆ oti [spo] sparke til en fodbold sˆ oto [spo] et spark til en fodbold; [geo] lavtliggende halvørken sˆ otro skærve sˆ ovebla forskydelig sˆ oveli skovle; [mar] øse, tømme sˆ ovelilo skovl; øse sˆ ovi skubbe; stikke; ~ leteron en sian poˆson stikke et brev i lommen ˆ blive skubbet, forskubbes, rutsje sˆ ovigi ˆ forskubbelse, forskydning sˆ ovigo sˆ ovinismo chauvinisme sˆ ovinisto chauvinist sˆ ovo skub sˆ palo svelle, tværliggende bjælke sˆ parado opsparing (det at spare) sˆ parajô opsparing (det opsparede) sˆ parema sparsommelig sˆ pari spare (op, på noget, nogen for noget) sˆ pato spade; (jf fosilo) sˆ pico [zo] spids (hund) sˆ pinajô spind sˆ pinejo spinderi sˆ pini spinde sˆ pinilo ten sˆ pinrado rok sˆ proso sprosse sˆ pruca sprudlende

sˆ pruci sˆ pruci sprøjte; sprudle, vælde; sprutte; Apude ~is fonto. Ved siden af sprang en kilde. sˆ prucigi sprøjte; ~ insekticidon sur planton sprøjte en plante med insektmiddel sˆ rotajô [gastr] en ret, som er tilberedt med skrå; grovbrød; grød, sˆ roto skrå (groftmalet korn) sˆ rumpi skrumpe ind sˆ rumpigi få til at skrumpe sˆ tala stål- (fx ~ plato stålplade), af stål; stålsat; stålgrå sˆ talejo stålværk sˆ taligi hærde stål sˆ talo stål sˆ tanci [tek] stanse sˆ tancilo stanseværktøj sˆ tata stats-; statslig sˆ tatano [glds] (→ regnano) borger, indbygger sˆ tateklezio statskirke sˆ tatestro statsoverhoved sˆ tatigi nationalisere sˆ tato stat sˆ tatperfido landsforræderi, højforræderi sˆ telajô tyvekoster sˆ telˆcasi drive krybskytteri sˆ telema tyvagtig sˆ teli stjæle sˆ telimuna tyverisikret sˆ teliri snige sig af sted sˆ telisto tyv sˆ telo tyveri sˆ terno [zo] terne (fugl) sˆ tiparo [ogs] brændestak sˆ tipejo brændeskur, brænde hus sˆ tipo blok, knude, klods; malsaˆga kiel ~ dum som et bræt (hul i jorden) sˆ tofo [teks] stof sˆ toko [mar] stok (på anker) sˆ tona sten-, af sten; Li dormis ~n dormon. Han sov som en sten. sˆ tonborulo [bo] stenbræk sˆ tonhakisto stenhugger sˆ tonhava stenet, fuld af sten sˆ tonigi forstene; Tio lin ~is. Det fik ham til at stivne. ˆ forstene (blive til sten); [fig] stivne, sˆ tonigi blive lamslået ˆ sˆ toniginta forstenet sˆ tonkarbo stenkul sˆ tono sten sˆ tonoza stenet, fuld af sten sˆ tonslabo stenflise, stenplade sˆ tontajlisto diamantsliber; stenhugger sˆ tonumi stene (dræbe)

260

sˆ veligi sˆ topi (til)stoppe, tætne, tætte, proppe, (ud) fylde, lukke; ~ fendon tætne en revne; ˘ ~ sˆtrumpojn stoppe strømper; La autovojo estis ~ita. Der var kø på motorvejen.; ~ botelon proppe en flaske ˆ sˆ topigejo [fig] flaskehals; (jf botelkolo) ˆ trafikprop sˆ topigo sˆ topilingo stikkontakt sˆ topilo prop; [el] stik sˆ topringo tætningsring sˆ torma storm-; stormende, stormfuld sˆ tormi være stormfuld, være i oprør sˆ tormo [met] storm; ~ en tetaso en storm i et glas vand sˆ trebo støttepæl; stræbepille sˆ trumpeto sok sˆ trumpo strømpe sˆ tudo [tek] gevindtap; (jf nito) sˆ tupa trinvis, gradvis; trappeformet; tri~ raketo tretrinsraket sˆ tupareto trappestige sˆ tuparo trappe sˆ tupetaro stige; (= eskalo) sˆ tupo trin; (jf rungo) sˆ uisto skomager sˆ ulaˆco snore bånd sˆ uldanto skyldner, debitor sˆ uldi skylde; Al Nilo ~as Egiptio sian prosperon. Egypten kan takke Nilen for sin velstand. sˆ uldigi sætte i gæld; forpligte ˆ blive sat i gæld; forpligte sig sˆ uldigi sˆ uldo gæld, det man skylder sˆ ultro [an], [tek] skulder; agi ~ cˆ e ~ stå skulder ved skulder sˆ unjato [rel] shunyata (begreb i buddhismen) sˆ unto [el] shunt sˆ uo sko; esti sub la ~ være under tøflen sˆ upurigisto skopudser sˆ usi hvisle, hvæse sˆ uˆsa hvislende, hvæsende; ~ konsonanto hvislelyd sˆ uti strø, drysse, fylde; [edb] e, e; ~ sablon sur teron sprede sand ud på jorden ˆ blive strøet, drysse; La greno ~is sur la sˆ utigi plankon. Kornet dryssede ud på gulvet. sˆ utro skodde (til vindue) sˆ vabri svabre sˆ vabrilo svaber sˆ vebajô noget der svæver; [kem] suspension (jf suspensio) sˆ vebi svæve sˆ vebo svæven sˆ velajô hævelse, bule sˆ veli svulme (op), hovne (op), bulne; tage til, stage; La bruo ~is. Larmen tog til.; ~anta produktado stigende produktion sˆ veligi få til at svulme, få til at hæve

sˆ velo sˆ velo svulmen sˆ vita svedig sˆ viti svede sˆ vitiga der får én til at svede; [med] sveddrivende sˆ vito sved

T -t- [mus] (suffiks, der med talord angiver intervalnavn); tri~o terts; ses~o sekst t.e. [fk] tio estas; dvs: det vil sige t.n. [fk] tiel nomata såkaldt tabako tobak; [bo] tobaksplante; ~industrio tobaksindustri tabano [zo] klæg; dgl bremse; (jf ojstro) tabelo tabel, fortegnelse; [hist] tavle tabernaklo [rel] tabernakel; sakramentshus (i katolsk kirke) tabeto [med] rygmarvstæring (form for syfilis) tableto lille bord tablo bord; primeti la ~n dække bord; longigebla ~ udtræksbord; ~teniso bordtennis tablojdo [med] tablet tabua tabubelagt, tabu- (fx ~ temo tabuemne) tabui tabuisere fx ~ politikan diskuton en politisk diskussion tabulo bræt; tavle; plade; planke; kabano el ~j en hytte af plader; ~lito briks; tablo~ bordplade; ~ por gladi strygebræt; ~ por tranˆci panon et skærebræt; la nigra ~ den sorte tavle; ~de sâko skakbræt; [spo] surfo~ surfbræt; ~ da cˆ okolado en plade chokolade; iri sur la ~jn gå til scenen, tabulkomputilo tabletcomputer tabuo tabu tabureto taburet taˆcmento [mil] enhed, afdeling, trop; tuta ~ da en hel hær af taˆco [spo] sidelinje; (= tuˆslinio) tadorno [zo] gravand tafto [teks] taft taga dag- (fx ~ laboro dagarbejde), dags- (fx ~ iro dagsmarch) tage om dagen; ~ kaj nokte dag og nat ˆ lysne, dages, gry tagigi ˆ daggry, morgengry tagigo tagmezo middag (midt på dagen) tagnokto døgn tago dag; Li jam konis pli belajn ~jn. Han har kendt til bedre tider. tagordo dagsorden; [mil] dagsbefaling

261

talismano ˆ tageto [bo] tagetes, fløjlsblomst ˆ ˆ Tagikio, Tagikujo [geo] [pol] Tadsjikistan (stat i Asien) ˆ tagiko tadsjiker Tahitio [geo] Tahiti (ø i Polynesien) tajdo tidevand tajfuno [met] taifun (tropisk cyklon) Tajlando [geo] [pol] Thailand (stat i Asien) tajli trimme, tilhugge, tilslibe, tilskære, fremstille tajlisto diamantsliber; tilskærer tajlori (om skrædder) sy tajloro skrædder tajo thailænder tajpi skrive på maskine; (fx tele~ skrive pr. telex) tajpilo skrivemaskine (mekanisk eller elektrisk) Tajvano [geo] [pol] Taiwan takelo [tek] talje, hejseværk taki [mar] gire; krydse (jf boardi) taki- tachy- (= hurtig-); [med] ~kardio tachykardi; [tra] ~grafo et apparat der automatisk måler et køretøjs hastighed formet i diagramform taksa vurderings- (fx prezo pris) taksi anslå, vurdere, taksere; bedømme; værdsætte; skyde på/gætte på taksimetro taxameter taksio [tra] taxa takso vurdering, taksering taksodio [bo] sumpcypres taksono [bo] [zo] taxon (systematisk enhed) taksonomio taksonomi (dgl taxonomi), systematik taksonomo specialist i taksonomi taksuso [bo] taks (plante) takta taktfast; taktfuld takte i takt; taktfuldt taktika taktisk taktikisto taktiker taktiko taktik taktilo [edb] klokgenerator takto takt; ~bastono taktstok; montri ~n udvise takt talamo [an] thalamus (del af hjernen) talanto [hist] [fin] talent (vægtenhed; møntenhed); (jf talento) talaro talar (dommerkappe, præstedragt) talenta talentfuld, begavet talento talent (anlæg, evne); (jf talanto) talentulo talent (talentfuld person) talero [hist] [fin] daler (sølvmønt) taliktro [bo] frøstjerne (plante) Talino [geo] Tallinn (Estlands hovedstad) talio talje, liv; [kem] thallium (grundstof, Tl); (T) ~ Thalia (komediens muse; en af de tre gratier) talismano talisman, amulet

talitro talitro [zo] sandhopper (krebsdyr); (dgl marpulo) talki smøre med talkum talko talk (mineral); (som pulver) talkum Talmudo [rel] Talmud (jødisk lovbog) talo [an] rulleben (fodrodsknogle); [bo] thallus (slags plantelegeme) talono talon; (i kortspil) stak, talon talpa muldvarpe- (fx ~ felo muldvarpepels); ~ laboro muldvarpearbejde talpejo muldvarpegang; muldvarpeskud talpo [zo] muldvarp taluso [tra] dæmning (til vej eller jernbane) tamanduo [zo] tamandu (slags myresluger) tamariko [bo] tamarisk (busk) tamarindo [bo] tamarinde (træ); tamarindefrugt tamburego [mus] stortromme tamburi spille på tromme; tromme; slå på tromme for; nerve ~ per la fingroj tromme nervøst med fingrene tamburino [mus] tamburin (håndtromme) tamburisto trommeslager tamburo tromme; [tek] tromle (fx ~ de lavmaˆsino i en vaskemaskine) tamen dog, alligevel, ikke desto mindre Tamizo [geo] Themsen (flod) tamponi standse en blødning med tampon tampono tampon tamtamo [mus] tamtam (slagtøjsinstrument) Tamulio [geo] [pol] Tamil Nadu (delstat i Sydindien) tamulo tamil tanaceto [bo] rejnfan, regnfang, (plante) tananto garvestof; vegetajâ ~ garvesyre, tannin; (= tanino) tandemo tandem (cykel til to) tanejo garveri tangado vedvarende duven, duvning, stampen tangaro [zo] tangar (spurvefugl) tangento [geom] tangens tangi danse tango; [mar] duve, stampe tango [mus] tango; [mar] duven, duvning, stampen ˆ tanganto [geom] tangent ˆ tangere, strejfe; [geom] tangere tangi tani garve tanino garvesyre, tannin; (= tananto) tanisto garver tankao [lit] tanka (japansk digt) tankisto kampvognssoldat tanko [mil] kampvogn tantaligi friste på skrømt (gøre til Tantalos) tantalo [kem] tantal (grundstof, Ta); [my] (T)~ Tantalos

262

tatui tantiemo tantieme; forfatterhonorar tantrismo tantrisme (indisk filosofi) tantro [rel] tantra Tanzanio [geo] [pol] Tanzania (stat i Østafrika) T ao [rel] tao (dao) taoismo [rel] taoisme (daoisme) tapeti tapetsere tapeto tapet tapioko [gastr] tapioka (stivelsesholdige gryn) tapiro [zo] tapir (pattedyr) tapiˆsi lægge tæppe på tapiˆso borddug; tæppe, gulvtæppe; vægtæppe, tapisserie; [fig] meti ion sur la ~n tage noget op til diskussion tapso [bo] (art af) kongelys (plante) taraksako [bo] mælkebøtte, løvetand; (jf leontodo, buterfloro) tarantelo [mus] tarantel (dans) tarantulo [zo] tarantel (edderkop) tarda sen; (= malfrua) tardigradoj [zo] bjørnedyr (mikroskopiske) tardulo mentalt retarderet (person) tarifi fastsætte tarif for tarifo tarif taro tara (emballagens vægt) taroko [spo] tarokkort, tarotkort; ~j tarokspil, tarotspil tarsio [zo] spøgelsesabe; (dgl fantomlemuro) tarso [an] fodrodsknogler; tars tartano [teks] tartan (uldstof); [mar] (sejlskib med én mast) Tartaro [my] Tartaros (afgrund i dødsriget) tartro vinsten; [med] tandsten tartufo hykler, snyltegæst; [teat] (T)~ Tartuffe (komediefigur); (jf hipokritulo) tarzito [med] betændelse i øjenlågsranden tarzo [an] øjenlågsbrusk taski pålægge (fx ~ al iu esplori la aferon nogen at undersøge sagen), give i opdrag tasko opgave, hverv, mission; [edb] program eller del af et program Tasmanio [geo] [pol] Tasmanien (delstat i Australien) taso kop; ~ da teo en kop te; ~ por teo, tetaso en tekop Taˆskento [geo] Tasjkent (hovedstad i Usbekistan) tatamo tatami (japansk gulvmåtte) Tatario,Tatarujo [hist] [pol] Tatarstan (republik i Den Russiske Føderation) tataro tatar (person) ta ta ta! bla bla bla! (for at gengive omfattende ligegyldig eller tåbelig snak) tatuado tatovering (handlingen) tatuajô tatovering (tegningen) tatui tatovere

tau˘ tau˘ tau (19. bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) ˘ tauga egnet, velegnet; tilfredsstillende ˘ tauge tilfredsstillende, på en god måde ˘ taugeco egnethed, duelighed ˘ taugi egne sig, du, være anvendelig ˘ tauono [fys] tau-partikel ˘ tauro [zo] tyr (= virbovo); [fig] en meget potent mand [astr] (T) ~ Tyren (stjernebillede i dyrekredsen) ˘ Tauruso [geo] Taurus (bjergkæde i Tyrkiet) ˘ tautologio [fil] tautologi ˘ tautomereco [kem] tautomeri ˘ tautomero [kem] tautomer ˘ behandle hårdhændet, ruske; ugle tauzi (håret ~ la harojn) taverno taverne, værtshus, kro tavoligo lagdeling ˆ blive lagdelt tavoligi tavolo lag; (geologisk) lag; (samfunds) lag; (jf stratumo) tazeto [bo] tazet (løgplante) teamo hold, team; (jf skipo) tearbo [bo] tebusk teatra teater- (fx ~ domo teaterbygning) teatrajô teaterstykke teatro teater Tebo [hist] Theben (by) teda kedelig, trættende; påtrængende tedeumo [rel] [mus] tedeum (lovsang) tedi kede, trætte, La cˆ iamaj pluvoj ~is al sî. De evindelige regnskyl gik hende på. ˆ blive træt (~ de af), få nok (~ de af) tedigi tedo kedsommelighed, ulidelighed, lade; påtrængenhed, anmasselse tedulo kedsommelig person; påtrængende person teflono teflon (stærk plastic som tåler varme) tegajô overtræk; betræk (fx ~ de fotelo på en lænestol); isolering (fx ~ de kablo på et elkabel); (fx ~ de ligno træ-) tegenario [zo] husedderkop; (dgl domaraneo) tegi overtrække, betrække, beklæde tegmenta tag- (fx ~ defluilo tagrende); ~ konstruo tagkonstruktion; ~ teraso tagterrasse tegmenti overdække (med tag) tegmentisto tagdækker, tækkemand tegmento tag (det på et hus) tego (aftageligt) betræk (fx ~ de kuseno pude-); dække, overdække (fx af sne) tegoli lægge tegl på tegolo tegl, teglsten, tagsten ˆ tehnika = teknika teismo [fil] teisme

263

teksuma TEJO [fk] Tutmonda Esperanto-Junulara Organizo Verdens-Esperanto-UngdomsOrganisation tekilo tequila (agavebrændevin); (= agavbrando), (jf pulko) teknecio [kem] technetium (grundstof, Tc), radioaktivt element udvundet af uran teknika teknisk teknikisto tekniker tekniko teknik (udstyr) teknikoloro technicolor (billedfarveteknik) teknokrata teknokratisk (en løsning som ikke tager hensyn til de menneskelige følelser) teknokratio [pol] teknokrati (samfund ledet af tekniske eksperter) teknokrato teknokrat (teknisk ekspert som er med til at lede samfundet el. større virksomhed) teknologia teknologisk (fx ~ venko gennembrud), teknologi- (fx evoluo udvikling; transdono overførsel) teknologio teknologi (fx bio~ bioteknologi) teknopatio [med] erhvervssygdom teko mappe, (hånd) taske; [ogs] opbevaringssted, samling (som oversættelse af det græske theke) karto~ kartotek, filmo~, mapo~, gazet~, disko~ teksa tekstil- (fx ~ fabriko tekstilfabrik; ~ industrio tekstilindustri) teksajô tekstil, vævet stof, spind (fx tapiˆso el lana ~ uldtæppe; silka ~ silkestof); [fig] sammenspisthed Teksaso [geo] [pol] Texas (delstat i USA) teksi væve; [fig] udtænke (fx en løgnehistorie) teksilo væveredskab teksisto væver teksnavedo skyttel el. skytte (1. holder til undertråd i symaskine; 2. redskab som holder spole med garn, og som bruges til vævning) teksta (i forbindelse med teksten) (fx ~ eraro en fejl i teksten, ~ kritiko skriftlig kritik) teksti lyde (på) tekstila → teksuma tekstilo tekstbehandlingsprogram; (= tekstoprilaborilo, tekstoprogramo) teksto tekst (fx ~legado -læsning; ~traktado -behandling; ~traktilo -behandlingsprogram); kontekst kun~ teksturo [geol] tekstur; beskaffenhed (fast, flydende eller luftig) og opbygningen (mikro-) teksuma tekstil- (fx ~j plantoj planter til tekstilfremstilling; ~ industrio tekstilindustri)

tektona tektona [geol] tektonisk; som vedr. jordskorpens udvikling og opbygning tektoniko tektonik; læren om jordskorpens opbygning og bevægelser tektono [geol] tektonik (jordskorpens udvikling og opbygning) Tel-Avivo [geo] Tel Aviv (israelsk havneby) telefona telefonisk; telefon- (fx ~ budo -boks; ~ alvoko opkald; ~j dejôrhoroj telefontid; ~ konektilo telefonstik ; ~ konekto telefonforbindelse; ~ lineo telefonlinje; ~ mesaˆgo telefonbesked; ~ respondilo telefonsvarer; ~ reto ˘ telefonnet; ~ subauskultado telefonaflytning; ~ tarifo telefontakst) telefone pr./via telefon telefoni telefonere telefono telefon (fx preni la ~n) tage telefonen; poˆs~ mobil-; malkonekti la ~n tage stikket ud) telegrafa telegrafisk telegrafajô telegrafbesked (fx lasthora ~ de nia speciala sendito sidste besked fra vores specielle udsending) ˘ cˆ u telegrafi telegrafere (fx Mi ~os morgau, mi venos au˘ ne. Jeg telegraferer i morgen om jeg kommer eller ej.) telegrafia telegrafisk (fx ~ istracio istration) telegrafo telegraf telegramo telegram telekomunika tele- (fx ~ kompanio teleselskab; ~ reto telefonnet) telekomuniko telekommunikation (fx ~ado teletrafik; [ogs] telekomunika trafiko) telekonduki fjernstyre (fx ~ aviadilon en flyvemaskine) telemarko [spo] ”telemark” (i skisport, hurtig vending eller stop) telepatio telepati; tankeoverføring; forbindelse fra et individ til et andet uden at det sker ved hjælp af de almindelige sanser (fx ~a komunikiˆgo telepatisk kommunikation) teleregi fjernbetjene telero tallerken teleskopo teleskop teletajpilo telex; (system til overførelse af meddelelser fra en art skrivemaskine til en anden ved hjælp af telegraf el. telefon) televidi se fjernsyn televidilo fjernsynsapparat televido fjernsyn (fx ~pirato sortseer; ~serio fjernsynsserie; ~stacio tv-station; ~studio tv-studie) televizio = televido

264

tempuro telfero [tra] tovbane, lift telkele [merk] (solgt eller købt uden garanti om varens tilstand) telo ruinhøj (overdækket by på Balkan og i Nærøsten) teluro [kem] tellur (Te), kemisk element, atomnr. 52 tembro [mus] [fon] klangfarve temerara [lit] [hist] frygtløs, dumdristig temi (pri) have som emne, handle om temo emne, tema tempa (i forbindelse med tid; afgrænset tid) (fx gˆ usta~ rettidig, belejlig; esti gˆ usta~a holde tiden; la ~ mezurado tidsmålingen; ~ oficado midlertidig afløsning; sen~ tidløs tempe om tiden (fx gˆ usta~ rettidigt; inter~ i mellemtiden; mia~ i min tid; cˆ iu~ til enhver tid (altid); sia~ i/til sin tid; tiu~e ˘ før tid; nun~ for på/til den tid; antau~ tiden) temperamenta temperamentsfuld; ~ demando temperamentspørgsmål temperamento temperament temperatura temperatur- (fx ~ pliiˆgo (~ altiˆgo) temperaturstigning; malpliiˆgo (malaltiˆgo) temperaturfald; ~j cirkonstancoj temperaturforhold) temperaturo temperatur (fx meza/ averaˆga ~ gennemsnits-; kontroli la ~n de tage temperaturen på tempesto [met] stærk storm; [fig] stormløb (fx af protester) tempigi (tilpasning af tid) al~ la horloˆgon stille uret; al~ sian respondon, ke gˆ i alvenu antau˘ la kunveno tile sit svar så det kommer frem før mødet tempio [an] tinding (del) (fx ~osto tindingeben (→ temporalo)) templo tempel, helligdom (fx ~halo tempelhal) tempo tid; tempo; (fx ~limo termin, ˘ gˆ is la lim~ holde tiden ud; tidsfrist; dauri la postuloj de la ~j nutidens krav; de cˆ iuj ~j alle tiders; ~ venos, zorgon prenos den tid, den sorg; Abundas la ~ Der er god tid.; Malabundas la ~. Der er ingen tid at spilde.; dum kelka ~ (for) en tid, (i) et stykke tid; de ~ al ~ fra tid til anden, til tider; ~pasigo tidsfordriv; preni ~n give sig tid; post kelka ~, kun la ~paso med tiden; Estas jam ~, ke ni ekiru. Det er på tide vi tager af sted.; ~mezuri tage tid på; Tio rabas multe da ~. Det tager lang tid.) tempokalkulo = erao æra temporalo [an] tinding tempumi tidsindstille tempumilo [tek] stopur tempuro [gastr] japansk ret (fisk, rejer, grønsager i dej)

tenaca tenaca stærk, solid, langtidsholdbar, vedholdende; (fx ~ kiel sˆtalo stærk som stål; ~ gluo solid lim; ~ rememoro langtids-hukommelse; ~ kreditoro vedholdende kreditor tenado det at holde noget; ~ de bieno holde en gård; [mus] holde en tone tenajlo tang tenanto bestyrer; arvtager; sub~ støtter tenaro [an] thenar (tommelfingerbalden) tendenca tendentiøs tendenco tendens tendenito [med] seneskedebetændelse ˆ ~ tendeno 1. [an] sene (fx ahila akillessenen, ogs kalkanea ~); 2. strengen på en flitsbue tendo telt (fx ~aro teltlejr) tendro [jernb] tender tenebrio [zo] en bille indenfor tenebrio-gruppen tenejo opbevaringssted tenera kærlig, øm tenereco ømhed Tenerifo [geo] Tenerife Tenesio [geo] [pol] Tennesee (delstat i USA) teni holde (fx re~ hindre, holde tilbage; re~ spiron holde vejret; bon~ vedligeholde; el~ ikke gå itu; udholde; fajrel~a ildfast; firme ~ holde fast, holde ved; ~ promeson overholde et løfte; ~ aparte holde adskilt; holde ude; ~ sin ekstere holde sig udenfor; de~ holde fra; esti re~ema være tilbageholdende; ~ alte holde oppe; sub~ understøtte, bakke op; firme ~ holde på; nere~eblaj larmoj tårer der ikke kunne tilbageholdes; ~ sin holde sig; ~ iun cˆ e la laboro holde nogen til arbejdet; ~ fermita holde lukket; ~ sin dekstre holde til højre; ~ sin al holde sig til; forholde sig til; havi per kio viv~ sin have noget at leve af ˆ basere sig på; indeholde, bestå af tenigi ˆ indstilling, holdning; (fx politika ~ tenigo politisk indstilling; korpa ~ kropsholdning); ogs sinteno teniicido [med] medikament mod bændelorm tenilo håndtag, hank, skede, holder; prem~ skruestik tenio [zo] bændelorm teniso [spo] tennis (fx ~ejo -bane; ~a turniro -turnering; ~a kubuto -albue; ~a matˆco -kamp) tennoo [pol] japansk regent (tidligere kejser, symbol for regent lige siden 1946) teno tag, hold, greb, handling (gestus)

265

tercio tenono [tek] tap (af træ), bolt tenoro [mus] tenor (fx ~a saksofono -sax; ~a saksofonisto -saxofonist; ~ulo -sanger) tensio spænding (fx alta ~ de 1000 voltoj høj spænding, på 1000 V. ~falo spændingsfald; arteria ~ blodtryk; surfaca ~ overfladespænding) tenso [spr] [gram] tid (fx simplaj, kompleksaj ~oj simple / komplekse tider; regulaj, neregulaj ~oj regelmæssige / uregelmæssige tider) tensoro [an] strækmuskel; [fys] tensor tentaklo [zo] føletråd på munden af dyr, fx blæksprutter, ringorm tenti friste (fx Vane vi ~as, mi ne konsentas. Forgæves frister du, jeg er ikke med på den.; ~aj perspektivoj fristende perspektiver; ~anto fristeren; la ~iˆgo de Evo fristelsen af Eva) tento fristelse tenujo beholder tenuro [hist] (afgiftsbelagt gårdbrug, en af de tre ejeformer i middelalderen); (~ano -bruger) teo [bo] [gastr] te (planten, bladene, teen) Teodiceo [rel] [lit] [hist] teodicé (metafysisk værk af Leibnitz) teodolito vinkelmåler teokratio [pol] (regime hvor præst regerer i guds navn) teologia teologisk; teologi- (fx ~ studento teologistuderende) teologio teologi teologo teolog teoremo teorem (læresætning som kræver bevis) (fx la ~ de Pitagoro Pytagoras' teorem) teoria teoretisk teorie teoretisk, i teorien (fx ~ gˆ usta, sed praktike nerealigebla i teorien rigtig, men i praksis ikke gennemførlig) teorio teori (fx La ~ plejofte kontrastas kun la praktiko. Teorien er oftest modsat praksis) teoriulo teoretiker tepalo [bo] bægerblad (et af de ydre blade der omgiver en blomsterkrone) tepida lunken tera jordtera- = biliono billion terapeno [zo] terrapene (skildpaddeart) terapiisto terapeut terapio terapi teraplano [tra] flyvebåd, luftpudebåd terario terrarium teraso terrasse terbio [kem] terbium; metal terceto trio tercio 1. = tritio terts; 2. [mus] tertstone; 3. [spo] position i opdækning; rækkefølge

terebinta esenco af 3 kort i spil; 4. [rel] Tertia (én af de 8 tidebønner i den katolske kirke) terebinta esenco essens af harpiks (til fremstilling af fx terpentin, fernis) terebintino harpiks (fra stammen af fx pistacie- eller nåletræ); ogs terebinto terebinto pistacie-træ (vokser i middelhavsområdet); ogs terebintarbo teredo [zo] pæleorm tereno terræn (fx La skiisto havas idealan ~n por trejnado. Skiløberen har et ideelt terræn til træning.; ~aj studoj (kontraste kun la laboratoriaj) terrænstudier (i modsætning til laboratorie-)) ˆ stueetage teretago terglobo jordklode terhundo [zo] terrier teritoria territorial; ekster~ udenfor lands lov og ret, fx ambassade teritorio territorium, område terkolo [geo] = istmo landtange, istme, næs terkontakto jordforbindelse terlango [geo] næs termika [fys] termisk (vedr. varme eller temperatur) terminalio [bo] terminalia (tropisk træ) terminalo [edb] terminal (skærm og tastatur som står i forbindelse med større central computer) terminaro [spr] samling af termer, fagudtryk; faglige betegnelser termino [spr] term, fagudtryk vedr. videnskab, kunst, håndværk, fag; (fx En politikaj ~j tio estas nomata ultimato. I politiske termer kaldes det ultimatum.; ~a defino, precizeco termisk definition) terminologio [spr] terminologi termistoro [el] termistor (modstand, bestemt af halvleder med høj negativ temperaturkoeficient) termito [zo] termit (fx ~ejo termitbo); [kem] [tek] svejsetråd (blanding af aluminiumspulver og jernilte som efter antændelse udvikler meget stærk varme) termo term (fagudtryk, faglig betegnelse); ~j de alternativo alternative termer; [fil] element (enhver af to forbundne led i den af 3 led bestående syllogisme (fornuftsslutning)) termo- termo-, varme-; (fx ~botelo termoflaske; ~elemento varmeelement; ~fonto varmtvandskilde) termometro termometer termoso = termobotelo termokande termostato termostat (fx ~ de centra hejtado centralvarme-termostat)

266

testosterono ternara [kem] [bio] ternær (havende tre komponenter) terni nyse (fx ~iga polvoro nysepulver) Terno [geo] Terni (by i Italien) terno nys ternukso [bo] jordnød (= ~a arakido); [gastr] guˆsoj de ~ afskallede jordnødder Tero [astr] jordkloden (planeten, himmellegemet) tero jord; (fx ~amaso -høj; iri sub la ~n gå under jorden; fali ~en falde til jorden; en~igi kaste jord på, komme i jorden) terori terrorisere; ogs terorizi terorismo terrorisme teroristo terrorist teroro terror terpeco jordstykke, jordlod terpeno [kem] terpen (en kulbrinte som forekommer i æteriske olier fx terpentinolie) terpiro [bo] [gastr] = tubera helianto; jordskok; tubero de topinamburo roden af en jordskok terpom-fritoj [gastr] pomfritter, pommes frites; (= frititaj terpomoj) terpomo [bo] [gastr] kartoffel; (planten; kartoffel); ~kaˆco -mos; frititaj ~j pomfritter tertremo jordskælv terura forfærdelig terure forfærdeligt, meget teruri skræmme, forfærde teruro skræk, forfærdelse, rædsel; [fig] terrorist; (fx La okuloj povas larˆgiˆgi de ~. Øjnene kan spærres op af forfærdelse.; subite eksenti ~n blive skræmt); ~ de la klaso klassens terrorist Tesalio [geo] Thessalien (region i nordlige del af Grækenland) Tesaloniko (= Saloniko) Thessaloniki (havneby i Grækenland) teslo [fys] tesla (måleenhed for magnetisk induktion) testacelo [zo] testacella (rovsnegl med meget lille hus bag på kroppen) testamenta testamente- (fx ~ interpretado testamentefortolkning); testamentarisk testamenti testamentere, give; efterlade Testamento [rel] Testamente (det Gamle/Ny i biblen) testamento [jur] testamente testi teste; afprøve; (fx ~ lernantojn teste elever; ~ kafpulvoron prøve kaffepulver testiko [an] testikel (fx ~ujo, ~sako (= skroto testikelpung)) testo [psyk] test, prøve; [merk] (vare)prøve; (fx signifikanco~ statistisk test) testosterono testosteron (mandligt kønshormon)

testudo testudo skildpadde (fx ~ˆselo (= karapaco) -skjold) teta (det 8. bogstav i det græske alfabet) tetano [med] stivkrampe, tetanus; tetani; ogs tetanoso -teto [mus] -tet; musikstykke bestående af et vist antal dele eller spillere; efterstavelse for musikgruppe, fx kvartet) tetra- (= kvar-) tetratetragonio [bo] [gastr] (= novzelanda spinaco) new-zealandsk spinat tetraleno [kem] tetrahydronaphthalen tetrastila tetrastyl (bygning med 4 søjler) tetrationato [kem] tetrathionat tetrilo [kem] tetryl (kraftigt sprængstof) tetro [zo] urfugl teujo tebeholder, tedåse ˘ teugo [mar] bak (overbygning på fordækket) ˘ teukrio [bo] løgurt, kortlæbe (teucrium) tezo tese, påstand (fx Tiu cˆ i konstato estas tre valora por mia ~. Denne konstatering er meget værdifuld for min tese.) tia sådan (af den slags, henvisende til en egenskab) (unu ~ sådan én; cˆ i ~ sådan en her; ~jôjn mi neniam diris. Sådan noget har jeg aldrig sagt.; ~ viro kiel li sådan en mand som ham) tial derfor (af den grund) tialo [kem] (organisk substans i forbindelse med aldehyd, R-CHS) tiam da, dengang (fx kiam . . . , ~ . . . når . . . , da . . . ; gˆ uste ~ i det samme; ~ ni do provu. Så lad os da prøve.; ~ vi estos kara. Så er du sød.) tiama daværende (fx La ~j gazetoj nenion raportas pri tio. Datidens aviser rapporterer intet om det.) tiamino [kem] [bio] thiamin (vitamin B1) tiamulo dalevende person Tianˆsano [geo] → Tjanˆsano Tian Shan (kinesisk bjerg) tiaro pavekrone tiazolo [kem] thiazol, C3H3NS Tiberiado [geo] Tiberias (by og sø i Israel) Tiberio Tiberius (den 2. romerske kejser) Tibero [geo] Tiber (floden gennem Rom) Tibestio [geo] (bjergkæde i Sahara) tibeta tibetansk tibetano tibetaner Tibeto [geo] [pol] Tibet tibio [an] skinneben Tibisko [geo] Timi[219?] (ungarsk biflod til Donau) tibuˆseno [bo] tibouchina (tropiske plantearter i Amerika) Tiˆcino [geo] Tessin (flod og kanton i Svejts)

267

timida tie der (på et bestemt sted), derhenne (fx Li restis ~ longe. Han blev der længe.; oriente de ~ øst (der)for); ~a derværende; ~n derhen; Venu cˆ i ~n! Kom herhen! ~n kaj reen hen og tilbage, fra og til, frem og tilbage) tiel således, på den måde; særligt, så (fx ne estas ~ malfacile det er ikke så svært; kaj ~ plu (= ktp.) og så videre; por ~ diri så at sige; ~ ne estas det er ikke tilfældet ties dens, dets; La trafiko de la urbo kaj eˆc de ~ ˘ ô estas tre vigla. Trafikken i byen, ja cˆ irkauaj endog i dens omgivelser, er meget livlig. tifeo [bo] dunhammer (typha latifolia) tifo [med] tyfus tigo [bo] stilk, stængel; [tek] tigo de kristala glaso stilken på et krystalglas tigobrasiko [bo] [gastr] kålrabi tigro [zo] tiger; (fx ~stria tigerstribet) tikl(ad)o kilden, pirren; kildren; ~ de ies orgojlo berøre ens hovmod tikla kilden; vanskelig, følsom, øm, prekær; ~ ektuˆso de herbo kildren ved berøring af græs; ~ punkto et ømt punkt; Jen vere ~ demando. Her er virkelig et kildent spørgsmål. tikli kilde, pirre; kildre; La patrino ~is sian bebon per plumeto. Moderen kildrede sin baby med et lille fjer.; La odoro de la rostajô ~is cˆ ies nazojn. Duften fra stegen kildede i alles næsebor.; ~ ies vantecon berøre ens forfængelighed ˆ tikligema kilden (være følsom overfor at blive kildet) tiko [med] krampagtig muskeltrækning tiksotropa [fys] tiksotrop (om væsker, som efter rystning har større viskositet end før) tiktaki tikke tiktako tik-tak (fx om ur) tilburo [hist] tilbury (let, tohjulet, topersoners enspændervogn) tildo [typ] tilde (slangeformet typografisk tegn: ~) tili hegle (affibre hamp- el. hørstilke) tilio [bo] lind (et træ) tilo [teks] hegle (redskab til affibring af hamp- el. hørstilke) timalo [zo] stalling (fisk) timbalo [gastr] timbale; [mus] pauke, tromme timema frygtsom, modløs timemo frygtsomhed timi frygte, være skræmt, være bange for ˘ ane; ek~ blive bange for); ~ la (fx antau~ serpentojn være bange for slangerne timiano [bo] [gastr] timian (krydderplante) timida genert, bly; ~eco generthed

timig(ad)i timig(ad)i kyse, gøre bange, skræmme (fx for~ skræmme væk; mort~ skræmme livet af, fra vid og sans) ˆ ek~is kaj iris ˆ blive bange (fx Si timigi returne. Hun blev bange og vendte om.) timo skræk, frygt; forudanelse (fx tremi de ~ ryste af skræk; pro ~ de af skræk for) timolo [kem] thymol (kunstig mentol) timono vognstang, stjært timpanito [med] mellemørebetændelse timpano [mus] tromme, pauke; [an] mellemøre (fx ~a membrano trommehinde); [ark] pladsen under gavlgesimsen; vandmøllehjul timulo person, der er let at gøre bange (kujon, bangebuks) timuso [an] [gastr] brissel tinamo [zo] stumphale (fugl), tinamu tineo [zo] møl ting-tang! Ding-dong!, ding-dang! tinisto bødker (håndværker, der laver tønder og kar af træstaver) tinito [med] tinnitus tinko [zo] karpe, tinca, suder (fisk) tinkturi farve (fx ~ al si la harojn farve sit hår; ~ bluan robon nigra farve en blå kjole sort) tinkturo tinktur, farve; udtræk af planter til medikamenter; (fx vesto~ tøjfarve; joda ~ jodudtræk) tino bøtte, kar, trætønde uden låg tinti klirre, klinge, rasle; klimpre; ~igi monerojn au˘ sˆlosilojn rasle med mønter eller nøgler; La glavoj kaj armajôj krak~is. Sværdene og skytset klingede tintilo bjælde, klokke (fx ~ de biciklo cykelklokke) tin tin tin! (om klokkelyd) tinuso [zo] tunfisk tio den, det, den ting; de ~, el ~, pro ~ deraf; por ~ til fordel for; Tio, kion vi diras, estas grava. Det, du siger, er betydningsfuldt; ~ cˆ i estas la unua fojo Dette er den første gang. tiolo [kem] thiol (alkohol med S i stedet for O) tiom så meget, så mange, i så høj grad; Fumis ~ ke oni ne povis spiri. Det røg så man ikke kunne få vejret.; ne pli ol ~ granda ikke større end som så; ~ pli cˆ ar så meget mere som ˘ normeret tipa typisk, -type, type-; lau~ tipo type, mønster; model; liter~ bogstavtype; tiu ~ de domoj, tiaj domoj den type huse; la ~ de gˆ entlemano typen på en gentleman; ~aprobo typegodkendelse

268

titolo tipografio typografi tipografo typograf tirado tirade ([lit] afrundet udvikling af en enkelt tanke i prosa el. vers; [mus] toneløb) tiraljoro [mil] [hist] tiraillør tirana tyrannisk tiraneco tyranni; [fig] la ~ de la modo modens tyranni tirani tyrannisere tirano tyran, despot, enehersker tiraviro [mar] 1. skruetov; 2. længe, strop tirbesto trækdyr tirboji hyle (hund, ulv) Tirena Maro [geo] Tyrrhenske Hav (mellem Italien, Sicilien, Korsika og Sardinien) tireoido [an] skjoldbrusken; udvikles hos mænd til adamsæblet tirharmoniko [mus] trækharmonika tiri trække, hive, drage; uddrage; tiltrække; udtrække; ~ iun per la maniko flanken hive en til side ved træk i ærmet; ~ oleon el olivoj udtrække olie af oliven; ~ el io utilon drage nytte af noget; La fino de la rakonto iom sin ~as. Slutningen af fortællingen trækkes noget i langdrag. tirilo trækredskab (fx ~ de pordeto håndgreb på låge; boto~ støvleknægt; kork~ proptrækker) tirkablo [mar] [tra] træktov tirkesto skuffe; eltiri ~n trække skuffe ud tiro træk(ken), drag; eltrinki per unu ~ drikke ud i et drag tiroido [an] skjoldbruskkirtel tiroksino [bio] tyroksin tirola tyrolsk tirolano tyroler Tirolo [geo] Tyrol tiroo i sammensatte ord: angående skjoldbruskkirtlen; ~tropa tyreotrop (skjoldbruskkirtel-påvirkende) tirozino [kem] tyrosin (en aromatisk aminosyre fra protein) Tiso [geo] Tisza (ungarsk flod, biflod til Donau) titano [min] [kem] titan Titano [astr] titan (Saturns største måne), [my] [rel] Titan (barn af Gaia og Uranos) Titikako [geo] Titicaca-sø (i Andesbjergene) titio [zo] silkeabe (om flere arter små amerikanske aber) Tito mandenavn [hist] [pol] Jossip Broz Tito (1892—1980, jugoslavisk statschef) titoli titulere, tiltale (som); navngive (fx en bog) titolo titel; overskrift; sub~ undertekst

titri titri [kem] titrere (bestemme mængden af visse kemiske stoffers tilstedeværelse i en opløsning) titro [kem] titreranalyse, titration (analyse af mængden af visse kemiske stoffers tilstedeværelse i en legering) titulara titulær (som har en titel uden tilsvarende embede) tiu den, det; ~ kiu volas povas provi gˆ in. Den der vil kan afprøve den.; ~ cˆ i granda domo dette store hus; Forpelu ~n cˆ i kaj lasu la alian Jag denne væk og lad den anden blive. tizano urtete, afkog el. uddrag af planter tizanopteroj [zo] blærefødder (små fluer) tju! tssh! udråb (fx for at bortjage dyr) tlaspo [bo] pengeurt, thlaspi arvense; (dgl mon(ero)herbo) tmezo [spr] tmesis (adskillelse af sammensat ord og indskyden af et eller flere) toasto [gastr] toast (ristet brød); teo kun ~j te med ristet brød; fromaˆgita ~ toast med ost, (jf tosto) Tobio Tobias (hebræisk navn) tobogano lav slæde; rutschebane på legeplads; transport-glidebane tofeo [gastr] toffee tofo [geo] tuf (hærdnet vulkansk støv og aske); [med] aflejringer i blodårer ved fx urinsyregigt og podagra togo toga (klædning i form af et langt stykke stof) Togolando [geo] [pol] Togo tohuvabohuo tohuvabohu, kaos, virvar; meti ordon en la ~n de la fakterminoj lave orden i fagtermernes kaos ˆ toharo [spr] (hindo-europæisk sprogstamme fra folk, der boede i det nu kinesiske Turkestan) Tokajo [geo] Tokaj, ungarsk vinregion tokajo [gastr] tokayer (ungarsk vin) tokato [mus] toccata (fantasifuldt virtuost musikstykke for orgel el. klaver) tokelo [med] (tropisk hudsvampe-sygdom) Tokio [geo] Tokyo (japansk hovedstad) tokoferolo [bio] vitamin E (= vitamino E) tokonomo (japansk dekorationsniche i gæsteværelse) tokseco giftighed toksi forgifte; homo ~ita de funga tokso person forgiftet af svampegift ˆ forgiftning; alkohola ~ toksigo alkoholforgiftning toksino [med] [bio] toksin (biologisk); anti~ modgift

269

tomato tokso gift (medicinsk); anti~ modgift; ~maniulo misbruger toksologio toksikologi (læren om giftstoffer) toksomanio narkomani (vane- og overforbrug i indtagelse/indsprøjtning af fx alkohol, kokain, morfin, nikotin, opium) tola lærredstolajô linned; tøj; tabla ~ borddug; lit~ sengetøj; malpura ~ vasketøj; virina ~ dametøj Toledo [geo] Toledo (spansk by) tolerebla tålelig; ne~ spektaklo et utåleligt optrin tolereco [med] [kem] [tek] tolerance (= modstandsdygtighed, tilladt afvigelse); malgranda ~ al antibiotikoj en lav tolerance overfor antibiotika tolerem(ec)o tolerance (= fordragelighed, tålsomhed over for andre); religia ~ tolerema tolerant, tålsom; ne~ patro en intolerant far toleri tåle, tolerere, finde sig i, fordrage; (fx Li ~is cˆ iujn religiojn en sia regno. Han tolererede alle religioner i sit rige.; La malplimultuloj estas nur apenau˘ ~ataj fremduloj. Mindretallet er lige akkurat tålte fremmede.; ne ~ata medikamento ikke tålt medicin; Tiuj du substancoj ne ~as unu la alian. Disse to substanser arbejder ikke sammen. tolero overbærenhed; [tek] tolerance (fx i dimension, masse, frekvens); (fx Tio estas ja ne rajto, sed nur ~. Det er jo ikke ret, men kun overbærenhed.; La metalindustriaj ~j estas esprimitaj per mikrometroj (µm). Metalindustriens tolerance udtrykkes i my. tolo lærred; glatvævet stof; til et maleri Tolstojo Tolstoj, russisk forfatter (1828-1910) tolua balzamo tolubalsam (harpiks der indeholder toluen) tolueno [kem] toluen (aromatisk kulbrinte, brugt bl.a. som opløsningsmiddel) toluidino [kem] aminotoluen, toluidin (kemisk forbindelse som anvendes til anilinfarver) toluilo [kem] toluen-radikal (aromatisk kulbrinte anv. i industrien, bl.a. som opløsningsmiddel) tomahoko tomahavk (indiansk stridsøkse); enterigi la ~n (fari pacon) lægge stridsøksen tomato [bo] [gastr] tomat; -plante

tomba tomba grav-, (relateret til et gravsted) tombako [tek] tombak (legering af kobber og tin, brugt til billige smykker og uægte forgyldninger), [fig] billig og dårlig imitation tombejo gravsted, kirkegård tombisto graver tombo grav; gravsted; en~igo begravelse tombolo tombola Tomo = Tomaso Thomas -tomo- [med] -tom- ; (fx ~grafio tomografi; ~grafo tomograf; mikro~ mikroskop-skæreinstrument; laparo~io bugsnit) tonalo [mus] toneart tonalto [mus] toneleje, pitch, tonehøjde (frekvens) tondi klippe; trimme; (~ gazonon slå græs) tondilo saks tondisto klipper (fx ~ de hundoj hundeklipper) tondra torden-, tordnende tondri tordne, buldre tondro [met] torden; (rul- kaj krakbruego tordenbulder og -brag) tonelo [mar] ton (2,83 kubikmeter); ~aro tonnage (fx la nombro de kargo~j, kiun sîpo povas porti et skibs lasteevne målt i tons) tonemo [spr] [fon] tonem; lyd + endelsen i fonem; (højere og lavere toner, fx i kinesisk og i mindre form i svensk og norsk (i dansk erstattet med stødet)) Tongo [geo] [pol] Tonga Øerne (polynesisk østat) tonigi tone (i forbindelse med farvning) toniko [mus] udgangstone; [med] tonika vino tonic-vin; tonic (en slags sodavand med stimulerende stoffer) tonio [bio] [med] (samspillet i indre organer); ~igo aktivering af nerverne der styrer spændingen; ~ estas necesa al la teniˆgo de la korpo. Spænding er nødvendig i kropsholdningen. tonlingvo [spr] tonesprog (fx kinesisk med højere og lavere toner, i skrift angivet med ekstra tegn i bogstavet) tono tone, tonefald, stemmens klangfarve; doni la ~n angive tonen; sonigi ~n anslå tonen; alpreni akordiˆgeman ~n anslå en forsonlig tone; farvenuance, farvetone tono [spr] [mus] [fon] tone tonsilo [an] mandel, halskirtel tonsuro [rel] 1. kronragning som tegn på at være trist eller have sorg; 2. den ved afragning frembragte plet på issen hos katolske gejstlige

270

trablovo topinamburo [bo] jordskok (plante); ~tubero [gastr] jordskok (den spiselige del); (dgl terpiro) toporo skovøkse torako [an] brystkasse; [zo] kroppen på et insekt torˆco fakkel; ~procesio fakkeloptog tordi vride, sno; ~ siajn harojn en longan plektajôn ordne sit hår i en lang fletning; ~ kablon sno et kabel; el~ el iu sekreton lokke en hemmelighed ud af en. ˆ vride sig, blive snoet, sno sig; (fx tordigi ~kiel argilo som en ål) tordo vrid; [mat] rezisto de akso al ~ vridningsmodstand på en aksel torenta [geo] [fig] [met] som en rivende og kraftigt strømmende flod torenti [geo] [fig] [met] strømme med rivende og stor kraft torento [geo] [fig] [met] rivende og kraftig strøm (fx ~ de rivero i en flod; ~ de larmoj af tårer; pluv~ tordenbyge) torfo tørv torni dreje; 1. ~ et emne på en drejebænk (en figur ud af metal eller træ); 2. ~ på en drejeskive (fx en skål af ler); [fig] velforme (fx et vers); ~ilo drejebænk; drejeskive toro [mat] [bo] vulst, krave; [ark] [mat] torus (ornamentering ved foden af søjle) Toro [my] Thor; i den nordiske mytologi, krigens gud torpedo [mil] torpedo; [zo] elektrisk rokke torporo [med] sløvhed, upåvirkelighed; følelsesløshed, (jf stuporo); [bio] hi torso torso; overkrop; (fx nuda ~ bar overkrop; [ogs] i form af skulptur) tortikolo [med] (hold i nakken, så hovedet ikke kan bevæge sig frit) tortiljo [gastr] tortilla (en slags pandekage til forskellige madretter) torto [gastr] tærte; kage med fyld; ~ujo kageform; ~fundo lagkagebund torturi torturere torturo tortur ˘ toufuo [gastr] = sojkazeo; tofu (sojabønneprodukt med højt indhold af proteiner) tpr! prrrr! (for at standse en hest eller andet arbejdsdyr); ogs pru! tra gennem, igennem; Ili iras ~ dezerto. De går gennem en ørken.; Li iras ~ la pordo. Han går gennem døren.; Koko kokerikas ~ la tuta nokto. En hane galer hele natten igennem.; ~ekzameni eftergå trabeklo [an] vævsbjælker; fx karnaj ~j de la kora atrio skillevægge i hjertet trablovo gennemtræk

trabo trabo bjælke; byggeelement; vognstang, stjært; profil~ profiljern; cˆ ef~ bærende bjælke trabori gennembore tradi [jur] (give debitorens ejendom til kreditoren) tradicia traditionel, sædvanlig; ~ proceduro sædvanlig procedure tradicie traditionelt tradicio tradition (skik; overlevering) tradormi sove igennem (natten) tradukado oversættelse (handlingen) traduki oversætte tradukisto oversætter (jf interpretisto) traduko oversættelse (værk) tradukrajto oversættelsesret trafa rammende, slående trafe rammende, slående, træffende; ~ kopii la manieron de paroladon kaj irado rammende gengive talemåde og gangart trafi træffe, ramme trafiki cirkulere, komme omkring (om folk eller varer) trafikilo transportmiddel trafiko trafik; (fx la cˆ iam kreskanta aer~ den stadigt voksende lufttrafik; Sur la cˆ efplaco regas vigla ~. På torvet er der livlig trafik.; la reglamento de la ~ trafikreglerne traflui gennemstrømme, løbe igennem trairejo gennemgangsrum, gennemløbssted trairi gå igennem; (fx ~ riveron naˆgante svømme over floden) trajno tog; (fx sîp~ en række af skibe; regiona ~ regionaltog; var~ godstog; ~estro togfører) trajto islæt; ansigtstræk, karaktertræk; irinda ~ de kuraˆgo et bemærkelsesværdigt træk af mod trako [jernb] spor, skinne; [tra] landingsbane for fly; [el] spor (fx på magnetbånd, diskette, lydspor på film) trakomo [med] trakom (smitsom betændelse af øjets slimhinde med dannelse af små gryn) trakt(ad)o behandling, håndtering, forhandling; ~ kun forhandling med; elteni ~n udholde en behandling; ~ de problemo behandling af et problem; ~ de malsano behandling af en sygdom trakti behandle, håndtere, forhandle; ~ malsanulon per . . . behandle en syg med ... trakuri gennemløbe tralegi gennemlæse ˆ blive gennemblødt tramalsekigi

271

transfuzo tramelo [mar] net med 3 forskellige maskestørrelser tranco trance tranˆca skærende, skarp, hvas; ~ hakilo skarp økse; ~ malvarmo bidende kulde; ~ respondo skarpt svar tranˆcajô snitte; skive (fx brød) tranˆceo [mil] skyttegrav, løbegrav; [geo] udgravning til fundament tranˆceti ridse, snitte; (jf grati) tranˆci skære, snitte; hugge ~ viandon ridse kød; al~ snitte/skære til (= tajli); de~ skære af/ned; dis~ skære op, i stykker/skiver; en~ skære ind; tra~ skære sig igennem tranˆcilo kniv tranˆco skæren; snit; hug; en~ indsnit; ~vundo snitsår tranˆcobrulilo skærebrænder tranˆcodento fortand på gnaver (= incizivo) tranˆcrando skær (på en plov, en hakke, et spyd) trankvila rolig; ubekymret trankvileco rolighed, fred og ro trankviligajô beroligende middel trankviligi berolige ˆ falde til ro; ophøre trankviligi trankvilo ro, fred tranokti overnatte trans hinsides, (et sted eller rum ligger) på den anden side (af noget), om-; ˆjeti pilkon trans muron kaste en bold over en mur; ni ~iris/ ~pasis vi er ovre; ~ la montoj hinsides bjergene; ~atlantika transatlantisk; ~oceana oversøisk; ~verˆsi vinon el butelo en karafon omhælde en vin fra flaske til karaffel transa hinsidig, værende på den anden side; la ~ trotuaro det modsatte fortov; ~ najbaro genbo transakcio [fin] transaktion transdoni overdrage (fx ~ la bienon gården), overlevere (fx ~ mesaˆgon en besked), overføre (fx ~ monon penge) videregive; give tilbage transformado [mat] [el] [bio] transformering transformi ændre, forvandle, omdanne, omforme; [el] transformere (fx ~ kurenton strøm); Barbo povas ~ homon gˆ is nerekonebleco. et skæg kan ændre et menneske til ukendelighed transformilo = transformatoro; transformator; transformer transformo [el] [mat] transformation transfuzi transfundere (fx ~ sangon give blod) transfuzo transfusion

Transilvanio Transilvanio [geo] Transsylvanien, region i Rumænien transira overgangs-; ~ fazo overgangsfase; ~ tempo overgangstid transiri overgå (til), gå over (til) (fx ~ landlimon en grænse; ~ al alia partio et andet parti) transistoro transistor; -radio transitiva [gram] transitiv (om verber som har objekt (genstandsled); li batis la hundon han slog hunden; (jf ne~ intransitiv) transitivigi gøre transitiv transito transit transkuri strejfe, berøre, omtale meget kort; (fx ~ pensante strejfe i tanker); [mil] (jf dizerti); desertere, overløbe (til fjenden) transkurinto overløber translacio [jur] [fys] [mat] translation (overførsel, overflytning, overladelse) ˆ translogigi omkvartere, genhuse, (for)flytte ˆ gi ˆ flytte (skifte bopæl) translogi transloki overflytte, overføre transmigranta på gennemtræk (om dyr, fx ~j cikonioj storke) transmigri vandre over noget transmisii transmittere (overføre en bevægelse eller kraft til maskindel, overføre en smitsom sygdom, sende en direkte tveller radioudsendelse) transmisio [tek] transmission (direkte tveller radioudsendelse); [med] overførsel af smitsom sygdom transpasi ere, komme forbi; gennemrejse, overgå, ændre tilstand; ~ la limon komme over grænsen; Tio ~as mian komprenon. Det overgår min forstand.; ~ al la tagordo gå over til dagsordenen; ~ de la solida al la flueca stato ændre tilstand fra fast til flydende form transpasigisto bådfører i persontransport ved færgeoverfart transpaˆsi overskride (fx en linje, tolerancetærskel) transplantado transplantation (handlingen) transplanti transplantere; [bo] omplante; [fig] overføre transponti bygge bro over; overvinde transporta transport-; ~ aviadilo -fly; ~j elspezoj -udgifter; ~ firmao -firma; ~ grupo -gruppe; ~ politiko -politik; ~ reto -net; ~ tempo -tid; ~ vojo -vej transporti transportere transporto transport; [fin] overførsel ˆ = infraruˆga transruga

272

traveturi transskribi afskrive, skrive af efter transskribo afskrift transˆsovi [pol] tilbageføre (fx en emigrant til grænsen); [psyk] (bringe i affekt, lidenskab psykisk ubalance) transˆsovo [psyk] affekt, lidenskab transtera overjordisk (i det hinsides), efter døden transturni vende, dreje; bladre (fx i en bog) transulo genbo transversa tværgående, tværliggende; ~ trabo tværbjælke transverse på tværs transvesti sin skifte tøj transvestulo transvestit transviola = ultraviola trapafi skyde igennem; ne ~ebla ikke til at skyde igennem trapasejo gennemgang trapasi gå igennem, gennemleve, gennemføre, overstå trapenetri gennemsyre, -trænge, -bore trapezo [mat] [spo] trapez; gymnastik-redskab; [an] muskel i ryg og nakke trapiki gennembore (med en spids genstand, fx nål, sværd) traplekti gennemflette tra ra ra (imitere 1. hurtigsnakken; 2. lyden af march eller galop) trarigardi gennemse (fx en tekst) trarigardo gennemsyn trarompi gennembryde traserˆci gennemsøge trastreki gennemstrege; fx ~ cˆ ekon crosse en check trastreko [typ] streg igennem et bogstav, fx i det danske ø trasuferi gennemleve (opleve en svær tid, lide i et stykke tid) trasulki gennemfure, gennembryde bølgerne trasulko fure (fx rada ~ hjulspor) traˆsovi trænge igennem trateratra! trut! (trompetlyd) trati [merk] trassere, udstede eller trække en veksel (på nogen); ~ kambion trække en veksel trato [merk] tratte, trasseret udtrukket veksel ˘ traumata [med] traumatisk ˘ traumato [med] traume; La akcidento donis al sî ~n por vivo. Ulykken gav hende et traume for livet. travadi gennemvade, vade over travertino [geol] kildekalk, frådsten travestii klæde sig ud; [lit] parodiere; travestere traveturejo gennemkørselssted traveturi rejse, køre igennem

traveturo traveturo gennemkørsel; sîpa ~ gennemsejling travida gennemsigtig; (= travidebla) travidi se igennem (fx ~ vitron glas); gennemskue travintri tilbringe vinteren, overvintre travivajô oplevelse travivi opleve; gennemleve ˆ travojaganta på gennemrejse ˆ gennemrejse travojagi tre meget; ~ multe virkelig meget; ~ granda meget stor; ne ~ sâti ikke være meget for; ~ege overmåde, overordentlig, ualmindelig Trebizondo [geo] Trabzon (tyrkisk havneby) tredi tråde, trække, isætte (fx Oni ~as fadenon en kudriltruon, tra perloj. Man tråder en nål, trækker perler på snor.; ~ laˆcon tra laˆcringetoj de sûo isætte snørebånd) tredilo (redskab til at føre sytråden gennem nåleøjet) trefo [spo] klør (i kortspil) trejni træne, opøve; ~iˆgi øve sig trejnisto træner trejnoˆsipo skoleskib tremao [typ] overtegn, trema (to punkter ¨ der sættes over den sidste af to på hinanden følgende vokaler for at betegne at de skal udtales hver for sig) trematodoj [zo] ikter (fladorme-orden) trembrili blinke, glimte, tindre, blafre (ild), (jf blinki, glimi) tremeti gyse, skælve; blafre (fx ~kiel a flamo de kandelo som flammen på et stearinlys) tremi ryste, skælve, bæve, dirre; frosto~, tim~ ryste af kulde, bæve af frygt tremo rysten; ter~ jordskælv tremolo [bo] asp, bævreasp trempi dyppe; lægge i blød; (fx Via maniko ˘ ~ˆgas en la sauco. Dit ærme dyppes i sovsen.) tremsonoj [mus] skælven, tremolo (gentagelse af samme tone eller akkord meget hurtigt efter hinanden så at det lyder som en bæven) trenajô slæb treni slæbe, trække efter sig trenkablo kabel (svært tov af ståltråd) trepani [mek] gennembore; [med] trepanere trepano [mek] stenbor; [med] trepan, kraniebor trepidi [med] ryste (svagt); epilepsioida ~ado epileptiske rystelser

273

trikromio treponemo [med] [zo] treponema (mikroorganisme, fx af syfilis: treponema pallidum) treti træde, skubbe, sparke; ek~ herbon træde i græs; ~ en la teron træde ned i jorden; sur~ træde på; akvo~ træde vande Treviro [geo] Trier (tysk by) trezoro skat, (jf imposto) klenodie, forråd, værdi; ~trovo, trovita ~ skattefund; ~ˆcasado skattejagt tri tre; ~pieda trebenet; ~jara treårs; ~jaraˆga treårig; ~a tredje; ~foje tre gange triado [mus] treklang triafoje for tredje gang triangulo trekant triaso trias (en periode af jordens udviklingshistorie) tribestro (stamme)høvding tribo folkestamme, stamme tribo- gnidnings-; ~metrio (læren om gnidningsmodstand) tribordo [mar] styrbord, (jf babordo) tribrako [lit] tribrachys, (versfod) tribunalo tribunal, domstol, ret tribuno tribune; podium tributo [fin] tribut, afgift tricent tre hundrede tricepso [an] triceps (armstrækker-muskel) triciklo trehjulet cykel tricio [kem] → tritio tritium (brint-isotop, der er tre gange så tungt som de almindelige) tridakno [zo] kæmpemusling tridek tredive trideka tredivte tridento høtyv; trefork trielo [zo] triel, burhinus oedicnemus trifolio [bo] kløver, trekløver triftongo [spr] triftong triglo [zo] knurhane (fisk) trigonelo [bo] bukkehorn (plante) trigonometrio [mat] trigonometri triketro [an] håndrodsknogle (ogs trikvetro) triki strikke trikilo strikkeredskab, strikkepind trikino [zo] trikin triklina triklin (om krystaller med tre ulige lange akser, der skærer hinanden i skæve vinkler) trikofito [bo] trichophyton (hår-/ hud-parasit, -svamp) trikolomo [bo] heksering-ridderhat (svamp) trikoloro trikolore (trefarvet, om det franske flag) trikomicetozo [med] trichomykose (hår-svampelidelse) trikopteroj [zo] vårfluer trikromio trikromi (farvebilled-teknik med tre grundfarver)

triktrako triktrako [spo] backgammon (brætspil) trikuspido [an] tricuspidal-klap (i højre hjertehalvdel) trili [mus] slå triller, trille triliono trillion trilo [mus] en trille trilogio trilogi (værk i tre dele) trimarano [mar] trimaran (skib bestående af tre både med fælles dæk) trimestro trimester (tidsrum af tre måneder, især om undervisning) (= kvaronjaro) trinaskito trilling; dgl triˆgemelo tringo [zo] ryle, tringa (vadefuglfamilie) trinitrotolueno [kem] TNT (et sprængstof i krystalform) trinkajô drik; ~j drikkelse; alkoholaj ~j alkoholiske drikke trinkejo vandingssted; værtshus (ikke nødvendigvis alkoholisk) trinketi nippe trinki drikke; skåle i forbindelse med lykønskning; drikke ved visse ceremonier; el~, fin~ drikke ud trinkigi få til at drikke; vande (dyr) trinkmono drikkepenge trinkujo beholder, som der drikkes af, trug; krus, glas; (ogs trogo) trio [mus] trio; tre (fx trefo ~ klør 3); [lit] (i forbindelse med poesi) trioleto [lit] triole (poesi, opbygning med gentagelser) tripo [an] indvolde fra et slagtet dyr; [gastr] indmad; [zo] spiserøret ned til en drøvtyggermave Tripolo [geo] Tripolis tripso [zo] blærefødder, thrips; frynsevinger (insekter i græs) ˆ vespero helligtrekongers aften trirega triskipa treholdsskift trista trist, bedrøvet; dgl malˆgoja tristeco melankoli triteto [mus] terzet (komposition bestående af 3 dele eller for 3 spillere) tritiko [bo] [gastr] hvede trito [mus] terts (toneinterval) trituro [zo] salamander triulo tredjeperson; tredjepart triumfarko [ark] triumfbue triumfi triumfere (være meget stolt og glad over en sejr eller succes og fryde sig over modpartens nederlag) (fx ~ super iu triumfere over nogen) triumfo triumf; sejr, succes; stolthed over en sejr eller succes trivi (op)bruge, slide op (fx ~itaj sûoj slidte sko)

274

troni triviala triviel, kedelig, ensformig, simpel trivialigi drage ned (i lavt plan) tro for, alt for; (multe) ~ granda alt for stor; ~pagita imposto overskydende skat troa overdreven; ~ prezo overpris troajô overdrivelse, noget, som er for meget, overdrevet eller overflødigt troe i overmål, for meget; overskydende trofeo trofæ trofio [bio] [med] trofi (vævenes ernæring og vækst i fødekæden) troglodito = kavernulo; [hist] huleboer; [zo] fugleart, fx fuglekongen (kun i Europa) trogo trug trogono [zo] trogonfugl trogrado øsehjul trograndigi overdrive troigi overdrive troja cˆ evalo [edb] trojaner (computervirus); [hist] stor træhest, som førte helenerne til sejr mod Troja Trojo [hist] [geo] Troja trokantero [an] trochanter (del af lårbensknogle) trokaro [med] trokar (inderste del i kanyle) trokeo [lit] trokæ (versfod) trokitero [an] tuberculum (lille knude; knoglefremspring; tuberkel) trolbarko trawler, fiskekutter trolebuso [tra] trolley-bus troli [mar] fiske med vod trolio [bo] engblomme (gul blomst som vokser i enge) trolo [my] trold; [mar] slæbevod ˆ trologata overbefolket, overfyldt tromatura overmoden trombidio [zo] (rød) jordmide trombidiozo [med] skab (udslæt el. kløe fremkaldt af mide) trombo [med] blodprop; [met] skypumpe trombocito [an] blodplade (størknings-blodlegeme) trombono [mus] basun; sôv~ trækbasun trombozo [med] trombose (blodpropdannelse) tromelo [tek] metaltromle (til rengøring af kartofler (på kartoffelmelsfabrik) eller sortering af metaller) tromemfida indbildsk trompa skuffende, falsk, bedragerisk trompajô bedrag trompi bedrage, snyde, skuffe ˆ tage fejl, blive snydt trompigi trompisto bedrager, snyder ˆ overhånd tromultigo troni trone; poeto, kiu ~as meze de siaj irantoj en digter som troner midt iblandt sine beundrere; Sur sia sterkamaso

trono ~as la koko Hanen troner over sin mødding. trono trone tropeolo [bo] indisk karse (dyrkes i Amerika for brug til pynt og/eller medicin) tropika [geo] tropisk tropiko [geo] troper; [astr] (om solens bevægelse i rummet) ˘ tropopauzo [met] tropopause (grænselaget i op til 9-16 km-højde mellem troposfæren og stratosfæren) troposfero [met] troposfære (jordatmosfærens nederste lag, op til 9-16 km-højde) trosentema overfølsom trostreˆci overanstrenge ˆ overfylde, overlæsse troˆsargi trotaksi overvurdere troti trave; ek~ sætte i trav; nerapide ~ante i let trav trotuaro fortov trovajô fund; hittegods trovi finde; (fx el~ finde ud af, opdage/afdække) ˆ være, befinde sig, ligge trovigi trovito = trovitulo; forladt barn, hittebarn trovo (et) fund trua (gennem)hullet, hulagtig trudema påtrængende, anmasende, nærgående trudherbo ukrudt trudi true, presse, nøde,; al~ påtvinge; el~ aftvinge; prem~ tvinge trudkitelo spændetrøje; dgl frenezjako trudpeti trygle trufi [gastr] garnere med trøfler trufo [bo] trøffel (svamp, hele planten); [gastr] den spiselige del trui gennemhulle, perforere truilo hultang, billettang, hulleapparat eller -maskine truki bruge fidus, trick truko filmkunst; fif, trick, kneb, fidus; snyd (et spil) truleto spartel trulo murske; nedsænkningssigte til friture trumpeti blæse på trompet; (dis~ udbasunere) trumpeto [mus] trompet trunketo [bo] stængel, stilk trunko stamme; krop, hoved- (fx -pulsåre); Hedero grimpas sur la ~ de la kverko. Vedbend gror op ad stammen på egetræet.; ~ de konuso keglestamme trunkoboato stammebåd (udskåret træstamme)

275

turbano truo hul; (fx manik~ ærmegab) trupo trup; trop, skare trupunuo troppeenhed truso [ark] tagspær-konstruktion trusto [merk] trust truto [zo] forel ts! hys! tys! (udråb for at tysse på nogen) tualeto toilette; (sminkeudstyret; stadskjole; istandgøring) [glds]; ~ujo toilettaske tualetpapero renseserviet; toiletpapir tuberkulino [kem] tuberkulin tuberkulo [bio] tuberkel tuberkulozo [med] tuberkulose tubero knold, knude, bule, knast tuberoso [bo] tuberose tubisto blikkenslager, vvs-mand; ogs plumbisto tubjo [mus] tuba tubo rør, slange, tube, -gang; (fx aer~ cykelslange; fum~ skorsten; orel~ øregang), (jf hoso) tuˆci skrive, tegne, farve med tusch tuˆco tusch; tus, tuschpen (= feltkrajono) tufo dusk, tot tuj omgående, straks, lige, umiddelbart; ˘ ligefor; ~ poste straks efter; ~ antaue ~ kiam eble så snart som muligt tuja omgående, øjeblikkelig, umiddelbar; ~ plenumo de deziro omgående opfyldelse af et ønske tujo [bo] thuja tukano [zo] peberfugl, tukan (= ramfasto) (lever i troperne i Amerika) tuko dug; klæde; tablo~ borddug; kap~ tørklæde; lito~ sengelinned tukpinˆcilo tøjklemme Tuleo [geo] Thule tulio [kem] thulium, (grundstof, Tm) tulipo [bo] tulipan tulo [teks] tyl Tuluzo [geo] Toulouse (fransk by) tumoro [med] svulst, tumor tumulo gravhøj, kæmpegrav tumulta larmende, voldsom tumulti være i oprør, støje, larme tumulto tumult, røre, tummel, støj, larm tundro [geo] tundra (sibirisk steppe) tunelo tunnel tungsteno [kem] → volframo tunguzo tung (af mongolid race, i det mellemste og østlige Sibirien) tuniko tunika Tunizio [geo] [pol] Tunesien Tunizo [geo] Tunis (by) tuno ton; je ~j i tonsvis; ~j da tonsvis af; [mar] ~aro 1. et skibs lasteevne; 2. et skibs vægt turbano turban

turbino turbino turbine turbo snurretop; rotor i spilledåse/lirekasse; roterende skær til at forme stukmønster med turbul(ad)o turbulens (i fx luftlag; uro omkring en person) turbula turbulent; urolig, stormende turbuli være turbulent turdo [zo] drossel turga [bio] svulmende, hævende turgeco (hævelse pga tilbageholdt veneblod) Turingio [geo] [pol] Thüringen turisma turistisk; ~ celo turistmål; ~j profesiuloj turistfolk; ~ agentejo ˘ turistbureau; ~ autobuso turistbus; ~ lando turistland; ~ profesio turisterhverv; ~ cˆ efo turistchef; ~ industrio turistindustri turismo turisme turisto turist turka tyrkisk turkmeno turkmener Turkmenio, Turkmenujo [geo] [pol] Turkmenistan turko tyrk turmalino [min] turmalin (smykkesten-mineral, der bliver elektrisk ved tryk og varme) turmenti at plage; pine ˆ plages; pines turmentigi turmento en plage turnakvo hvirvelstrøm, (jf vortico) turnedoso [gastr] tournedos turnei [teat] turnere; La grupo ~s la tutan someron. Gruppen turnerede hele sommeren. turneo [teat] turné turni vende, dreje; sin ~ vende sig, tage ny retning, henvende sig turniketo [med] (blodtryks-)manchet, tourniquet (til at afbinde et lem) turnilo håndsving turniro [spo] turnering turnoplato drejeskive (for togvogn, på teatersene, i grammofon) turo tårn Turo [geo] Tour (fransk by) turpa = malbela grim, hæslig turstrigo [zo] slørugle turto turteldue tusi hoste; rømme sig tusilago [bo] følfod; dgl cˆ evalpiedo tuˆsi røre (ved), berøre, være i kontakt med; vedrøre, vedkomme, rage; berøre (komme ind på) (følelsesmæssigt); Dum la kunveno oni ~is la demandon. Under mødet berørte man spørgsmålet.

276

-ultuˆso berøring tuta hel, fuldstændig, total tute helt, helt og holdent, aldeles, fuldstændig; en~ i alt; i det hele taget; (bemærk forskellen mellem ~ ne overhovedet ikke, og ne ~ ikke helt) tuto et hele, totalitet, helhed; ~ajô det hele (ting) Tuvalo [geo] [pol] Tuvalu (polynesisk østat) tvido [teks] tweed tvisto [mus] twist (dans)

U u- (formet som et U): U-fero U-jern; U-tubo u-rør -u (endelse for bydemåde (imperativ)) fx manˆgu! spis! uako [gastr] Wok UALE [fk] Universala Artista Ligo de Esperantistoj ublieto [hist] (underjordisk) fængsel (jf forgeskelo, forgesejo) UEA [fk] Universala Esperanto-Asocio Esperanto-verdensforbundet (jf SAT) uedo [geo] Wadi (af arab. w¯ad¯ı'flod': et flodleje i ørkenområde, kun vandførende med mellemrum) uf! (interjektion, som udtrykker lettelse) fx Uf! Finfine biero! Heldigvis! Endelig en øl! Ugando [geo] [pol] Uganda ugra (relateret til sproggruppen, som omfatter ungarsk, ostjakisk og vogulsk) (jf finno-ugra) ugviso [zo] silkesanger (en fugleart i slægten cettia) -uj- (efterstavelse for 1. en beholder cindr~o askebæger; 2. en frugt eller blomster givende plante pom~o æbletræ; 3. et land, hvis beboere bliver nævnt i ordroden German~o Tyskland ujguroj uigurer (et turko-tatariske folk) ujo beholder UK [fk] Universala Kongreso {de Esperanto} (den årlige esperanto-verdenskongres) ukazo [hist], [pol] (et dekret i det zaristiske, sovjetiske og nuværende Rusland) ukijo (japanske billeder eller tryk af en bestemt genre, især fra Edo-perioden) ukraino en person fra Ukraine Ukrain i o, Ukrainujo Ukraine ukulelo [mus] ukulele (en „lille guitar“ med kun fire strenge) -ul- (efterstavelse for 1. (a) en mand med et i ordroden nævnt egenskab, fx riˆculo en rig mand, (b) ogs for dyr eller ting: la

ulcero grizulo æselet (den grå); nubskrapulo skyskraber; 2. navngivelse af en dyregruppe uden systematisk orden: mam~oj pattedyr; ogs for mennesker: la blankuloj de hvide) ulcero byld, sår: fx stomaka ulcero mavesår ulekso [bo] tornblad Uliso Ulysses (jf Odiseo) ulmo [bo] elm ulno 1. alen (gammelt længdemål), 2. [an] albueben ulo en mand, en fyr ultimato ultimatum ultra- (forstavelse, som viser, at noget ligger hinsides en grænse eller har en yderligtgående position) fx ultrasono ultralyd ultramara ultramarineblåt (kraftigt lysende blåt) ululi tude (som en ulv, en sirene eller en defekt højtaler) -um- (efterstavelse uden fastlagt betydning, brugt for at danne ord, hvis forhold til ordroden ikke er meget nøjagtigt fastlagt fx laktumi malke, cerbumi overveje, bryde sit hoved) umbelo [bo] skærm (blomsterstanden hos skærmplanter) umbiliko [an] navle, ogs i overført betydning: umbiliko de la mondo verdens navle umbro 1. [zo] trommefisk 2. umbra (brun jordfarve, som indeholder limonit og mangandioxid) UMEA [fk] Universala Medicina Esperanto-Asocio umjako umiak (stor skindbåd benyttet af inuit til fangst og transport), konebåd ˘ umlauto [fon] omlyd/umlaut unara [fys], [kem] (bestående af én komponent) ˘ [zo] totået dovendyr (Choloepus) unauo uncialo [typ] uncial-bogstav (uncial: skrifttype med afrundede majuskler) uncio [zo] sneleopard (Panthera uncia) unco unse (gammel dansk vægtenhed, ca. 30 g) undarioj [bo] gruppe af brunalger (undaria) undek- [kem] (præfiks, som viser kulbrinte-forbindelser med en kæde af 11 kulstofatomer) Undino [my] undine (en kvindelig ånd, som ifølge middelalderlig folketro levede i vandet) Unesko [pol] [fk] UNESCO (United Nations Educational, Scientific and

277

uranio Cultural Organization, FNs organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation) ungo [an] negl ungolo [bo] negl ungvento [med] salve uniformo uniform unika unik, enestående, enkeltstående Unikodo [edb] Unicode (et 16-bit-tegnsæt til computere) unikorno [my] enhjørning unio [pol] union unisono [mus] enstemmighed (som opstår, når to eller flere stemmer eller musikinstrumenter frembringer samme tone) unitariismo [rel] unitarisme (betegnelse for en bevægelse, som afviser læren om treenigheden) unito måleenhed (jf unuo) univ. [fk] universitato universala universel, altomfattende universitato universitet universo [astr] verdensrummet (jf kosmo) unkti [rel] at salve med kultisk formål UNo fk Unuiˆgintaj Nacioj FN, Forenede Nationer unu [mat] en, et (kun talordet! unu er IKKE den ubestemte artikel, jf la); eˆc ne ~ venis ikke en eneste kom Unuel [lit] pseudonym for Zamenhof (unu el la popolo) ˆ forening (= frivillig forening af unuigo flere elementer, foreninger, lande osv. omkring en fælles målsætning) unuj la ~ regas super la aliaj de ene hersker over de andre ununura den eneste unuo [fys], [mat] (måle)enhed (fx meter, gram) Upaniˆsadoj [rel] upanishader (Sanskrit: „at sætte sig ved en lærers (gurus) fødder): hinduistiske filosofiske tekster upaso [bio] upas (kraftigt gift, brugt på pile til jagt og krig fra upas-træet Antiaris toxicaria) upupo [bio] hærfugl uracilo [kem] uracil (C4H4N2O2, en nukleobase) uragano 1. [met] orkan 2. (fig) fx ~ de ˘ stormende applaus aplaudo urako [an] urachus (en rudimentær streng fra navlen til urinblæren) Uralo [geo] 1. Uralbjergene, 2. Uralfloden uranilo [kem] uranyl (salte af ionen [UO2]2+) uraninito [kem] uraninit (UO2) uranio [kem] uran (grundstof, U)

Uranio Uranio [my] Urania (i den græske mytologi den muse, som beskyttede astronomien) uranismo [med] mandlig homoseksualitet (jf sapfismo) Urano 1. [my] Uranos (latinsk: Uranus) (i den græske mytologi gud for himlen), 2. [astr] planeten Uranus urato [kem] urat (urinsurt salt) urbanizi urbanisere (omdanne et areal til by eller bymæssigt område) urbo [geo] by, ~estro borgermester, ~domo rådhus urduo [spr] urdu (ny-indoarisk sprog i den indoiranske sprogfamilie) ureato [glds] → urato uredo [bio] sommersporer (uredosporer) af rustsvampe ~aloj rustsvampe uremio [med] uræmi (forgiftning pga. for mange urinstoffer i blodet) ureo [kem] urinstof ((NH2)2CO, ~azo urease (et enzym, som nedbryder urinstof til ammoniak og kuldioxid) uretano [kem] uretan (fælles navn for salte af en kvælstofholdig organisk syre) uretero [an] ureter, urinleder (fra nyre til urinblære), ~ito urinlederbetændelse uretro [an] urethra (urinrøret), ~ito urinrørsbetændelse ureuso uræus (gengivelse af den hellige egyptiske brilleslange på hovedbeklædninger i egyptiske kongegrave) ˆ [tr] skynde, fx La fajrobrigadisto urˆgis la urgi enloˆgantojn forlasi la brulantan domon. Brandmanden skyndede på beboerne til hurtigt at forlade de brændende hus.; ~as! Det haster! Urija [rel] Urias (soldat hos kong David, som havde et forhold med Urias' kone og derfor sørgede for,. at Urias stod forrest i et slag og blev dræbt {uriaspost}) urino urin;~i [itr] lade vandet, tisse (jf maltrinki, pisi); ~ologio (videnskaben, som beskæftiger sig med urinen) (jf urologio) urio 1. [ zo] lomvie (en slægt i familien af alkefugle), 2. i sammensatte ord: -uri (noget, som der er {for meget af} i urinen) fx fosfat~ fosfaturi urlio → mumpso fåresyge urno urne uro 1. [bio] urokse (uddød okseart); 2. [an] [med] i sammensatte ord: angående urinvejene og tilhørende organer fx ~ologio urologi, (studiet af sygdomme i urinvejene og tilhørende organer);~(o)gena a) urindannende b)

278

uzbeko afstammende fra urin; 3. [kem] urin fx ~ata acido urinsyre urodeloj [zo] halepadder urogalo [zo] tjur Ursino [astr] hver af de to bjørnestjernebilleder: Granda ~ino Store Bjørn (Ursa major) Malgranda ~ino Lille Bjørn (Ursa Minor) urso [zo] bjørn urtikario [med] nældefeber urtiko [bio] brændenælde Urugvajo [geo] Uruguay; ~ano uruguayer Urumˆcio [geo] Ürümqi (en kinesisk storby, hovedstaden i den Autonome Region Xinjiang) uruˆsio [bo] 1. laktræet (Rhus verniciflua), 2. saften fra dette træ -us (endelsen for betinget måde {konjunktiv}). Den betingede måde bruger man, for at udtrykke, at en hændelse ville ske, hvis betingelserne var tilstede. usklo (fælles ord for både min~ minuskel og maj~ majuskel) usneo [bo] skæglav (Usnea) (slægt af laver med rigt forgrenet og busket løv) Usono [geo] USA ~ano USA-statsborger ustilago [bo] brandsvamp Utaho [geo] Utah (stat i det vestlige USA) utajo [lit] (teksten til og musikalsk recitation af et japansk No-teaterspil utao [lit] uta (japansk digtform) Utarpradeˆso [geo] Uttar Pradesh (en delstat i det nordlige Indien) utero [an] livmoder ~a cerviko livmoderhalsen, ~ito livmoderbetændelse utila nyttig, gavnlig, mal~ unyttig, skadende, kontraproduktiv ~igi [tr] (gøre brugbar) benytte, anvende Utopio [lit] Utopia (et fiktivt land, beskrevet af Thomas More) utopio utopi (en idé om en ideel, men uopnåelig tilstand) utriklo [an] utriculus (en del af sanseorganet for ligevægts- og rotationssans i det indre øre) utrikulario [bo] blærerod (planteslægten utricularia) uveo [an] uvea (samlebetegnelse for øjets regnbuehinde, strålelegeme og årehinde), ~ito uveabetændelse uverturo [mus] ouverture (musikalsk forspil, som indleder et større musikalsk værk) uvo vindrue (jf vinbero) uvulo [an] drøbel uzanco sædvane, kutyme uzbeko usbeker (U)~io, (U)~ujo Usbekistan

uzi uzi [tr] benytte, bruge, anvende (jf apliki, bezoni, utiligi); el~ (benytte, bruge noget, indtil det slipper op); ~ebla brugbar uzino (en fabrik, som fremstiller eller bearbejder metalprodukter) (jf fabriko) uzukapi [tr] (erhverve ejerrettigheder ved hævd eller langvarig okkupation) uzuro åger uzurpatoro (= uzurpinto) usurpator uzurpi [tr] usurpere, uberettiget tilrane sig en titel, en ejendom, en magt

˘ U u˘ (læs: u hoko eller hoketa u) (bogstav, som bruges til at danne diftong {tvelyd} sammen med a eller e, sjældne gange med o; brugt undtagelsesvis selvstændigt af Zamenhof for at danne onomatopoietika {lydord}, i nyere tid for at gengive engelske eller asiatiske lyde mere nøjagtigt) ˘ (lydmalende for a. babyvræl b. ua hundegøen) ˘ Uajt-insulo [geo] Isle of Wight (britisk amt og ø i Den engelske Kanal)

V v det romerske tegn for tallet 5 v. [fk] 1. [an] vejno vene 2. vidu se, se under, se også vaˆco [mar] en vagt (-tjeneste) på et skib vademekumo vademecum (”Gå/følg med mig”: rådgiver i form af en lille bog) vadi at vade (gå gennem lavt vand, fugtigt terræn, sne, snavs mm.) Vaduzo [geo] Vaduz (hovedstaden i fyrstendømmet Liechtenstein) vaflo vaffel vagabondo vagabond, landstryger, landevejsridder Vagaduguo [geo] Ouagadougou (hovedstaden i Burkina Faso) vagi vandre omkring uden bestemt mål, ~lumo lygtemand (kortvarigt lysfænomen, især over sumpe og moser) vaginalgio (jf vaginismo) vaginalo [an] (en bestemt type hinde i kroppen) testika ~ tunica vaginalis testis (den inderste dobbelte hinde omkring en testikel) vaginismo [med] vaginisme, skedekrampe

279

Valezo vagino [an] vagina (den kvindelige skede) Vagnero [mus] Wagner (tysk komponist og forfatter) vagono [tra] wagon, togvogn ˆ vagrajano [rel] vajrayana (én af de tre hovedretninger i buddhismen) vaiˆsjo vaishya (medlem af den tredje af de fire traditionelle indiske kaster) ˘ vajco skruestik (jf sˆraubtenilo) vajdo 1. [bo] Farvevajd (Isatis tinctoria) 2. blå farvestof, udvundet af planten, lysere end indigo Vajmaro [geo] Weimar (by i den tyske delstat Thüringen) ~a Respubliko Den tyske republik 1919-1933, opkaldt efter byen, hvor forfatningen blev vedtaget Vajomingo [geo] Wyoming (delstat i det nordvestlige USA) vajro vair 1. pelsværk, der er afvekslende hvidt/sølvfarvet og gråt/blåligt, 2. heraldisk pelsværk (mønstret ”gråværk” på våbenskjold) vakameo [bo] Wakame (japansk for brunalgen Undaria pinnatifida) vakario [bo] Konellike vakcinio [bo] plante fra bølle-slægten (fx tranebær, blåbær, tyttebær) vakcino [med] vaccine ˘ co) vakero [agr] cowboy (jf gauˆ vaki [itr] at være vakant, ledig, ubesat, ikke optaget vakso voks vakuo vakuum (lufttomt rum) vakuolo [an] vakuole (et hulrum, omgivet af en membran, i kroppen af encellede dyr) valabio [zo] Wallaby, harekænguru ˆ valakker (medlem af folket valaho valakkere), ~ujo geo Valakiet Valencio [geo] Valencia 1. spansk region, 2. spansk provins i denne region, 3. spansk by i denne provins, 4. hovedstad i Carabobo (en delstat i Venezuela) Valenteno Valentin ~a tago valentinsdag (14. februar) valento valens ([kem] elektronantallet i et atoms yderste skal; [lit] antallet af nominale sætningsled, som et udsagnsord kan knytte til sig) valerianelo [bo] 1. planteslægten valerianella, 2. = vårsalat, feldsalat (Valerianella locusta) valeriano [bo] valerian (planteslægten valeriana) oficina/kuraca ~o baldrian valeto kammertjener (jf cˆ ambristo) Valezo [geo] Valais/Wallis (kanton i Schweiz)

valga valga [med], [an] (havende en fejlstilling af ben eller knogler udadtil), ~aj genuoj kalveknæ, (jf vara) Valhalo [my] Valhalla valida gyldig, gældende, ~i at være gyldig, at gælde valino [kem] valin (en for menneske livsvigtig aminosyre) valizo kuffert (som kan bæres i hånden) (jf kofro) Valkirio valkyrie Valmikio [lit] Valmiki (indisk vismand, angivelig forfatter til Ramayana) valo [geo] dal valono vallon (indbygger af det det sydlige, fransktalende Belgien) valoro værdi, ~i at være værd, at gælde Valparaiso [geo] Valparaiso, 1. en provins i Chile, 2. hovedstaden i denne provins Valpurgo [rel] Valborg (katolsk helgeninde) ~a nokto valpurgisnat (natten til den 1. maj) valso [mus] vals valuto [fin] valuta valvo 1. [tek] a. ventil b. rør (i elektronik), 2. [med] klap (fx hjerteklap), 3. [zo] hver af de to halvdele af en muslingeskal, 4. [bo] hver af de to sider af en bælg vampiro 1. [zo] vampyrum spectrum (en flagermusart, som lever i Mellem- og Sydamerika) (angående blodsugende flagermus jf desmodo); 2. [my] vampyr (et fabelvæsen, som om natten prøver på at suge blod ud mennesker); 3. [fig] blodsuger, ågerkarl vampir in o 1. kvindelig vampyr, 2. [fig] vamp (en kvinde, som koldt og beregnende klæder og opfører sig seksuelt udfordrende) vampo (jf vampirino 2. ) vana forgæves, omsonst; vana promeso et tomt løfte vanado [kem] vanadium (et grundstof, V) vandalismo vandalisme vandao [bo] vanda (en orkidé-slægt med mere end 40 arter) vando (skille)væg (jf muro) vanelo [zo] vibe vaneso [zo] vanessa (en sommerfugle-slægt med ca. 20 arter) vango 1. [an] kind, sid~o balde, 2. [tek] kæbe vanilino [kem] vanillin (aromastof) vanilo [bo] vanilje (a. en orkidé-slægt med ca. hundrede arter, b. krydderiet) vanta uden værdi, forfængelig, tom (snak)

280

vasabio Vanuatuo [geo] [pol] Vanuatu (republik og øgruppe, tidligere navn: Ny Hebriderne) vaporo [fys] damp vara 1. [med], [an] varus (havende en fejlstilling af ben eller knogler indadtil), varaj genuoj hjulben (jf valga), 2. adjektiv til varo varanedoj [zo] varaner (varanidae: en øgle-familie med over 45 arter) varango [mar] bundstok varano [zo] varan varapo [spo] klatring som en disciplin indenfor bjergbestigning varbado [merk] reklame varbi hverve (kunder eller soldater, reklamere varengo [hist] varæger varfo [mar] mole, havnedæmning variablo [mat] variabel (en størrelse, der kan antage forskellige talværdier) variacio [mus] variation (ændring af et musikstykke uden forandring af grundtemaet) varianto variant (fra grundformen lidt afvigende form eller type) varicelo [med] skoldkopper varieteo varieté varii [itr] variere, skifte (La temperaturo ˘ ~as. Temperaturen skifter hele daure tiden.) (jf sânˆgi) afveksle variko [med] åreknude Varingjeno Waringhien, Gaston (1901-1991, Esperanto-forfatter, esperantolog, hovedforfatteren af Plena Ilustrita Vortaro) vario 1. [bo] varietet en lille, afvigende gruppe af en art, 2. [mat] afvigelse variolo [med] kopper varleto 1. [hist] væbner, våbendrager, 2. [tek] bænkdup (jern med hoved til at spænde arbejdsmateriale fast på et arbejdsbord) varma varm varmega hed, meget varm varo 1. [merk] (handels)vare, gods, 2. [el] var (”voltampere reaktiv”, en enhed for at måleden reaktive effekt i vekselstrømskredse) varpero én af kædetrådene varpo [teks] trend, varp, kæde (ved vævning de tråde, der spændes ud mellem to bomme), (jf vefto) varpringo [teks] øjet på en lidse i en vævestol Varsovio Warszawa (Polens hovedstad) varti pleje, e, føre opsyn med Varuno [rel] Varuna (gud i vedareligionen) vasabio [bo] wasabi (Wasabia japonica, en planteslægt med 4 arter, friskrevet wasabirod bruges som krydderi)

vasalo vasalo [hist] vasal (fri mand under en lensherre) (jf servutulo) vasko 1. [ark] (stor, muslingeformet bassin til springvand), 2. glds for basker, (jf ˘ eusko) vaskulo 1. [an] kar (blod-, lymfekar), 2. [bo] (hovedelementet i xylem [ved]) vasta vid, udstrakt, omfattende, rummelig, dis~igi uddele, fordele, sprede Vaˆsingtono 1. [hist] George Washington (første præsident i USA, 1732 – 1799), 2. [geo] Washington, D.C. (hovedstaden i USA) Vaˆsington i o [geo] Washington (en af USAs delstater) Vatikano 1. [geo] Vatikan (højen udenfor de antikke Rom, 2. [pol] Vatikanstaten, 3. [pol], [rel] Vatikanet (de bygninger i Vatikanstaten, som har politisk eller religiøs funktion) vato 1. [teks] vat, 2. [el] watt Vato Watt, James (skotsk ingeniør, 1736–1819) ˘ Vaudo [geo] Vaud (schweizisk kanton) vavo W (bogstavet dobbelt-v) vazaro service (tallerkener, kopper etc.) vazelino vaseline vazistaso udluftningsklap eller -vindue, indbygget i vindue, låge eller dør vazo 1. kar, skål, vase (enhver beholder til væske eller fast materiale), fand~ smeltedigel, 2. (blodkarrelateret) (jf vaskulo) vazopresino [bio] vasopressin (”karpressende” hormon, som er vigtig for kroppens væskebalance) VD [fk] vicdeligito ve! ve, ak (interjektion) vedanto [rel] vedanta (et veda-baseret indisk filosofisk system) Vedoj [rel] veda (veda-religionens religiøse tekster) vefto [teks] skuddet, islættet, (jf varpo) vegano veganer, ~ismo veganisme (ernæringsideologi, som kræver, at man ernærer sig udelukkende af planteføde) vegetajô [bo] vækst, plante vegetalino fedt, olie, smør, udvundet af planter vegetalo → vegetajô vegetara vegetarisk vegeti [itr] [bo] leve, vegetere, ~ajô plante, vækst, ~ajîsmo veganisme (ernæringsideologi, som kræver, at man ernærer sig udelukkende af planteføde), vegetajâno veganer

281

veneno vego [spo] (væddeløbs)bane Vego [astr] Vega vehiklo vehikel 1. [kem], [med] transportmiddel (opløsnings-, bindemiddel til fx maling, piller), 2. [med] bærer af et sygeliggørende arveanlæg, som ikke fører til sygdom hos bæreren selv, 3. [lit] ”befordringsmiddel” for tanker Liaj komedioj estas ~ por liaj politikaj ideoj. Hans komedier er vehikel for hans politiske ideer. vejno [an] (blod)åre veki [tr] vække (få nogen eller noget til at vågne, til at opstå (fx et ønske)) veksilo kvadratisk standart, båret af en vandret stang veksilologio veksillologi (videnskaben om faner og flag) vekto 1. vægtstang (stangen på en vægt, der holder de to vægtskåle); 2. åg (bærestok, som ligger på skuldrende); 3. [tek] bengel (den vandrette stang med vægte i enderne, som man brugte i en hånddreven presse for via et gevind at sænke eller løfte trykpladen) vektoro [mat], [fys] vektor velaro [fon] ganesejlslyd veldi [tr], [tek] svejse veleno 1. vellum (bearbejdet kalveskind, som bruges til at skrive på); 2. velin (pergamentlignende, glat papir) veliko [an] den bløde gane, [fon] velum Velingtono [geo] Wellington (New Zealands hovedstad) velki 1. [bo] visne, 2. svinde ind, miste styrke, falme, [tek] ~a kalko læsket kalk (jf estingita kalko) velo [mar] sejl, [an] palata ~o ganesejl, ~tabulo vindsurfbræt velˆso schweizer med fransk som modersmål (jf romando) veltera [spo] (værende i weltervægtklassen i boksning) veluro [teks] fløjl venado [zo] pampashjort (ozotoceros bezoarticus) Vendemiero [hist] Vendémiaire (vinhøstmåneden, den første måned i den franske revolutions Republikanske Kalender) Vendeo [geo] Vendée 1. fransk departement, 2. en flod i departementet vendeto [jur] vendetta, fejde (korsikansk hævn) vendi at sælge vendredo fredag Venecio [geo] Venedig veneni [tr] forgifte veneno gift (skadeligt, dødbringende stof)

venera venera [med] venerisk (smittende ved kønslig omgang) Venero → Venuso Venezuelo [geo] [pol] Venezuela ˆ [tr], [jur] at hævne vengi veni [itr] at komme veniala [rel] tilgivelig (om synd, modsat dødssynd) venki [tr] besejre eller overvinde nogen eller noget, (jf gajni) vento [met] vind ventoli ventilere, lufte ud Ventozo [hist] Ventôse (den sjette måned i den franske revolutions Republikanske Kalender) ventriklo [an] ventrikel ventro 1. [an] mave, bug (den del af kroppen, som sidder mellem bryst og bækken, jf stomako), [tek] mave, bug (af et skib, en flaske m.m.); 2. [an] muskelmave (venter) Venuso [rel], [astr] Venus (romersk gudinde, planeten) venuso [zo] en musling i ordenen veneridae veproo [bo] krat, buskads ˘ vera sand, rigtig, virkelig (jf autentika) Verakruco [geo] Veracruz by (Mexicos vigtigste havneby) verando [ark] veranda veratro [bo] foldblad (veratrum, en planteslægt omfattende ca. 10 arter) verbasko [bo] kongelys (verbaskum, en planteslægt omfattende ca. 250 arter) verbeno [bo] jernurt (verbenum, en planteslægt omfattende ca. 225 arter) verbezeno [bo] verbesina/actinomeris verbo [spr] udsagnsord, verbum verda grøn verdigro [kem] spanskgrønt (kobbersalt af eddikesyre) verdikto [jur] dom, kendelse (jf decido) Vergilio Vergil (digter i det førkristlige Rom) vergo [bo] kvist verki [tr] at forfatte, at skabe (noget kunstnerisk) vermiˆceloj [gastr] (tynde) nudler, (jf makaronioj, nudeloj, spagetoj) vermifugo [med] (middel mod orm) vermiljono [kem] Vermillon (farven cinnoberrød) vermiso [an] vermis (en del af lillehjernen) vermo [zo] orm Vermonto [geo] Vermont (delstat i USA) vermuto [gastr] vermouth (hedvin, tilsat malurt)

282

ˆ vestigo vernacio [bo] (bladanordningen i en blomsterknop) vernalizo [agr] [bo] vernalisering (kuldebehandling af frø) verniero [mat] nonius (hjælpeskala til aflæsning af tiendedele) verniso [kem], [tek] fernis vero sandhed (jf realo) veronalo [med] veronal (et tidligere brugt stærkt sovemiddel) veroniko [bo] ærenpris, veronica (en planteslægt med ca. 180 arter) Versajlo [geo] Versailles (forstad til Paris, kongelig residensslot fra 1682 til 1789) versalo [typ] versal (versindledende stort bogstav), (jf majusklo) versiklo [lit] versikel (1. et langt vers uden indre struktur, 2. inddelingsenhed i biblen, koranen eller klassisk litteratur) versio version verso [lit] vers verˆsi [tr] at hælde (en væske ud af noget), skænke, gyde vertago [zo] gravhund, (jf melhundo) vertebraro 1. [an] rygsøjlen; 2. [fig] (det bærende element) vertebro [an] hvirvel verticila [bo] kransformet, -stillet verticilio [bo] verticillium (en svampeslægt) verticilo [bo] krans (af mindst 3 blade eller blomster på den samme akse) vertico [mat] knudepunkt, hjørnepunkt, begyndelsespunkt vertigo [zo], [med] vertigo (hjernesygdom hos heste) ˆ [med] svimmelhed vertigo vertikala lodret verto 1. [an] isse; 2. [fig] højdepunkt, (jf kulmino) vertrago [zo] mynde, (jf leporhundo) verugao [med] Oroya-feber, veruko [med] vorte verumontano [an] colliculus seminalis (en del af urinrøret, som ligger i blærehalskirtlen) vervo begejstring, [fig] (indre) ild veselo (forældet) skib, (jf sîpo) vespero aften vespertilio [zo] vespertilio (en flagermus-slægt i familien barnæser) vespertilionedoj [zo] barnæser (Vespertilionidae) (en flagermusfamilie) vesperto [zo] flagermus vespo [zo] hveps, almindelig gedehams vespro [rel] aftengudstjeneste vestalo [rel] vestalinde vestiblo vestibule, indgangshal ˆ levn, relikt vestigo

vesto vesto tøj, (be)klædning (båret for at dække kroppen) Vesto Vesta (gudinde i det antikke Rom) veˆsto vest (beklædning) veterano veteran veterinaro veterinær, dyrlæge, (jf bestkuracisto) vetero [met] vejr veti at vædde vetoo veto veturi [itr] (at lade sig befordre af et transportmiddel) at køre, at rejse vezanio vesania (forældet betegnelse for psykisk sygdom, psykose) veziko blære, boble veziro vesir (tidligere: minister eller høj embedsmand i islamiske lande) Vezuvio [geo] Vesuv (vulkan i Italien) vi [spr] du, I, De (personligt stedord) viadukto viadukt viando kød (til madlavning), (jf karno) viatiko [rel] 1. nadver til en døende; 2. betaling for en prædiken holdt af en præst fra en anden menighed end den lokale vibrafono [mus] vibrafon (et musikinstrument i slægt med xylofonen) vibri vibrere, dirre, sitre, (jf oscili, tremi) vibrio [med], [zo] vibrio (en gruppe af stavformede bakterier) vibriso [an], [zo] varbørste-hår (vibrissae) viburno [bo] viburnum (en prydbuske-slægt) vic- vice- (en forstavelse, som betegner en person, der er stedfortræder for en anden, fx vicurbestro viceborgmester vicio [bo] vikke (en slægt i ærteblomstfamilien) vico række, kø, tur (Estas via vico. Det er din tur.) (jf sinsekvo) video video- (et billedsignal i forbindelse med elektronisk optagelse og gengivelse af levende billeder) vidi at se, [fig] at møde nogen, at forstå vidvo enkemand Vieno [geo] Wien (Østrigs hovedstad) vigili at holde sig vågen med vilje vigla livlig, (jf vervo) vigno [bo] vigna (en gruppe ”bønneagtige” planter) vigvamo Wigwam (nordamerikansk, indiansk type hytte) vikara [bo] (havende samme levevilkår som en meget lignende plante, men levende i et andet område) vikario [rel] vikar (= katolsk eller protestantisk hjælpepræst)

283

virozo vikingo [hist] viking vikstremio [bo] Wikstroemia (en gruppe planter, som findes i Australien, Asien og på pacifiske øer) viktimo offer (1. [rel] noget levende, der gives til guderne, 2. en person, som lider smerte eller død pga andres handlinger eller som bliver udsat for noget ubehageligt) viktualio [gastr] fødevare, proviant vikuno [zo] lama vicugna (den mindste lama-art, har værdifuld uld) ˆ [geo] landsby vilago vilao [ark] villa Vilemurbo [geo] Willemstad (Curaçaos hovedstad) Vilno [geo] Vilnius (Litauens hovedstad) vilo 1. (hår-)tot, dusk; 2. trådlignende vækst på slimhinder fx intestaj viloj tarmtotter (villusceller) vimeno [bo] bånd-pil (salix viminalis) vimplo vimpel (langt, smalt flag) vinagro [gastr] eddike vincetoksiko [bo] svalerod (vincetoxicum) vinˆco [tek] vinde (i fx et hejseværk) (jf kapstano) vindaso [mar] ankerspil Vindhuko [geo] Windhoek (Namibias hovedstad) vindo ble, svøb, forbinding (ethvert tekstil, som svøbes omkring kroppen) vinilo [kem] vinyl (CH2=CH-) vinjeto vignet (lille bogdekoration) vinko [bo] singrøn (vinca) vinkto bolt, (hæfte)klamme, spænde, (jf nito) vinkulo [mat] (streg over et matematisk udtryk for at binde dem sammen i stedet for parentes) vino [gastr] vin vintro [met] vinter viola violet (mere blålig end lilla) violenta uhæmmet voldelig (jf perforta) violo [bo] viol (viola)(en planteslægt med over 500 arter) violonˆcelo [mus] cello violono [mus] violin vipako [rel], [fil] vipaka (i buddhismen tidspunktet, hvornår virkningen af karma indtræffer) vipero [zo] vipera (en slange-slægt, i Danmark findes kun hugormen), = vipuro vipo pisk, også fig. vipuro → vipero virga jomfruelig Virginio [geo] Virginia (en stat i USA) Virgo Jomfruen (stjernetegnet) viro en mand virozo [med] sygdom pga. virus, = virusozo

virto virto dyd virtuala virtuel (lignende virkeligheden, men kunstigt skabt) 1. [fil] kun tilsyneladende tilstede, 2. [psyki] anlæg, disposition virtuozo en virtuos virulenta [med] virulent (meget let smittende) viruso [med] virus viscero [med] indvolde (viscera: ethvert indre organ, også fx hjerne, lunge) viskio [gastr] Whisky visko [bo] mistelten (en slægt i misteltenfamilien) Viskonsino [geo] Wisconsin (delstat i det midtvestlige USA) viskoza [fys] sejtflydende visterio [bo] blåregn (en slægt i ærteblomstfamilien) viˆsi [tr] at viske Viˆsnuo [rel] Vishnu (en guddom i hinduismen) vitala vital (livsnødvendigt, meget vigtigt), livskraftig vitamino [kem], [med], [an] vitamin vitelo [zo] æggeblomme vitiligo [med] vitiligo (en hudsygdom) vito [bo] vinstok vitralo (et vindue med blyindfattede ruder) vitreo [an] glaslegemet i øjet vitrino vitrine, glasskab vitriolo [kem] vitriol (sulfat af et tungmetal) vitro glas (materialet) (jf glaso) vivario vivarium (et begrænset rum med et bestemt biotop: akvarium, terrarium, paludarium) vivero [zo] desmerdyr (den artsrigeste familie indenfor rovdyrordenen) vivi [itr] al leve vivisekcio [med] vivisektion ˆ [an] ansigt vizago viziero visir vizio vision viziti [tr] at besøge vizo visum vizono [zo] amerikansk mink (Neovison vison, tidligere: Mustela vison) vjelo [mus] drejelire Vjentjano [geo] Vientiane (hovedstaden i Laos) vjetnamo en vietnameser Vjetnam io [geo] Vietnam; (= Vjetnamujo) Vladivostoko [geo] Vladivostok (Ruslands største havneby ved Stillehavet) vo navnet på bogstavet v; duobla ~ bogstavet w

284

volvarielo voandzeo [bo] ærtebønne, angolaært vobli [itr] slingre (ændre en rotationsakses retning, mens et hjul drejer sig), ~ilo trimmeoscillator voˆco 1. [an] stemme (også i musik og politik); 2. [gram] modus (kategori for bøjning af verber) vodevilo [teat] vaudeville (sangspil) vodko [gastr] Vodka ˆ [itr] [tra] at rejse (til et mål) (jf levi) vojagi vojo [tra] vej, bane Vojvodino [geo] Vojvodina (en provins i Serbien) vokalo [fon] vokal (selvlyd) vokativo [gram] vokativ (tiltalefald) voki at (til-, på-)kalde (jf krii) vokoido [fon] vokoid (sproglyde, der dannes med fri age for luften i munden) vokto [hist] foged, opsynsmand volano [spo] fjerbolden, som bruges til bton Volapuko [spr] volapük ('verdenssprog', et kunstsprog skabt af Johann Martin Schleyer) volatila [kem] flygtig, let fordampende volbo [ark] hvælving volejbalo [spo] Volleyball, (= retpilko) volframo [kem] wolfram (grundstof, W) Volgo [geo] Volga (3500 km lang flod i Rusland) voli [tr] at ville, at kræve voliero [ark] voliere (et så stort fuglebur, at fuglene kan flyve rundt i det) volitivo [gram] volitiv (en bøjningsform af udsagnsordet, som udtrykker viljen eller hensigten af den handlende) volonte gerne, beredvilligt volovano [gastr] vol-au-vent (butterdejsbageværk, fyldt med bl.a. kødeller fiskestykker) Voltao 1. Volta (italiensk fysiker 1745–1827); 2. [geo] Volta (vestafrikansk flod) volteo [spo] volte (en kredsfigur i ridesporten) Voltero Voltaire (fransk forfatter, 1694–1778) volto [el] volt (måleenheden for elektrisk spænding) volumeno [fys] volumen, rumfang volumo [typ] bind (en enkelt bog af et større værk) volupto lyst, vellyst (især seksuel), (jf delico) voluto [ark] volut (spiralformet ornament) volvarielo [bo] bladhatte (en gruppe af stilksporesvampe)

volvi volvi [tr] at rulle, vikle (noget om noget andet eller genstanden selv); dis~ at rulle ud, at udvikle (sine evner fx) volvoko [bo] volvox (en grønalge-slægt) volvulo [med] volvulus (en form for tarmslyng) vombato [zo] vombat (vombatter er en pungdyrefamilie med tre arter) vomero [an] plovskærbenet, vomer (en knogle i næsen) vomi at kaste op, at brække sig, vomitere vomito [med] gul feber Vorarlbergo [geo] Vorarlberg (en delstat i Østrig) vori 1. sluge, grovæde, 2. leve af bestemt føde fx kadavrovora ådselædende vorko [ark] betydningsfuldt storbyggeri eller projekt, som fx en bro, en motorvej o.l. vormiano [an] os suturarum (inkonstant knogle i fontaneller og suturer) vortaro ordbog, ordsamling vorticelo [zo] klokkedyr (vorticellidae, en slægt af ciliater) vortico [met], [fys] strømhvirvel, malstrøm, hvirvelvind, [med] hvirvelmæssig anordning omkring et organ ~aj vejnoj de la koroido vortexvenerne (venae vorticosae) vorto [gram] ord vosto [zo] hale, ogs. i overført betydning, fx ~o de vico enden af en kø, ~ de sˆtormo sidste stormpust Votano [rel], [my] Odin voto 1. højtideligt løfte overfor Gud, 2. præste-, munkeløfte at tjene Gud vrako [tra] vrag vringi at vride vuajerismo [med] voyeurisme (jf skopofilio) vualo slør (stof) Vuhano [geo] Wuhan (den kinesiske Hubei-provinsens hovedstad) vukerio [zo] Wucheria, Filaria (en gruppe snyltende rundorme) vulgara almindelig, vulgær Vulgato [rel] Vulgata (den almindelige Bibel, oversat af Hieronymus fra hebraisk og græsk til latin) vulkanizi [tek] at vulkanisere (at behandle rågummi med bl.a. svovl under opvarmning og tryk) Vulkano [rel] Vulcanus, Vulkan (smedekunstens, ildens og vulkanernes gud i det antikke Rom) vulkano [geo] vulkan vulpo [zo] ræv

285

zemstvo vultua [med] (om et ansigt: rød og oppustet pga blodansamling) vulturo [zo] grib vulvo [an] vulva (de ydre kvindelige kønsorganer) vundi at såre, at tilføje en kvæstelse

Z Z 1. [fk] Zamenhof, (jf Zam), 2. tegn for (a) [tek] en profilform, fx Z-fero z-formet jern, (b) [mat] mængden af hele tal zabajono [gastr] zabaglione (vinskumcreme, en italiensk dessert) Zagrebo [geo] Zagreb (hovedstaden i Kroatien) Zairio [geo] [hist] [pol] Zaïre (i årene 1971 – 1997 betegnelsen for det land, som nu kalder sig Den Demokratiske Republik Congo) Zairo [geo] Zaïre, Congofloden Zam [fk] Zamenhof, (jf Z) Zambezo [geo] Zambezi (en af de længste floder i Afrika) Zambio [geo] Zambia (sydafrikansk stat) Zamenhofo [hist] (oftest brugt uden -o) Zamenhof, Ludwik Lejzer (1859 – 1917, skaberen af esperanto) Zanzibaro [geo] Zanzibar (en ø i den Indiske Ocean, i unionsfællesskab med Tanganyika i United Republik of Tanzania) zapi at zappe (hurtigt skifte fjernsynsprogrammet) Zaragozo [geo] Zaragoza/Saragossa (hovedstaden i den autonome spanske region Aragon/Aragonien) zebro [zo] Zebra zebuo [zo] Zebu (bos indicus) Zefiro [rel] Zefyr (den græske gud for vestenvinden) zefiro zefyr 1. [met] (en mild [fugtig og varm] vestenvind [i middelhavsområdet]), 2. [teks] en fintrådet, let stof Zelando [geo] Zeeland (en provins i Nederlandene [Holland]), (jf Selando) zelkovo [bo] Zelkova (en slægt af løvfældende buske og træer) zeloto zelot 1. [hist], [rel] medlem af en jødisk gruppe, der kæmpede mod den romerske besættelse, 2. [rel], [fil] nidkær eller fanatisk tilhænger af en religion eller doktrin zemstvo [hist] Zemstvo (en slags lokal selvforvaltning i Rusland mellem, 1864–1917)

zenano zenano zenana 1. [ark] indisk eller persisk kvindegemak, -hus eller harem), 2. [teks] letvævet stof til kvindetøj zendo [hist], [spr] zend (et gammelpersisk sprog) zenito zenit 1. [astr] et punkt på himlen, som ligger lodret over iagttageren, 2. [fig] højdepunkt af en positiv udvikling zeno [fil] Zen (en meditationsform) zeo [bo] Zea (majs-slægten) zeolito [kem] zeolit (et kiselsyreholdigt mineral) Zepelino [hist] Zeppelin, Ferdinand von (bl.a. konstruktør af luftskibe, 1838 – 1917) zepelino [tek], [trans] zeppeliner (luftskib med stift skelet) zeta [spr] zeta (sjette bogstav i det græske alfabet) ˘ zeugmo [spr] zeugma (sætningsbygning, hvor udsagns- eller tillægsordet knyttes til to navneord) fx Mi ne vidis la viron, nur lian voˆcon. Jeg så ikke manden, kun hans stemme. ˘ Zeuso [rel] Zeus (den øverste af de olympiske, oldgræske guder) ˘ zeuso [zo] zeus (en fiskeslægt) zibelo [zo] zobel (martes zibellina, en art i mårfamilien) zibeto [zo] indisk zibetkat (viverra zibetha) zidovudino [med] (et synonym for azidotymidin, fk AZT [et medikament mod AIDS]) zigeno [zo] køllesværmere (zygaenidae, en familie af sommerfugle) zigofilo [bo] zygophyllum (planteslægt med ca. 80 arter) zigomicetoj [bo] koblingssvampe (en svampegruppe med ca 700 arter) zigomo [an] kindben (os zygomaticum) zigosporo [bo] koblingsspore, zygospore (en spore opstået ved forening af to sporer.) zigoto [bio] zygote (en befrugtet ægcelle) zigurato [ark], [hist] ziggurat (mesopotamisk trappepyramide) zigzago zigzag, siksak (linje/bevægelse, afvigende fra midterlinjen i vinkler) Zimbabvo [geo] Zimbabwe (stat i det sydlige Afrika) zimbalono [mus] Cimbalon, hakkebræt (et musikinstrument med vandret spændte strenge, som spilles på med to pinde)

286

Zuriko zimo [kem], [gastr] enzymerne i ølgær zingibro [bo], [gastr] ingefær zinio [bo] zinnia (en slægt i kurvblomstfamilien [Asteraceae]) zinko [kem] zink (et grundstof) zipo [teks] lynlås zirkonio [kem] zirkonium, zirconium (et grundstof, Zr) zirkono [min] zirkon, zircon (meget hårdt silikatmineral [ZrSiO4]) zizelo [zo] sisel (en gnaver i egerngruppen) zizifo [bo] zizyphus (en slægt med ca 40 arter i korsved-familien) (jf Sizifo) zoarco [zo] fisk i slægten zoarces, fx ålekvabbe zodiako [astr] zodiaken, dyrekredsen (den zone, i hvilken ekliptika ligger og Solen, Månen og planeterne bevæger sig) zomi 1. stige stejlt (fx et fly, en raket); 2. [fot], [tek] at zoome (at ændre brændevidden af en linse eller størrelsen af noget på en skærm), 3. [dgl] hurtigt føle virkningen af et euforiserende stof zono [teks], [geo], [astr], [med] bælte, zone, mam~ brystholder, BH, hor~ tidszone zonulo [an] zonulatrådene (zonula ciliaris: øjenlinsens ophængningsapparat), (jf zoneto) zoo 1. et dyr, forstået som et levevæsen i riget animalia (dyr og mennesker), (jf animalo), (fx zooforma, zoomorfa) zoomorf (havende udseende af et dyr), zoologio zoologi (videnskaben om dyr); 2. zoologisk have zorgi at bekymre sig om noget, at være bekymret, at drage omsorg, sørge for, tage sig af zorio badesandal, ”klipklapper” (sandal, som kun består af sål og to remme, som mødes mellem storetå og andentåen) Zoroastro [rel] Zarathustra (grundlægger af zarathustrismen, Irans største præ-islamiske religion) zostero 1. [bo] bændeltang (zostera, planteslægt); 2. [med] helvedesild (herpes zoster) zuavo [mil] zuav (fransk eliteinfanterist i Algeriet) zuluo zulu (et medlem af Zuluerne, en etnisk gruppe i det sydlige Afrika) zumi at summe Zuriko [geo] Zürich (hovedstaden i den schweiziske kanton Zürich)

Om ordbogens tilblivelse – pri la ekesto de la vortaro de Jacob Nordfalk ˆ en Nepalo, unu el la landoj kun la plej malriˆcaj Inter 2007 kaj 2009 mia familio kaj mi logis ˆ ˆ logantaroj de la mondo (lau˘ malneta nacia produkto po loganto). Kvankam la esperantistoj ˆ diversmaniere, mi ofte pripensis cˆ u ne eblus iel doni al ili enspezojn: Pro la tie elturnigas malaltaj salajroj kaj vivkostoj, nepalaj esperantistoj povus fari laboron por Esperanto, kiu estus ˘ por fari libertempe en nia parto de la mondo. Mi sukcesis kolekti monon por tiaj tro longdaura projektoj (interalie por fari la filmojn pri Mejzi la Muso) inter esperantistoj de pli riˆcaj landoj. ˘ Tiam mi audis de Kim Henriksen pri la vortara projekto de Preben Bagger: Li havis tre ellaboritan vortaron, sed nur kiel mane skribitan manuskripton, kiun estus tro koste entajpi en Danio – kaj venis la ideo trovi nepalan esperantiston por fari tiun laboron. Mi telefonis al Preben kaj proponis la ideon kaj ni interkonsentis elprovi cˆ u la ideo funkcios. Tiel interkonsentite, mi vizitis Preben Bagger somere 2009 kaj skanis lian manuskripton. La ˘ enkomputiligis, sed la dosiero perdigis ˆ – li nenion plu havis enkomputile, literojn A-F li antaue ˆ kun la literoj A-F kun mane nur surpapere. Dum tago mi enskanis cˆ ion haveblan: 71 pagoj skribitaj korektoj, A-E sen korektoj (por transformi al kruddokumento per optika signorekono), ˆ kaj G-T kiel mane skribita manuskripto de 731 pagoj.

Parto de unu el la 731 paˆgoj de la mane skribita manuskripto Reveninte al Nepalo mi prezentis la manuskripton kaj la ideon al nepalaj esperantistoj, kaj juna virino, Alinka Pokhrel, pretis preni la taskon, kaj dum la sekva jaro sˆ i uzis pli ol 1500 ˆ laborhorojn por entajpi kaj kontroli la 800 pagojn, kontrau˘ normala Nepala studenta salajro. Danke al DEFA (Dana Esperanta Fervojista Asocio) ni ricevis malnovan komputilon kun dana ˆ literumkontrolilo, kiu povis helpi sˆ in literumi preskau˘ cˆ iun danan vorton guste, kvankam sˆ i ne parolis la danan:

Pg. 24 kares/a kærtegnende (fx gesto håndbevægelse); kælen (fx vocô stemme); ˜rigardo et ømt blik karesi kærtegne, kæle for, klappe; sî ˜is al li la vangon hun klappeda ham på kinden; ˜ kontrauˆ la karoj stryge mod hårene; mono min neniam ˜is! jeg har aldrig været overrendt af penge! karesmo

fastetiden, fasten, (forud for påsken)

kares/o kærtegn; ursa˜ bjørnetjenste La sama parto, post entajpo de Alinka ˆ Ciuj dosieroj de tiuj unuaj fazoj estas elˆsuteblaj de la adreso: http://javabog.dk/esperanto/ dana_vortaro_bagger/ . Dum 2010 mi serˆcis kunlaborantojn kiuj volus helpi kontroli kaj kompletigi la entajpitan manuskripton kaj trovis Jytte Sunekær kaj Peter Weide. Dum tri jaroj ni laboradis en nia libera tempo pri la perfektigo de la manuskripto. Ni provis konservi la originalajn ideojn kaj stilon ˘ V kaj Z, kiujn Peter Weide lerte ellaboris. de Preben, ankau˘ en la literoj T, U, U, Preben transdonis cˆ iujn rajtojn pri la materialo al ni, .... kaj ni nun sˆ atus pludoni tiun rajtojn al vi:

Permesilo – copyright Undertegnende Preben Bagger overdrager hermed Jacob Nordfalk samtlige rettigheder over det til ham tidligere udleverede materiale til ESPERANTO-DANSK ordbog, og jeg fraskriver mig hermed alle rettigheder til det nævnte materiale. Vi, Peter Weide, Jytte Sunekær og Jacob Nordfalk, tillader hermed enhver digital og fysisk brug, ændring og reproduktion af ordbogen, så længe der er en angivelse af kilden. Vi har arbejdet med største omhu. Alligevel vil læseren finde fejl. Vi vil være taknemmelige, hvis man informerer os, så vi kan rette fejlene. Forslag til nye ord er selvfølgelig er også velkomne. Vi beder om at anvendelser i trykte ordbøger venter, til denne udgave er udsolgt. Tiu cˆ i verko estas komuna havajô; vi rajtas uzi la verkon kia gˆ i estas, komerce au˘ nekomerce, plibonigi, sânˆgi, adapti. Kion ajn. La sola kondiˆco estas ke vi menciu la fonton. ˘ ˆ Ni laboris laueble atenteme. Tamen eraroj trovigos. Ni kun danko akceptas informojn pri ili ˘ kaj laueble rapide korektos ilin. Memkompreneble ankau˘ proponoj pri aldono de novaj vortoj estas bonvenaj.

Ni petas (ne postulas, sed petas) ke viaj uzoj ne rekte malgrandigu la vendadon de tiu cˆ i ˆ gi ˆ elˆcerpigos. ˆ eldono, gis

Jacob Nordfalk, Peter Weide kaj Jytte Sunekær Valby, aprilo 2014.

ˆ tiu verko estas disponebla lau˘ la permesilo Ci Krea Komunajô Atribuite 4.0 Tutmonda. Vi povas legi la tutan permesilon cˆ e: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.eo

Vor Taro 2b724

Overview 3z723u

More details 2i4a6q

Related Documents g842

Vor Taro 2b724

Vor 2z1gs

Vor To Vor Navigation.pdf 582y2r

Karti Taro 6x236y

Taro 2014 2014f

Taro Comum s5q2r